Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om social pension kan en person, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Sager, hvor personen således har anmodet om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, forelægges for kommunens rehabiliteringsteam umiddelbart efter ansøgningen. Kommunalbestyrelsen skal behandle sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at personer, der er tilkendt seniorpension efter § 26 a, ikke kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om førtidspension.

Forslaget betyder, at en person, der er tilkendt seniorpension ikke vil få ret til at få behandlet en sag om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Hensigten er at forebygge unødig sagsbehandling. Personen vil med en seniorpension være sikret en forsørgelsesydelse på niveau med førtidspension.

Til nr. 2

Det følger af reglerne i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, at det er en betingelse for seniorpension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Idet arbejdsevnen skal være varigt nedsat, kan det få betydning for retten til seniorpension, hvis en person afviser at tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.

Efter gældende § 18 a i lov om social pension kan en person afvise at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, uden at det tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension. Personen kan således afvise lægebehandling i sager om tilkendelse af førtidspension. Retten til at afvise lægebehandling omfatter alene lægebehandling i snæver forstand og omfatter operationer og behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Derimod er følgende ikke omfattet: genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere er samtaleforløb og behandling hos psykolog ikke omfattet, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 495 af 1. maj 2019 om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser), jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 180 som fremsat, side 12 og 13.

Det foreslås i § 18 a, at ændre »førtidspension« til »seniorpension eller førtidspension«.

Forslaget betyder, at personer, der søger om seniorpension får ret til at afvise lægebehandling efter de samme principper som gælder ved førtidspension. Som for førtidspensionister vil retten til at afvise lægebehandling alene omfatte lægebehandling i snæver forstand og omfatte operationer og behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt seniorpension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt angår lægebehandling i snæver forstand vil fravige lovens almindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som led i afklaringen af personens arbejdsevne kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension er det en betingelse for at få tilkendt seniorpension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job. Det står i bemærkningerne til lov nr. 1559 af 27. december 2019 om indførsel af seniorpension, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 67 som fremsat, at: »Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.«

Det foreslås, i nyt § 26, stk. 3, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen ved vurdering af arbejdsevnen.

Med forslaget kodificeres det i lovteksten, at der ved tilkendelse af seniorpension ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen.

Ændringen er en kodificering af gældende regler.

Til nr. 4

I dansk ret er der et grundlæggende princip om, at personer ikke kan modtage dobbeltforsørgelse, det vil sige at samme person i samme tidsrum får to ydelser til samme formål.

Princippet om, at der ikke skal udbetales dobbeltforsørgelse, gælder også i forholdet mellem førtidspension og seniorpension.

Personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan ikke overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.

Det foreslås i § 26 a, stk. 5, i lov om social pension, at det fastsættes direkte i loven, at en modtager af førtidspension efter lov om social pension ikke samtidig kan modtage seniorpension.

Forslaget er således en kodificering af det gældende princip om, at der ikke kan udbetales flere ydelser til samme person i samme tidsrum til samme formål.

Forslaget ændrer ikke på, at personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke kan overgå til at modtage førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension.

Til nr. 5

Efter de gældende regler i § 26 b, 1. pkt., i lov om social pension ingives ansøgning om seniorpension til bopælskommunen.

Det foreslås i § 26 b, 1. pkt., at »bopælskommunen« ændres til: »Seniorpensionsenheden«.

Forslaget betyder, at kompetencen til at modtage ansøgninger om seniorpension overdrages til Seniorpensionsenheden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Som konsekvens heraf er det hensigtsmæssigt, at ansøgninger om seniorpension indgives til Seniorpensionsenheden i stedet for til bopælskommunen.

Forslaget indebærer, at ansøgninger om seniorpension vil skulle indgives til Seniorpensionsenheden. En kommune, som modtager ansøgning om seniorpension efter lovens ikrafttræden vil skulle følge de almindelige forvaltningsretlige regler og samtidig yde eventuel nødvendig vejledning og hjælp til borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgning til Seniorpensionsenheden, jf. § 4 i lov om Seniorpensionsenheden.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 26 b, 2. pkt., i lov om social pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst indgives 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

Det foreslås i § 26 b, 2. pkt., at indsætte en henvisning til § 62, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til § 1, nr. 18, hvor det foreslås, i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal kunne behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end 6 måneder til personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 18.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 2, i lov om social pension kan kommunen ved behandling af sager om seniorpension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 1. pkt., at det skal gælde for både kommunerne og Seniorpensionsenheden, at i sager om seniorpension kan der alene benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, og som konsekvens heraf er der behov for, at Seniorpensionsenheden også kan indhente oplysninger i sager om seniorpension.

Forslaget indebærer, at der ligesom efter gældende regler kun vil kunne indhentes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 2. pkt., at Seniorpensionsenheden indgår aftale med regionerne om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, og kommunen indgår aftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med den region, hvor kommunen er beliggende.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden vil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion, hvor den behandlende kommune er beliggende. Det vil som udgangspunkt være personens bopælskommune, der er afgørende for hvilken af de 5 regioner, der vil skulle levere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til Seniorpensionsenheden. Hermed sikres der kontinuitet og sammenhæng i ydelserne i den enkelte sag, når både kommunen og Seniorpensionsenheden vil få sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra samme kliniske funktion. Kommunen vil som hidtil kunne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den region, hvor kommunen er beliggende.

Herudover indebærer forslaget, dels at Seniorpensionsenheden som udgangspunkt vil skulle indgå en samarbejdsaftale med hver region om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering vedrørende sager fra kommuner beliggende i den enkelte region, dels at den enkelte kommune som hidtil vil skulle indgå en samarbejdsaftale med den region, hvor kommunen er beliggende, om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering vedrørende de sager, som den enkelte kommune skal behandle.

Forslaget indebærer dog en mulighed for, at der vil kunne indgås én samlet aftale mellem Seniorpensionsenheden og de fem regioner, hvis parterne er enige herom.

Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige regioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i § 26 c, stk. 2, 3. pkt., at Seniorpensionsenheden og kommunen skal betale for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som hver myndighed rekvirerer fra den kliniske funktion i regionen og fra den praktiserende læge.

Forslaget indebærer, at kommunen vil skulle betale for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som kommunen rekvirerer hos den kliniske funktion og fra den praktiserende læge, og Seniorpensionsenheden vil skulle betale for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som Seniorpensionsenheden rekvirerer hos den kliniske funktion og fra den praktiserende læge.

Til nr. 8

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om social pension skal den person, som en afgørelse vedrører, inden der træffes afgørelse om seniorpension, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Det foreslås, at § 26 c, stk. 3, ophæves, således at i sager om seniorpension ophæves retten for personen, som afgørelsen vedrører, til i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Forslaget indebærer, at en person, som en afgørelse om seniorpension vedrører, ikke får ret til på et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen i Seniorpensionsenheden. Personen vil i stedet kunne deltage i behandling af sin sag hos Seniorpensionsenheden ved telefonisk eller skriftlig kontakt.

Efter gældende regler i § 26 c, stk. 4, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til efter forhandling med sundheds- og ældreministeren at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås i § 26 c, stk. 3, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne og mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, der medfører, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, og som konsekvens heraf er der behov for, at Seniorpensionsenheden kan oplyse sagen og samarbejde med kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og regionerne samt mellem kommunen og den region, som kommunen er beliggende i, om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Det foreslås i § 26 c, stk. 3, 2. pkt., at der herunder kan fastsættes nærmere regler om samarbejdsaftalen, prisfastsættelse, indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og muligheden for, at Seniorpensionsenheden og de kliniske funktioner kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning til Seniorpensionsenheden på vegne af de øvrige regioner.

Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om indhold og tilrettelæggelse af samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen og prisfastsættelse.

Herudover indebærer forslaget, at der vil blive fastsat regler, som giver mulighed for, at den sundhedsfaglige rådgivning, som Seniorpensionsenheden skal bruge for at træffe afgørelse i sager om seniorpension, vil kunne ydes af én region på vegne af de øvrige regioner. Det forudsættes, at dette vil skulle indgå i aftalen mellem regionerne og Seniorpensionsenheden om de ydelser, som regionerne skal levere til Seniorpensionsenheden, og at der vil skulle være enighed mellem parterne om ordningen.

Til nr. 9

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 1 og 2, i lov om social pension, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser om seniorpension, og kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension.

Det foreslås i § 26 d, stk. 1 og stk. 2, at ændre »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«, og i § 26 d, stk. 2, 1. pkt., at ændre »kommunens« til: »Seniorpensionsenhedens«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om at ansøgninger om seniorpension skal indgives til Seniorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at det fremover vil blive Seniorpensionsenheden, der har kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension, og at frister i sagsbehandlingen regnes fra det tidspunkt, hvor Seniorpensionsenheden har modtaget ansøgningen.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i lov om seniorpension skal kommunalbestyrelsen føre journal over sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1557 af 27. december 2019 om indførsel af seniorpension, jf. Folketingstidende 2019-20, A, som fremsat, vil personer, der har fået afslag på seniorpension hos kommunerne, og hvor afgørelsen er baseret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i seneste job, få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3, har til formål at sikre, at kommunerne nemt og hurtigt kan identificere de relevante sager, således at personerne kan kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til den nye myndighed.

Det foreslås at den gældende § 26 d, stk. 3, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Forslaget betyder, at der ikke længere vil skulle føres journal over afslagssager til brug for overdragelse til anden myndighed.

Det foreslås i ny § 26 d, stk. 3, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra personen skal videregive oplysninger til Seniorpensionsenheden om personer, der søger om eller har fået tilkendt seniorpension, når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at give besked til Seniorpensionsenheden, når kommunen bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for retten til seniorpension. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunen giver besked til Seniorpensionsenheden, hvis en person, der modtager seniorpension fx bliver visiteret til fleksjob af kommunen eller kommunen i øvrigt bliver bekendt med, at en seniorpensionist arbejder i et omfang, der er uforeneligt med, at personen har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 26 d, stk. 4, at Seniorpensionsenheden uden samtykke fra personen skal give besked til kommunalbestyrelsen om afgørelser om tilkendelse af seniorpension og Udbetaling Danmark om tilkendelser af seniorpension og afgørelser om hvilende seniorpension.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden uden personens samtykke skal give besked til kommunen, når de har truffet afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden skal orientere Udbetaling Danmark, når de træffer afgørelser om seniorpension, der kan påvirke udbetalingen af seniorpension. Det gælder både ved tilkendelse af seniorpension og ved afgørelser om hvilende pension. Seniorpensionsenheden skal således oplyse til Udbetaling Danmark, når de fx har tilkendt en Seniorpension, truffet afgørelse om at en seniorpensionen skal gøres hvilende, og at udbetalingen derfor skal sættes i bero eller at en afgørelse om, at seniorpension ikke længere skal være hvilende, og pensionsudbetalingerne derfor skal genoptages.

Til nr. 11

Efter gældende § 26 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At gøre pensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny.

Det foreslås i § 26 e, stk. 2, at ændre »Kommunalbestyrelsen« til: »Seniorpensionsenheden«.

Forslaget betyder, at kompetencen til at træffe afgørelser om, at seniorpension skal være hvilende bliver overdraget til Seniorpensionsenheden, og at det herefter vil være Seniorpensionsenheden, der vil skulle træffe afgørelser om hvilende seniorpension. Betingelserne for hvilende pension vil være uændret.

Til nr. 12

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelser om seniorpension, jf. § 26 d, stk. 1. Efter § 10 i retssikkerhedsloven har myndigheden ansvaret for, at en sag er oplyst tilstrækkeligt til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det foreslås i ny § 26 f, stk. 1, i lov om social pension, at Seniorpensionsenheden kan anmode kommunalbestyrelsen i ansøgerens bopælskommune om at oplyse en sag om seniorpension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at når en ansøgning om seniorpension modtaget i Seniorpensionsenheden ikke er tilstrækkeligt oplyst, til at Seniorpensionsenheden kan træffe afgørelse i sagen, vil Seniorpensionsenheden kunne anmode bopælskommunen om at oplyse sagen. Det vil sige, at Seniorpensionsenheden kan bede bopælskommunen om at indhente yderligere oplysninger, så der bliver et tilstrækkeligt grundlag at afgøre sagen på. Seniorpensionsenheden vil desuden kunne anmode bopælskommunen om at oplyse sagen og indhente supplerende oplysninger til brug for Seniorpensionsenhedens vurdering af, om seniorpensionen skal gøres hvilende eller genoptages efter en periode, hvor den har været hvilende.

Det foreslås i § 26 f, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for samarbejdet mellem Seniorpensionsenheden og kommunerne.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det er foreslået, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsmarkedstilknytning og om arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte regler om sagsoplysningen for at afklare arbejdsevnen i forhold til seneste job. Der vil blive fastsat regler om, at kommunen skal sende sagsoplysningerne i et skema udarbejdet til formålet i samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Seniorpensionsenheden/Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og Danske Regioner/klinisk funktion og om tidsfrister for kommunens sagsoplysning. Der vil herunder blive fastsat regler om, at, når Seniorpensionsenheden har anmodet kommunen om at oplyse en sag i forhold til arbejdsevne i seneste job, vil kommunen skulle oplyse sagen inden 3 måneder fra anmodningen.

Beskæftigelsesministeren vil desuden benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om Seniorpensionsenhedens indhentelse af oplysninger fra kommunerne om personens arbejdsindkomst, arbejdstid og ansættelsesforhold til brug for vurderingen i afgørelser om hvilende seniorpension.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem kommuner og Seniorpensionsenheden i forbindelse med oplysning af sager om seniorpension.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister og ved fastsættelse af personlig tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pensionsydelse og ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepension skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.8.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af seniorpension og førtidspension for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af social pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af seniorpension og førtidspension skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.8.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension skal seniorpension, der er tilkendt efter udløbet af en fastsat frist på 6 måneder, jf. lovens § 26 d, stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om seniorpension er modtaget i kommunen, udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af seniorpension er opfyldt.

Det foreslås i § 33, stk. 2, 3. pkt., at ændre ændres »kommunen« til: »Seniorpensionsenheden«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, hvor kompetencen til at henholdsvis modtage og træffe afgørelser i sager om seniorpension overgår til Seniorpensionsenheden.

Forslaget betyder, at fristen på de 6 måneder, regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Seniorpensionsenheden.

Forslaget indebærer, at seniorpension, der er tilkendt efter udløbet af den fastsatte frist på 6 måneder, i lovens § 26 d, stk. 2, fra ansøgningen efter reglerne om seniorpension er modtaget i Seniorpensionsenheden, udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter udløbet af 6-månedersfristen, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

Til nr. 16

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten oplyse Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det social område.

Det foreslås i § 41, stk. 1, at »og kommunalbestyrelsen« ændres til: », Seniorpensionsenheden og kommunalbestyrelsen«.

Forslaget betyder, at en seniorpensionist vil skulle oplyse Seniorpensionsenheden om forhold, der kan have betydning for seniorpensionen, herunder forhold der kan have betydning for, om seniorpensionen skal gøres hvilende. En seniorpensionist vil således fx skulle oplyse til Seniorpensionsenheden, hvis pensionisten begynder i et fleksjob eller begynder at arbejde mere, end hvad der svarer til 15 timer om ugen.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen uden ansøgning fra borgeren vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension.

Det foreslås i § 56, stk. 4, 1. pkt., at »Udbetaling Danmark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden«.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal vurdere, om personen har ret til hjælp fra kommunen, når enten Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden giver afslag på seniorpension på grund af reglerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Det vil være Seniorpensionsenheden, der træffer afgørelser om tilkendelse eller afslag på seniorpension, mens Udbetaling Danmark beregner pensionen og træffer afgørelser om procentandelen af fuld pension.

Forslaget betyder, at kommunens pligt til at vurdere, om en person har ret til hjælp fra kommunen, når der er givet afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension vil blive udvidet til også at gælde afgørelser fra Seniorpensionsenheden, ligesom det gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser.

Efter gældende regler i § 56 a, stk. 4, 3. pkt., i lov om social pension skal Udbetaling Danmark give besked til kommunen om personer, der har fået afslag på pension på grund af reglerne om optjening eller tilkendelse af en procentandel af fuld pension. Bestemmelsen sikrer, at kommunen får besked om, at de skal vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen.

Det foreslås i § 56, stk. 4, 3. pkt., at »Udbetaling Danmark« ændres til: »Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden«.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden bliver forpligtet til at give besked til kommunen, når Seniorpensionsenheden har givet afslag på seniorpension på grund af reglerne om optjening eller tilkender en procentandel af fuld seniorpension. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen får besked, når en personen er omfattet af § 56, stk. 4, 1. og 2. pkt., og kommunen derfor skal vurdere, om personen har ret til anden hjælp fra kommunen.

Til nr. 18

Efter gældende regler i § 26 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst indgives seks måneder før betingelsen om højst seks år til folkepensionsalderen er opfyldt. Personer i udlandet er efter gældende regler også omfattet af seksmånedsfristen.

Efter § 62, stk. 1, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunen har efter lov om social pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre lande. Når en person anmoder om invalidepension i udlandet er det samtidig en anmodning om pension i Danmark. Har personen bosat i udlandet søgt om invalidepension, og har personen ikke ret til førtidspension, behandler Udbetaling Danmark sagen som en sag om seniorpension, forudsat, at der er mindre end seks måneder til, at personen opfylder aldersbetingelsen for seniorpension.

Det foreslås i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Danmark kan behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end seks måneder til, at personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen.

Forslaget er en kodificering af gældende praksis.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden, som trådte i kraft den 15. juni 2020, er der ikke fastsat regler om sagsbehandling og udveksling af oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre myndigheder m.v.

Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Efter § 4, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal borgeren have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal efter § 4, 2. pkt., tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Formålet med § 4 er at understøtte borgerens medansvar for sin egen situation og dialog med kommunen og sagsbehandleren. Herudover skal borgeren have mulighed for at gøre sin medindflydelse gældende i forbindelse med sagsbehandlingen efter de forskellige processuelle rettigheder i forvaltningsloven m.v., for eksempel reglerne om parthøring, ret til at få skriftlige afgørelser og mulighed for aktindsigt.

Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om social pension, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. også ved kommunens behandling af sager om seniorpension efter de gældende regler.

Det foreslås i nyt § 3, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden, at ved Seniorpensionsenhedens varetagelse af opgaver på sit sagsområde efter kapitel 2, finder § 3, stk. 1, og § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden, ligesom kommunerne er i dag, vil blive forpligtet til at behandle ansøgninger om seniorpension så hurtigt som muligt, når Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021 skal træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension i stedet for kommunerne. Desuden forpligtes Seniorpensionsenheden til at tilrettelægge sagsbehandlingen sådan, at borgeren får mulighed for at medvirke i forbindelse med behandlingen af seniorpensionssagerne, dette gælder også i forhold til ansøgere med særlige behov, som ikke er i stand til at varetage egne interesser. Dette kan blandt andet ske ved telefonisk eller digital kontakt til Seniorpensionsenheden eller ved personligt fremmøde i kommunen.

Til nr. 2

De gældende regler i § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale område) regulerer myndigheders oplysning af sager på det sociale område, dvs. også kommunernes behandling af sager om seniorpension efter lov om social pension.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område har myndigheden ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (officialprincippet).

Myndigheden kan i den forbindelse efter § 11, stk. 1, nr. 1, anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendigt for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til.

Desuden kan myndigheden anmode personen om at lade sig undersøge hos en læge eller blive behandlet som led i sagsbehandlingen, jf. § 11, stk. 1, nr. 2.

Efter § 11 a, stk. 1, kan en myndighed, der behandler sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven på det sociale område, til brug for oplysning af sagen med borgerens forudgående samtykke indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige. Der skal være tale om oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Kravet om samtykke gælder både, når myndigheden indhenter oplysninger om en persons rent private forhold og andre følsomme personoplysninger, for eksempel lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf og visse ikke-følsomme personoplysninger, jf. dog § 11, stk. 2.

Hvis borgeren ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller giver samtykke til, at myndigheden indhenter oplysninger efter § 11 a, stk. 1, behandler myndigheden sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, jf. § 11 b, medmindre oplysninger fx kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2, eller § 11 c. Det kan betyde, at borgeren får afslag på den ansøgte hjælp, fordi sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt.

Efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan myndigheden til brug for behandlingen af en sag uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der søger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.

Efter de gældende regler i § 11 a, stk. 2, kan tilsvarende oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold indhentes uden samtykke om andre husstandsmedlemmer. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt. Ud over at regulere, fra hvilke myndigheder og private en social myndighed kan indhente oplysninger og under hvilke betingelser, indeholder § 11 a en pligt for de adspurgte til at udlevere oplysningerne. De myndigheder og private, som myndigheden kan indhente oplysninger fra, har således pligt til at udlevere oplysningerne. Desuden giver bestemmelsen mulighed for at forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Oplysninger om ferieforhold er fx oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjente feriepenge, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Adgangen til disse oplysninger i FerieKonto, skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed, jf. § 11 a, stk. 4.

Efter § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan kommunerne uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Efter § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan myndigheden få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Indkomstregistret indeholder blandt andet oplysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den personlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen, samt oplysninger om lønperiode og løntimer.

Efter § 12, nr. 1 og 3, i retssikkerhedsloven på det sociale område skal myndigheden bl.a. give borgeren skriftlig besked om, at myndigheden har adgang til at indhente visse oplysninger om borgeren uden samtykke, og konsekvenserne hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b.

Det fremgår ikke eksplicit af § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale område, at oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Af hensyn til Seniorpensionsenhedens muligheder for at kunne behandle og administrere sager om seniorpension, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at give Seniorpensionsenheden de samme muligheder og pligter i forbindelse med sagsbehandlingen, som kommunerne i dag har i forbindelse med behandling af seniorpensionssager.

Det foreslås derfor som en ny § 4 a , stk. 1, at § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed på det sociale område finder tilsvarende anvendelse ved Seniorpensionsenhedens behandling af sager efter kapitel 2 i lov om Seniorpensionsenheden.

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden vil få samme forpligtelse til at oplyse sagerne om tilkendelse af seniorpension i tilstrækkeligt omfang efter § 10 i lov om retssikkerhed på det sociale område, som kommunerne har i dag.

Det medfører også, at Seniorpensionsenheden kan anmode borgeren om at medvirke til sagens oplysninger efter § 11, stk. 1, i forhold til behandling af en ansøgning om seniorpension. Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke, kan Seniorpensionsenheden i medfør af § 11 b afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Det betyder for eksempel, at hvis en borger ikke ønsker at medvirke ved at give samtykke til, at Seniorpensionsenheden indhenter oplysninger i ansøgningssager efter § 11 a, stk. 1, kan det medføre, at ansøgningen ikke kan imødekommes. Det gælder både, hvor Seniorpensionsenheden oplyser sagen og hvor oplysningen af sagen sker helt eller delvist i kommunen efter § 26 f i lov om social pension.

Herudover betyder det, at Seniorpensionsenheden som udgangspunkt kun kan indhente en række oplysninger fra andre myndigheder og private med borgerens forudgående samtykke.

Det bemærkes, at kommunerne i forbindelse med oplysningen af sager om seniorpension på vegne af Seniorpensionsenheden, jf. § 26 f i lov om social pension, vil være omfattet af § 11 a, i retssikkerhedsloven på det sociale område, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter forslaget får Seniorpensionsenheden også mulighed for uden samtykke fra borgeren at indhente og samkøre oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold til brug for behandlingen af en ansøgning om seniorpension. Det gælder også oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i seniorpensionssager. Det kan være relevant i sager, hvor seniorpensionen skal gøres hvilende, fordi borgeren har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden får de samme beføjelser til at indhente oplysninger i ansøgningssager fra andre myndigheder, sundhedspersoner, arbejdsgivere m.v., som kommunerne har i dag til brug for sagsbehandling af seniorpensionssager.

Det følger af de almindelige regler om offentlige myndigheders adgang til at behandle oplysninger, at Seniorpensionsenheden herudover vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens regler i de situationer, hvor retssikkerhedsloven på det sociale område eller andre særregler ikke finder anvendelse.

Det foreslås som et nyt stk. 2, at Seniorpensionsenheden kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed på det sociale område i elektronisk form.

Forslaget medfører, at det fremgår eksplicit af loven, at relevante og nødvendige oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det sociale område kan indhentes i elektronisk form.

De relevante og nødvendige oplysninger vil i denne sammenhæng være oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag til brug for vurderingen af, om ansøgeren opfylder kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Derudover er det oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister, oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister og oplysninger om eventuel flygtningestatus i Udlændinge Informations Portalen.

Forslaget indebærer bl.a., at Seniorpensionsenheden i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om seniorpension via en elektronisk adgang med borgerens samtykke efter § 11 a, stk. 1, vil kunne indhente de relevante ATP-oplysninger direkte hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. På den måde vil Seniorpensionsenheden hurtigt kunne vurdere, om betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 a, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension er opfyldt, eller om der vil være behov for at indhente yderligere oplysninger til brug for vurderingen af sagen.

Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden med samtykke elektronisk kunne indhente de oplysninger hos Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister, og Udlændinge Informations Portalen, som er nødvendige for at behandle en ansøgning om seniorpension.

Derudover vil Seniorpensionsenheden uden samtykke kunne indhente oplysninger om økonomiske forhold om ansøgerens årsopgørelse i Generel Udstillings Løsning hos skattemyndighederne efter § 11 a, stk. 2, i retssikkerhedsloven på det sociale område.

Desuden vil § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område om terminaladgang – det vil sige elektronisk adgang – til indkomstregistret gælde tilsvarende ved Seniorpensionsenhedens behandling af ansøgninger om seniorpension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 a.

Oplysningerne forventes primært at blive stillet til rådighed via en webservice, men giver også mulighed for terminaladgang i øvrigt fx via onlineopslag og system-til-system integration.

Seniorpensionsenheden skal indgå en aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om tilgængeligheden af oplysningerne.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende overskrift til kapitel 9 i lov om Seniorpensionsenheden, at kapitlet vedrører moms.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 affattes således, at det fremgår, at kapitlet vedrører moms, optagelse af lån m.v.

Ændringen skyldes forslaget til de nye bestemmelser §§ 17 a og 17 b, som foreslås indsat i kapitel 9 i lov om Seniorpensionsenheden.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4

(Til § 17 a)

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden er der ikke fastsat regler om, at beskæftigelsesministeren har adgang til at indhente oplysninger fra Seniorpensionsenheden, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område.

Det foreslås i § 17 a, stk. 1, at Seniorpensionsenheden skal indsende de oplysninger, som beskæftigelsesministeren beder om, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og til brug for andre ministerbetjeningsopgaver.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden har pligt til at udarbejde og indsende statistiske oplysninger m.v., samt pligt til at udarbejde og indsende uddybende oplysninger om udviklingen på Seniorpensionsenhedens område som ikke er dækket af den løbende statistik, for eksempel i forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer, hvis beskæftigelsesministeren anmoder om det. Det kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for udlevering af oplysningerne fra Seniorpensionsenheden efter stk. 1.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastætte en nærmere bestemt frist for, hvornår oplysningerne skal udleveres. Det forudsættes, at fristen vil være rimelig, således at Seniorpensionsenheden på den ene side har rimelig tid til at fremsøge og eventuelt bearbejde de relevante oplysninger, og at Beskæftigelsesministeriet på den anden side har mulighed for at overholde eventuelle frister fastsat af Folketinget m.v.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan anmode om en række nærmere oplysninger fra Seniorpensionsenheden til brug for statistik, lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og andre ministerbetjeningsopgaver.

Det bemærkes, at det forventes, at bestemmelsen kun i yderst begrænset omfang vil blive anvendt til at behandle personhenførbare oplysninger, som ikke er til statistiske formål.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1.5. om ændringer til lov om Seniorpensionsenheden og punkt 2.1.7. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

(Til § 17 b)

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden har myndigheden ikke mulighed for at optage lån.

Efter de gældende regler i lov om Seniorpensionsenheden betales udgifterne til driften af Seniorpensionsenheden gennem et administrationsbidrag fra kommunerne, der meldes ud for et år ad gangen, jf. lovens §§ 14 og 15.

Administrationsbidragene skal svare til de budgetterede omkostninger i Seniorpensionsenheden. Samtidigt skal bestyrelsen for Seniorpensionsenheden sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Seniorpensionsenheden kan varetage sine forpligtelser over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre kreditorer. I de tilfælde, hvor administrationsbidraget mod forventning måtte vise sig ikke at kunne dække forfaldne krav (reguleringer, periodiseringer, refusioner m.v.), er det et krav, at bestyrelsen på andre måder skal kunne varetage sine forpligtelser.

Efter gældende regler i § 1 i lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark (lov om KommuneKredit) har kreditforeningen til formål at yde lån til og finansiel leasing inden for rammerne af de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning, herunder de hertil knyttede finansielle ydelser som nærmere bestemt i foreningens vedtægter.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om KommuneKredit kan foreningen yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale formål, for hvilke betingelserne efter stk. 2 er opfyldt. Det er efter stk. 2 en betingelse for at yde lån og finansiel leasing til andre kommunale og regionale formål, at en eller flere kommuner eller regioner yder garanti for lånebeløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v., ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori en eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden kan optage korte lån op til maksimalt 5 mio. kr. til dækning af udsving i likviditeten eller uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår.

Med ændringen vil Seniorpensionsenheden få mulighed for at optage korte lån. Låneadgangen vil gøre det muligt at håndtere udsving i finansieringsbehov herunder styrke Seniorpensionsenhedens muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel afregning af administrationsbidrag m.v.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan optage lån op til 5 mio. kr., der kan anvendes til finansiering af udsving i likviditeten, underskud eller nye initiativer i løbet af budgetperioden. Baggrunden herfor er, at administrationsbidragene efter § 14 og § 15 i lov om Seniorpensionsenheden meldes ud for et år ad gangen. Det indebærer en risiko for, at der opstår et udækket finansieringsbehov som følge af nødvendige beslutninger, der bliver truffet af Seniorpensionsenheden i løbet af året eller tidsmæssige forskelle på modtagelse af indtægter og afholdelse af udgifter, fx i forbindelse med overgang til et nyt driftsår.

Ved optagelse af lån efter forslaget til § 17 a, stk. 1 og 2, vil afdragene på lånene indgå i administrationsbidraget efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at lånet kan optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenheden kan vælge at optage korte lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpensionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dækker behovet inden for de produkter, der udbydes. Det kan fx være etablering af en kassekreditfacilitet. Det skal bemærkes, at lån i KommuneKredit ikke kan etableres som en kassekredit, jf. lov om KommuneKredit.

Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestemmelsen får mulighed for at optage korte lån i KommuneKredit, da det er kommunerne, som betaler administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.

KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter forslaget til 2. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKredit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at lånet skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de to efterfølgende budgetår.

Forslaget indebærer, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden efter at have optaget lån eller efter at have foretaget træk på en eventuel kassekredit, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., skal sikre sig, at et fremtidigt administrationsbidrag fastsættes således, at lånemuligheden eller en eventuel kassekredit på ny kan danne en betryggende sikkerhed for fremtidige driftsunderskud eller uforudsete udgifter, der ikke er blevet taget højde for i budgettet. Det vil således være udgangspunktet, at der ikke skal eksistere permanente likviditetsunderskud, og træk på kassekreditten skal afdrages hurtigst muligt ved en forhøjelse af administrationsbidraget i løbet af 2 år. Det vil indebære, at en optagelse af et lån eller træk på en kassekreditfacilitet ved udgangen af 2021 skal søges nedbragt ved indregning af en øget udgift i administrationsbidraget for 2022, hvis dette kendes, eller med det faktiske træk i bidraget for 2023.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden kan optage lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af seniorpensionsordningen.

Med forslaget sikres det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har finansiering til at foretage den nødvendige udvikling af it-løsninger.

Det forudsættes at udnyttelse af låneadgangen kun kan ske efter grundige analyser og en konkret business case indeholdende de forventede forbedringer, den forventede tilbagebetalingstid samt afregningsmodel. Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Seniorpensionsenheden. Låneoptagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til it-løsningerne efter implementeringen til licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne m.v.

Sådanne omkostninger omfattes af den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til Seniorpensionsenheden på omkostningsdækket basis, og som Seniorpensionsenheden finansierer gennem det løbende administrationsbidrag fra kommunerne. Lånefinansierede omkostninger herunder afskrivninger på udgifterne til udvikling af it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Seniorpensionsenhedens årsregnskab, således at disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at lånet kun kan optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Seniorpensionsenheden.

Kravet om enstemmighed skal ske af hensyn til generelle overvejelser om Seniorpensionsenhedens økonomiske styring og digitaliseringsbehov m.v., og medfører, at bestyrelsen skal sikre sig tilslutning til, at finansieringsbehovet er acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentionerne, før der kan godkendes låneoptagelse efter bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at lånet kan optages i KommuneKredit, pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Forslaget sikrer, at låneoptagelsen hviler på et klart retsgrundlag.

Med den foreslåede ændring kan Seniorpensionsenheden vælge at optage lån i enten pengeinstitutter, andre finansielle institutioner eller KommuneKredit. Det er op til Seniorpensionsenheden selv at vælge hvilken type lån, der bedst dækker behovet inden for de produkter, der udbydes.

Det vurderes at være i overensstemmelse med lov om KommuneKredit, at Seniorpensionsenheden efter bestemmelsen får mulighed for at optage lån i KommuneKredit, da det er kommunerne, som betaler administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden efter § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.

KommuneKredit forudsættes kun at kunne yde lån efter forslaget til 3. pkt., i henhold til § 1 i lov om KommuneKredit. Det vil sige at lånene skal ydes inden for rammerne af de regler, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning.

Det foreslås i stk. 3, at kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som Seniorpensionsenheden optager efter forslagets stk. 1 og 2.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal være særlig opmærksom på, at den har ansvaret for, at det årlige administrationsbidrag fra kommunerne, jf. § 14 i lov om Seniorpensionsenheden, altid er af en sådan størrelse, at Seniorpensionsenheden til en hver tid er i stand til at tilbagebetale de optagne lån i overensstemmelse med de aftalte vilkår mellem den pågældende långiver og Seniorpensionsenheden, herunder tillige de aftalte rente- og tilbagebetalingsvilkår.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.5.2.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 9 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område refunderes opholdskommunens udgifter til seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension og § 5 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet tilkendelseskommunen.

Det foreslås i § 9 c, stk. 8, 2. pkt., at »tilkendelseskommunen« ændres til: »den kommune, som var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension«.

Forslaget er en konsekvens af, at det efter lovforslaget ikke længere er kommunerne, som skal tilkende seniorpension. Det foreslås derfor, at det er den kommune, som var opholdskommune på tidspunktet for tilkendelsen af seniorpension, der refunderer den aktuelle opholdskommunes udgifter til seniorpension i op til 6 år, hvis pensionisten flytter.

Forslaget påvirker i øvrigt ikke reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 2

Efter § 62 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan uenighed om Udbetaling Danmarks kompetence indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark.

Efter bestemmelsen kan uenigheder mellem en kommune og Udbetaling Danmark om, hvor en person har fast bopæl - i Danmark eller i udlandet - indbringes for Ankestyrelsen. Kompetencespørgsmålet drejer sig mere præcist om, hvem der har til opgave at behandle en sag efter lov om social pension, det vil sige at behandle ansøgninger om tilkendelse af pension, samt varetage udbetalingen m.v. Afgørende for hvilken myndighed, der er kompetent, er, om personen bor i Danmark eller i udlandet. Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret efter lov om social pension i forhold til personer, som bor i udlandet.

Efter gældende regler findes der ikke regler om klageadgang vedrørende uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence.

Det foreslås som § 62, stk. 2, 1. pkt., at uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager om seniorpension skal kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, som vil medføre, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Udbetaling Danmark bevarer kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension for personer, der bor i udlandet, som efter de gældende regler. Der vil således også kunne opstå kompetenceuenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark om tilkendelse af seniorpension og spørgsmål om hvilende pension.

Forslaget betyder, at uenighed om Seniorpensionsenhedens kompetence vedrørende sager om seniorpension vil kunne indbringes for Ankestyrelsen, på samme måde som kompetencespørgsmålet mellem kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark hidtil har kunne indbringes.

Det foreslås som § 62, stk. 2, 2. pkt., at den person, som afgørelsen vedrører, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark kan indbringe sagen.

Forslaget er en konsekvens af, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overgår til Seniorpensionsenheden og betyder, at uenigheder mellem Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark om kompetencen til at træffe afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen.

Til nr. 3

Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan afgørelser om tilkendelse af seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven på det sociale område).

Kapitel 10 i retssikkerhedsloven på det sociale område indeholder almindelige klageregler om bl.a. myndighedens pligt til genvurdering af afgørelsen, klagefrister og sagsbehandlingen i øvrigt. Desuden gælder også de almindelige regler for sagsbehandling ved sagens oplysning og myndighedens oplysningspligt, der er fastsat i lovens kapitel 3 a, herunder mulighed for terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 11 a, stk. 5, i retssikkerhedsloven på det sociale område når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse efter lov om social pension, jf. § 4 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Udbetaling Dannmarks afgørelser efter lov om social pension kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed på det sociale område.

Ved overdragelsen af myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension fra kommunalbestyrelserne til Seniorpensionsheden foreslås der ikke at ske ændringer i klageadgangen. De gældende regler om klage i lov om social pension foreslås derfor videreført.

Som følge heraf foreslås det som en ny § 64 i retssikkerhedsloven på det sociale område, at afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a, af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i lov om social pension.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenhedens afgørelser om tilkendelse af seniorpension ligesom kommunalbestyrelsens afgørelser efter de gældende regler kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som første og eneste klageinstans.

Desuden indebærer forslaget, at retssikkerhedsloven på det sociale områdes bestemmelser skal gælde for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over Seniorpensionsenhedens afgørelser i samme omfang, som for behandling af klager over kommunale afgørelser. Det gælder reglerne om myndighedens pligt til at genvurdere sager, klagefrister, sagsoplysningsregler, ankeinstansernes uafhængighed m.v.

Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er klageberettiget. Kommunen kan således ikke klage over afgørelser, der træffes af Seniorpensionsenheden.

Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræden skal rettes til Seniorpensionsenhedens ledelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.4.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb og pensionstillæg og ved beregning af personlig tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg og ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i § 25, stk. 3, nr. 1, at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension (gammel ordning) skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra ét andet EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under 2.1.8.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 26, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark opkræver Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love – det vil sige i de enkelte ydelseslove, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.

Ved udbetaling af førtidspension og seniorpension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Til brug for kommunens interne kontrol af Udbetaling Danmarks opkrævning direkte fra kommunerne kan Udbetaling Danmark uden borgerens samtykke samkøre oplysninger over kommunens modtagere af kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark med henblik på at udfærdige og videregive lister til kommunen.

Efter den gældende § 26, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark har Udbetaling Danmark kun krav på betaling fra staten efter stk. 1 for opgaver, der er overført fra kommunerne, hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder de krav, der er fastsat i medfør af lovens stk. 6.

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark at krav på betaling fra staten efter § 26, stk. 1, for opgaver, der er overført fra kommunerne, bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for Beskæftigelsesministeriet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 26, stk. 6.

Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er overført fra kommunerne.

Det foreslås i § 26, stk. 2 og 3, at ændre ordlyden fra »for opgaver, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.

Forslaget betyder, at det fremgår, at betalingen vedrører opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark, i stedet for at henvise til, at bestemmelsen omfatter opgaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Som konsekvens af forslaget til nr. 3, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 26, ændres henvisningen i § 26, stk. 2 og 3, til stk. 6 og stk. 7.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 26, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark at tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret til betaling fra staten efter stk. 2 eller manglende dokumentation efter stk. 3, dækkes af kommunerne på sagsområder, der er overført fra kommunerne. Tab efter 1. pkt. dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydelser og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra staten, dækkes af staten. Tab efter 3. pkt. dækkes som en del af statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.

I bemærkningerne til § 1, nr. 24-26 i Lov nr. 628 af 8. juni 2016 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.), jf. Folketingetstidende 2015-16, A, som fremsat, blev stk. § 26, stk. 2, 3 og 5, præciseret ved, at der som noget nyt blev indsat en henvisning til, at der er tale om opgaver, der er overført fra kommunerne. Formålet med ændringen var at gøre det tydeligere, at der er en kobling mellem de tab, der omtales i stk. 2, 3 og 5, til medfinansieringen fra staten i stk. 1. Sagsområder, der er overført fra kommunerne, identificeres ved, at det er kommunerne, der i tilknytning til administrationen betaler administrationsbidraget, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark.

Der er efterfølgende blevet skabt nye typer af ydelser, som administreres af Udbetaling Danmark, og som ikke er overført fra kommunerne.

Det foreslås i § 26, stk. 5, 1. pkt., at ændre ordlyden fra »på sagsområder, der er overført fra kommunerne« til: »for opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at § 26, stk. 5, omfatter opgaver, der finansieres af administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22 i lov om Udbetaling Danmark i stedet for at henvise til, at bestemmelsen omfatter opgaver eller sagsområder, der er overført fra kommunerne.

Med denne ændring omfatter bestemmelsen også tab for nye ordninger, der ikke tidligere har været administreret af kommunerne, men hvor der også kan opstå tab.

Til nr. 3

Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indeholder regler om fordelingen af finansieringsansvaret mellem kommunerne og staten for udgifter til visse offentlige ydelser, herunder til seniorpension. Det fremgår af loven, at staten medfinansierer seniorpensionen efter nærmere fastsatte regler, således at udgifterne til seniorpensionsordningen deles efter en række procentsatser af kommunerne og staten i fællesskab.

Efter § 26 i lov om Udbetaling Danmark opkræves kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, der fremgår af § 1 i lov om Udbetaling Danmark, herunder lov om social pension.

Ved udbetaling af seniorpension tilkendt efter lov om social pension den 1. juli 2014 eller senere opkræver Udbetaling Danmark hele udgiften fra staten, jf. § 9 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Der findes ingen regler om hvem, der skal dække eventuelle tab, som Udbetaling Danmark måtte blive påført ved fejludbetalinger af seniorpension i de tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Efter § 14, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden skal kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden dække udgifterne til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver. Efter § 14, stk. 2, 2. pkt., skal bidragene dække samtlige udgifter til administration, sagsbehandling, ledelse m.v., og øvrige omkostninger, som Seniorpensionsenheden forventer at afholde til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver og drift inden for et regnskabsår. Efter § 14, stk. 5, i lov om Seniorpensionsenheden kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Seniorpensionsenheden fastsætte nærmere regler om fordelingen af bidrag efter stk. 1 og 3 mellem kommunerne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 26, hvor det fremgår, at skyldes en fejlagtig udbetaling af seniorpension til personer med fast bopæl i Danmark efter § 26 a i lov om social pension urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden, er Seniorpensionsenheden ansvarlig for fejludbetalingen og skal indbetale et beløb svarende til et eventuelt tab til Udbetaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten.

Forslaget medfører, at det er Seniorpensionsenheden, der skal dække et eventuelt tab, der skyldes, at staten ikke medfinansierer den andel af seniorpensionsordningen, der er blevet udbetalt forkert – det vil sige i strid med gældende regler som følge af urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Udbetaling Danmark skal kunne dokumentere, at en eventuel fejludbetaling beror på urigtige eller mangelfulde oplysninger fra Seniorpensionsenheden og kan i den forbindelse indhente relevante oplysninger fra Seniorpensionsenheden.

Udbetaling Danmarks tab betales således af Seniorpensionsenheden og opkræves herefter af Seniorpensionsenheden via kommunernes betaling af administrationsbidraget til Seniorpensionsenheden, jf. § 14 i lov om Seniorpensionsenheden.

Der er tale om et tab, når det er dokumenteret, at et fejludbetalt beløb ikke kan kræves tilbagebetalt. Tabet kan dokumenteres og konstateres, når Udbetaling Danmark ikke kan få den fejludbetalte seniorpension tilbage via hverken lovbestemte eller ulovbestemte regler om tilbagebetaling af fordringer mod personen. Det gælder fx i tilfælde, hvor betingelserne for tilbagebetaling efter reglerne i § 42 i lov om social pension ikke er opfyldt, eller når de ulovbestemte principper om conditio indebiti ikke finder anvendelse, og for meget udbetalt seniorpension derfor ikke kan kræves tilbage, heller ikke via opkrævning eller inddrivelse via skattemyndighederne.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan der udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse af frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitutioner, der er nødvendige til brug for 1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, 2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats overfor borgeren, 3) opdatering af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling, og 4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Efter gældende regler i § 45, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1, der kan udveksle oplysninger. Der er i § 4 i bekendtgørelse nr. 830 af 9. juni 2020 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet bl.a. fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udveksle oplysninger med relevante offentlige myndigheder, ministerier, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Udbetaling Danmark m.fl.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres således, at det fremgår, at der også kan udveksles oplysninger mellem Seniorpensionsenheden og andre relevante offentlige myndigheder m.v.

Der forventes at blive fastsat regler i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Seniorpensionsenheden fremover kan udveksle relevante og nødvendige oplysninger om seniorpension med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt analyse og forskning. Oplysningerne registreres og indsendes til det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og data samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Datavarehus.

Med relevante og nødvendige oplysninger menes oplysninger om personnummer, dato for modtagelse af ansøgning om seniorpension, sagens afgørelse og udfald i hoveddiagnose.

De udvekslede datatyper vil indeholde relevante og nødvendige data for, at styrelsen kan udarbejde statistik på ordningen om seniorpension, overvåge, samt lave analyser og forskning på baggrund af data.

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner kompenseres kommunerne under ét for udviklingen i de kommunale udgifter på områder vedrørende indkomstoverførsler. Kompensationen sker ved regulering af bloktilskuddet.

Efter gældende § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, omfatter den kommunale budgetgaranti bl.a. kommunernes mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til en række forsørgelsesydelser.

De kommunale udgifter til seniorpension er efter gældende praksis omfattet af budgetgarantien, men på grund af en lovteknisk fejl indgår de ikke i oplistningen af forsørgelsesudgifter i litra a.

Det foreslås i § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, at ændre »og førtidspension« til: », førtidspension og seniorpension«.

Forslaget betyder, at seniorpension eksplicit bliver nævnt i opremsningen af ydelser. Det vil medføre, at de kommunale udgifter til seniorpension eksplicit bliver omfattet af den kommunale budgetgarantiordning. Ændringen vil bringe reglerne i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved indførsel af seniorpension og er i overensstemmelse med gældende praksis.

Det bemærkes, at reglerne siden den 1. januar 2020 er blevet administreret efter de oprindelige intentioner med lovforslaget, som om den lovtekniske fejl ikke var sket og som om seniorpension fremgik af § 14, stk. 2, nr. 5, litra a.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslået, at kompetencen til at tilkende seniorpension overgår til Seniorpensionsenheden den

1. januar 2021, men det vil stadig være kommunen, som skal afholde udgifterne til seniorpension.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.9.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2-3 og 8. I stk. 2-3 er foreslået nogle overgangsbestemmelser, og i stk. 8 er foreslået at § 7 finder anvendelse fra den 1. januar 2020.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om social pension, lov om Seniorpensionsenheden, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om Udbetaling Danmark, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke gælder for eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om seniorpension indgivet til kommunerne inden den 1. januar 2021. For disse ansøgninger finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af seniorpension anvendelse, jf. dog stk. 3. Forslaget betyder, at kommunerne færdigbehandler alle ansøgninger om seniorpension, der er indgivet før den 1. januar 2021. Det foreslås dog, at når Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviser en sag om seniorpension den 1. januar 2021 eller senere, skal Seniorpensionsenheden behandle sagen i første instans, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse i sagen. Forslaget betyder, at sager der behandles på ny i 2021 vil skulle behandles i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 3, at Seniorpensionsenheden foretager genvurdering efter § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når kommunalbestyrelsens afgørelse om seniorpension er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg den 1. januar 2021 eller senere, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Forslaget betyder, at alle klager over afgørelser på seniorpension indgivet den

1. januar 2021 eller senere genvurderes i Seniorpensionsenheden, inden de sendes videre til Ankestyrelsen, hvis ikke personen får medhold.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen senest den 31. januar 2021 skal sende en liste til Seniorpensionsenheden med sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, som ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden den 1. januar 2021, eller som er påklaget efter klagefristens udløb, og derfor ikke behandlet af Ankestyrelsen. Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen skal sende en liste med alle afgørelser med afslag på seniorpension på baggrund af nedsat arbejdsevne truffet i 2020, som ikke bliver behandlet af Ankestyrelsen til Seniorpensionsenheden. Kommunalbestyrelsen skal desuden uden personens samtykke senest den 31. januar 2021 sende sagsakterne fra sagerne på listen til Seniorpensionsenheden, som overtager myndighedsansvaret for sagerne. Seniorpensionsenheden skal herefter vejlede personer på listen, jf. lovforslagets § 8, stk. 6, 1. pkt. Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 6, 1. pkt. nedenfor.

Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsens afgørelser i sager om afslag på seniorpension truffet i 2020 efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, på det ved afgørelsens foreliggende dokumentationsgrundlag ekstraordinært skal kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i 2021. Det er en betingelse, at afgørelsen ikke er påklaget til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter de almindelige klageregler, jf. § 50, stk. 4, i lov om social pension. Inden klagen behandles, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan Seniorpensionsenheden ikke give klager medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og den ekstraordinære genvurdering videre til Ankestyrelsen.

Forslaget betyder, at den ekstraordinære genvurdering alene skal være en genvurdering af kommunens afgørelse ud fra de oplysninger, der forelå i sagen, da kommunen traf afgørelsen. En anmodning om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden vil ikke afskære personen fra at søge om seniorpension på ny. Muligheden for ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden påvirker ikke de almindelige regler for klage, herunder Ankeinstansens adgang til at se bort fra den ordinære klagefrist, når der er særlige grunde til at dispensere herfor.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden senest den 1. maj 2021 skal vejlede personer i målgruppen for ekstraordinær genvurdering om muligheden. Forslaget betyder, at Seniorpensionsenheden skal kontakte alle personer, der har fået afslag på seniorpension i 2020 på grund af arbejdsevnen. Det gælder dog ikke, når personen har klaget, og derfor har fået eller får behandlet sagen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at personer i målgruppen for ekstraordinær genvurdering af deres sag, jf. stk. 5, skal klage skriftligt til Seniorpensionsenheden inden 4 uger efter, at personen har fået vejledning efter 1. pkt. Forslaget betyder, at personer, der har fået afslag på seniorpension på grund af arbejdsevnen efter § 26 d, jf. § 26 a, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension, og som ikke har benyttet den almindelige klageadgang, kan bede om ekstraordinær genvurdering i Seniorpensionsenheden af kommunens vurdering af sagens oplysninger frem til fire uger efter, de har modtaget vejledning om muligheden.

Det foreslås i stk. 7, at ældre bekendtgørelser fastsat efter henholdsvis § 26 a, stk. 3, som bliver stk. 4 og § 62, stk. 3, som bliver stk. 4, i lov om social pension og § 26, stk. 6, som bliver stk. 7, i lov om Udbetaling Danmark, fortsat skal have gyldighed.

Forslaget betyder, at bekendtgørelserne fastsat inden bemyndigelsesbestemmelserne bliver flyttet til nye stykker i loven ikke falder bort, og således fortsat vil være gældende.

Det foreslås i stk. 8, at kommunernes udgifter til seniorpension vil indgå i budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med virkning fra den 1. januar 2020.

Den 1. januar 2020 blev seniorpension indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019. Ifølge de økonomiske bemærkninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A, som fremsat, var det lovgivers intention, at seniorpension skulle være omfattet af budgetgarantien fra den 1. januar 2020.

Forslaget betyder, at reglerne bliver bragt i overensstemmelse med lovgivers intentioner ved indførsel af seniorpension, og at fra den 1. januar 2020 vil de økonomiske konsekvenser af seniorpension være omfattet af budgetgarantien som oprindelig forudsat.