Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter loven.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, efter »lov« indsættes», jf. dog stk. 5«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at der som et nyt stk. 5 indsættes en undtagelse til servicelovens § 2, stk. 1. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det fremgår af § 2, stk. 1, at der er en undtagelse hertil, jf. det foreslåede § 2, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 2 i serviceloven, hvorefter personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven ikke kan modtage hjælp og støtte efter §§ 83, 83 a, 84, og 86 i denne lov.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås bl.a., at personer, der vil være omfattet af ældreloven, vil kunne modtage helhedspleje i form af et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som vil omfatte personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt genoptræning efter fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Derudover vil ældreloven indeholde tilbud vedrørende bl.a. madlevering og madordning, afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer den ældre, samt midlertidigt ophold til den ældre. Det er ikke hensigten, at borgere skal kunne modtage den nævnte hjælp og støtte m.v. både efter det fremsatte forslag til ældreloven og efter de tilsvarende bestemmelser i serviceloven.

Det foreslåede nye stk. 5 vil medføre, at personer, der kan modtage hjælp efter de nævnte bestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven ikke samtidig vil kunne modtage hjælp efter de tilsvarende bestemmelser i serviceloven. Det vil dermed fremover alene være personer, der ikke kan modtage ovennævnte hjælp efter ældreloven, der fortsat vil kunne modtage den tilsvarende hjælp efter serviceloven, f.eks. personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der ikke har opnået folkepensionsalderen.

Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 2 a, stk. 1, i serviceloven kan personer, der på grund af deres aktiviteter under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til besættelsestidens ofre, visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf. § 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer, der lider af kz-syndrom. Det følger af § 2 a, stk. 2, at for at kunne blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende 1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark og 2) opfylde de gældende betingelser for visitation til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger. Efter § 2 a, stk. 3, fastsætter ældreministeren nærmere regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne er opfyldt.

Det fremgår af § 14 a, stk. 1, i serviceloven, at ældreministeren samler og formidler oplysninger om kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og fripleje-boligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, i en landsdækkende plejehjemsoversigt, jf. dog stk. 2. Efter § 14 a, stk. 2, omfatter plejehjemsoversigten ikke tilbud, hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85. Det følger af § 14 a, stk. 3, at tilbud, som er nævnt i stk. 1, kun kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2, hvis de er registreret i plejehjemsoversigten. Ifølge § 14 a, stk. 4, fastsætter ældreministeren nærmere regler om plejehjemsoversigten, herunder om kommunalbestyrelsernes og private tilbuds pligt til at give oplysninger til plejehjemsoversigten, og om Sundhedsdatastyrelsens beføjelser i den forbindelse.

Det fremgår af § 79 a, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 82 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4. Efter § 79 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år. Det følger af § 79 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70. år. Ifølge § 79 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen. Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3. Efter § 79 a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Det følger af § 79 a, stk. 7, at ældreministeren kan fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-6, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet.

Efter § 81 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen i et møde træffe beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det følger af § 81 a, stk. 2, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1.

Det følger af § 93, stk. 1, i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 91 og 94 ikke omfatter beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder. Efter § 93, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Det fremgår af § 93, stk. 3, at ældreministeren i en bekendtgørelse fastsætter regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.

Det fremgår af § 192 i serviceloven, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet. Ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Efter § 192 a, stk. 1, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Det følger af § 192 a, stk. 2, at garantien efter stk. 1 dog ikke gælder, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v. Det fremgår af § 192 a, stk. 3, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

Det foreslås, at §§ 2 a, 14 a, 79 a, 81 a, 93, 192 og 192 a ophæves.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten i denne lov at videreføre særbestemmelsen om plejehjem til besættelsestidens ofre (§ 2 a i serviceloven), reguleringen af plejehjemsoversigten (§ 14 a i serviceloven), forebyggende hjemmebesøg (§ 79 a i serviceloven), fastsættelse og offentliggørelse af kvalitetskrav (§ 93 i serviceloven) og de plejehjem og beskyttede boliger, der i sin tid er oprettet efter lov om social bistand (§ 192 i serviceloven). Der vil derfor være behov for, at de nuværende bestemmelser herom i serviceloven ophæves. Forslaget vil således medføre, at §§ 14 a, 79 a, 93 og 192 vil blive ophævet.

Det er derimod ikke hensigten med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, at kravet om, at kommunalbestyrelsen fastsætter værdighedspolitikker (§ 81 a i serviceloven) skal videreføres. Forslaget vil således medføre, at § 81 a vil blive ophævet.

I relation til den foreslåede ophævelse af § 192 a i serviceloven bemærkes, at disse forhold (kaldet plejehjemsgarantien) tillige er reguleret i § 54 a i almenboligloven. Der er således ikke behov for at videreføre § 192 a i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 79, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Det følger af § 79, stk. 3, at ældreministeren i en bekendtgørelse fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1 på ældreområdet, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.

Det foreslås, at § 79, stk. 3, ophæves.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten i denne lov, at videreføre reguleringen af kommunalbestyrelsen mulighed for på ældreområdet at tilbyde generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Da ældreområdet dermed ikke længere vil skulle være omfattet af § 79 i serviceloven, er det nødvendigt at ophæve § 79, stk. 3. Dette vil samtidig medføre, at § 79 fremover alene vil regulere sådanne tilbud på socialområdet.

Der henvises til § 6 i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 91, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Efter § 91, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3. Det følger af § 91, stk. 3, a kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Efter § 91, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen. Det fremgår af § 91, stk. 5, at kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Det følger af § 91, stk. 6, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi.

Det foreslås, at i § 91, stk. 6, ændres »Ældreministeren« til »Social- og boligministeren«.

Med det fremtidig fremsatte lovforslag om ældreloven er det hensigten, at servicelovens regulering af ældreområdet skal ophæves, og at hjælp og støtte m.v. til ældre fremover vil skulle reguleres i den foreslåede ældrelov. Det er bl.a. hensigten, at hjælp til ældre efter § 83 i serviceloven, fremover vil skulle gives efter den foreslåede § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i den foreslåede nye ældrelov. Dette vil medføre, at det fremover vil være personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver, og som ikke kan modtage hjælp og støtte m.v. efter den foreslåede ældrelov, jf. også lovforslagets § 1, nr. 2, der vil kunne modtage hjælp og støtte m.v. efter § 83 i serviceloven. Da ældreområdet dermed udskilles fra anvendelsesområdet for § 83 i serviceloven, er det nødvendigt at ændre bemyndigelsen til at udstede nærmere regler efter § 91, stk. 6, sådan at det fremover ikke er ældreministeren, men derimod social- og boligministeren der har kompetencen hertil. Forslaget vil således medføre, at det fremover vil være social- og boligministeren, der vil kunne fastsætte nærmere regler efter bemyndigelsen i § 91, stk. 6, i serviceloven.

Der henvises til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. § 18, stk. 6, i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Kapitel 23 i serviceloven indeholder regler om pasning af døende. Det fremgår af § 119, stk. 1, i serviceloven, at personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning er berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Det følger af § 119, stk. 2, at en arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.

Det fremgår af § 120, stk. 1, i serviceloven, at plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge. Det følger af § 120, stk. 2, at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 16.637 kr. (2022-niveau) månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Det fremgår af § 120, stk. 3, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Efter § 120, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk. 1-3.

Ifølge § 121, stk. 1, i serviceloven ophører retten til plejevederlag ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Efter § 121, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Det fremgår af § 122, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Efter § 122, stk. 2, ydes hjælpen uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Det foreslås, at kapitel 23 i serviceloven ophæves.

Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ældreloven er det bl.a. hensigten, at servicelovens regler om pasning af døende skal ophæves og flyttes til den foreslåede ældrelov. Der henvises til §§ 23-26 i forslaget til ældreloven. Det vil derfor være nødvendigt at ophæve kapitel 23 (§§ 119-122) i serviceloven. Forslaget vil således medføre, at dette kapitel vil blive ophævet.

Der henvises til §§ 23-26 i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 123, stk. 1, i serviceloven, kan lederen af et bo- eller dagtilbud efter denne lov med beboere eller brugere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne fastsætte en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller dagtilbuddets fællesarealer.

Det foreslås at der i § 123, stk. 1, efter »lov« indsættes »og efter ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 123, stk. 1, i serviceloven at indsætte en henvisning til ældreloven.

Der henvises til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 124 a i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at i § 124 a, 1. pkt., ændres »eller aktiverende« til: », aktiverende«, og efter »104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 124 a, 1. pkt., i serviceloven at indsætte en henvisning til de foreslåede §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 129, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen, jf. § 131, kan indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog § 136 f, skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v. og om nødvendigt udskrives fra et botilbud, når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Det foreslås, at der i § 129, stk. 1, efter »denne lov,« indsættes: »botilbud efter ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 129, stk. 1, i serviceloven at indsætte en henvisning til botilbud efter ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 131 b, stk. 1, i serviceloven, at det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap efter indstilling fra kommunalbestyrelsen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, og § 128 h, stk. 1, træffer afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud. Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling. Det følger af § 131 b, stk. 2, nr. 3, at indstillingen bl.a. skal indeholde oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før indstillingen efter § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, eller § 128 h, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 131 b, stk. 2, nr. 3, efter »kapitel 16« indsættes: »i denne lov eller efter §§ 10, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 131 b, stk. 2, nr. 3, i serviceloven at indsætte en henvisning til de foreslåede §§ 10, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 136 i serviceloven, at bestemmelserne i dette kapitel (24) gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at der i § 136, 1. pkt., efter »104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 136, 1. pkt., i serviceloven at indsætte en henvisning til §§ 10, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af § 136 b i serviceloven, at bestemmelserne i dette kapitel (24 b) gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at der i § 136 b, 1. pkt., efter »104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 136, 1. pkt., i serviceloven at indsætte en henvisning til de foreslåede §§ 10, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 137 b, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen for visse besøgende kan træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer i de boformer, der er nævnt i § 137 a, hvis 1) den besøgende udøver vold eller truer med vold over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser en adfærd, der er til fare for de øvrige beboere eller personalet, 2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold, generer eller udøver chikane over for andre beboere eller personalet eller 3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de andre beboere eller personalet ved at skabe generel utryghed ved at opholde sig på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller ved at vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social service.

Efter § 137 c, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene har råderet over. Efter § 137 c, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser en adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp efter lov om social service.

Det foreslås, at der i § 137 b, stk. 1, nr. 3, og § 137 c, stk. 2, efter »lov om social service« indsættes »eller ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 137 b, stk. 1, nr. 3, og § 137 c, stk. 2, i serviceloven at indsætte en henvisning til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter § 137 d, stk. 1, i serviceloven, træffes afgørelser efter § 137 b, stk. 1, og § 137 c, stk. 2, på et møde i kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem, som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under.

Det foreslås, at der i § 137 d, stk. 1, efter »lov om social service« indsættes »eller personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v., som er tildelt i medfør af § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven,«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 137 d, stk. 1, i serviceloven at indsætte en henvisning til personlig hjælp og pleje samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v., som er tildelt i medfør af § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven.

Der henvises til 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 10 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af § 139, stk. 1, i serviceloven, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op, jf. dog stk. 2. Efter § 139, stk. 2, kan ældreministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122 og 192 samt følge disse beslutninger op.

Det foreslås, at i § 139, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at § 139, stk. 2, i serviceloven skal ophæves. Det er derfor lovteknisk nødvendigt, at ”, jf. dog stk. 2” udgår af § 139, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af § 139, stk. 1, i serviceloven, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op, jf. dog stk. 2. Efter § 139, sk. 2, kan ældreministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122 og 192 samt følge disse beslutninger op.

Det foreslås, at § 139, stk. 2, ophæves.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten at en række af bestemmelserne om ældre i serviceloven skal videreføres. Det er dog ikke hensigten at videreføre reguleringen af kvalitetsstandarder i § 139, stk. 2, i serviceloven. Forslaget vil medføre, at § 139, stk. 2, vil blive ophævet, og at ældreministeren ikke vil kunne fastsætte regler om kvalitetsstandarder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 151, stk. 1, i serviceloven har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139. Det følger af § 151, stk. 2, at som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området. Efter § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2 ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Det fremgår af § 151 a, stk. 1, i serviceloven, at pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger. Efter § 151 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter. Det følger af § 151 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen som led i hvert tilsynsbesøg skal sikre, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation.

Det følger af § 151 b, stk. 1, i serviceloven, at konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen. Efter § 151 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser, der træffes af Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af § 151 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91. Efter § 151 c, stk. 2, skal tilsynspolitikken indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilsynet. Det følger af § 151 c, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt skal følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

Det foreslås, at §§ 151-151 c ophæves.

Med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn er det bl.a. hensigten, at der skal indføres et nyt tilsyn på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt at ophæve de nuværende §§ 150-150 e,151-151 c, 157 a og 157 b i serviceloven i relation til tilsyn på ældreområdet. Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov nr. 560 af 29. maj 2018 om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Styrket tilsyn på ældreområdet), at §§ 150-150 d, 157 a og 157 b i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1 ophæves den 31. december 2024. Med lovforslagets § 5 foreslås det, at de nævnte bestemmelser først skal ophæves den 1. juli 2025, således at der fortsat vil være en forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed frem til den

1. juli 2025, hvor det nye ældretilsyn med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ældretilsyn idriftsættes. Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 750 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service (Genindførelse af ordning med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn), at § 150 e i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2025. Med lovforslagets § 6 foreslås det, at den nævnte bestemmelse først skal ophæves den 1. juli 2025, således at forsøgsordningen med obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn vil være gældende for samme periode, som er gældende for forsøgsordningen med ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed. §§ 150-150 e, 157 a og 157 b i serviceloven vil således efter det foreslåede blive ophævet den 1. juli 2025. Det samme er ikke tilfældet for §§ 151-151 c i serviceloven. Det vil derfor være nødvendigt at ophæve disse bestemmelser, der vedrører kommunalbestyrelsernes tilsynsforpligtelse på ældreområdet. Forslaget vil således medføre, at §§ 151-151 c vil blive ophævet den 1. juli 2025.

Det bemærkes, at §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven ikke foreslås ophævet, selvom det foreslås tilsvarende bestemmelser i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Dette skyldes, at ældrelovens målgruppe foreslås at være ældre, og at der fortsat vil skulle kunne gives hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven til personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Hjælp og støtte m.v. efter disse bestemmelser er i dag omfattet af kommunernes tilsyn på ældretilsynet. Den foreslåede ophævelse §§ 151-151 c i serviceloven vil dog ikke have nogen betydning for tilsynet med hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 83 a og 86, da der fortsat vil være et personrettet tilsyn og et driftsorienteret tilsyn med dette efter §§ 148 og 148 a i serviceloven.

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ældretilsyn.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af § 161, stk. 1, i serviceloven, at der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. Efter § 161, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 85 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud. Ifølge § 161, stk. 3, fastsætter ældreministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Det følger af § 161, stk. 4, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Det foreslås, at i § 161, stk. 2, ændres »85« til »83-85, 86«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås, at § 161, stk. 3, i serviceloven ophæves. Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede ældrelov. Dette er grunden til, at det bl.a. foreslås, at § 161, stk. 3, skal ophæves. §§ 83, 83 a, 84 og 86 foreslås dog ikke ophævet, idet disse bestemmelser fortsat vil skulle finde anvendelse for personer, der ikke vil være omfattet af den foreslåede tilsvarende bestemmelser i den foreslåede ældrelov. Der vil således fortsat være behov for, at der på socialområdet vil kunne fastsættes regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Forslaget vil således medføre, at sådanne regler fortsat vil kunne fastsættes af social- og boligministeren efter § 161, stk. 2, i serviceloven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af § 161, stk. 1, i serviceloven, at der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. Efter § 161, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 85 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud. Ifølge § 161, stk. 3, fastsætter ældreministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Det følger af § 161, stk. 4, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Det foreslås, at § 161, stk. 3, ophæves.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Da §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældreområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås disse bestemmelser dog ikke ophævet. I stedet foreslås tilsvarende bestemmelser i den foreslåede ældrelov (§§ 10, 13, 14, 16 og 17). Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det samtidig, at personer, der kan modtage hjælp og støtte m.v. efter de nævnte foreslåede bestemmelser i ældreloven, ikke vil kunne modtage hjælp og støtte m.v. efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven.

Da §§ 83, 83 a, 84 og 86 i serviceloven fortsat vil gælde på socialområdet, vil der fortsat være behov for, at der kan fastsættes regler om regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at social- og boligministeren således skal kunne fastsætte disse regler. Bestemmelsen i § 161, stk. 3, i serviceloven vil dermed blive overflødig, og forslaget vil således medføre, at § 161, stk. 3, vil blive ophævet.

Der henvises til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af § 161, stk. 1, i serviceloven, at der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov. Efter § 161, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 85 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen for disse tilbud. Ifølge § 161, stk. 3, fastsætter ældreministeren regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud. Det følger af § 161, stk. 4, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.

Det foreslås, at i § 161, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Ældreministeren« til »Social- og boligministeren«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 18, hvorved det foreslås, at det fremadrettet vil være social- og boligministeren, der vil kunne fastsætte regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud, og lovforslagets § 1, nr. 19, hvorved det foreslås, at den gældende bestemmelse om, at ældreministeren kan fastsætte regler herom, skal ophæves. Da det således foreslås, at det fremover vil skulle være social- og boligministeren, der kan fastsætte regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud, bør det også være social- og boligministeren, der vil kunne fastsætte nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter § 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen. Forslaget vil således medføre, at det fremover vil være social- og boligministeren, der vil kunne fastsætte regler herom.

Der henvises til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af § 176, stk. 1, i serviceloven, at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person under 67 år i en konkret sag overstiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I opgørelsen af udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår kommunens udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov.

Fra 1. januar 2007 samledes myndighedsansvaret, forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret for tilbud og ydelser efter serviceloven i kommunerne. Amtskommunerne blev nedlagt, og de nye regioner kom til og fik i forhold til kommunerne et leverandøransvar, der omfatter nogle af de opgaver, som amtskommunerne hidtil havde varetaget. Som en del af den ændrede opgavefordeling, hvor kommunerne vil have det fulde finansieringsansvar, blev der indført en central refusionsordning, der skulle sikre kommunerne mod meget store udgifter i særligt dyre enkeltsager.

Det foreslås, at i § 176, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »kommunens udgifter« »til tilbud efter ældreloven og kommunens udgifter«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten, at bestemmelser om ældreområdet samt regler om plejevederlag i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 176, stk. 1, i serviceloven med redaktionelle ændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Til nr. 22

Det fremgår af § 181, stk. 1, i serviceloven, at staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, 9) udlændingelovens § 9 e, 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. eller 11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Efter § 181, stk. 2, afholder staten fuldt ud udgifter til hjælp efter §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Det følger af § 181, stk. 3, at uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv.

Det foreslås, at i § 181, stk. 3, ændres », 108 eller 192« til »eller 108«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten, at bestemmelser om ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Dette omfatter også § 192 i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at de dele af § 181, stk. 3, der vedrører ældreområdet, udgår. Forslaget vil således medføre, at henvisningen til § 192 i serviceloven vil udgå.

Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det fremgår af § 182, stk. 6, at det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2023.

Det foreslås, at § 186, stk. 6, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved det foreslås, at kapitel 23 i serviceloven (§§ 119-122) ophæves. Da det således bl.a. foreslås, at § 120 skal ophæves, er det samtidig nødvendigt at ophæve den tilknyttede reguleringsbestemmelse i § 186, stk. 6, i serviceloven. Forslaget vil således medføre, at § 186, stk. 6, vil blive ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Det fremgår af § 182, stk. 7, at fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 161, stk. 2 og 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at i § 182, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »og 3«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20, hvorved det foreslås, at det fremadrettet vil være social- og boligministeren, der vil kunne fastsætte regler om betaling for tilbud efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for disse tilbud, og lovforslagets § 1, nr. 19, hvorved det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 161, stk. 3, om, at ældreministeren kan fastsætte regler herom, skal ophæves. Dette vil medføre behov for, at henvisningen i § 182, stk. 7, til § 161, stk. 3, skal udgå. Forslaget vil således medføre, at denne henvisning vil udgå.

Der henvises til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.