Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) § 2

Til nr. 1

Overskriften inden § 18 i retssikkerhedsloven har titlen ”Børn og unge-udvalget”. De efterfølgende bestemmelser i §§ 18-21 omhandler således børn og unge-udvalget i kommunerne.

Efter § 18 skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børn og unge-udvalg, der afgiver indstillinger om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 68 f i serviceloven, og træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 74 i serviceloven.

Børn og unge-udvalget består efter § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven af to medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen, og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode.

Efter § 20, stk. 1, vælger børn og unge-udvalget selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.

Social- og boligministeren er i § 21, stk. 1, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte en forretningsorden for børn og unge-udvalget.

Børn og unge-udvalget er også omtalt i § 55. Det fremgår af § 55, stk. 2, nr. 2, at Ankestyrelsen træffer afgørelse ved udvidet votering i sager om afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i serviceloven.

Derudover fremgår af § 65, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen kan behandle afgørelser efter reglerne i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) i sager, hvor børn og unge-udvalgets afgørelse er indbragt for Ankestyrelsen.

Endelig er børn og unge-udvalget omtalt i § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, hvoraf fremgår, at Ankestyrelsens afgørelser efter serviceloven kan indbringes for retten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a, når der er tale om en sag om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i § 169 i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningerne til Børn og unge-udvalget ændres til Børne- og ungeudvalget, børn og unge-udvalget til børne- og ungeudvalget og børn og unge-udvalgets til børne- og ungeudvalgets overalt i retssikkerhedsloven.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at betegnelsen for udvalget bør følge dansk retskrivning. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Det følger af § 3 a, at fristerne for afgørelser efter serviceloven skal offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter serviceloven, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 4, 1. pkt., har opholdskommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven.

Efter § 9 c, stk. 6, 1. pkt., har opholdskommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i § 9 c, stk. 2, 4 og 5, i retssikkerhedsloven og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind.

Endvidere fremgår af § 9 c, stk. 13, i retssikkerhedsloven, at krav mod en tidligere opholdskommune efter § 9 c, stk. 2-8, skal rejses senest tre år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter serviceloven skal dog rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.

§ 84 a i retssikkerhedsloven vedrører det såkaldte Danmarkskort. Det fremgår af bestemmelsen, at social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven.

Det foreslås, at henvisningerne til serviceloven i § 3 a, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., og stk. 13, og § 84 a i retssikkerhedsloven suppleres af henvisninger til barnets lov.

De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 3 a i retssikkerhedsloven betyde, at fristerne for afgørelser efter serviceloven og barnets lov vil skulle offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne vil også gælde ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter serviceloven og barnets lov, som er hjemvist af Ankestyrelsen.

For så vidt angår § 9 c, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, vil de foreslåede ændringer betyde, at bestemmelserne heri om mellemkommunal refusion også vil finde anvendelse for udgifter efter barnets lov. Der vil være tale om refusion i uenighedssager, i sager om efterværn, i passivitetssager og efter aftale. Endvidere vil den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 13, i retssikkerhedsloven betyde, at krav om mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven og barnets lov vil skulle rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.

Den foreslåede ændring af § 84 a vil betyde, at det kommuneopdelt danmarkskort, som social- og boligministeren hvert år inden den

1. juli skal offentliggøre det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på, også vil skulle indeholde afgørelser i klagesager efter barnets lov og ikke blot efter serviceloven.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også bestemmelserne i retssikkerhedsloven om offentliggørelse af frister for sagsbehandling, sagsbehandlingsfristernes anvendelse ved hjemviste sager, mellemkommunal refusion og offentliggørelse af Ankestyrelsens omgørelsesprocenter. Den foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn og unge til en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring af § 3 a, 1. og 2. pkt., § 9 c, stk. 4, 1. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., og stk. 13, og § 84 a i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 8, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2012 om vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser.

Det fremgår af § 44 i serviceloven, at bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor. Efter § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, efter § 84, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen skal afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og efter § 86, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Herudover finder bestemmelserne i §§ 119-122 om plejevederlag for pasning af døende nærtstående også anvendelse, når den døende er et barn eller en ung under 18 år.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 2, indsættes en henvisning til § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager efter § 90, nr. 1-3 og 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov til bemyndigelsesbestemmelsen i § 8, stk. 2, i retssikkerhedsloven er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven, herunder § 44, med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov, hvor også de bestemmelser i serviceloven, der efter gældende ret gælder både for børn, unge og voksne såsom §§ 119-122 i serviceloven, vil indgå særskilt for hjælpen til børn og unge under 18 år. Der vil således være behov for en ændring af § 8, stk. 2, i retssikkerhedsloven, så social- og boligministeren fortsat vil være bemyndiget til at fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager om hjælp til børn og unge under 18 år i form af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, aflastning, hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder og plejevederlag ved pasning af døende nærtstående. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 4

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person opholder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Efter § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Efter § 44 finder bestemmelserne i bl.a. § 83 tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

Det foreslås, at der i tillæg til henvisningen til § 83 i serviceloven i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at et barn eller en ung, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, efter § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven vil have ret til personlig og praktisk hjælp efter § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når barnet forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i serviceloven, hvorefter § 83 om personlig og praktisk hjælp finder anvendelse for børn og unge under 18 år. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også personlig og praktisk hjælp til børn og unge, der foreslås videreført som § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvoraf foreslås at fremgå, at § 83 i serviceloven vil finde anvendelse for børn og unge. Der vil, uanset udskilningen af bestemmelserne om hjælp og støtte til børn til en særskilt lov, være behov for, at retssikkerhedslovens regler om adgang til praktisk og personlig hjælp ved et barns eller en ungs midlertidige ophold i en anden kommune fortsat finder anvendelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 5

§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 2, har opholdskommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter en række love, der er opregnet i § 9 c, stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i de i bestemmelsen oplistede tilbud m.v. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, gælder bestemmelsen, når personen får ophold på et anbringelsessted efter § 66 i serviceloven.

§ 66 i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet.

Det foreslås, at henvisningen i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i retssikkerhedsloven til § 66 i serviceloven ændres til § 43 i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en opholdskommune har ret til refusion for udgifter efter de i § 9 c, stk. 1, nævnte love, når et barn eller en ung får ophold på et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til opholdet.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også opregningen af anbringelsessteder i § 66 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Det gælder også opregningen af anbringelsessteder, der foreslås videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion vil finde anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælp og støtte til børn, herunder anbringelser, ydes efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn til en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring af § 9 c, stk. 2, nr. 6, i retssikkerhedsloven, således at der henvises til § 43 i barnets lov i stedet for til § 66 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 6

§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om mellemkommunal refusion. Efter § 9 c, stk. 2, har opholdskommunen ret til refusion for udgifter til hjælp efter en række love, der er opregnet i § 9 c, stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i de i bestemmelsen oplistede tilbud m.v. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 7, gælder bestemmelsen, når personen får ophold i et døgnophold efter § 76 a i serviceloven.

§ 76 a vedrører opretholdt anbringelse af unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det foreslås, at henvisningen i § 9 c, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedsloven til § 76 a i serviceloven ændres til § 120 i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en opholdskommune har ret til refusion for udgifter efter de i § 9 c, stk. 1, nævnte love, når en person får ophold i et døgnophold efter § 120 i barnets lov, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til opholdet.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen om opretholdte anbringelser i § 76 a i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Det gælder også bestemmelsen om opretholdte anbringelser, der foreslås videreført som § 120 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion vil finde anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælp og støtte til børn, herunder anbringelser, ydes efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn til en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring af § 9 c, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedsloven, således at der henvises til § 120 i barnets lov i stedet for til § 76 a i serviceloven. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 7

§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om mellemkommunal refusion. Det fremgår af § 9 c, stk. 4, 1. pkt., at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven. Det følger videre af § 9 c, stk. 4, 3. pkt., at hvis en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven, bliver visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusionen dog af denne kommune.

§ 76 i serviceloven vedrører efterværn. Det fremgår af § 76, stk. 3, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 i serviceloven eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold på et anbringelsessted opretholdes, at udpege en fast kontaktperson for den unge, at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted og at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Det foreslås, at henvisningen til § 76, stk. 3, i serviceloven i § 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., i retssikkerhedsloven ændres til § 114, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 76, stk. 3, i serviceloven om efterværn med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i § 76, stk. 3, om efterværn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion i efterværnssager vil finde anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor efterværn ydes efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om efterværn til en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring af § 9 c, stk. 4, 1. og 3. pkt., i retssikkerhedsloven, således at der henvises til § 114, stk. 1, i barnets lov i stedet for til § 76, stk. 3, i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 8

§ 9 c i retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om mellemkommunal refusion. § 9 c, stk. 6, indeholder den såkaldte passivitetsregel. Det fremgår således af § 9 c, stk. 6, 2. pkt., at en opholdskommune har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de beskæftigelsesrettede love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven, når et barn eller en ung får ophold på et anbringelsessted, jf. § 66 i serviceloven, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

§ 66 i serviceloven indeholder en opregning af anbringelsessteder for børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet.

Det foreslås, at henvisningen til udgifter efter serviceloven i § 9 c, stk. 6, 2. pkt., ændres til udgifter efter barnets lov, og at § 66 i serviceloven ændres til § 43 i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at en opholdskommune har ret til refusion for udgifter efter barnets lov, når et barn eller en ung får ophold på et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, som følge af en tidligere opholdskommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også opregningen af anbringelsessteder i § 66 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Det gælder også opregningen af anbringelsessteder, der foreslås videreført som § 43 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion i passivitetssager vil finde anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælp og støtte til børn, herunder anbringelser, ydes efter serviceloven. Den foreslåede udskilning af regler om hjælp og støtte til børn til en særskilt barnets lov medfører således behov for ændring af § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, således at bestemmelsen vedrører udgifter efter barnets lov frem for serviceloven, og så der henvises til § 43 i barnets lov i stedet for til § 66 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 9

Kapitel 3 a i retssikkerhedsloven indeholder regler om sagens oplysning. Efter § 11 a, stk. 1 og 6, kan myndigheder, der behandler en sag forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, give oplysninger om den pågældende borger, der er nødvendige for at behandle sagen. Bestemmelsen indeholder dog et krav om, at der skal indhentes et samtykke fra borgeren til indhentningen af oplysninger. § 11 c, stk. 1, indeholder mulighed for at fravige dette samtykkekrav i en række tilfælde, hvor det er nødvendigt for sagens behandling. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, bl.a. om sager vedrørende særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven bl.a. også om indhentning af oplysninger i forbindelse med børnefaglige undersøgelser efter § 50 i serviceloven.

Kapitel 11 i serviceloven indeholder bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge, herunder anbringelse.

Det fremgår af § 50, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt., at undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.

Det foreslås, at henvisningen i § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven til kapitel 11 i serviceloven ændres til kapitel 4 og 5 i barnets lov, og at henvisningen til § 50 i serviceloven ændres til §§ 17-27 i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven vil have mulighed for at fravige kravet om samtykke til indhentning af oplysninger i § 11 a, stk. 1 og 6, hvis det er nødvendigt for sagens behandling i forbindelse med behandlingen af en sag efter kapitel 4 og 5 i barnets lov og en børnefaglig undersøgelse efter §§ 17-27 i barnets lov.

De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at bestemmelserne i kapitel 11 i serviceloven om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i kapitel 11 om anbringelse med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 50 i serviceloven om børnefaglige undersøgelser, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Bestemmelsen i § 50 i serviceloven om den børnefaglige undersøgelse foreslås dog ikke videreført uændret i forslaget til barnets lov. Derimod foreslås den erstattet af nye bestemmelser om afdækning og børnefaglig undersøgelse i §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, som vil finde anvendelse i færre tilfælde end den gældende bestemmelse om børnefaglig undersøgelse i § 50 i serviceloven. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også bestemmelserne i retssikkerhedsloven om mulighederne for at indhente oplysninger til brug for sagsbehandlingen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 10

Både serviceloven og retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, der supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Serviceloven indeholder således i § 13, stk. 5 og 6, og §§ 49 a og 49 b bestemmelser om udveksling af oplysninger.

§ 13 i serviceloven vedrører den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). § 13 indeholder i stk. 5 og 6 bestemmelser om udvekslingen af oplysninger mellem VISO og kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen anvender VISO. Det fremgår således af § 13, stk. 5, at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter § 13, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplysningerne. Videre fremgår af § 13, stk. 6, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning efter § 13, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11.

§ 49 a i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger som led i det tidlige og forebyggende arbejde med børn og unge. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Det fremgår af § 49 a, stk. 2, at udvekslingen til brug for en eventuel sag efter kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og unge og kapitel 12 om efterværn, af oplysninger om et konkret barn eller ung kun kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog ske en udveksling af oplysninger mellem myndighederne og institutionerne ved et opfølgende møde. Efter § 49 a, stk. 3, kan selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for den myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Efter § 49 a, stk. 4, er de myndigheder og institutioner, der efter § 49 a, stk. 1-3, kan videregive oplysninger, ikke forpligtede hertil.

§ 49 b i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger i forbindelse med forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig om led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Det foreslås, at bestemmelserne om udveksling af oplysninger om børn og unge på det sociale område, der supplerer databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, samles i retssikkerhedsloven.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 d i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 d, stk. 1 , at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter §§ 166 eller 167 i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til at videregive oplysningerne.

Det foreslås videre med § 11 d, stk. 2 , at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommunalbestyrelse i forbindelse med rådgivning og udredning efter §§ 166 eller 167 i barnets lov, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 d i retssikkerhedsloven vil give mulighed for, at kommunalbestyrelsen og VISO vil kunne udveksle oplysninger, og at VISO vil kunne behandle oplysningerne uden forældremyndighedsindehaverens samtykke i sager om særlig støtte til børn og unge eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter kapitel 4 og 5 og § 70 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor VISO yder rådgivning eller udredning efter §§ 166 eller 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er således tale om en videreførelse af § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven med alene de nødvendige konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov samt med tilføjelse af udveksling og behandling af oplysninger i sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke.

Tilføjelsen vedrørende indstilling om adoption uden samtykke skal ses i sammenhæng med, at det ved §§ 69-71 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at kommunalbestyrelsen i en række situationer skal overveje, om adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at kommunalbestyrelsen skal indstille til børne- og ungeudvalget, at et barn eller en ung adopteres uden samtykke, når dette vil være bedst for barnet eller den unge, og at kommunalbestyrelsen til brug for overvejelser om adoption og udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke kan og i nogle situationer skal anmode VISO om vejledende rådgivning.

Kommunalbestyrelsens adgang til at videregive oplysningerne til VISO efter den foreslåede § 11 d vil i lighed med efter de gældende bestemmelser i § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven forudsætte, at der forinden forgæves har været forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og, hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fra den unge. I overensstemmelse med gældende ret vil samtykket kunne udelades i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke har ønsket at give samtykke, eller hvor det ikke har været muligt at få kontakt til (en af) forældremyndighedsindehaverne eller den unge, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 141 som fremsat, side 11.

Det vil være en forudsætning, at videregivelsen falder inden for VISOs virksomhed, hvilket blandt andet vil sige, at det, for så vidt angår rådgivning, vil kunne ske i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, herunder sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke, og for så vidt angår udredning, vil kunne ske i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommunes eller regionens tilbud, jf. §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 d skal ses i sammenhæng med, at § 13, stk. 5-7, i serviceloven om VISO med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås ophævet. Bestemmelserne om VISOs rådgivnings- og udredningsvirksomhed foreslås videreført uden ændringer som §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Idet de særlige regler om videregivelse, indhentning og behandling af oplysninger i socialretlige sager, som supplerer databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, i øvrigt fremgår af retssikkerhedsloven, foreslås det dog, at de dele af den gældende § 13 i serviceloven, som vedrører indhentning, videregivelse og behandling af personoplysninger, dvs. § 13, stk. 5 og 6, videreføres uden ændringer i retssikkerhedsloven som § 11 d i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne om bl.a. kommunalbestyrelsens indhentning af oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Begrundelsen for den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til gældende ret til også at omfatte sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke er, at kommunalbestyrelsen i disse sager har samme behov for at søge rådgivning hos VISO som i eksempelvis sager om anbringelse uden for hjemmet. Dette skyldes, at det ved §§ 69-71 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at kommunalbestyrelsen i en række situationer skal overveje, om adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at kommunalbestyrelsen skal indstille til børne- og ungeudvalget, at et barn eller en ung adopteres uden samtykke, når dette vil være bedst for barnet eller den unge, og at kommunalbestyrelsen til brug for overvejelser om adoption og udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke kan og i nogle situationer skal anmode VISO om vejledende rådgivning.

Ud over den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte adoption uden samtykke vil den foreslåede bestemmelse ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Det foreslås videre, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 e i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 e, stk. 1, at skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan, men ikke er forpligtede til, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det foreslås videre, at den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt., også finder anvendelse for selvejende og private institutioner, private klinikker og friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås med § 11 e, stk. 2, at udveksling af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, til brug for en sag efter barnets lov om et konkret barn eller en konkret ung kan ske én gang på et møde. I særlige tilfælde kan der ske udveksling af oplysninger på et opfølgende møde.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, i retssikkerhedsloven vil give mulighed for at en række myndigheder og institutioner som led i det tidlige og forebyggende arbejde vil kunne udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder. Det vil være et krav, at udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. De omfattede myndigheder og institutioner foreslås at være skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, samt selvejende og private institutioner, private klinikker og friskoler, som løser opgaver for de forannævnte myndigheder. Der vil være tale om en mulighed for at udveksle oplysninger, men ikke nogen forpligtelse for myndighederne og institutionerne til udvekslingen. Private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder, herunder f.eks. spejderklubber og sportsforeninger, vil ikke kunne udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmelse.

Udvekslingen efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, vil dog med den foreslåede § 11 e, stk. 2, være begrænset i de tilfælde, hvor udvekslingen sker til brug for en eventuel sag efter barnets lov, og hvor der er tale om oplysninger vedrørende et konkret barn eller ung, til som udgangspunkt kun at kunne finde sted én gang på et møde. I særlige tilfælde vil der kunne afholdes ét opfølgende møde.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 e er således en videreførelse af § 49 a i serviceloven, således at bestemmelserne i § 49 a, stk. 1, 3 og 4, foreslås videreført i § 11 e, stk. 1, i retssikkerhedsloven og bestemmelsen i § 49 a, stk. 2, i serviceloven foreslås videreført som § 11 e, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Videreførelsen foreslås foretaget med sproglige ændringer for at lette forståelsen af bestemmelsen samt de nødvendige konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Den foreslåede hjemmel til at udveksle oplysninger om rent private forhold vil skulle være med til at understøtte og kvalificere fagpersoners tidlige eller forebyggende samarbejde med konkrete børn og unge, der har behov for særlig støtte. Formålet vil være at give udsatte børn og unge en så tidlig og kvalificeret støtte som muligt, så deres problemer ikke vokser sig store og vanskeligt håndterbare.

Det vil i lighed med efter gældende ret være en betingelse for, at der kan udveksles oplysninger om rent private forhold, at det sker som led i kommunens tidlige eller forebyggende samarbejde på børne- og ungeområdet, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 41.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 e tænkes i lighed med efter gældende ret anvendt i tilfælde, hvor en fagperson i sit daglige arbejde med et barn eller en ung bliver bekymret for et konkret barns eller ungs trivsel, udvikling eller sundhed og i den sammenhæng har behov for at drøfte bekymringen med en eller flere relevante fagpersoner for nærmere at afklare problemets omfang. Drøftelsen vil have til formål at afklare, hvorvidt den konkrete bekymring skal give anledning til et særligt tiltag for barnet eller den unge. Denne indledende drøftelse vil således have til formål så vidt muligt at afdække problemets karakter og vil på baggrund af drøftelsernes konklusioner kunne føre til en række forskellige beslutninger. Den indledende drøftelse vil for det første kunne forsøge at afklare, om der er tale om et alvorligt problem, eller om bekymringen er grundløs. Hvis det viser sig, at det pågældende barn eller ung kan have behov for støtte, vil de pågældende fagpersoner så vidt muligt kunne vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder er af en sådan karakter, at det kan løses i de generelle tilbud som f.eks. skole eller dagtilbud. Hvis det viser sig, at problemet er af en sådan karakter, at de implicerede fagpersoner ikke vil kunne vurdere dets omfang, eller hvis der er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år vil kunne have behov for særlig støtte, som ikke vil kunne løses i de generelle tilbud, bør der efterfølgende foretages en underretning efter § 133 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil i lighed med den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven give hjemmel til udveksling af oplysninger om rent private forhold, dvs. bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Det vil alene være oplysninger om det konkrete barn eller unges personlige og familiemæssige forhold, der vil kunne udveksles mellem de omfattede myndigheder. Der vil kunne udveksles oplysninger om forhold i det konkrete barns og unges hjem, men kun hvis disse oplysninger er nødvendige i forhold til indsatsen for barnet eller den unge.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der kun vil kunne ske udveksling af oplysninger, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til det tidlige forebyggende samarbejde. Der vil således skulle være tale om børn eller unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en bekymring for, og som på den baggrund vurderes eventuelt at have behov for en tidlig forebyggende indsats. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold vil skulle være med til så vidt muligt at hindre, at barnet eller den unges problemer vokser sig store og vanskelige at håndtere. Den foreslåede bestemmelse bør i lighed med den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven kun anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om børn og unge, som vurderes at være i risiko for senere hen at komme i en udsat position f.eks. i relation til omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet, og hvor hensynet til barnets tarv taler for, at en eller flere myndigheder udveksler oplysninger med henblik på at afklare, hvorvidt bekymringen skal give anledning til en tidlig indsats, herunder om der kan være behov for en underretning efter kapitel 14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil forudsætte, at den pågældende myndighed eller institution først har forsøgt selv at vurdere problemstillingens karakter. Det er i den forbindelse dog vigtigt at understrege, at den pågældende myndighed netop ikke altid forventes at kunne afdække problemets karakter. Problemernes omfang eller karakter vil kunne være vanskelige at vurdere i begyndelsen og især i barnets tidlige år. Det vil derfor være vigtigt, at der i disse sager tages initiativ til en tværfaglig afklaring af problemets karakter med henblik på at sikre, at der sker en tidlig eller forebyggende afklaring af barnets problemer. Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 11 e er at understøtte og kvalificere myndighedernes fælles faglige afklaring af problemerne, herunder om det berørte barn eller ung kan have behov for en forebyggende indsats i det generelle tilbud, eller om der er behov for en egentlig underretning efter kapitel 14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnet lov. Heri ligger, at der med den foreslåede bestemmelse ikke skabes adgang til, at de involverede myndigheder frit vil kunne videregive enhver oplysning om et konkret barn eller unges forhold. Der vil således alene kunne udveksles oplysninger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder vil kunne tage stilling til, om det pågældende barn eller den unge kan have brug for støtte.

I overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven vil de pågældende myndigheder som udgangspunkt skulle have forsøgt eller have overvejet muligheden for at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, før der udveksles de fornødne oplysninger om et barns eller den unges forhold, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 43. Nogle forældre til udsatte børn eller unge vil dog ikke altid kunne overskue myndighedernes behov for at samarbejde om løsningen af barnets problemer. Det kan f.eks. skyldes, at forældrene er angste eller problemfornægtende og måske nærer en dybtliggende mistillid til offentlige myndigheder. Det kan også skyldes, at forældrene befinder sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til at varetage barnets tarv, eller at forældrene har interesse i at skjule, at der kan være problemer i hjemmet. Om man i disse tilfælde alligevel vil skulle forsøge at få et samtykke fra forældrene, eller om oplysningerne blot vil skulle videregives med hjemmel i den foreslåede § 11 e, må afgøres i de enkelte tilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab til familien.

Det vil således være muligt at udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, hvis myndighederne på baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, at der kan være behov for støtte, og hvis forældrene som følge af særlige omstændigheder ikke kan forventes at ville deltage i samarbejdet. Myndighederne vil herefter indledningsvist kunne få afklaret, hvilke initiativer der vil være mest hensigtsmæssige for at hjælpe det pågældende barn eller den unge ud af problemerne. Forslaget vil på den måde give myndighederne mulighed for at gennemføre sådanne indledende drøftelser, uden at et samtykke fra de unge eller deres forældre til videregivelse af oplysningerne er nødvendigt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 2, vil udveksling af oplysninger til brug for en eventuel sag om et konkret barn eller en ung som udgangspunkt kunne finde sted én gang. I særlige tilfælde vil udvekslingen af oplysninger om et barn eller en ung dog kunne finde sted ved et opfølgende møde. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold efter den foreslåede § 11 e vil altså kun kunne ske ved to møder i alt. Det opfølgende møde vil f.eks. kunne være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnets eller den unges situation, som nødvendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra gang, inden man i det tværfaglige samarbejde træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for at igangsætte en indsats og inddrage forældrene. Hvis der senere opstår et nyt problemkompleks vedrørende det samme barn eller unge og derved en eventuel ny sag, vil der ikke være tale om samme forhold, og der vil således kunne ske udveksling af oplysninger inden for det tidlige eller forebyggende samarbejde ved et nyt møde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Sker der videregivelse af oplysninger i strid med den foreslåede § 11 e, vil der efter omstændighederne kunne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson. Efter straffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.

Endelig foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 f i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 f i retssikkerhedsloven vil give mulighed for, at kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. Den foreslåede bestemmelse er således en uændret videreførelse af § 49 b i serviceloven og vil ikke medføre materielle ændringer.

I overensstemmelse med forarbejderne til § 49 b i serviceloven vurderes muligheden for at udveksle oplysninger hovedsagelig relevant i den helt indledningsvise sagsbehandling, hvor der kun foreligger et sparsomt grundlag til vurderingen af sagens karakter, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 181 som fremsat, side 34.

Oplysningerne vil efter den foreslåede bestemmelse kunne udveksles uden samtykke fra den person, oplysningerne vedrører, i de situationer, hvor det må anses for nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod overgreb. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der foreligger en mistanke om, at barnets eller den unges forældre, nære slægtninge eller venner til familien begår overgreb mod barnet eller den unge, men hvor der endnu ikke er vished herfor.

For de kommunale myndigheder vil muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb eksempelvis kunne være relevant i de indledende sagsskridt, og hvor der alene er tale om en mistanke. Erfaringen viser, at det i disse situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Det er derfor centralt, at den kommunale myndighed har en udtrykkelig hjemmel til at udveksle oplysninger i en konkret sag med politiet med henblik på at afklare behovet for en anmeldelse.

Politiet vil have mulighed for at notere henvendelsen fra den kommunale myndighed, således at politiet efterfølgende vil kunne se et mønster i eventuelt flere henvendelser vedrørende samme barn eller ung eller samme mistænkte krænker.

For politiet vil muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb mod børn og unge eksempelvis kunne være relevant i situationer, hvor der netop er påbegyndt en strafferetlig efterforskning om overgreb mod et barn eller en ung, men hvor der endnu ikke er klarhed over sagens karakter og udfald. I disse situationer vil det være afgørende af hensyn til barnet eller den unge, at politiet oplyser den kommunale myndighed om sagen med henblik på at gøre den kommunale myndighed bekendt med, at der kan være et barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte. Det gælder også i sager, hvor der alene er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Den tidlige oplysning til den kommiværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter §§ 17-27unale myndighed vil kunne bidrage til, at denne hurtigere bliver opmærksom på barnet eller den unge og vil kunne vurdere behovet for i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Endvidere vil den kommunale myndighed kunne iværksætte undersøgelse af barnets eller den unges forhold i det børnehus, kommunen er tilknyttet, således at barnet eller den unge kan få afdækket sine behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet.

Muligheden for at udveksle oplysninger vil endvidere i lighed med efter gældende ret kunne være relevant for, at politiet og den kommunale myndighed kan koordinere deres indsatser og oplyse om påtænkte sagsskridt, således at indsatserne kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Dette vil kunne afhjælpe, at den kommunale myndighed fejlagtigt indstiller den sociale del af sagen, fordi politiet indleder en strafferetlig efterforskning. Politiet og den kommunale myndighed vil da have mulighed for at tilrettelægge, hvorledes den sociale sag kan forløbe sideløbende med politiets efterforskning uden at give komplikationer i forhold til efterforskningen.

De oplysninger, der må udveksles efter den foreslåede bestemmelse, vil i lighed med efter gældende ret være oplysninger om rent private forhold om barnet eller den unge, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Endvidere vil der kunne udveksles oplysninger om personer, der mistænkes for at have begået overgreb mod barnet eller den unge.

Udveksling af oplysninger mellem myndighederne i sager, som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, vil skulle ske efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 11

§ 12 c i retssikkerhedsloven indeholder hjemmel til udveksling af de såkaldte sygehusadviser. Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i serviceloven og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen samt borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt.

Kapitel 16 i serviceloven indeholder bestemmelser om personlig hjælp og pleje, herunder § 83 om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, § 84, stk. 1, om aflastning, og § 86, stk. 2, om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, som efter § 44 også finder anvendelse for børn, der har behov herfor.

Det foreslås, at der i § 12 c i retssikkerhedsloven i tillæg til henvisningerne til § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i serviceloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1-3, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelser og sygehus til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i serviceloven, § 90, nr. 1-3, i barnets lov og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge vil kunne udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen samt borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt.

Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3, i barnets lov til § 12 c i retssikkerhedsloven om sygehusadviser er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Det gælder også § 44, der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn, herunder § 44 i serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. § 44 i serviceloven foreslås således videreført som § 90 i barnets lov. Det foreslås af denne bestemmelse at fremgå, at bl.a. § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, i serviceloven, der indgår i kapitel 16 i serviceloven, vil finde anvendelse for børn og unge under 18 år. Der vil således være behov for en ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven, således at kommunalbestyrelsen og sygehus til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver, fortsat vil have mulighed for at udveksle oplysninger om et barn eller en ungs indlæggelse eller udskrivning fra et sygehus eller barnets eller den unges akutte sygehusophold, når barnet eller den unge efter § 90, nr. 1-3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov modtager personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, aflastning eller hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 12

§ 18 i retssikkerhedsloven vedrører børn og unge-udvalget i kommunerne. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og unge-udvalg, der afgiver indstillinger om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 68 f i serviceloven, og træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 74 i serviceloven.

Det fremgår af § 68 f, stk. 1, i serviceloven, at på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen kan børn og unge-udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at styrelsen træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, dvs. uden samtykke fra barnets eller den unges forældre.

§ 74 i serviceloven indeholder i stk. 1 en opregning af sagstyper, hvor børn og unge-udvalget træffer afgørelse på et møde. Det drejer sig om afgørelse om gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner anbringelse på sikrede døgninstitutioner, anbringelse på særligt sikrede afdelinger, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 18 i retssikkerhedsloven til § 68 f i serviceloven ændres til § 72 i barnets lov og fra § 74 i serviceloven til § 142 i barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 18 i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og unge-udvalg, der vil afgive indstillinger om adoption uden samtykke til Ankestyrelsen, jf. § 72 i barnets lov, og vil træffe afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 142 i barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelserne i § 68 f i serviceloven om børn og unge-udvalgets indstilling i sager om adoption uden samtykke, og § 74 i serviceloven om i hvilke sager børn og unge-udvalget træffer afgørelse på et møde, der begge foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelsen i § 68 f i serviceloven, der foreslås videreført som § 72 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og § 74 i serviceloven, der foreslås videreført § 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 18 i retssikkerhedsloven, således at bestemmelsen fortsat indeholder et retvisende billede af børne- og ungeudvalgets opgaver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til bemærkningerne til §§ 72 og 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 13

§ 43 i retssikkerhedsloven indeholder regulering af de situationer, hvor myndigheder overlader opgaver til private. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge og serviceloven til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter serviceloven ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Tilsvarende fremgår af § 5, stk. 5, at regionsrådet opfylder sit forsyningsansvar efter serviceloven ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Det foreslås, at der i § 43, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen om, at når en myndighed overlader opgaver til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres, også vil gælde når opgaven overlades efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Samtidigt foreslås hjælp og støtte til børn og unge med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov reguleret i en selvstændig lov – barnets lov. De strukturelle bestemmelser i serviceloven, der efter gældende ret gælder for såvel hjælp og støtte til voksne som hjælp og støtte til børn og unge, herunder bestemmelserne om forsyningsansvar i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 5, foreslås, for så vidt angår deres anvendelse for hjælp og støtte til børn og unge videreført i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, for bestemmelserne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 5 i servicelovens vedkommende som § 12, stk. 1, og § 13, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 43, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, således at bestemmelsen finder anvendelse, når en myndighed overlader opgaver vedrørende hjælp og støtte til børn og unge til private.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 11 og 12 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 14

§ 65 i serviceloven vedrører Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse. Det fremgår af § 65, stk. 1, at Ankestyrelsen af egen drift kan tage sager om særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.

Retssikkerhedsloven indeholder en række bestemmelser, der relaterer sig til § 65 i serviceloven. Det gælder således efter § 50, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i serviceloven, og efter § 55, stk. 2, nr. 7, anvendes i sager efter § 65 i serviceloven udvidet votering, dvs. at i mødet, hvor der træffes afgørelse, deltager to medlemmer og to ankechefer.

Det foreslås, at henvisningerne i § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedsloven til § 65 i serviceloven ændres til § 151 i barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 50, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen vil træffe afgørelser og pålægge kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 151 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Videre vil det fremgå af § 55, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen i sager efter § 151 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil anvende udvidet votering.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 65 i serviceloven om Ankestyrelsens egendriftskompetence i sager om børn og unge, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelsen i § 65 i serviceloven, der foreslås videreført som § 151 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 50, stk. 2, og § 55, stk. 2, nr. 7, i retssikkerhedsloven, således at Ankestyrelsens egendriftskompetence fortsat nævnes i § 50, stk. 2, og således at Ankestyrelsen fortsat vil skulle anvende udvidet votering i sager, hvor Ankestyrelsen har anvendt sin egendriftsbeføjelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til bemærkningerne til § 151 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 15

Det fremgår af § 55, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at der anvendes udvidet votering i en række sager, hvor Ankestyrelsen træffer afgørelse, dvs. at der deltager to medlemmer og to ankechefer i det møde, hvor der træffes afgørelse. Dette gælder efter § 55, stk. 2, nr. 2, i sager om afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i serviceloven.

§ 74 i serviceloven indeholder i stk. 1 en opregning af sagstyper, hvor børn og unge-udvalget træffer afgørelse på et møde. Det drejer sig om § 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse om gennemførelse af en undersøgelse efter § 51, anbringelse uden for hjemmet efter § 58, opretholdelse af en anbringelse efter § 62, gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 63, anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner anbringelse på sikrede døgninstitutioner, anbringelse på særligt sikrede afdelinger, videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3, ændring af anbringelsessted efter § 69, stk. 3, afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5, flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4, tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i voksenansvarsloven og brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i voksenansvarsloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 55, stk. 2, nr. 2, i retssikkerhedsloven til § 74 i serviceloven ændres til § 142 i barnets lov.

Med de foreslåede ændringer vil det fremgå af § 55, stk. 2, nr. 2, at der ved Ankestyrelsens afgørelse i sager om børne- og ungeudvalgets afgørelser efter § 142 i barnets lov vil skulle anvendes udvidet votering.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 74 i serviceloven om i hvilke sager børn og unge-udvalget træffer afgørelse på et møde, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelsen i § 74, der foreslås videreført som § 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 55, stk. 2, nr. 2, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat skal anvendes udvidet votering, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager om børne- og ungeudvalgets afgørelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til bemærkningerne til § 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 16

§ 59 a i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalgs behandling af sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser. Det fremgår af § 59 a, stk. 6, at en række bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder § 72, stk. 1 og 7, finder anvendelse ved behandlingen af klager efter § 59 a, stk. 1-3.

§ 59 b i retssikkerhedsloven vedrører Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalgs behandling af sager om klage over andre myndigheder end kommunalbestyrelsens afgørelser. Det fremgår af § 59 b, stk. 10, at en række bestemmelser i retssikkerhedsloven, herunder § 72, stk. 1 og 7, finder anvendelse ved behandlingen af klager efter § 59 b, stk. 1 og 3.

Det foreslås, at henvisningen til § 72, stk. 1 og 7, i § 59 a, stk. 6, og § 59 b, stk. 10, ændres til § 72, stk. 1 og 8.

De foreslåede ændringer vil medføre, at § 72, stk. 1 og 8, vil finde anvendelse ved Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalgs behandling af klager efter § 59 a, stk. 1-3, og § 59 b, stk. 1 og 3.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 72, stk. 7, med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 8. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 17

§ 69 i retssikkerhedsloven vedrører omfanget af Ankestyrelsens prøvelse i klagesager. Det fremgår således af bestemmelsen, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.

Efter praksis er der sager, hvor Ankestyrelsen uanset § 69 foretager en fuld prøvelse af sagen. Ved fuld prøvelse forstås, at Ankestyrelsen ud over retlige spørgsmål, også kan tage stilling til den indbyrdes afvejning af de saglige hensyn, der indgår i skønnet. Ved fuld prøvelse kan Ankestyrelsen således prøve ”selve skønnet”, dvs. tilfælde, hvor der er en vis valgfrihed med hensyn til, hvilke præmisser der skal lægges til grund for afgørelsen, og hvilken vægt de skal tillægges.

Dette gælder for det første, når Ankestyrelsen behandler en klage over en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget efter kapitel 11 i serviceloven, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 84 som fremsat, side 15.

For det andet foretager Ankestyrelsen en fuld prøvelse i behandlingen af klager over Familieretshusets afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 131 i serviceloven, jf. Folketingstidende, 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 1132.

For det tredje gælder det efter Ankestyrelsens praksis, at styrelsen foretager fuld prøvelse i behandlingen af klager over afgørelser truffet efter bestemmelserne om magtanvendelse i §§ 125, 128, 128 b, 128 c, 131 og 131 a, § 136 a, stk. 3, § 137 b, § 137 c, stk. 2, § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, i serviceloven.

For det fjerde kan Ankestyrelsen foretage fuld prøvelse i behandlingen af klager over afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 84 som fremsat, side 15.

For det femte foretager Ankestyrelsen en fuld prøvelse i behandlingen af klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det drejer sig om afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013 som ændret ved § 3 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 7 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, og lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013 som ændret ved § 4 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 6 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 9. september 2019 som senest ændret ved § 17 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, samt afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017.

Det foreslås, at det indsættes som nyt stk. 2 i § 69, at Ankestyrelsen uanset § 69, stk. 1, foretager en fuld prøvelse af sagen, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i en klage over for det første børne- og ungeudvalgets afgørelse efter barnets lov. For det andet i en klage over afgørelser truffet efter bestemmelserne om magtanvendelse i §§ 125, 128, 128 b, 128 c, 131 og 131 a, § 136 a, stk. 3, § 137 b, § 137 c, stk. 2, § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2, i serviceloven. For det tredje i en klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. For det fjerde i en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 2, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Og for det femte i en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at Ankestyrelsen i alle sager, der vedrører klage over børne- og ungeudvalgets afgørelse efter barnets lov, vil foretage en fuld prøvelse, dvs. at Ankestyrelsen også vil prøve børne- og ungeudvalgets skøn. Det fremgår af § 146, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at børne- og ungeudvalgets afgørelser efter § 142 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov kan indbringes for Ankestyrelsen. Det drejer sig bl.a. om afgørelser om gennemførelse af en undersøgelse efter § 23 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, om anbringelse uden samtykke efter § 47 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og om ændring af anbringelsessted uden samtykke efter § 98, stk. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at Ankestyrelsen i sager, vil foretage en fuld prøvelse, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i en klage over afgørelser om magtanvendelse truffet efter bestemmelserne om magtanvendelse i §§ 125, 128, 128 b, 128 c, 131 og 131 a, § 136 a, stk. 3, § 137 b, § 137 c, stk. 2, § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2 i serviceloven.

Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at Ankestyrelsen vil foretage fuld prøvelse i sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse i sager, som kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det drejer sig blandt andet om afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet eller afgørelser om anbringelse på en sikret institution efter § 16 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig medføre, at Ankestyrelsen vil foretage en fuld prøvelse, når Ankestyrelsen træffer afgørelse i en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan påklages til Ankestyrelsen, når der er tale om en afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, eller en afgørelse efter de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nævnte love. Disse omfatter afgørelser efter lov om arbejdsskadesikring, lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., og lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i forhold til gældende ret, idet Ankestyrelsen efter praksis foretager fuld prøvelse af de i den foreslåede bestemmelse anførte sagstyper. Det findes dog hensigtsmæssigt, at det fremgår eksplicit af lovteksten, i hvilke sager Ankestyrelsen foretager en fuld prøvelse. Der er således alene tale om en kodificering af praksis. For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 2, nr. 4, om klager over afgørelser om magtanvendelse bemærkes, at det forhold, at Ankestyrelsen foretager fuld prøvelse af de i bestemmelsen omfattede afgørelser vedrørende magtanvendelse fremgår af forarbejderne til disse bestemmelser, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4621.

Til nr. 18

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog stk. 2-6.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 1, til stk. 2-6, ændres til stk. 2-7.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås indsat et nyt stykke 7 i § 72, som ligeledes vil være en undtagelse til hovedreglen i § 72, stk. 1, om at klager over en afgørelse ikke har opsættende virkning.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 21.

Til nr. 19

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 2, 1. pkt., at klage efter §§ 166 eller 167 i serviceloven over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, i serviceloven og afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, i serviceloven har opsættende virkning.

Efter § 166 i serviceloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter serviceloven, medmindre andet er fastsat i serviceloven eller retssikkerhedsloven, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Efter § 167 i serviceloven kan en række afgørelser indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Det drejer sig om afgørelser efter serviceloven om forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, ungepålæg efter § 57 b, hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Efter § 68, stk. 2, kan et anbragt barn eller en anbragt ung først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde.

Efter § 68 b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, hvor et barn eller en ung skal anbringes.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven til §§ 166 eller 167 i serviceloven ændres til §§ 144 eller 145 i barnets lov, henvisningen til § 68, stk. 2, i serviceloven ændres til § 100, stk. 1, i barnets lov, og henvisningen til § 68 b, stk. 1, i serviceloven ændres til § 52, stk. 1, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil betyde, at efter § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil klage efter §§ 144 eller 145 i barnets lov over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, i barnets lov og afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, i barnets lov have opsættende virkning.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelserne om klage i § 167, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 33, bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelse i § 68, stk. 2, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14, og bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1, der ligeledes foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Dertil kommer, at bestemmelserne om klage i § 166 som følge af den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ophævelsen af afsnit IV om børn og unge ikke længere vil finde anvendelse for afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov barnets lov. Dette gælder også den del af bestemmelsen i § 166 i serviceloven, der vedrører klage over afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge, og § 167, der samlet foreslås videreført som §§ 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, bestemmelsen om afgørelse om hjemgivelsesperiode i § 68, stk. 2, i serviceloven, der foreslås videreført som § 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og bestemmelsen om valg af anbringelsessted i § 68 b, stk. 1, i serviceloven der foreslås videreført som § 52, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil være opsættende virkning for klager over afgørelser om hjemgivelse og om valg af anbringelsessted. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og 33, til bemærkningerne til § 52, stk. 1, § 100, stk. 1, og §§ 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 20

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 3, at klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, har opsættende virkning.

Det fremgår af § 76, stk. 3, nr. 1, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold på et anbringelsessted opretholdes. Efter § 76 a, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-4, træffe afgørelse om, at døgnophold opretholdes.

Det foreslås, at henvisningen i § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven til § 76, stk. 3, nr. 1, jf. § 76 a, stk. 2, i serviceloven ændres til § 114, stk. 1, nr. 1, og § 120, stk. 1, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at efter § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil klage efter § 144 og § 145, stk. 1, nr. 8, i barnets lov over afgørelser om, at en anbringelse ikke skal opretholdes, have opsættende virkning.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelserne i § 76, stk. 3, og § 76 a, stk. 2, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelserne i § 76, stk. 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven, der foreslås videreført som § 114, stk. 1, og § 120 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 72, stk. 3, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil være opsættende virkning for klager over afgørelser om, at en anbringelse ikke skal opretholdes. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 114, 120, 144 og 145 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 21

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning. Der fremgår dog af § 72, stk. 2-6, en række undtagelser hertil, bl.a. har klager over afgørelser om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, og klager over afgørelser om ændring af anbringelsessted, opsættende virkning efter § 72, stk. 3.

Det foreslås, at der som et nyt stykke 7 i § 72 indsættes en bestemmelse om, at indgivelse af en anmodning om vurdering efter § 98, stk. 3, i barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i barnets lov eller om hjemgivelse efter § 100, stk. 1, i barnets lov, har opsættende virkning. Det foreslås videre, at hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen om ændring af anbringelsessted eller hjemgivelse straks. Endelig foreslås, at afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor det foreslås, at plejeforældre, støttepersonen eller en venskabsfamilie til et anbragt barn under 10 år vil få ret til på barnets vegne at anmode Ankestyrelsen om en vurdering af afgørelsen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted.

Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt., vil indgivelse af en anmodning om vurdering i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse efter § 100, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov eller om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov skulle tillægges opsættende virkning. Den foreslåede bestemmelse vil således betyde, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke vil kunne iværksætte afgørelsen, dvs. hjemgive barnet eller den unge eller gennemføre en ændring af, hvor barnet er anbragt, inden Ankestyrelsen er fremkommet med en vurdering. Retsstillingen med hensyn til opsættende virkning vil med den foreslåede bestemmelse blive den samme i sager, hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, og hvor klagen tillægges opsættende virkning efter § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven, og i sager hvor der vil blive indgivet en anmodning om vurdering efter den foreslåede § 98, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, og hvor anmodningen om vurdering vil blive tillagt opsættende virkning efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt. Idet en anmodning om vurdering i modsætning til en klage vil blive indgivet til Ankestyrelsen og ikke til kommunalbestyrelsen, vil Ankestyrelsen, når styrelsen modtager en anmodning om vurdering, med det samme skulle tage kontakt til den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen er orienteret om anmodningen, og at denne tillægges opsættende virkning, således at kommunalbestyrelsen ikke iværksætter afgørelsen om hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted.

Med den foreslåede § 72, stk. 7, 2. pkt., vil kommunalbestyrelsen, hvis særlige forhold gør det påkrævet, kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, uanset at der er indgivet en anmodning om vurdering, der som udgangspunkt efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, 1. pkt., vil skulle tillægges opsættende virkning. Denne mulighed foreligger også efter gældende ret i tilfælde i sager, hvor der er indgivet en klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, jf. § 72, stk. 2, 2. pkt., i retssikkerhedsloven. Det vil være et krav for, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, trods at der er indgivet en anmodning om vurdering, at særlige forhold gør det påkrævet. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted er begrundet i, at barnet eller den unge er eller har været udsat for vold eller overgreb på anbringelsesstedet, og hvor det derfor vil være påkrævet af hensyn til barnets eller den unges bedste at skifte anbringelsessted med det samme. Den foreslåede mulighed vil skulle fortolkes indskrænkende, og de særlige forhold vil som klart udgangspunkt skulle bero på hensynet til barnets eller den unges bedste. Der vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 72, stk. 2, i retssikkerhedsloven om opsættende virkning ved klage over afgørelse om ændret anbringelsessted skulle lægges vægt på, om det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis en anmodning om vurdering vil få opsættende virkning, jf. Folketingstidende, 2004-05 (1. samling), tillæg A, side 275.

Med den foreslåede § 72, stk. 7, 3. pkt., vil kommunalbestyrelsens afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er i overensstemmelse med gældende ret efter § 72, stk. 2, vedrørende klage over ændret anbringelsessted eller hjemgivelse, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at afgørelsen skal iværksættes straks.

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, er begrundet i at undgå, at formålet med en anmodning om vurdering forspildes ved, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte hjemgivelsen eller ændringen af anbringelsessted, mens Ankestyrelsen behandler anmodningen om vurdering, hvorved der vil kunne påføres barnet eller den unge skader, som ikke vil kunne genoprettes, såfremt Ankestyrelsen ophæver kommunalbestyrelsens afgørelse på baggrund af anmodningen om vurdering.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 97, 98, 100 og 101 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 22

§ 72 i retssikkerhedsloven vedrører opsættende virkning. Det fremgår af § 72, stk. 1, at klage over en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog § 72, stk. 2-6. Det fremgår af § 72, stk. 8, at Ankestyrelsen ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 114, stk. 1 og 2, i serviceloven, samtidig kan træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

Det fremgår af § 114, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betingelserne i § 114, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Det fremgår af § 114, stk. 2, at støtten ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 199.000 kr. Støtte til køb af bil kan også gives til børn og unge under 18 år.

Det foreslås, at der i § 72, stk. 8, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, indsættes en henvisning til § 90, nr. 7, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ankestyrelsen ved afgørelser om støtte til køb af bil efter § 114, stk. 1 og 2, i serviceloven og § 90, nr. 7, i barnets lov, samtidig vil kunne træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 7, i barnets lov til bestemmelsen i § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven foreslås udskilt i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også de bestemmelser i serviceloven, der efter gældende ret gælder både for børn, unge og voksne såsom § 114 i serviceloven, der med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret særskilt for børn og unge i barnets lov. Der vil således være behov for en ændring af § 72, stk. 8, i retssikkerhedsloven, der med lovforslagets § 2, nr. 21, foreslås at blive stk. 9, således at Ankestyrelsen fortsat vil kunne træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v., når støtten til køb af bil er givet til et barn eller en ung. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 23

Det fremgår af § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, at der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven af Ankestyrelsens afgørelse i sager om børn og unge-udvalgets beslutninger, der er omfattet af § 169 i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningen til § 169 i serviceloven i § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven ændres til § 147 i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Ankestyrelsens afgørelser i sager om børne- og ungeudvalgets beslutninger, der er omfattet af § 147 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, vil kunne indbringes for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 169 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ophævet. Reglerne i § 169 i serviceloven om mulighed for at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for retten, foreslås dog med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uden ændringer i barnets lov som § 147. Der er således behov for en ændring af § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, så Ankestyrelsens afgørelser i sager om børne- og ungeudvalgets beslutninger fortsat vil kunne indbringes efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 24

Det fremgår af § 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven, at der kan ske indbringelse for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven af Ankestyrelsens afgørelse efter § 65, stk. 3, i serviceloven.

Det foreslås, at henvisningen til § 65, stk. 3, i serviceloven i § 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven ændres til § 151, stk. 3, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Ankestyrelsens afgørelser efter § 151, stk. 3, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil kunne indbringes for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 65, stk. 3, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Reglerne i § 65, stk. 3, i serviceloven om Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, foreslås dog med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uden ændringer i barnets lov som § 151, stk. 3. Der er således behov for en ændring af § 73, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven, så Ankestyrelsens afgørelser i egendriftssager fortsat vil kunne indbringes efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 25

§§ 82, 83 og 84 i retssikkerhedsloven vedrører dataindsamling. Det fremgår således af § 82, stk. 3, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven.

Det fremgår af § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Efter § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven kan ældreministeren fastsætte regler om omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.

Det fremgår af § 44 i serviceloven, at bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor. Efter § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice, efter § 84, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og efter § 86, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Det foreslås, at der i § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, indsættes en henvisning til § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 82, stk. 3, betyde, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene vil have pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen ikke blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, men også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil, for så vidt angår § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven, betyde, at kommunalbestyrelserne vil have pligt til inden for en af ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen ikke blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, men også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Endelig vil de foreslåede ændringer, for så vidt angår § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven betyde, at ældreministeren vil kunne fastsætte regler om omfanget af oplysninger om hjælpen ikke blot efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, men også efter § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.

Den foreslåede tilføjelse af § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov til bestemmelserne i § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven er begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i serviceloven, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også for § 44 i serviceloven, der foreslås videreført som § 90 i barnets lov. Der vil således være behov for en ændring af § 82, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, således at der fortsat vil blive indsamlet data om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, madservice, aflastning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til børn og unge, og at ældreministeren vil kunne fastsætte regler om dataindsamlingen, uanset at hjælpen ydes efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov fremfor efter serviceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Til nr. 26

§ 88 i retssikkerhedsloven vedrører Børnerådet. Det fremgår således af bestemmelsens stk. 1, at social- og boligministeren nedsætter et børneråd, som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har endvidere til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at måtte aflægge dem besøg. Det fremgår af § 88, stk. 2, 1. pkt., at staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Endelig er social- og boligministeren med bestemmelsen i § 88, stk. 2, 2. pkt., givet bemyndigelse til at fastsætte regler om rådets sammensætning og opgaver.

Det foreslås, at overskriften før § 88 og § 88 ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at retssikkerhedsloven ikke vil indeholde bestemmelser om Børnerådet.

Den foreslåede ophævelse af § 88 er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås samlet i en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at bestemmelsen om Børnerådet, der skal virke som fortaler for børn, kommer til at fremgå af barnets lov.

Bestemmelsen i § 88 i retssikkerhedsloven foreslås i ændret form videreført i barnets lov som § 211 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 211 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.