Til nr. 1

I forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger, som affattet i lov nr. 647 af 8. juni 2016, jf. § 1, nr. 5 er der alene tale om en ændring i § 63 b stk. 1 og § 63 c, stk. 1, tilføjelse i § 63 b af et nyt stk. 3 og 4 og nyaffatning af stk. 3, der bliver stk. 5, samt tilføjelse i § 63c af et nyt stk. 4 og nyaffatning af stk. 4, der bliver stk. 5. Af lovtekniske grunde er §§ 63 a - § 63 c dog nyaffattet i sin helhed i dette lovforslag § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil med indarbejdelse af ovennævnte ændringer og tilføjelser gengivet på ny nedenfor, samtidig med, at § 1, nr. 5, i lov nr. 647 af 8. juni 2016 ophæves.

Efter gældende ret er det kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 eller § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Dog er det efter servicelovens § 123 b, stk. 3, børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket afdeling eller en delvis lukket institution. Det foreslås med lovforslagets §§ 63 b-63 c, at denne kompetence overføres til børn og unge-udvalget. Det foreslås således, at børn og unge-udvalget fremover skal træffe afgørelse om anvendelse af delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, delvis lukkede døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når anbringelsen sker af sociale årsager.

Børn og unge-udvalgets stillingtagen sker på baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, og anvendelsen af de enkelte institutionstyper kan alene træffes, når betingelserne for anvendelse af den enkelte institutionstype er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse på en delvis lukket afdeling eller institution, en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling kan træffes på samme møde, som børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skal dog træffes først og efter en selvstændig indstilling fra kommunen efter reglerne i servicelovens §§ 58 og 59.

Efter lovforslagets § 63 a, stk. 1, træffer børn og unge-udvalget afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Bestemmelsen viderefører den gældende § 123 b i serviceloven og § 7, stk. 2, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Der er ikke hermed tiltænkt ændringer i gældende ret.

§ 63 a, stk. 2, angiver, at delvis lukkede afdelinger og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene må anvendes, når der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det skal endvidere være afgørende for den socialpædagogiske behandling, at yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, eller at der er mulighed for at fastholde barnet eller den unge fysisk.

Institutionstypen kan således kun anvendes for børn og unge fra 12 år og til og med 17 år og er målrettet børn og unge med negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for et længerevarende behandlingsforløb. Kriterierne for anvendelse af delvis lukkede døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene.

Formålet med denne institutionstype er at standse udviklingen af et uheldigt adfærdsmønster hos et barn eller en ung ved at få barnet eller den unge gennem et længerevarende behandlingsforløb. Det afgørende for anvendelse af denne type institution er således, at det vurderes, at det er påkrævet for at kunne yde den nødvendige socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge kan fastholdes eller tilbageholdes eller fastholdes fysisk i de perioder, hvor der er behov for det. Det kan f.eks. være, hvis barnet eller den unge har givet udtryk for at ville rømme fra institutionen, eller hvis barnets eller den unges adfærd i øvrigt tilsiger et behov for fastholdelse eller tilbageholdelse, og en socialpædagogisk indsats og dialog ikke vurderes at være tilstrækkeligt til at overbevise barnet eller den unge om at opgive sit forehavende. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af institutionstypen, at den anbringende kommune tidligere har forsøgt anbringelse af barnet eller den unge på en åben institution, eller at barnet eller den unge tidligere er rømmet eller har begået kriminalitet.

De øgede muligheder for magtanvendelse, der eksisterer på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling, begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har behov for en intensiv indsats for at kunne fastholdes i den socialpædagogiske behandling.

Bestemmelsens stk. 2 angiver desuden, at yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, og at børn og unge kan fastholdes fysisk på delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. I praksis vil muligheden for tilbageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte unge i form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er muligt at aflåse yderdøre og vinduer.

Ved fysisk fastholdelse forstås, at der fysisk tages fast i barnet eller den unge i en kortere periode eller at den pågældende mandsopdækkes. Der er således adgang til at anvende mere magt end ved fysisk magtanvendelse efter § 9 i forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge. Den fysiske magtanvendelse må dog ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den må alene anvendes, når det har afgørende betydning f.eks. for at forhindre barnet eller den unge i at rømme, begå kriminalitet, indtage euforiserende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter. Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet.

§ 63 a, stk. 3, angiver, at kommunalbestyrelsen som hidtil træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på en døgninstitution. Kommunalbestyrelsens afgørelse sætter rammerne for anvendelse af magt under anbringelsen, herunder om omfanget af tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og/eller i hvilke situationer barnet eller den unge kan fastholdes fysisk samt eventuelt øvrige vilkår.

Efter §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar vil der f.eks. kunne træffes afgørelse om, at tilbageholdelse kun kan ske, når der er risiko for rømning, barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning, og det er afgørende for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge ikke rømmer fra institutionen.

Der vil også kunne træffes afgørelse om, at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, fordi barnet eller den unge tidligere har rømmet fra et åbent anbringelsessted og må formodes at ville rømme igen, fordi barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet, og det må formodes, at barnet eller den unge vil begå kriminalitet på ny ved udgang fra anbringelsesstedet, fordi barnet eller den unge tidligere har indtaget euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet, eller fordi barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det må formodes, at pågældende vil skade sig selv alvorligt.

Kommunalbestyrelsen kan som led i afgørelsen fastsætte, at tilbageholdelse højst kan udgøre 5 sammenhængende dage og maksimum 30 dage i alt på et år. Ved fastsættelse af adgang til tilbageholdelse i flere perioder af højest 5 sammenhængende dage må perioderne ikke ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Den enkelte døgninstitution eller afdeling kan på baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse tilbageholde eller fysisk fastholde barnet eller den unge inden for de fastsatte rammer. Det er således op til institutionens leder eller dennes stedfortræder at vurdere, hvornår det konkret er nødvendigt at anvende tilbageholdelse og/eller fysisk fastholdelse. Tilbageholdelse kan f.eks. anvendes, når der er begrundet formodning om, at barnet eller den unge vil rømme. Institutionens leder eller dennes stedfortræder kan f.eks. bestemme, at tilbageholdelsen skal begrænses til bestemte tidspunkter på døgnet. Børn og unge, der tilbageholdes ud over 24 timer bør have adgang til at opholde sig i frisk luft mindst 1 time dagligt.

Lovforslagets § 63 a, stk. 4, giver som hidtil hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan fastætte nærmere regler om anvendelse af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Hjemlen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilke situationer de anbragte børn og unge kan tilbageholdes eller fysisk fastholdes, hvornår der kan gives udgangsforbud samt begrænset adgang til frisk luft, og hvornår der skal foretages indberetning.

Efter lovforslagets § 63 b, stk. 1 , træffer børn og unge-udvalget afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på en sikret døgninstitution, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Med henblik på at sikre barnets eller den unges retssikkerhed flyttes kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse i sikrede institutioner herved fra kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget. Det præciseres, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitutioner med undtagelse af dispensationsbestemmelsen i stk. 4, jf. nedenfor. Tilføjelsen er en videreførelse af den eksisterende aldersgrænse, der er fastsat i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

I § 63 b, stk. 2, videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 30, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at børn og unge kan anbringes på sikrede døgninstitutioner som følge af sociale årsager eller via retssystemet som led i varetægtssurrogat, afsoning af dom eller en ungdomssanktion. Herudover kan børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Det er børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner af sociale årsager når betingelserne, jf. § 66 b, stk. 2, nr. 1-3 , er opfyldt. Efter disse betingelser kan anbringelse på sikrede døgninstitutioner af sociale årsager således ske, når det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre, og faren ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, når det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, eller når det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode er slået fast at det er absolut påkrævet, at iværksætte et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.

Anbringelse af børn og unge på sikrede døgninstitutioner kan desuden, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 4-6 , ske i stedet for varetægtsfængsling, jf. § 765 i retsplejeloven, som led i afsoning jf. § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., når betingelserne i forslagets § 63 b, stk. 2, nr. 1, 2 eller 3, samtidig er opfyldt, eller når opholdet er et led i en idømt foranstaltning, jf. § 74 a i straffeloven. Endelig kan børn og unge, jf. § 63 b, stk. 2, nr. 7 , anbringes i sikrede døgninstitutioner, når der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf. §§ 36-37 i udlændingeloven.

Et barn eller en ung kan anbringes på en sikret døgninstitution af sociale årsager, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1-3, når det er absolut påkrævet. Kriteriet indebærer, at andre lempeligere foranstaltninger ikke nødvendigvis skal have været prøvet, hvis de på forhånd vurderes at være utilstrækkelige. Anvendelse af en sikret døgninstitution kan således eksempelvis være relevant i forbindelse med meget udadreagerende børn og unge, som kan være vanskelige at rumme på åbne anbringelsessteder.

Ophold i en sikret døgninstitution skal være påbegyndt før det fyldte 18. år. Ophold i en sikret døgninstitution som led i ungdomssanktionen, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 6, kan dog påbegyndes efter det fyldte 18. år, hvis kriminaliteten er begået inden det fyldte 18. år.

Med § 63 b, stk. 3 , tilføjes det, at lederen af en åben døgninstitution eller dennes stedfortræder kan træffe midlertidig beslutning om overførsel af et barn eller en ung, som er anbragt på en åben døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 6, til en sikret døgninstitution, der er knyttet til den åbne døgninstitution. Dette gælder uanset hvilket anbringelsesgrundlag, der lægger til grund for anbringelsen uden for hjemmet. Overførslen kan iværksættes uden ugrundet ophold. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 6. Tilføjelsen er med visse sproglige og redaktionelle ændringer en videreførelse af gældende ret, der følger af § 30, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Med § 63 c, stk. 4 , tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution. Tilføjelsen sker for at tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse, uanset at afgørelsen om selve anbringelsen er overført til børn og unge-udvalget.

Med § 63 b, stk. 5, præciseres omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen, således at det foreslås, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om dispensation fra aldersgrænsen i stk. 1, forholdene på samt anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 31, stk.1, i bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015.

Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om dispensation fra aldersgrænsen angivet i den foreslåede § 63 b, stk. 1, så børn og unge-udvalget i særlige tilfælde kan dispensere fra den fastsatte aldersgrænse på 12-17 år, hvis der er særlige grunde, der taler herfor, herunder hvis et barn under 12 år i øvrigt opfylder betingelserne for anbringelse i bestemmelsens stk. 1.

Desuden vil der blive fastsat regler om ophold uden for en sikret døgninstitution og adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på sikrede døgninstitutioner.

Derudover vil der blive fastsat regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, herunder varigheden af opholdet samt valg af konkret anbringelsessted.

Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om ophold i sikret døgninstitution, der træder i stedet for varetægtsfængsling, sker som led i en afsoning, er et led i en idømt foranstaltning efter straffeloven eller for børn og unge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark.

Med lovforslagets § 63 c, stk. 1 , fastsættes, at børn og unge-udvalget træffer afgørelse om at anbringe børn og unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1 og § 58. Det præciseres at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at anbringe børn og unge, der er fyldt 15 år, på særligt sikrede afdelinger. Der vil ikke kunne dispenseres fra aldersgrænsen. Tilføjelsen er en videreførelse af den eksisterende aldersgrænse i § 41, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Med § 63 c , stk. 2 , videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 40 i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Af bestemmelsen følger, at en særlig sikret afdeling efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, alene kan anvendes, når, der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret afdeling eller døgninstitution efter forslagets § 63 b, stk. 2, når anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, på grund af forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd, som har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret døgninstitution uforsvarligt, og der i forhold til unge med psykisk afvigende adfærd, foreligger en skriftlig, lægefaglig vurdering af, at den unge udviser aktuelle symptomer på en diagnose.

En særligt sikret afdeling adskiller sig fra almindelige sikrede døgninstitutioner ved, at der er flere pædagogisk ansatte om hvert barn eller ung, hvilket betyder, at afdelingen kan modtage børn eller unge, der har mere massive problemer end de børn og unge, der placeres på almindelige sikrede døgninstitutioner.

Med § 63 c, stk. 3, videreføres med visse sproglige ændringer gældende ret, som følger af § 41, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Det følger af bestemmelsen, at lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder, uafhængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling, kan træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægge børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7, i serviceloven.

Med § 63 c, stk. 4, tilføjes det, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling. Tilføjelsen sker for at tydeliggøre, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse, uanset at kompetencen til at træffe afgørelse om selve anbringelsen er overført til børn og unge-udvalget.

§ 63 c, stk. 5, præciserer omfanget af bemyndigelsesbestemmelsen, således at det foreslås, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdene på samt anvendelse af særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens indehaver.

Hjemlen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om ophold uden for særligt sikrede afdelinger, adgang til frisk luft samt screening af børn og unge på særligt sikrede afdelinger. Derudover vil der blive fastsat regler om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, herunder varigheden af opholdet samt valg af konkret anbringelsessted. Endelig vil der blive fastsat regler om orientering af forældremyndighedens indehaver.

Børn og unge-udvalgets afgørelser om anvendelse af de enkelte institutionstyper i lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 67, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Barnet eller den unge over 12 år samt forældremyndighedsindehaveren har ret til advokatbistand under såvel udvalgs- som klagebehandlingen, jf. § 72 i serviceloven.

Bestemmelserne ændrer ikke, at det, når der er truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og afgørelse om anvendelse af en særlig institutionstype, jf. lovforslagets forslag til §§ 63 a-63 c, er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted på baggrund af barnets eller den unges handleplan efter reglerne i servicelovens § 68 b.

Til nr. 2

Det fremgår af § 137 e, stk. 1, i lov om social service, at der efter reglerne i lovens kap. 24 a kan træffes afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§137 j, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Lovens kap. 24 a omfatter dels personer, der er anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68, § 69 og § 73, dels varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765 i en boform, jf. servicelovens § 108.

Målgruppen er personer med domstype 1 til og med 4, der er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle, og som er nærmere omtalt under de almindelige bemærkninger under punkt 2. Personer med domstype 5 i Rigsadvokatmeddelelsen, dvs. med dom til tilsyn af kommunen, således at den domfældte efterkommer tilsynsmyndighedernes bestemmelse om ophold og arbejde, er ikke omfattet af servicelovens kap. 24 a.

Psykisk afvigende kriminelle, der i henhold til en strafferetlig afgørelse har en foranstaltning, der udmøntes af det psykiatriske sundhedssystem under regionerne og af Kriminalforsorgen, er ikke omfattet af lovens kap. 24 a.

Det foreslås, at § 137 e, stk. 1, ændres til § 137 e, stk. 1, nr. 1 . Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til den gældende § 137 e, stk. 1. De redaktionelle ændringer tager højde for de foreslåede bestemmelser om at indføre særlige indgrebsmuligheder vedrørende særligt sikrede afdelinger i en boform, jf. servicelovens § 108, og for besøgende til anbragte på særligt sikrede afdelinger.

Efter § 137 e, stk. 1, kan der træffes afgørelse om indgreb over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i § 137 e, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om indgreb efter forslagets § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer, der er anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er anbragt i henhold til en dom, jf. straffelovens § 68, § 69 og § 73, dels varetægtsarrestanter, der er anbragt, jf. retsplejelovens § 765.

Målgruppen omfatter personer med domstype 1-4 i Rigsadvokatmeddelelsen, som er omtalt i de almindelige bemærkninger under afsnit 2 om Sammenhæng til det strafferetlige system.

Med den foreslåede bestemmelse i § 137 e, stk. 1, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen uden retskendelse træffe afgørelse om indgreb efter forslagets § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer, der er anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108.

Til nr. 3

Den foreslåede overskrift er en redaktionel ændring af den gældende overskrift Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele til servicelovens § 137 h. Den foreslåede overskrift tager højde for forslaget om supplerende undersøgelsesmuligheder i den foreslåede ny affattelse af § 137 h.

Til nr. 4

Efter den gældende regel i § 137 h, stk. 1, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

Med den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 1, gives der mulighed for, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, samt af hvilke effekter den anbragte har på sin person. Det er en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse svarer for så vidt angår undersøgelse af opholdsrum og ejendele til den gældende bestemmelse i servicelovens § 137 h. Bestemmelsen foreslås videreført og suppleret af mulighed for, at der kan træffes afgørelse om undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person.

Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, der er anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse, herunder på særligt sikrede afdelinger.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger den anbragtes opholdsrum, tøj og tasker for f.eks. våben, tændstikker, lightere og andre genstande, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f.

For personer, som har dom til overvåget adgang til telefon og internet, skaber bestemmelsen f.eks. mulighed for, at personalet kan undersøge, om den anbragte opbevarer en mobiltelefon eller et simkort, så det kan sikres, at den strafferetlige afgørelse udmøntes efter sit formål.

Forslaget skaber endvidere mulighed for undersøgelse af overflader på den anbragte persons krop for effekter. Personalet kan for eksempel undersøge, om en person har en lommekniv i strømperne eller et usb-stik, der indeholder børnepornografi, sat fast med hæfteplaster på sin person.

Undersøgelsen af, hvilke effekter en anbragt har i sin besiddelse på sin person kan have karakter af legemsbesigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.

Derudover kan der også foretages en nærmere undersøgelse af den anbragte, der kræver afklædning, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Forslaget skaber ikke mulighed for, at personalet kan undersøge den anbragte persons kropsåbninger.

Undersøgelse må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb (proportionalitetsprincippet). Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader (skånsomhedsprincippet).

Undersøgelse af den anbragte person kan alene foretages ved begrundet mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles således højere krav til mistanken ved personundersøgelse end ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele.

Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelser omfattet af den foreslåede bestemmelse. En undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, skal gennemføres af to personer af samme køn som den anbragte, hvis den indebærer afklædning. For at minimere den anbragtes følelse af at blive krænket skal undersøgelsen foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det bedst med at blive undersøgt af. Således må det antages at være forskelligt fra anbragt til anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst krænket ved, at undersøgelsen foretages af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den anbragte ikke har noget at gøre med til daglig.

Undersøgelsen kan både foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske rammer, f.eks. i forbindelse med udgang. Undersøgelsen kan tillige foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.

Hvis indgrebsmuligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. hvis den anbragte sætter sig til modværge, kan ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. Det kan f.eks. være, hvis den anbragte skubber til, slår ud efter eller sparker personalet i forbindelse med, at personalet vil undersøge personen. I det enkelte tilfælde vil den nærmere håndtering da være op til politiet.

Som udgangspunkt skal den anbragte deltage i en undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, fordi det i almindelighed vil være mere skånsomt for den pågældende end at blive underrettet efterfølgende om, at den pågældendes opholdsrum og ejendele er blevet undersøgt. Der kan dog være situationer, hvor der er begrundet risiko for, at den anbragte vil blive fysisk udadreagerende, truende eller voldelig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af indgrebet. I sådanne tilfælde kan indgrebet gennemføres, uden at den anbragte er til stede.

Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den foreslåede § 137 h, stk. 1, finder effekter, der findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget. Der kan således alene foretages indgreb, når en socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet. Dette indebærer, at personalet som udgangspunkt skal have forsøgt at overtale den anbragte til at fortælle, om den pågældende opbevarer genstande omfattet af bestemmelsen, så den pågældende får mulighed for at udlevere dem frivilligt.

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte.

Det foreslås med § 137 h, stk. 2, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om åbning og kontrol af post til den anbragte. Det er en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Åbning og kontrol af post kan således alene foretages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved mistanke forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at posten indeholder de netop nævnte effekter.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet åbner og kontrollerer post til den anbragte, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f.

Den foreslåede indgrebsmulighed omfatter alene fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Med forslaget gives der ikke adgang til, at personalet kan læse den anbragtes breve.

Indgrebet skal gennemføres i den anbragtes påsyn. Hvis den anbragte bliver voldelig i forbindelse med indgrebet, kan ledelse og personale overveje at rette henvendelse til politiet. Det kan f.eks. være, hvis den anbragte skubber til, slår ud efter eller sparker personalet i forbindelse med, at personalet vil kontrollere en pakke. I det enkelte tilfælde vil den nærmere håndtering da være op til politiet.

Indgrebet kan dog også gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det kan for eksempel være i situationer, hvor der er nærliggende risiko for, at den anbragte vil være voldelig over for personalet i forbindelse med gennemførelse af indgrebet, eller fordi der er grund til at antage, at posten indeholder farlige genstande, hvor det kan udgøre en sikkerhedsrisiko at åbne posten i den anbragtes påsyn. Den anbragte skal orienteres straks efter, at post til den pågældende er åbnet og kontrolleret, hvis den pågældende ikke har overværet indgrebet.

Forinden der foretages kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal den anbragte høres og have mulighed for at afvise modtagelsen af den pågældende post. Såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal personalet i boformen sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet destruere posten.

Hvis personalet i forbindelse med undersøgelsen, jf. den foreslåede § 137 h, stk. 2, finder effekter, der findes behov for at inddrage af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan der træffes afgørelse herom, jf. servicelovens § 137 i. Afgørelsen om inddragelse kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er påkrævet.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, f.eks. at den anbragte overtales til at åbne posten i personalets påsyn og give mulighed for, at personalet kontrollerer den. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

Det foreslås med § 137 h, stk. 3 , at post, der i forbindelse med indgrebet ikke bør udleveres til den anbragte, skal sendes tilbage til afsenderen, men kan tilbageholdes i en periode, så længe det er påkrævet af sikkerhedsmæssige hensyn. Sådanne sikkerhedsmæssige hensyn kan eventuelt være aktuelle i situationer, hvor en anbragt får tilsendt en lighter, og den pågældende i perioden op til indgrebet har sat ild til forskellige effekter under omstændigheder, hvor det kan udgøre en risiko for sikkerheden.

Det foreslås med § 137 h, stk. 4, at den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med en række personer og myndigheder. En tilsvarende bestemmelse fremgår ikke af de gældende regler, da åbning og kontrol af den anbragtes post ikke er reguleret.

Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at åbne og kontrollere den anbragtes brevveksling med de myndigheder m.v., som er positivt afgrænset i bestemmelsen, herunder den anbragtes beskikkede forsvarer.

Det foreslås med § 137 h, stk. 5, at der uden retskendelse kan træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret afdeling. Det er en betingelse for at gennemføre indgrebet, at det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgreb efter bestemmelsen kan således alene foretages ved mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ved mistanke forstås, at personalet har en rimelig grund til at formode, at den besøgende medbringer de netop nævnte effekter. Såfremt indgrebet indebærer beføling på den besøgendes person, skal der dog foreligge begrundet mistanke, jf. nedenfor.

Efter de gældende regler er det ikke muligt uden retskendelse at træffe afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret afdeling.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet undersøger effekter, som besøgende bringer med, når de er på besøg hos en anbragt på særligt sikrede afdelinger, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f. Indgrebet kan gennemføres hvor som helst på boformen. I de fleste tilfælde skønnes det dog mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge gennemførelsen af indgrebet, så det sker ved fremmødet. Den foreslåede bestemmelse skaber endvidere hjemmel til, at den besøgendes yderbeklædning kan undersøges.

Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Denne form for visitation kan foretages ved at klappe og beføle uden på tøjet, hvorved det kan undersøges, om den besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet. En sådan visitation skal i givet fald foretages af personale af samme køn som den besøgende.

Visitation af den besøgendes tøj også kan endvidere foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den pågældende har i lommer mv. Der vil ligeledes kunne foretages en nærmere undersøgelse af den besøgendes medbragte effekter, herunder tøj, som den besøgende ikke er iført. Den nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter kan bestå i gennemsyn og undersøgelse af lommer, tasker mv., ligesom lommer og tasker mv. kan tømmes med henblik på eftersyn af indholdet. Undersøgelsen kan også foretages ved anvendelse af metaldetektor.

Det er forudsat, at nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning alene kan foretages, hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling. Ved begrundet mistanke forstås, at personalet kan begrunde sin mistanke. Der stilles således højere krav til mistanken ved personundersøgelse end ved undersøgelse af effekter, som den besøgende ikke bærer på sin krop. Det er endvidere forudsat, at boformerne ikke vil kunne gennemtvinge undersøgelserne uden den besøgendes medvirken, men at besøget vil kunne afvises, hvis den besøgende nægter at lade sig undersøge.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 137 h, stk. 6, kan personalet, hvis de finder genstande i forbindelse med indgrebet, som ikke bør bringes ind på en særligt sikret afdeling, tilbageholde genstandene og opbevare dem i et aflåst rum eller skab i boformen under besøget. Effekterne skal udleveres til den besøgende, når den besøgende forlader den særligt sikrede afdeling.

Personalet kan overlade til politiet at afgøre, om genstande, som bringes ind af besøgende, besiddes i strid med lovgivningen, herunder lovgivningen om våben og euforiserende stoffer.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Det kan for eksempel være, at personalet overtaler den besøgende til at lade sine tasker blive i sin bil i forbindelse med besøget eller tilbyder den pågældende, at taskerne kan låses inde i et rum eller skab på boformen.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 137 j, stk. 1, ændres til § 137 j, stk. 1, nr. 1 . Bestemmelsen svarer til den gældende § 137 j, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse tager højde for, at der indføres supplerende indgrebsmuligheder i de foreslåede § 137 j, stk. 1, nr. 1, og nr. 2.

Det fremgår af den gældende § 137 j, stk. 1, at der kan træffes afgørelse om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.

Bestemmelsen omfatter personer, der er anbragt i boformer, jf. servicelovens § 108, i henhold til en afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag, herunder på den særligt sikrede afdeling på boformen Kofoedsminde. Bestemmelsen omfatter dels personer, der er anbragt på baggrund af en kendelse truffet i forbindelse med en straffesag, dels personer, der anbragt i henhold til domstype 1-4, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle.

Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der er risiko for, at den anbragte vil forlade boformen, jf. servicelovens 108, uden tilladelse.

Formålet med en anbringelse på en boform, jf. servicelovens § 108, i henhold en afgørelse truffet i forbindelse med en straffesag er at forebygge lovovertrædelser. Den anbragte er som led i den strafferetlige afgørelse frihedsberøvet og må kun forlade boformen med særlig tilladelse. Bestemmelsen finder således også anvendelse på tilfælde, hvor der ikke er nærliggende risiko for, at den pågældende vil begå kriminalitet under undvigelsen.

Ifølge § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer. Der kan således alene foretages indgreb, når den socialpædagogiske indsats er afprøvet, og det vurderes, at den ikke er tilstrækkelig til at opnå det pågældende formål.

Det foreslås med § 137 j, stk. 1, nr. 2, at der kan træffes afgørelse om, at en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Af ordensmæssige hensyn kan aflåsning for eksempel ske med henblik på at skabe ro om natten, således at beboerne kan opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme, når dette forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag. Af sikkerhedsmæssige hensyn, herunder hensynet til at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan aflåsning ske for at nedbringe ulovlig aktivitet blandt de anbragte som f.eks. udveksling af ulovlige genstande. Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt.

Efter de gældende regler er det ikke muligt at træffe afgørelse om, at en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. servicelovens § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Forslaget skaber mulighed for, at personalet gennemfører indgrebet, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

Det foreslås med § 137 j, stk. 1, nr. 3, at der kan træffes afgørelse om, at en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Af ordensmæssige hensyn kan aflåsning for eksempel ske med henblik på at skabe ro om natten, således at beboerne kan opretholde en hensigtsmæssig døgnrytme, når dette forgæves har været forsøgt med pædagogiske tiltag. Af sikkerhedsmæssige hensyn, herunder hensynet til at forebygge eller forhindre kriminalitet, kan aflåsning ske for at nedbringe ulovlig aktivitet blandt de anbragte som f.eks. udveksling af ulovlige genstande. Gennemførelse af indgrebet forudsætter, at betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, alle er opfyldt.

Efter de gældende regler er det ikke muligt at træffe afgørelse om, at en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven, kan aflåses om natten i op til otte timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.

En afgørelse om at aflåse en eller flere særligt sikrede afdelinger efter den foreslåede bestemmelse, forudsætter, at der er truffet afgørelse i forhold til den enkelte beboer, jf. servicelovens § 137 f.

Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget. I nogle tilfælde kan der være beboere på en afdeling, som der er behov for at aflåse, som ikke truer ordenen eller sikkerheden. I forhold til disse beboere skal der tages de videst mulige hensyn ved udmøntning af afgørelsen, for eksempel et tilbud om en bolig på en anden særligt sikret afdeling.

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til, at der for anbragte på særligt sikrede afdelinger kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.

Det foreslås med § 137 j, stk. 2, at der for anbragte på særligt sikrede afdelinger kan træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at den pågældende skader sig selv eller andre.

Den foreslåede bestemmelse kan for eksempel anvendes i situationer, hvor personalet forgæves har forsøgt at tale den anbragte til rette, men den pågældende er i affekt og fysisk udadreagerende. Ifølge servicelovens § 137 f, stk. 5, er det en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pædagogisk indsats. Denne bestemmelse videreføres således uændret med forslaget.

Aflåsning, jf. forslagets § 137 j, stk. 1, betragtes ikke som isolation.

Forslaget skaber mulighed for, at personalet gennemfører indgrebet, hvis der er truffet afgørelse efter servicelovens § 137 f.

Det er en forudsætning for anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig risiko for de anbragte, og at de anbragte ikke er selvmordstruede. Derudover er det en forudsætning, at de anbragte har tilkaldemuligheder fra det særligt afsondrede isolationsrum, som de pågældende er i stand til at betjene, og at personalet via disse kan tilkaldes, samt at de anbragte har adgang til toilet og vand, og at der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er låst inde.

Forslaget skaber mulighed for isolation i op til fire timer, men isolationen skal bringes til ophør straks, når betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede. Der kan således være tilfælde, hvor den anbragte person ret hurtigt, for eksempel efter en halv time, falder til ro, og der ikke længere er grundlag for at gennemføre indgrebet.

Med lovforslaget foreslås det, at § 137 j, stk. 2, ifølge hvilken afgørelse om indgreb efter § 137 j, stk. 1, forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, bliver til § 137 j, stk. 3 . Betingelserne i den foreslåede § 137 j, stk. 3, gælder tilsvarende for indgreb efter den foreslåede § 137 j, stk. 2.

Hvis samtlige betingelser, der er nævnt i § 137 j, stk. 3, ikke er opfyldt, kan indgreb efter § 137 j, stk. 1, eller stk. 2, ikke iværksættes.

Til nr. 6 og 7

Med den foreslåede hjemmel sikres det, at registrering af et iværksat indgreb fremover skal ske inden for 24 timer, og at indberetning til den ansvarlige handlekommune, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herefter skal ske uden ugrundet ophold.

De øvrige krav til registrering og indberetning i bestemmelsen forbliver uændrede.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er der ikke krav om, at den besøgendes navn skal registreres.

Med den foreslåede bestemmelse i § 137 m, stk. 2, skabes hjemmel til, at der for indgreb, der gennemføres i forhold til besøgende, jf. § 137 h, stk. 5, skal foretages registreringer af den besøgendes navn ud over den registrering, som den pågældende er omfattet af, jf. § 137 m, stk. 1. Den gældende § 137 m, stk. 2, bliver herefter stk. 3, og den gældende § 137 m, stk. 3, bliver herefter stk. 4.

Til nr. 1

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil. Efter vedtagelsen af lov nr. 647 af 8. juni 2016 har det vist sig, at der har været behov for at foretage enkelte ændringer og præciseringer i forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger. Af lovtekniske grunde er §§ 63 a - 63 c dog nyaffattet i sin helhed i dette lovforslags § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil med indarbejdelse af ovennævnte ændringer og tilføjelser gengivet på ny nedenfor, samtidig med at § 1, nr. 5, i lov nr. 647 af 8. juni 2016 ophæves.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Dog foreslås det, at § 1, nr. 1 og 6-7, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2017 som følge af ikrafttrædelsen af lov nr. 647 af 8. juni 2016. I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 619 om voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft 1. januar 2017, skal det sikres, at konsekvensrettelserne som følge af denne ligeledes træder i kraft 1. januar 2017.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.