LOV nr 1703 af 30/12/2024
Ældreministeriet
Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) § 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, indsættes efter »beskæftigelsesministeren«: »og på ældreområdet efter forhandling med ældreministeren«.
2. I § 3 a, 1. og 2. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
3. I § 8, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14 og 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 6, 7 og 9 i lov om ældretilsyn«.
4. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter lov om social service«: », efter ældreloven«.
5. I § 9, stk. 3, nr. 1, udgår »og 192«, og efter »service« indsættes: »eller § 47 i ældreloven«.
6. I § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov« til: »personlig og praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 83 b i lov om social service eller § 90, nr. 1, i barnets lov, helhedspleje efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven og madlevering eller madordning efter §§ 13 eller 14 i ældreloven«, og efter »bevilget personlig og praktisk hjælp« indsættes: », madservice, madlevering eller madordning«.
7. I § 9 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov« til: »§ 23 i ældreloven«, og »§ 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov« ændres til: »§§ 83 og 83 b i lov om social service, § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 13 og 14 i ældreloven«.
8. I § 9 b, stk. 3, ændres »§§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov« til: »§§ 24 og 26 i ældreloven«.
9. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, udgår »og 192«, og efter »service« indsættes: »eller § 47 i ældreloven«.
10. I § 9 c, stk. 5, indsættes efter »§ 96 b, stk. 2, i lov om social service,«: »og efter ældreloven,«.
11. I § 9 c, stk. 5, nr. 1, udgår »og § 192«, og efter »service« indsættes: »eller § 47 i ældreloven«.
12. I § 9 c, stk. 6, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
13. I § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov« til: »personlig og praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 83 b i lov om social service eller § 90, nr. 1, i barnets lov, helhedspleje efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven og madlevering eller madordning efter §§ 13 og 14 i ældreloven«.
14. I § 9 c, stk. 7, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«, og »§§ 120 og 122 i lov om social service« ændres til: »§§ 24 og 26 i ældreloven«.
15. I § 9 c, stk. 9, ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
16. I § 9 c, stk. 10, 3. pkt., ændres »eller barnets lov« til: », barnets lov eller ældreloven«.
17. I § 9 c, stk. 12, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
18. I § 9 c, stk. 13, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
19. I § 12 c, 1. pkt., udgår »§ 79 a,«, og efter »barnets lov« indsættes: », kapitel 4 i ældreloven«.
20. I § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og«, og efter »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« indsættes: »og omsorg efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.
21. I § 16 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller barnets lov« til: », barnets lov eller ældreloven«.
22. Overskriften før § 30 og §§ 30-33 ophæves.
23. I § 43, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »barnets lov«: », ældreloven«.
24. I § 82 a, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14 og 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn«.
25. I § 83, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14 og 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn«.
26. I § 84, stk. 2, ændres »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« til: »§§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.
27. I § 84 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med social- og boligministeren fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.«
28. I § 84 a ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
29. I § 89 a, stk. 2, ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
30. I § 90, stk. 2, indsættes efter »Social- og boligministeren«: », på ældreområdet efter forhandling med ældreministeren,«, efter »efter lov om social service« indsættes: »og ældreloven«, og efter »§ 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service« indsættes: »og § 48 i ældreloven«.
31. I § 90, stk. 3, ændres »eller § 214, stk. 3, i barnets lov« til: », § 214, stk. 3, i barnets lov eller § 48, stk. 2, i ældreloven«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 2, kan der i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Det følger af § 2, stk. 3, at social- og boligministeren, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, efter »beskæftigelsesministeren« indsættes: »og på ældreområdet efter forhandling med ældreministeren«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås det bl.a., at hovedparten af de bestemmelser i serviceloven, der vedrører ældreområdet, skal flyttes til og videreføres (nogle med mindre justeringer) i ældreloven.
Da ældreområdet med forslaget til ældreloven dermed vil blive udskilt fra serviceloven til en særskilt lov, som udelukkende vil høre under ældreministerens ressortområde, vurderes der at være behov for at indføre en bestemmelse om, at social- og boligministerens fastsættelse af, at hele eller dele af retssikkerhedsloven skal finde anvendelse på ældreområdet (for ældreloven m.v.), skal ske efter forhandling med ældreministeren. Med den foreslåede ændring vil denne ordning blive indført.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 a i retssikkerhedsloven, at fristerne efter § 3, stk. 2, for afgørelser efter lov om social service og barnets lov skal offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside. Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service og barnets lov, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.
Det foreslås, at i § 3 a, 1. og 2. pkt., ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at de frister, der i dag er gældende efter § 3 a i retssikkerhedsloven, fortsat vil skulle gælde for sager efter ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at der i § 3 a, 1. og 2. pkt. henvises til ældreloven. Den foreslåede ændring vil indebære, at der indsættes en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 8, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer sager, jf. dog stk. 2 og 3. Det følger af § 8, stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sager efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder særlige tidsfrister for visse typer af sager.
Det foreslås, at i § 8, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til »§§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 6, 7 og 9 i lov om ældretilsyn«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningerne i § 8, stk. 2, til en række bestemmelser i serviceloven, bliver ændret til en henvisning til en række bestemmelser i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil disse henvisninger blive ændret.
Det bemærkes, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. foreslås, at der indsættes bestemmelser, der svarer til §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven, sådan at ældre omfattet af målgruppen for den foreslåede ældrelov, fremover vil kunne modtage hjælp og støtte m.v. efter de foreslåede §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven. Samtidig foreslås det, at personer, der kan modtage hjælp og støtte efter disse foreslåede bestemmelser i ældreloven, ikke skal kunne modtage hjælp og støtte efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven (se lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil). Den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i retssikkerhedsloven vil derfor samtidig medføre, at det fremover vil være social- og boligministeren, der efter § 8, stk. 1, vil kunne fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer sager, i relation til sager efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven.
Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn er det bl.a. hensigten at etablere et nye ældretilsyn pr. 1. juli 2025, hvor hhv. kommunernes ældretilsyn og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed ophører, jf. i § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1 i dette lovforslag. Det er derfor nødvendigt, at henvisningerne i §§ 151-151 c i serviceloven bliver ændret til henvisninger i den foreslåede lov om ældretilsyn, som angår ældretilsynets opstartsmøde til plejeenhederne, jf. § 6, og ældretilsynets tilsyn med kvalitet i helhedsplejen samt ældretilsynets sanktionsmuligheder i den forbindelse, jf. §§ 7 og 9. Med forslaget vil disse henvisninger blive ændret.
Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og til §§ 6, 7 og 9 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a. Det fremgår af § 9, stk. 2, at handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Det følger af § 9, stk. 3, nr. 1, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3, efter »efter lov om social service« indsættes », efter ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at en række af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a. Det fremgår af § 9, stk. 2, at handlekommunen for en borger, der er gift, og som har fælles bopæl med ægtefællen, er den kommune, hvor den fælles bopæl er. Det følger af § 9, stk. 3, nr. 1, at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger i sager efter lov om social service og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har fået ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 9, stk. 3, nr. 1, udgår »og 192«, og efter »service« indsættes: »eller § 47 i ældreloven«.
Med det samtidig fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at § 192 i serviceloven skal videreføres i ældreloven, og at denne bestemmelse skal ophæves i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til § 192 i serviceloven i § 9, stk. 3, nr. 1, i retssikkerhedsloven ændres til en henvisning til § 47 i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil henvisningen til § 192 i serviceloven udgå, og der vil samtidig blive indsat en henvisning til § 47 i den foreslåede ældrelov.
Der henvises til § 47 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 9 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at en person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen. Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.
Det foreslås, at i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 90, nr. 1, i barnets lov« til », § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af § 83 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter § 83, efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at der i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil denne henvisning blive indsat.
Der henvises til § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 10 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 9 b, stk. 2, at døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.
Det foreslås, at i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov« til »§ 23 i ældreloven«, og »og § 90, nr. 1, i barnets lov« ændres til: », § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af § 83 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter § 83, efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at der i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i den foreslåede ældrelov. Derudover er det med forslaget til ældreloven hensigten, at bl.a. § 119 skal flyttes fra serviceloven til den foreslåede nye ældrelov. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., til § 119 i serviceloven, ændres til en henvisning til § 23 i ældreloven. Med forslaget vil disse ændringer blive foretaget.
Det bemærkes, at flytningen af § 119 fra serviceloven til den foreslåede ældrelov samtidig i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., overflødiggør henvisningen til § 90, nr. 11, i barnets lov, der med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ophævet. Forslaget vil således også medføre, at henvisningen til § 90, nr. 11, vil udgå.
Der henvises til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 23 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Endvidere henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 9 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.
Det foreslås, at i § 9 b, stk. 3, ændres »§§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov« til »§§ 24 og 26 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at servicelovens §§ 119-122 om pasning af døende skal flyttes til den foreslåede nye ældrelov, og at §§ 119-122 samtidig skal ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det vil derfor være nødvendigt i retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 3, at ændre henvisningen til de foreslåede nye §§ 24 og 26 i den foreslåede ældrelov. Forslaget vil således medføre, at henvisningen vil blive ændret.
Det bemærkes, at flytningen af §§ 119-122 fra serviceloven til den foreslåede ældrelov samtidig i § 9 b, stk. 3, overflødiggør henvisningen til § 90, nr. 11, i barnets lov, der med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ophævet. Forslaget vil således også medføre, at henvisningen til § 90, nr. 11, vil udgå.
Der henvises til §§ 24 og 26 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Endvidere henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6. Det følger af § 9 c, stk. 2, nr. 1, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, når den tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 2, nr. 1, udgår »og 192«, og efter »service« indsættes »eller § 47 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at § 192 i serviceloven skal flyttes til ældreloven, og at denne bestemmelse skal ophæves i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til § 192 i § 9 c, stk. 2, nr. 1, i retssikkerhedsloven udgår, og at der i stedet indsættes en henvisning til den foreslåede § 47 i ældreloven. Med forslaget vil disse ændringer således blive foretaget.
Der henvises til § 47 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6. Det følger af § 9 c, stk. 5, nr. 1, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 5, indsættes efter »§ 96 b, stk. 2, i lov om social service,« »og efter ældreloven,«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6. Det følger af § 9 c, stk. 5, nr. 1, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service, dog undtaget udgifter omfattet af § 96 b, stk. 2, i lov om social service, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 5, nr. 1, udgår »og § 192«, og efter »service« indsættes »eller § 47 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at § 192 i serviceloven skal flyttes til ældreloven, og at denne bestemmelse skal ophæves i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til § 192 i § 9 c, stk. 5, nr. 1, i retssikkerhedsloven udgår, og at der i stedet indsættes en henvisning til den foreslåede § 47 i ældreloven. Med forslaget vil disse ændringer således blive foretaget.
Der henvises til § 47 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere handlekommune efter stk. 2-6. Det følger af § 9 c, stk. 6, at handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov, når en person får ophold i et tilbud som nævnt i stk. 2 og 5 eller der iværksættes foranstaltninger som nævnt i stk. 4 og den tidligere handlekommune var bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind. Handlekommunen har ret til refusion for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter barnets lov, når et barn eller en ung får ophold i et anbringelsessted, jf. § 43 i barnets lov, som følge af en tidligere handlekommunes beslutning om hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 6, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 6, 1. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 6,
- pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 9 c, stk. 7, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1 og 2. Endvidere refunderer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 3.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 7, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«, og »og § 90, nr. 1, i barnets lov« ændres til: », § 90, nr. 1, i barnets lov og § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Dette gælder også § 83 i serviceloven, idet dog bemærkes, at § 83 ikke samtidig foreslås ophævet, da den fortsat vil skulle finde anvendelse for personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er derfor nødvendigt, at henvisningerne til serviceloven og til § 83 i serviceloven i § 9 c, stk. 7, 1. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov og til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven. Med forslaget vil § 9 c, stk. 7, 1. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven og til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven.
Der henvises til § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 10 i den foreslåede nye ældrelov og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 9 c, stk. 7, i retssikkerhedsloven, at handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov og til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1 og 2. Endvidere refunderer handlekommunen i sager efter lov om social service og barnets lov udgifter til plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service, under en persons ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 3.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 7, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«, og »§§ 120 og 122 i lov om social service« ændres til: »§§ 24 og 26 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Dette gælder også §§ 119-122 i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningerne til serviceloven og til §§ 120 og 122 i serviceloven i § 9 c, stk. 7, 2. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov og til §§ 24 og 26 i ældreloven. Med forslaget vil § 9 c, stk. 7, 2. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven og til §§ 24 og 26 i ældreloven.
Der henvises til §§ 24 og 26 og bemærkningerne hertil i den foreslåede nye ældrelov.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven, at når det fastlægges, at handlekommunen for en borger ikke er den midlertidige handlekommune efter § 9, stk. 8, eller § 9 a, stk. 12, yder handlekommunen refusion for den midlertidige handlekommunes udgifter efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov i den periode, hvor uenigheden har bestået.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 9, ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 9, i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 9 c, stk. 10, i retssikkerhedsloven, at de udgifter, som handlekommunen kan få dækket efter stk. 2-7 og 9, er handlekommunens faktiske udgifter. De faktiske udgifter omfatter en forholdsmæssig andel af fællesudgifter og udgifter til ledelse og administration, der er en følge af driften af et tilbud. Hvis der for ydelsen er fastsat en takst eller beregnet et priskrav efter lov om social service eller barnets lov, har handlekommunen ret til refusion svarende til taksten eller priskravet.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 10, 3. pkt., ændres »eller barnets lov« til », barnets lov eller ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 10, 3. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 10, 3. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af § 9 c, stk. 12, i retssikkerhedsloven, at kommuner uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6, indbyrdes kan aftale, at en tidligere handlekommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov om social service og barnets lov. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 12,
- pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af § 9 c, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at krav efter stk. 2-9 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet. Krav efter lov om social service og barnets lov skal dog rejses senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.
Det foreslås, at i § 9 c, stk. 13, 2. pkt., ændres »og barnets lov« til: », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 13, 2. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 9 c, stk. 13, 2. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 12 c, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16 og §§ 107 og 108 i lov om social service, § 90, nr. 1-3, i barnets lov og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen og om borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Det foreslås, at i § 12 c, 1. pkt., udgår »§ 79 a,«, og efter »barnets lov« indsættes », kapitel 4 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til § 79 a i § 12 c, stk. 1,
- pkt., i retssikkerhedsloven udgår, og at der derudover henvises til kapitel 4 i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil disse ændringer blive foretaget.
Der henvises til kapitel 4 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af § 13, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår »forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og«, og efter »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« indsættes » og omsorg efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Dette omfatter også § 79 a i serviceloven. Det er også hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af §§ 83-84 og 86 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter disse bestemmelser i serviceloven, efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til § 79 a i § 13, stk. 1, 1. pkt., udgår, og at der samtidig indsættes en henvisning til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil disse ændringer blive foretaget.
Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen fører et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette tilsyn føres af handlekommunen i sager efter lov om social service eller barnets lov. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter § 108 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 16 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »eller barnets lov« til: », barnets lov eller ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at henvise til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven således blive udvidet med en henvisning til ældreloven.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det fremgår af § 30, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at i hver kommune etableres mindst ét ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Efter § 30, stk. 2, består ældrerådet af mindst 5 medlemmer, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. Det følger af § 30, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet skal fastlægge de nærmere rammer for rådets virke, herunder aftale nærmere om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skal høres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Overskriften til § 30 er ”Ældreråd”.
Efter § 31, stk. 1, i retssikkerhedsloven fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Det følger af § 31, stk. 2, at kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Det fremgår af § 31, stk. 3, at kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Efter § 31, stk. 4, er et medlem af rådet ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.
Det fremgår af § 32, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes. Efter § 32, stk. 2, har personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, valgret og er valgbare til ældrerådet. Det følger af § 32, stk. 3, at er der ikke 4 uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt.
Efter § 33 i retssikkerhedsloven kan ældreministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen give dispensation fra reglerne i §§ 30-32.
Det foreslås, at overskriften før § 30 og §§ 30-33 ophæves.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at bestemmelserne i serviceloven om ældreråd skal flyttes til og videreføres (nogle med mindre justeringer) i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at overskriften før § 30 og §§ 30-33 i serviceloven ophæves. Med forslaget vil overskriften og disse bestemmelser blive ophævet.
Der henvises til §§ 34-37 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det fremgår af § 43, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, barnets lov og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra bestemmelserne i §§ 11-12 og 15-17 i forhold til den opgave, der udføres. Dette gælder også for privatinstitutioner, jf. § 19, stk. 5, og § 51, stk. 4, i dagtilbudsloven og for friplejeboliger.
Det foreslås, at der i § 43, stk. 1, 1. pkt., efter »barnets lov« indsættes », ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 43, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven udvides til også at være en henvisning til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil denne henvisning blive indsat.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Det fremgår af § 82 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 2, kommunalbestyrelser og regionsråd har pligt til inden for en frist, der fastsættes af ældreministeren, at tilvejebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug for statistik. Det følger af § 82 a, stk. 2, at forpligtelsen til at tilvejebringe og indberette oplysninger efter stk. 1 angår hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Det foreslås, at i § 82 a, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn er det hensigten at indføre et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122 og 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov i § 82 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven ændres til en henvisning til §§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn i den foreslåede ældrelov og den foreslåede lov om ældretilsyn. Med forslaget vil disse henvisninger blive indsat.
Der henvises til §§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Der henvises også til §§ 1-14 og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte forslag til lov om ældretilsyn.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Det følger af § 83, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af social- og boligministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen, jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 83, stk. 2, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.
Det foreslås, at i § 83, stk. 2, ændres »§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov« til: »§§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn er det hensigten at indføre et nyt ældretilsyn på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov i § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven ændres til en henvisning til §§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 i ældreloven og §§ 1-14 i lov om ældretilsyn i den foreslåede ældrelov og den foreslåede lov om ældretilsyn. Med forslaget vil disse henvisninger blive indsat.
Der henvises til §§ 6, 10, 13, 14, 16-26, § 33, stk. 5, og § 47 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Der henvises også til §§ 1-14 og bemærkningerne hertil i det samtidig fremsatte forslag til lov om ældretilsyn.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Det fremgår af § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at ældreministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven. Det følger af § 84, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med ældreministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.
Det foreslås, at i § 84, stk. 2, ændres »§§ 83-84 og 86 i lov om social service« til »§§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.
Med det samtidig fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af §§ 83-84 og 86 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter disse bestemmelser i serviceloven, efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til §§ 83-86 og 86 i serviceloven ændres til en henvisning til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil denne henvisning blive ændret.
Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Det fremgår af § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at ældreministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven. Det følger af § 84, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med ældreministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.
Det foreslås, at der i § 84 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med social- og boligministeren kan fastsætte regler om indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 2, nr. 25, foreslås, at henvisningen til servicelovens §§ 83-84 og 86 ændres til en henvisning til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven. Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at det med forslaget til ældreloven bl.a. er hensigten, at §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven ikke foreslås ophævet, selvom det foreslås tilsvarende bestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Dette skyldes, at ældrelovens målgruppe foreslås at være ældre, og at der fortsat vil skulle kunne gives hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven til personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Da henvisningen til i § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven til §§ 83-84 og 86 i serviceloven foreslås ændret til en henvisning til de tilsvarende foreslåede bestemmelser i ældreloven (§§ 10, 13, 14, 16 og 17), og da de nævnte bestemmelser i serviceloven ikke samtidig foreslås ophævet, er der behov for, at der fortsat vil være hjemmel til at fastsætte regler om indsamling af oplysning om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven – dog sådan at det fremadrettet til være social- og boligministeren, der vil have denne bemyndigelse til at fastsætte sådanne regler. Forslaget vil medføre, at der fortsat vil være hjemmel hertil.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service og barnets lov.
Det foreslås, at i § 84 a ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 84 a i retssikkerhedsloven udvides til også at være en henvisning til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil der blive indsat denne henvisning.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Det fremgår af § 89 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at for personer, for hvem kommunalbestyrelsen i en tidligere handlekommune efter § 3, stk. 4, eller § 4, stk. 5, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service, påhviler denne pligt personens aktuelle handlekommune, jf. § 9, stk. 1. Det følger af § 89 a, stk. 2, at den aktuelle handlekommune efter stk. 1 har ret til refusion for udgifter efter lov om social service og barnets lov fra den kommune, der traf afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter lov om social service. § 9 c, stk. 10 og 13, finder anvendelse.
Det foreslås, at i § 89 a, stk. 2, ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til serviceloven i § 89 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven udvides til også at være en henvisning til den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil der blive indsat denne henvisning.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
Det fremgår af § 90, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Efter § 90, stk. 2, kan social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer, der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed.
Det foreslås, at i § 90, stk. 2, indsættes efter »Social- og boligministeren« », på ældreområdet efter forhandling med ældreministeren«, efter »efter lov om social service« indsættes »og ældreloven«, og efter »§ 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service« indsættes »og § 48 i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås det bl.a., at hovedparten af de bestemmelser i serviceloven, der vedrører ældreområdet, skal flyttes til og videreføres (nogle med mindre justeringer) i den foreslåede nye ældrelov.
Da ældreområdet med forslaget til ældreloven dermed vil blive udskilt fra serviceloven til en særskilt lov, som udelukkende vil høre under ældreministerens ressortområde, vurderes der at være behov for at indføre en bestemmelse om, at social- og boligministerens fastsættelse af, at hjælp efter de bestemmelser i serviceloven, der med forslaget til ældreloven forslås flyttet til denne nye lov, ydes af den visiterende færøske eller grønlandske myndighed, skal ske efter forhandling med ældreministeren. Endvidere vil der være behov for, at henvisningen til serviceloven i § 90, stk. 2, i retssikkerhedsloven udvides med en henvisning til den foreslåede nye ældrelov. Det vil tillige være behov for, at henvisningen til § 196, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven udvides med en henvisning til § 48 i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil disse ændringer således blive foretaget.
Der henvises til § 48 i den foreslåede ældrelov og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det fremgår af § 90, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Efter § 90, stk. 3, kan social- og boligministeren fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i lov om social service eller § 214, stk. 3, i barnets lov.
Det foreslås, at i § 90, stk. 3, ændres »eller § 214, stk. 3, i barnets lov« til », § 214, stk. 3, i barnets lov eller § 48, stk. 2, i ældreloven«.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at hovedparten af de bestemmelser, der i dag regulerer ældreområdet, skal flyttes fra serviceloven til ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen til servicelovens § 196, stk. 2, i § 90, stk. 3, i retssikkerhedsloven udvides med en henvisning til § 48, stk. 2, i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil der blive indsat denne henvisning.
Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.