Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte) § 2

Til nr. 1

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i § 18, stk. 1, 1. pkt., efter »jf. dog stk. 2« indsættes », § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og at der i stk. 4, 1. pkt., efter »nødvendig« indsættes », jf. dog § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b, stk. 3, og forslaget til et nyt stk. 4 i § 45, hvorefter kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at pensionister, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling, på Sikringsafdelingen m.v. som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter, som er nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Forslaget vil betyde, at pensionister, som indsættes til afsoning eller anbringes eller indlægges som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom ikke vil kunne søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, men i stedet skal søge om dækning af helbredsudgifterne efter forslaget til § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Den gældende § 34, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 45, for personer, der får forudbetalt pensionen og for personer, der får bagudbetalt pensionen.

Den gældende § 34, stk. 2, i loven indeholder regler om genoptagelse af pension, når pensionen ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 45 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.1.

Bestemmelsen omfatter ikke anbringelse eller indlæggelse på psykiatriske afdeling, eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås, at i § 34, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 45« til »§§ 44 b og 45«.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor førtidspension tilkendt efter reglerne fra før 2003 ophører for personer, som idømmes en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, jf. forslaget til § 2, nr. 3, vil udbetalingen af pensionen blive genoptaget med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Desuden foreslås det i § 34, stk. 2, 2. pkt., efter »arresthus« at indsætte », hvis pensionisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Forslaget betyder, at såfremt en bevidst unddragelse fra straffuldbyrdelse, som har resulteret i, at pensionsudbetalingen stoppes, efterfølges af en anbringelse eller indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, vil udbetalingen af pensionen ikke blive genudbetalt. Tilsvarende vil skulle gælde, hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslagene vil medføre, at reglerne for genoptagelse efter ophør af udbetaling af førtidspension tilkendt efter reglerne fra før 2003 for personer, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 45, stk. 1, sidestilles med reglerne for personer, som har fået stoppet pensionsudbetalingen som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter den foreslåede § 44 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Den gældende § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pension ikke har været udbetalt under ophold ved strafafsoning i fængsel eller arresthus. Reglen finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsling.

Efter § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår en pension inddrages, hvis en person, der er er omfattet af en foranstaltning som nævnt i § 46, stk. 1, i § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., tilkendes pension efter loven under opholdet.

Derudover er der regler om, hvornår pensionen igen skal genoptages og at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, hvis pensionisten løslades inden for et tidsrum på omkring 6 måneder. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1, 3. pkt. (abnorm rus), eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.), idømmes en dom til behandling, og som placeres på en psykiatrisk afdeling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69, jf. § 68, 2. pkt., kan idømmes tre overordnede typer af domme til behandling i retspsykiatrien; en anbringelsesdom, en behandlingsdom eller en dom til ambulant behandling evt. med mulighed for indlæggelse.

Endvidere kan den dømte, der afsoner sin dom i fængsel eller arresthus, midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Dette følger af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver dømt til anbringelse eller behandling, og som indlægges i retspsykiatrien, eller til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Førtidspensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og folkepensionister, som indlægges eller anbringes i retspsykiatrien som følge af en behandlingsdom, har efter gældende regler mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, under indsættelsen eller indlæggelsen.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der desuden helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Førtidspensionister, der ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 17, stk. 2, i loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.5.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver dømt til behandling, og som indlægges i på en psykiatrisk afdeling.

Det foreslås efter § 44 a at indsætte en ny § 44 b.

Det foreslås som § 44 b, stk. 1, at anvendes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, vil udbetalingen af førtidspension blive stoppet, når en person idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling. Pensionen vil blive udbetalt indtil udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Tilsvarende vil skulle gælde, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Hvis pensionisten inden indlæggelsen fik udbetalt sin pension forud, vil pensionen blive udbetalt indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor indlæggelsen påbegyndes.

Pensionen vil blive udbetalt igen med virkning fra 1 måned før indlæggelsen ophører, hvis pensionen udbetales bagud. Hvis pensionen udbetales forud, vil udbetalingen blive genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at pensionen alene vil skulle stoppes i de perioder, hvor en førtidspensionist, der idømmes en anbringelses-eller behandlingsdom er indlagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling. Pensionisten vil bevare sin status som pensionist i perioden, hvor pension er inddraget under indlæggelse eller anbringelsen. Den dag, hvor pensionisten udskrives til ambulant behandling, tilsyn eller udskrives efter endt behandling, vil Udbetaling Danmark skulle genoptage udbetalingen af pensionen til den pågældende.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78, kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykiatrien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutioner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og derfor ikke straffes samt personer, som af retten findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1, 3. pkt., og der ikke findes særlige omstændigheder for at pålægge straf, være omfattet.

Retten kan, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, træffe bestemmelse om at idømme en foranstaltning efter straffelovens § 68, hvis det findes formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Personer, der af retten findes omfattet af personkredsen i § 69, men det af retten findes formålstjenligt i stedet for at idømme straf, at træffe bestemmelse om en foranstaltning som nævnt i § 68, 2. pkt., vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Tilsvarende vil skulle gælde, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Endeligt vil personer, der har begået en strafbar handling, og efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte art være omfattet, såfremt retten finder det formålstjenligt, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 eller 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

For både personer omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., kræves det, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil det for personer omfattet af straffelovens § 69 kræves, at de af retten idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Personer, der idømmes dom til ambulant behandling, herunder med mulighed for indlæggelse, vil således ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som § 44 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter § 45 stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om, at personer, der er idømt en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensionen, jf. forslaget til § 44 b, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode op til 6 måneder efter indlæggelse til behandlingen efter dom.

Forslaget betyder endvidere, at i 6 måneders perioden vil den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2, mens personen var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, blive indregnet. Dermed vil den samlede periode som udgangspunkt kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog efter en konkret vurdering forlænges.

Med beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende henvises der til, at der efter en konkret vurdering vil kunne ydes hjælp til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudover vil der efter omstændighederne kunne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet. Der vil i almindelighed ikke kunne ydes beløb til betaling af afdrag på indbo.

Forslaget vil betyde, at den retspsykiatriske patient vil få mulighed for at bevare sin bolig i en periode op til 6 måneder. Man kan ofte på forhånd ikke forudse, hvor lang tid en retspsykiatrisk patient skal være indlagt, da denne ikke modtager en afsoningsperiode på samme måde som ved almindelig afsoning i fængsel eller arresthus.

Forslaget vil betyde, at det er kommunen, der vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales et beløb til dækning af huslejeudgifter m.v., og det er kommunen, der vil skulle udbetale beløbet. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der vil være brug for at opretholde den retspsykiatriske patients bolig i en periode op til 6 måneder. Et hensyn kan bl.a. være, at en eventuel samlever eller ægtefælle har brug for en tilpasningsperiode, før personen står alene med boligudgiften, eller skal finde en billigere bolig.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at kommunen under den pågældendes indlæggelse på baggrund af en konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om at udvide perioden udover de angivne 6 måneder, hvori der kan udbetales et beløb til dækning af husleje og lignende.

Hvis en retspsykiatrisk patient under sit behandlingsforløb udskrives til ambulant behandling for derefter at blive genindlagt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, vil der på ny være mulighed for at få dækket udgifter til husleje eller lignende, hvis pensionen efter de foreslåede regler inddrages. Kommunen vil skulle foretage en ny, konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende på ny har brug for at få dækket huslejeudgifter eller lignende til at opretholde sin bolig.

Det foreslås derfor i § 44 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en person, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, ikke vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stedet vil førtidspensionister, som anbringes eller indlægges til behandling i retspsykiatrien, kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at førtidspensionister, der anbringes eller indlægges, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egne udgifter til de ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven, og som er omfattet af reglerne om helbredstillæg i § 18, stk. 1. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Kommunen vil således skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at førtidspensionisten kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgiften. Herved undgås det, at kommunen skal tage stilling til en anmodning om et personligt tillæg efter § 17, stk. 2, til en eventuel egenbetaling efter samme konkrete vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

De helbredsudgifter, som vil kunne dækkes, vil efter forslaget være de samme som efter gældende regler og praksis for tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 18, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket sine helbredsudgifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsloven, eller fra andre kendte tilskud på betalingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 1. pkt., at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen, og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter denne lov.

Forslaget skal sikre, at behandlingsstederne har pligt til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf. stk. 1, til kommunen med henblik på et eventuelt stop af en ydelse, som er omfattet af lovforslaget.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om personnummer og andre oplysninger, som er nødvendige for, at myndighederne kan træffe afgørelse om inddragelse af de relevante ydelser, og kommunen vil således ikke modtage oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det foreslås som § 44 b, stk. 4, 3. pkt., at kommunen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Forslaget vil betyde, at kommunen vil blive kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal stoppes, f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som skal sørge for at stoppe pensionen i forbindelse med indlæggelsen og starte pensionen igen i forbindelse med udskrivelsen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle videregive de oplysninger, som kommunen har modtaget fra behandlingsstederne, og som er relevante for Udbetaling Danmarks afgørelse om inddragelse af pensionen.

Det foreslås som § 44 b, stk. 5 , at den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b, stk. 4, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underretningspligt til kommunen. Med forslaget til § 44 b, stk. 5, foreslås det, at den psykiatriske afdeling skal kunne slå op i indkomstregistret for at se, om de personer, der foreslås at få stoppet deres ydelse, modtager f.eks. social pension.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til indkomstregistret med henblik på at vurdere, om personen skal have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afdeling alene kan anvende adgangen til indkomstregisteret i tilfælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplysninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis personen ikke er idømt en behandlingsdom eller anbringelsesdom, eller der foreligger oplysninger om, at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante medarbejdere.

Det foreslås som § 44 b, stk. 6, at Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.

Forslaget om underretning skal sikre, at de psykiatriske afdelinger får oplysning om, at den indlagte pensionists ydelse stopper, således at behandlingsstedet kan udbetale et beløb til fornødenheder efter sundhedslovens § 91. Tilsvarende skal bestemmelsen sikre, at kommunen får besked fra Udbetaling Danmark, når en pension genudbetales, således at kommunen dels får viden om, at personen er sikret det nødvendige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udskrivningen og dels kan tage stilling til, om de ydelser, der er eventuelt er udbetalt til den anbragte eller indlagte pensionist under anbringelsen eller indlæggelsen, skal stoppes, og om pensionisten skal vejledes om at søge om andre tillæg til pensionen m.v.

Til nr. 4

Det fremgår af § 45, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Endvidere fremgår af det af § 49 i bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kan udbetales af pensionen.

Det foreslås i § 45, stk. 2, 1. pkt., at »af pensionen« udgår.

Efter det foreslåede kan personer, der er omfattet af det foreslåede § 45, stk. 1, ligesom efter gældende regler efter en konkret vurdering få dækning til betaling af huslejeudgifter m.v. udbetalt af kommunen, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for en periode på op til 6 måneder efter indsættelsen.

Forslaget vil betyde, at beløbet fremover blive udbetalt af kommunen og ikke som en del af den pension, som er blevet stoppet på grund af indsættelsen. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre de udgifter, som kan dækkes efter bestemmelsen. Beløbet kan således efter en konkret vurdering ydes til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer samt andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet.

Til nr. 5

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling. Med forslaget til § 2, nr. 4, foreslås det, at kommunen udbetaler dækning til en række udgifter til husleje m.v., og at beløbet ikke udbetales som en del af pensionen.

Det foreslås som konsekvens heraf at affatte § 45, stk. 2, 2. pkt., således at »Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

Ændringen i § 45, stk. 2., 2. pkt., vil medføre, at Udbetaling Danmark ikke skal overføre en del af pensionen til kommunen. Det beløb, som kommunen i stedet vil skulle udbetale, vil ikke kunne overstige den pension, som personen ville have fået udbetalt, såfremt udbetalingen ikke var ophørt. Beløbet til dækning af huslejeudgifter og lignende vil således fortsat ikke kunne overstige pensionen, uagtet at beløbet ikke længere afholdes af pensionen.

Er kommunen ikke oplyst om den pension, der ville kunne udbetales, såfremt udbetalingen ikke var ophørt, skal kommunen lægge den seneste pensionsudbetaling til grund.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af den gældende § 45, stk. 3, at hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Det foreslås i § 45, stk. 3, at ændre »efterbetales den del af« til »efterbetaler Udbetaling Danmark den del«.

Den ændrede formulering indebærer en præcisering af, at det er Udbetaling Danmark, som efterbetaler pensionen, hvis en varetægtsfængsling ikke efterfølges af en domfældelse, og at der ikke vil være udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje. Det vil således være den fulde pension, Udbetaling Danmark skal udbetale.

Videre foreslås det i stk. 3 som 2.-4. pkt. at indsætte »Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk. 2, i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til kommunen.«.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen fradrager beløb, som en person har fået udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende under en varetægtsfængsling, hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, i den fulde pension, som personen skal have efterbetalt. Beløbet fradrages i pensionen efter fradrag for skat m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis beløbet udbetalt til dækning af udgifter til husleje og lignende ikke kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, skal personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt til dækning af husleje og lignende direkte til kommunen. Dette skyldes, at beløbet til dækning af husleje ikke skal kunne overstige pensionen, jf. forslaget til ændringen til § 45, stk. 2, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Da kommunen ikke beregner og udbetaler pensionen, vil kommunen ikke nødvendigvis være oplyst om den pension, der vil kunne udbetales i en måned, hvor pensionen er ophørt, og hvor kommunen udbetaler et beløb til dækning af husleje. Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor den faktiske efterbetalte pension viser sig at være mindre end beløbet udbetalt til dækning af husleje. I dette tilfælde vil personen skulle tilbagebetale beløbet udbetalt til dækning af husleje, som Udbetaling Danmark ikke har kunne fradrage i den efterbetalte pension, direkte til kommunen.

Da beløbet udbetalt til dækning af husleje og lignende kun kan dække den periode, hvor udbetalingen af pensionen er ophørt, vil Udbetaling Danmark alene kunne foretage fradrag i den fulde efterbetalte pension for den samme periode, som beløbene til dækning af huslejeudgifter og lignende er udbetalt for.

Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2, nr. 4, om, at hjælp til dækning af udgifter til husleje m.v., som udbetales af kommunen, ikke længere udbetales af pensionen gennem Udbetaling Danmark.

Til nr. 8

Førtidspensionister, som indsættes til strafafsoning i fængsler og arresthuse, bevarer deres status som pensionister under indsættelsen og har således mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunalbestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der desuden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003, og som ikke har mulighed for selv at dække den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 17, stk. 2.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003, og som anbringes eller indlægges som følge af en behandlingsdom, har således mulighed for at søge om helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, under indlæggelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås i § 45, at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk. 4 , hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at førtidspensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, og som får stoppet pensionen efter § 45, stk. 1, ikke længere vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stedet vil en indsat førtidspensionist kunne søge om hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter, som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret vurdering af personens økonomiske situation under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionister, der er indsat i fængsel eller arresthus, fortsat kan få hjælp til betaling af deres egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af deres egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vurdering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje, el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under indlæggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapitalindkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samleverens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skulle anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at pensionisten kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgiften.

Grundlaget for vurdering af hjælp til helbredsudgifter efter forslaget til § 45, stk. 4, og personligt tillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1, vil efter forslaget skulle følge samme praksis i forhold til den økonomiske vurdering af behovet for hjælp.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillægget til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket samme helbredsudgifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være subsidiær til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket hjælpen efter anden lovgivning f.eks. sundhedsloven eller fra andre kendte tilskud på behandlingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 45, stk. 4, giver fængslet eller arresthuset Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelse og om tidspunktet for løsladelsen fra fængslet eller arresthuset, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, hvor hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 45, stk. 4, der bliver stk. 5, at »og 2« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nyaffattelsen af § 45, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades i en periode op til 6 måneder, efter strafafsoningen er påbegyndt.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at hjælp til dækning af husleje efter § 46, stk. 2, ikke længere skal udbetales af den stoppede pension. Henvisningen til stk. 2 bliver dermed overflødig.

Til nr. 10

Efter § 45, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 5.

Der henvises til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen.

Det foreslås i § 45 stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1 og 5« til »§ 44 b, stk. 1, og § 45, stk. 1 og 5«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til personer, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og dermed bliver omfattet af forslaget til § 44 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som svarer til de regler, der gælder for indsatte pensionister, jf. § 45, stk. 5, nr. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det forventes således, at personer, der anbringes eller indlægges i retspsykiatrien, og som efter forslaget får stoppet pensionen, vil blive omfattet af de gældende regler om udbetaling af pension under afsoning i kapitel 9 i bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om udbetaling af pension under strafafsoning med de fornødne tilpasninger som følge af de foreslåede ændringer i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v..

Til nr. 11

Det fremgår af § 50, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. at udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct.

Det foreslås i 50, stk. 3, 1. pkt., at ændre »og helbredstillæg efter § 18« til: »helbredstillæg efter § 18, husleje efter § 44 b, stk. 2, og § 45, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4,«.

Forslaget betyder, at udgifterne til hjælp til boligudgifter efter forslaget til § 44 b, stk. 2, for så vidt angår anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 2, for så vidt angår indsatte i fængsler, som får stoppet deres pension, afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50 pct.

Desuden betyder forslaget, at helbredsudgifter efter forslaget til § 44 b, stk. 3, for så vidt anbragte eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 4, for så vidt angår indsatte i fængsler, som ikke længere skal søge om helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, ligeledes vil skulle afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50 pct., som det gælder for helbredstillæg efter § 18.