Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) § 15

Til nr. 1

Af momslovens § 13 fremgår en række varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter loven. Dette gælder hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. Det fremgår videre af § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., at fritagelsen i nr. 2, 1. pkt., ikke omfatter ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service eller § 90, nr. 1, i barnets lov, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.

Det fremgår af servicelovens § 83, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.

Det fremgår af § 86, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Det foreslås, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »social service eller § 90, nr. 1, i barnets lov« til: »social service, § 90, nr. 1, i barnets lov, ældrelovens § 10 for så vidt angår personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, jf. ældrelovens § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, eller § 13«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at momsfritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ikke vil finde anvendelse for social forsorg og bistand, der er visiteret i henhold til ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 13, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne om frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen. Med lovændringen vil de pågældende ydelser være underlagt samme momsretlige behandling uanset om de ydes efter servicelovens § 83 eller efter ældrelovens §§ 10 og 13.

Genoptræning, jf. servicelovens § 86, er en ydelse, der ikke er omfattet af momslovens § 1, stk. 1, nr. 2, men derimod af momslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som hospitalsbehandling m.v. Genoptræning kan derfor ikke gøres momspligtigt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og vil fortsat være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og således være momsfritaget.

En leverandør af helhedspleje vil således skulle angive moms af personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt madlevering, jf. ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 13, men vil være momsfritaget i forbindelse med levering af genoptræning efter ældrelovens § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 3. En leverandør af helhedsplejen vil således skulle dele vederlaget op i henholdsvis vederlag for momspligtige og momsfri varer og ydelser og skulle opgøre den delvise momsfradragsret for momsen af indkøb og omkostninger, der anvendes til brug for både den momspligtige og momsfri omsætning. Ligeledes vil leverandøren fortsat være lønsumsafgiftspligtig i relation til den momsfri genoptræning.

Forslaget betyder, at der ikke er nogle varer eller ydelser, der bliver momsbehandlet anderledes end efter gældende momsregler. Der henvises i øvrigt til §§ 10 og 13 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2.