Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension) § 1

Til nr. 1

Pension efter § 1 i lov om social pension er folkepension, førtidspension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om seniorpension.

Det foreslås, at seniorpension vil blive omfattet af § 1, således at det vil fremgå af lovens § 1, at pension efter loven vil være folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Seniorpension vil blive omfattet af al regulering, der henviser til pension efter lov om social pension, medmindre andet er anført.

Til nr. 2

Det følger af lov om social pension § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Det følger af lov om social pension § 6, stk. 1, at ret til fuld førtidspension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Kapitel 4 a i lov om social pension vedrører beregning af førtidspension.

Det følger af lov om social pension § 32 a, stk. 1, at indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7, er det nærmere beskrevet, hvordan indtægtsgrundlaget opgøres.

Det følger af lov om social pension § 32 d, stk. 1, at i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension, og førtidspension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, jf. lov om social pension § 33, stk. 2.

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 78.800 kr. for enlige og 125.000 kr. for gifte eller samlevende, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, § 6, stk. 1, overskriften i kapitel 4 a, § 32 a, stk. 1, 1. pkt., § 32 d, stk. 1, § 33, stk. 2, 1. pkt., § 33, stk. 2, 4. pkt., § 49, stk. 1, nr. 11, og § 56 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspension« ændres til: »førtidspension og seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension – vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 3

Det følger af lov om social pension § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb.

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 3, stk. 5, og § 49, stk. 1, nr. 9, 2. og 4. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionens pensionstillæg« ændres til: »førtidspensionens og seniorpensionens pensionstillæg«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspensionens pensionstillæg – vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensions pensionstillæg.

Til nr. 4

Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at, overgår en førtidspensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning herom, skal vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en procentandel af fuld pension. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i § 56 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om social pension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 5, stk. 4, og § 56 a, stk. 4, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionist« ændres til: »førtidspensionist eller seniorpensionist«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspensionister – vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensionister.

Til nr. 5

Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at, overgår en førtidspensionist til folkepension ved folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme procentandel som den, hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat.

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 4, at ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 5, stk. 4, og § 33 a, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionen« ændres til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension – vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpension.

Til nr. 6

Efter § 17, stk. 1, i lov om social pension, skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. dog stk. 2, som vedrører muligheden for at få en ansøgning om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag, og jf. stk. 3, som vedrører muligheden for at få behandlet en ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension om seniorførtidspension ophæves som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Det foreslås, at § 17, stk. 1, og stk. 4, der bliver stk. 3, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed således at »og 3« udgår.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 7

Efter § 17, stk. 2, i lov om social pension, kan personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, anmode herom. I bestemmelsen henvises der til lov om social pension § 17, stk. 4.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, som følge af forslaget om at indføre seniorpension, og det betyder, at stk. 4, bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at § 17, stk. 2, 2. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.

Til nr. 8

Efter § 17, stk. 3, i lov om social pension, kan personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om seniorførtidspension. I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse.

Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Forelæggelse for rehabiliteringsteamet kan dog undlades i sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, jf. lov om social pension § 17, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, hvorvidt sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Der er således tale om en enklere sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension til denne persongruppe.

Det foreslås, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Ophævelsen vil betyde, at der fra den 1. januar 2020 ikke vil kunne indgives ansøgninger om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension.

Personer, der før den 1. januar 2020 har ansøgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, og hvis sag ikke er afgjort den 1. januar 2020, vil kunne få deres sag behandlet færdig efter de gældende regler om seniorførtidspension, som ophæves. Kommunen vil skulle vejlede ansøgerne om, at de har mulighed for at få deres ansøgning behandlet færdig efter reglerne om seniorførtidspension.

Ophævelse af reglerne om seniorførtidspension, som er sagsbehandlingsregler, skal ses i sammenhæng med, at der samtidig indføres en ny tilbagetrækningsordning – seniorpension, jf. hertil afsnit 2.2. Personer, der efter de gældende regler om seniorførtidspension opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension, vil ligeledes være berettiget til at få tilkendt seniorpension efter den nye ordning.

Personer, der er tilkendt førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, vil ikke blive berørt af ophævelsen, idet de vil fortsætte uændret med at modtage førtidspension efter de gældende regler herom.

Personer, der tilkendes seniorpension, vil få udbetalt en sats svarende til satsen for førtidspension frem til folkepensionsalderen, og beregning af seniorpension vil ske efter de regler, der gælder for førtidspension. Det vil således være uden økonomisk betydning for ydelsesniveauet, om der sker tilkendelse af førtidspension efter de almindelige regler om førtidspension, de gældende regler om seniorførtidspension eller om der tilkendes seniorpension efter den foreslåede ordning.

§ 17, stk. 6, i lov om social pension, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i lov om social pension § 17, stk. 3.

Det følger af lovforslaget, at § 17, stk. 3, ophæves, og som konsekvens heraf skal bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af bestemmelsen også ophæves.

Det foreslås, at § 17, stk. 6, ophæves i overensstemmelse hermed.

Til nr. 9

Efter § 18, stk. 1, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

I § 18, stk. 1, i lov om social pension, henvises der således til § 17, stk. 2, som vedrører muligheden for at få en ansøgning om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag, til § 17, stk. 3, som vedrører muligheden for at få behandlet en ansøgning efter reglerne om seniorførtidspension, og til § 18 a, som vedrører førtidspension og muligheden for at afvise lægebehandling.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, som følge af forslaget om at indføre seniorpension.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at henvisningen til »og 3« udgår.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3.

Efter den gældende § 18, stk. 2, i lov om social pension, er det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det gælder dog ikke i sager, der behandles efter § 17, stk. 4.

Der henvises således til § 17, stk. 4, som vedrører sager, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, og det betyder, at stk. 4, bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed, således at »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 10

Efter § 19, stk. 2, i lov om social pension, finder § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger om seniorførtidspension, som er indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Reglerne i § 19, stk. 1, i lov om sociale pension, vedrører dokumentationsgrundlaget i sager om førtidspension, og § 19, stk. 2, regulerer, at dokumentationskravet i § 19, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke gælder i sager, der behandles efter reglerne i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves.

Det foreslås, at § 19, stk. 2, ophæves. § 19, stk. 3-5, bliver herefter til stk. 2-4.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 11

Efter § 21, stk. 2, i lov om social pension, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

§ 21, stk. 2, i lov om social pension, gælder kun for sager om førtidspension, der behandles efter reglerne i § 17, stk. 3, om seniorførtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves.

Det foreslås derfor, at § 21, stk. 2, også ophæves.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, som ophæver § 17, stk. 3, i lov om social pension.

Til nr. 12

Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a, jf. 21 a i lov om social pension.

Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension, og førtidspension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, jf. lov om social pension § 33, stk. 2.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension, skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 21 a, og § 33, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »Førtidspension« ændres til: »Førtidspension og seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension – vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 13

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om seniorpension.

Det foreslås, at der efter kapitel 3, i lov om social pension, indsættes et nyt kapitel 3 a om seniorpension. Det nye kapital 3 a vil kun vedrøre seniorpension, og kapitel 3 skal fortsat kun regulere førtidspension.

Det foreslås, at i § 26 a, stk. 1, at seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Tidspunktet for ret til seniorpension følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Målgruppen for ordningen er personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 2, nr. 1, at det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse.

Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning skal forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse skal omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.

Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, sammenlægges alle forudgående perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren sammenlagt har haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 20 år, men mindre end 25 år, skal der foretages en konkret vurdering af, om ansøgeren kan anses for at opfylde beskæftigelseskravet.

Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, idet personer ansat i fleksjob formodes at udnytte deres fulde resterende arbejdsevne.

Hvis ansøgeren har haft mindre end 25 års fuldtidsbeskæftigelse, men mere end 20 år, kan kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet blive anset som opfyldt, hvis det ud fra et konkret skøn vurderes, at pågældende er i målgruppen for seniorpension.

Der kan ved vurderingen fx lægges vægt på det faktiske eller skønnede antal ugentlige arbejdstimer i perioden, fx om ansøgeren har arbejdet mange timer over mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-bidrag i hele eller store dele af beskæftigelsesperioden, arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at være fysisk eller psykisk belastende og nedslidende, om ansøgerens helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.

Perioder med deltidsbeskæftigelse, herunder sæsonarbejde, kan efter en konkret vurdering tælles med ved opgørelsen af omfanget af fuldtidsbeskæftigelse, hvis længden af perioden med arbejdsmarkedstilknytning er forholdsmæssigt øget.

Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til perioder med fuldtidsbeskæftigelse, dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, som anses for fuldtidsbeskæftigelse i relation til reglerne om seniorførtidspension.

Reglerne for vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal således svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. lov om social pension § 17, stk. 3, samt bekendtgørelse om seniorførtidspension §§ 2, 4 og 5.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 2, nr. 2, at det er en betingelse for at få tilkendt seniorpension efter stk. 1, at personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

Det foreslås, at vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne i seneste job, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Det foreslås, at det seneste job, er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Et job kan i den forbindelse både være lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v. Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode, således at kortere ansættelser ikke skal tillægges vægt ved vurderingen. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler i overensstemmelse med hermed.

Seniorpension er en lempeligere helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, hvor arbejdsevnen vurderes efter seneste job uanset branche. Det betyder, at en person, der er nedslidt som murer, ikke kan henvises til at arbejde i en butik. Kriterierne for, hvor meget arbejdsevnen skal være nedsat for at være berettiget til seniorpension, er således lempeligere end dem, der gælder for førtidspension.

Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Vurderingen af arbejdsevnen vil således primært skulle ske på baggrund af de oplysninger om ansøgerens helbred, der allerede er tilgængelige. I nogle tilfælde vil der allerede på tidspunktet for ansøgning foreligge oplysninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job.

Hvis det ikke er tilfældet, vil kommunen skulle indhente yderligere helbredsmæssige oplysninger for at sikre, at borgerens aktuelle arbejdsevne i forhold til seneste job er korrekt og fyldestgørende afdækket, enten via ansøgerens egen læge eller klinisk funktion.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne om nedsat arbejdsevne, kan kommunen modtage sundhedsfaglig vejledning hos sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Den nye ordning skal ikke modvirke, at personer, der er nedslidte i en branche, forsøger at finde et andet job. Og den nye ordning skal heller ikke skabe incitament til, at personer, der ikke er nedslidte, sent i livet skifter kortvarigt til en meget belastende branche med henblik på at få sin arbejdsevne vurderet efter et mere nedslidende job.

Det foreslås, at seneste job er det job af mindst ca. 12 måneders varighed, som ansøgeren senest har haft. Ved job forstås lønmodtagerbeskæftigelse, beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende og ansættelse i fleksjob m.v.

Det betyder, at borgerens arbejdsevne skal vurderes efter det job, som borgeren senest har været i stand til at varetage i en længere periode.

Borgere, der er nedslidt i forhold til deres nuværende job, har dermed mulighed for at forsøge sig med andre job i kortere perioder uden at miste retten til at få vurderet arbejdsevnen i forhold til det seneste job, som borgeren har varetaget i en længere periode og dermed eventuelt retten til seniorpension. Hvis en person finder en anden type job og har varetaget det i en længere periode, det vil sige ca. et år, foreslås det, at arbejdsevnen vurderes ud fra dette job.

For personer, for hvem det er mange år siden, at de sidste havde ansættelse i sammenlagt ca. 12 måneder, eller som aldrig har haft det, fx sæsonarbejdere eller vikarer, kan perioder med varetagelse af samme type job i forskellige ansættelsesforhold lægges sammen. På den måde kan to forskellige ansættelser som pædagogmedhjælper af hver 7 måneders varighed bevirke, at arbejdsevnen vurderes som pædagogmedhjælper, uanset at der er tale om to ansættelser, og at der eventuelt kan ligge en ansættelse af kortere varighed som fx kassemedarbejder imellem.

Ved identifikation af seneste job kan der tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger og CV. Hvis der er usikkerhed om kvaliteten af oplysningerne i borgerens egne oplysninger, kan oplysningerne sammenholdes med oplysninger i ATP eller indkomstregistret, hvoraf fremgår hvilken virksomhed, der har indbetalt ATP-bidrag, såfremt virksomheden stadig eksisterer.

Det er lagt til grund for vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser, at en stor del af målgruppen for seniorpension allerede modtager en ydelse fra kommunen, herunder særligt ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og sygedagpenge. For disse grupper vil der derfor allerede foreligge en række oplysninger om den enkelte ansøger, blandt andet en beskrivelse af borgerens beskæftigelseshistorik, herunder seneste job.

Personer, der er visiteret til fleksjobordningen, har alle en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.

Personer, der er ansat i fleksjob, vil som regel kunne anses for at opfylde kravet om nedsættelse af arbejdsevnen, hvis den effektive arbejdstid i fleksjobbet er på 15 timer eller mindre om ugen. Det skal ses i lyset af, at jobcenteret skal sikre, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet. Uanset dette, skal der imidlertid ved ansøgning om seniorpension foretages en individuel konkret vurdering af, om fleksjobberen opfylder kravene for at modtage ydelsen.

Personer, der modtager ledighedsydelse, vil i mange tilfælde opfylde betingelserne om nedsat arbejdsevne, og den aktuelle arbejdsevnen vil i mange tilfælde kunne vurderes på baggrund af borgerens rehabiliteringsplan, samt eventuel tidligere ansættelse i fleksjob.

Job med løntilskud kan ikke anses for at være seneste job.

Det foreslås, i § 26 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i forhold til seneste job.

Beskæftigelsesministeren skal benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler for vurderingen af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og kravet om nedsat arbejdsevne i seneste job i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til § 26 a, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås, i § 26 b, at ansøgning om seniorpension indgives til bopælskommunen, og at ansøgning tidligst kan indgives 6 måneder før aldersbetingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen er opfyldt.

Ansøgninger om seniorpension skal derfor indgives til den kommune, hvor sagen skal behandles. En ansøgning kan indgives 6 måneder før aldersbetingelsen er opfyldt. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 d, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter, at ansøgningen er indgivet til kommunen.

Det vil betyde, at en kommune kan behandle en sag om seniorpension, før alderskravet er opfyldt med henblik på, at ansøgeren kan få ret til seniorpension fra det tidspunkt, hvor alderskravet opfyldes.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af dokumentation for personens langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Omfanget af den langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra ATP om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 2, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført i seneste job.

Når det seneste job er identificeret, skal der laves en beskrivelse af de arbejdsfunktioner, som personen har udført, med henblik på at vurdere arbejdsevnen i forhold til seneste job.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 3, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job.

Der skal foreligge dokumentation for personens ressourcer og udfordringer i seneste job. Der vil typisk være tale om dokumentation i form af lægeerklæringer, hvor personens helbredsmæssige udfordringer og funktionsevne beskrives.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 1, nr. 4, at grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.

For at sikre, at ordningen kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering, primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Vurderingen af arbejdsevnen vil primært skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i de oplysninger, der allerede foreligger, fx lægeerklæringer og -attester. Der kan også foreligge en beskrivelse af funktionsevnen i eget hjem, ligesom støtteforanstaltninger i form af hjælpemidler eller hjælp til praktiske gøremål i hjemmet også kan indgå i dokumentationen for personens helbredsmæssige begrænsninger.

For personer, der tidligere har fået udarbejdet en rehabiliteringsplan, vil der ud over den helbredsmæssige dokumentation også være en af beskrivelse af helbredets betydning for arbejdsevnen samt barrierer for personens genindtræden på arbejdsmarkedet.

I nogle tilfælde vil der allerede på tidspunktet for ansøgningen foreligge oplysninger, der i tilstrækkelig grad dokumenterer borgerens arbejdsevne i forhold til seneste job.

Hvis der ikke forelægger nogen helbredsmæssig dokumentation, eller den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig til, at der kan foretages en korrekt og fyldestgørende vurdering af arbejdsevnen i forhold til seneste job, skal kommunen indhente de nødvendige helbredsmæssige oplysninger via ansøgers egen læge eller klinisk funktion

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt dokumentationen er tilstrækkelig og fyldestgørende til at vurdere en ansøgers arbejdsevne i forhold til seneste job, kan kommunen modtage sundhedsfaglig vejledning hos sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, som vil kunne forbedre borgerens arbejdsevne i forhold til seneste job, vil det i nogle tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart vil kunne anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingen er afsluttet.

Efter § 19, stk. 3, i lov om social pension, kan kommunen ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 13-15 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 495 af 1. maj 2019. Bestemmelserne i §§ 13-15 vedrører samarbejdet mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 2, at kommunen ved behandlingen af sager om seniorpension kun kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, jf. §§ 13 og 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Det følger af lov om social pension § 20, stk. 3, at inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Det foreslås, i § 26 c, stk. 3 , at inden der træffes afgørelse om seniorpension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Efter lov om social pension § 19, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og indholdet af sundhedskoordinatorens inddragelse i sager efter § 18, stk. 2 (sager om førtidspension, der går uden om rehabiliteringsteamet).

Det foreslås, i § 26 c, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og ældre fastsætter nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om seniorpension.

Der er tale om en regel, der i dag gælder for behandling af sager om førtidspension, og som skal videreføres i den nye ordning om seniorpension.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Det følger af den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorførtidspension, og at tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension ophæves. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension tillige ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det vil betyde, at der i den nye seniorpensionsordning skal gælde en regel om sagsbehandlingstid, der svarer til den regel, som fandt anvendelse i sager om ansøgning om seniorførtidspension.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal tilstræbe at træffe afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningstidspunktet. Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at afgørelsen træffes på et tidligere tidspunkt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås, at hvis der træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbetales seniorpension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 17.

Det foreslås, i § 26 d, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre journal over sager, hvori der træffes afgørelse om afslag på seniorpension, når ansøgeren ikke opfylder betingelsen i § 26 a, stk. 2, nr. 2.

Borgere, der har fået afslag på seniorpension hos kommunerne, og hvor afgørelsen er baseret på den skønsmæssige vurdering af deres arbejdsevne i seneste job, vil få mulighed for at få genoptaget deres sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til en central myndighed i statsligt regi. § 26 d, stk. 3, har til formål at sikre, at kommunerne nemt og hurtigt kan identificere de relevante sager, således at borgerne kan kontaktes, og de relevante sager kan overdrages til den nye myndighed.

Efter § 44, stk. 3, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, efter pensionisten er fyldt 60 år. Det kan dog ske med samtykke.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 1, at seniorpension ikke kan frakendes uden pensionistens samtykke.

Som følge af kriteriet i § 26 a, stk. 1, vil personer, der tilkendes seniorpension, altid vil være ældre end 60 år, og de samme hensyn, der gør sig gældende for førtidspensionister over 60 år, gør sig også gældende for seniorpensionister.

Efter § 43 a i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

At gøre førtidspensionen hvilende betyder, at udbetalingen sættes i bero, men at den kan genoptages, når grundlaget for at sætte den i bero ikke længere er tilstede. Der skal således ikke ansøges om og tilkendes pension på ny.

Førtidspension kan gøre hvilende i to forskellige situationer. Hvis borgeren ønsker at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob, men det ikke er sikkert vedkommende kan klare det. Hvis borgeren alligevel ikke kan klare arbejdet, genoptages pensionsudbetalingen. Hvis borgeren tjener over det dobbelte af grundbeløbet, og det vurderes, at det vil vare ved, kan pensionen, efter en konkret individuel vurdering, gøres hvilende.

Baggrunden for reglerne om hvilende pension er at støtte førtidspensionisters forsøg på at komme i arbejde. Samtidig skal reglerne imødegå, at borgere, der kan forsørge sig selv ved arbejde, ikke samtidig modtager førtidspension.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 2 , at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis pensionisten i en længere periode har arbejdsindkomst, som er udtryk for, at pensionisten ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at gøre seniorpension hvilende, og fastsættelsen af reglerne skal tage hensyn til det forhold, at målgruppen for seniorpension har en potentielt større restarbejdsevne i deres seneste job end målgruppen for førtidspension, og at de i princippet kan have en væsentlig arbejdsevne i andre job end deres seneste job.

Målgruppen for seniorpension adskiller sig fra førtidspensionister ved, at de potentielt har en væsentlig højere arbejdsevne end førtidspensionister. Det betyder, at deres muligheder for at have indtægter ved arbejde potentielt er væsentligt bedre.

Hverken reglerne om hvilende pension eller reglerne om indtægtsregulering af førtidspension tager højde for dette forhold, fordi førtidspensionister har en arbejdsevne, der er væsentligt og varigt nedsat i forhold til hele arbejdsmarkedet og ikke kun i forhold til seneste job.

Efter de gældende regler sættes førtidspensionen ned, hvis pensionisten eller dennes ægtefælle har indtægter af en vis størrelse ved siden af førtidspensionen, og førtidspensionen bortfalder helt ved en indtægt på 804.300 kr. pr. år for enlige og 740.550 for andre.

Førtidspensionen kan efter de gældende regler gøres hvilende for personer under 60 år, hvis det vurderes, at pensionistens arbejdsindtægt vedvarende vil overstige ca. 212.300 kr. årligt.

Herudover kan pensionisten have andre indkomster fx renteindtægter eller invalidepension fra private forsikringsselskaber.

Ved afgørelsen af, om retten til pension skal gøres hvilende, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om den opnåede indtægt er uforenelig med den tilkendte førtidspension.

Formålet med seniorpension er, at personer, der er nedslidt efter et langt arbejdsliv, har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Såfremt seniorpensionisten ikke reelt trækker sig tilbage – men arbejder i betydeligt omfang – vil det være i overensstemmelse med reglerne for almindelige førtidspension, at pensionen gøres hvilende.

Det betyder på den ene side, at seniorpensionister kan få gjort pensionen hvilende, hvis de ønsker at arbejde fx et i fleksjob, og på den anden side, at pensionen gøres hvilende, hvis det forventes, at de vedvarende har store arbejdsindtægter ved siden af seniorpensionen.

Det foreslås, at, ved en indkomst, der overstiger 212.360 kr. om året i 2019, og hvis pensionisten samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer til mere end gennemsnitligt 15 timer om ugen, gøres pensionen hvilende.

Hvis Udbetaling Danmark 3 måneder i træk registrerer indkomster ved arbejde, der overstiger hvad der svarer til 212.300 kr. årligt, og hvis pensionisten i indtjeningsperioden samtidig arbejder, hvad der i indtjeningsperioden svarer til mere end 15 timer om ugen, giver Udbetaling Danmark besked til både kommunen og pensionisten. Pensionisten orienteres om reglerne for hvilende pension. Kommunen skal på baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark vurdere, om pensionen skal gøres hvilende, fx ved at kontakte pensionisten og forhøre sig om den forventede varighed og karakter af arbejdet. Hvis kommunen vurderer, at pensionen skal gøres hvilende, skal kommunen orientere borgeren evt. ved en samtale. Pensionen kan ikke gøres hvilende med tilbagevirkende kraft. Pensionsudbetalingen genoptages, når pensionisten anmoder om det, og omfanget af arbejde og indkomst ikke længere er til hinder for det.

Det foreslås, i § 26 e, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.

Beskæftigelsesministeren vil benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler i overensstemmelse med de specielle bemærkninger til § 26 e, stk. 2, for vurderingen af, hvornår seniorpension skal gøres hvilende.

Til nr. 14

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 1, at førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 2, at førtidspensionen højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af § 46 d (personer der har modtaget sociale ydelser og ved endelig dom findes at have overtrådt en række særlige straffelovsbestemmelser eller et udrejseforbud).

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret.

Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 32 c, stk. 1 og 2, og § 49, stk. 1, nr. 9, 1. og 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »Førtidspensionen« ændres til: »Førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension – vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpension.

Til nr. 15

Det følger af lov om social pension § 32 c, stk. 1, at førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Udbetaling Danmark indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg, jf. lov om social pension § 33 c, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 32 c, stk. 1, og § 33 c, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionistens« ændres til: »førtidspensionistens eller seniorpensionistens«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspensionister – vil komme til at gælde for både førtids- og seniorpensionister.

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 32 d, stk. 1, i lov om social pension, at i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er ophævet ved lov, og der findes ikke længere personer, som modtager ydelsen.

Det foreslås, at i § 32 d, stk. 1, udgår »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,«.

Der er alene tale om en teknisk ændring. Forslaget har ingen retlig betydning, idet ydelsen allerede er ophævet, og idet der ikke er personer, som modtager ydelsen.

Til nr. 17

Det følger af den gældende § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, at hvis der træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.

Fristen i den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension vedrører seniorførtidspension. Det følger af den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3, dvs. efter reglerne om seniorførtidspension.

Det betyder, at den gældende § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, kun regulerer seniorførtidspension, ikke almindelig førtidspension.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8, at § 17, stk. 3, i lov om social pension ophæves, og det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at § 21, stk. 2, i lov om social pension ophæves.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, nr. 2 (§ 26 d), at der i den nye seniorpensionsordning skal gælde en bestemmelse, som har samme ordlyd som den gældende § 21, stk. 2, i lov om social pension.

Det følger af således af lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 d), at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om seniorpension. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Det foreslås, at § 33, stk. 2, 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at de to steder, hvor der står »førtidspension« ændres til: »seniorpension«, og »§ 21, stk. 2« ændres til: »§ 26 d, stk. 2«.

Det betyder, at § 33, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Hvis der træffes afgørelse om seniorpension efter udløbet af fristen i § 26 d, stk. 2, udbetales seniorpension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i kommunen.«

Det vil betyde, at den retsstilling, som i medfør af § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om social pension, i dag er gældende i sager om seniorførtidspension, fremover vil være gældende i sager om seniorpension.

Til nr. 18

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 1, at for personer, der modtager førtidspension, indbetales ATP-bidrag, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3, hvor det fremgår, at modtageren af førtidspension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det følger af lov om social pension § 33 a, stk. 4, at ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Det følger af lov om social pension § 33 b, stk. 1, at personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af staten, jf. lov om social pension § 33 b, stk. 2.

Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen til at modtage folkepension, jf. lov om social pension § 37, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 b, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspension« ændres til: »førtidspension eller seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for førtidspension – vil komme til at gælde for både førtidspension og seniorpension.

Til nr. 19

Det følger af lov om social pension § 33 d, stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 d, stk. 5, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionister« ændres til: »førtidspensionister eller seniorpensionister«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen – der i dag gælder for førtidspensionister – vil komme til at gælde for både førtidspensionister og seniorpensionister.

Til nr. 20

Beløb, som indbetales til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, skal anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret for førtidspensionsmodtageren. Den livsvarige pensionsret udbetales fra folkepensionsalderen. Den supplerende arbejdsmarkedspension kan også anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret, jf. lov om social pension § 33 e, stk. 1.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 33 e, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionsmodtageren« ændres til: »førtidspensionsmodtageren eller seniorpensionsmodtageren«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen – der i dag gælder for førtidspensionsmodtagere – vil komme til at gælde for både førtidspensionsmodtagere og seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 21

Med § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster), som træder i kraft den 1. januar 2020, er det vedtaget, at der i lov om social pension indsættes et nyt afsnit om den obligatoriske pensionsordning. Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 143 fremsat 30. januar 2019, Folketingstidende 2018-2109, Tillæg A, side 46-48.

Det følger af § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, at afsnittet om obligatorisk pension i lov om social pension, skal indeholde §§ 33 f – g, hvor det reguleres hvilke personer, der skal indbetale bidrag, størrelsen på bidraget, beregningssats m.v.

Det følger af § 6, nr. 2, i lov nr. 339 af 2. april 2019, at for personer, som modtager førtidspension efter lov om social pension, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. den foreslåede § 33 f, i lov om social pension.

Da der er tale om ændring af en vedtaget bestemmelse, som ikke er trådt i kraft, skal ændringen ske ved nyaffattelse. Lov nr. 339 af 2. april 2019 træder i kraft den 1. januar 2020.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at den vedtagne § 33 f, ændres med henblik på, at bestemmelsen skal finde anvendelse for både førtidspension og seniorpension.

Der er med affattelsen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at ordningen med indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, som skal træde kraft den 1. januar 2020 for førtidspensionister, også vil gælde for seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 22

Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne, jf. lov om social pension § 41 a, stk. 1.

Det følger af lov om social pension § 56 a, stk. 1, at Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage en tilkendt folkepension eller førtidspension ved fast bopæl i udlandet og opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det følger samtidig af lovforslagets § 1, nr. 1, at pension efter lov om social pension fremover vil være folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Det foreslås derfor, at § 41 a, stk. 1, og § 56 a, stk. 1, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »folkepension eller førtidspension« ændres til: »folkepension, førtidspension eller seniorpension«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne – der i dag gælder for folkepension og førtidspension – vil komme til at gælde for folkepension, førtidspension og seniorpension.

Til nr. 23

Det følger af lov om social pension § 49, stk. 1, hvilke beløb, der anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret. Førtidspensionen efter § 16 udgør for enlige 226.500 kr. årligt i 2019. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 62.028 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 192.528 kr. årligt. Heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 53.304 kr., jf. lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 9.

Det følger af lovforslaget, at retten til at modtage seniorpension efter lov om social pension skal betinges af, at de almindelige krav til indfødsret, bopæl og optjening, som gælder for førtidspension, er opfyldt, og at beregning og udbetaling af seniorpension, samt indbetaling til arbejdsmarkedets tillægspension, supplerende arbejdsmarkedspension og obligatorisk pensionsordning reguleres på samme måde som førtidspension, og at Udbetaling Danmark skal varetage de samme opgaver som ved førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 49, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., ændres i overensstemmelse hermed således, at »førtidspensionen« ændres til: »førtidspensionen eller seniorpensionen«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen – der i dag gælder for førtidspensionsmodtagere – vil komme til at gælde for både førtidspensionsmodtagere og seniorpensionsmodtagere.

Til nr. 24

Det følger af § 50, stk. 4, i lov om social pension, at afgørelser efter kapitel 3 (førtidspension) samt efter § 43 a (hvilende førtidspension) og § 44 (frakendelse af førtidspension) kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at klagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 d, stk. 1, i kapitel 3 a), at det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 e, stk. 1 og 2, i kapitel 3 a), at seniorpension ikke kan frakendes uden pensionistens samtykke, men at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende.

Det foreslås derfor, at § 50, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at efter »kapitel 3«: indsættes »og 3 a«, hvorefter bestemmelsen fremover affattes således: »Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg – der i dag gælder for afgørelser om førtidspension efter kapitel 3, § 43 a og 44 a – fremover også vil gælde for afgørelser om seniorpension efter lov om social pension kapitel 3 a.

Til nr. 25

Efter § 62, stk. 1, i lov om social pension, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunerne har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter lov om social pension, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det følger af den gældende § 62, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at som led i udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 18 (der vedrører behandling af sager om førtidspension i rehabiliteringsteam) og § 21 (der vedrører fristen for behandling af sager om førtidspension) ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

I § 62, stk. 2, 1. pkt., henvises der til §§ 18 og 21, i lov om social pension. Der henvises således også til § 21, og det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at § 21, stk. 2, der vedrører sagsbehandlingstiden i sager om seniorførtidspension, ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at der i det nye kapitel 3 a, affattes en bestemmelse (§ 26 d, stk. 2) om sagsbehandlingstiden i sager om seniorpension, med et indhold svarende til den gældende § 21, stk. 2.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at »finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse« ændres til: »finder §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, ikke anvendelse«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen – der i dag regulerer, at §§ 18 og 21, i lov om social pension ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet – fremover vil regulere, at §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, i lov om social pension, ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Det følger af § 62, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, at grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

I den foreslåede § 26 c beskrives det, hvad grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Der foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at der efter »førtidspension jf. § 19,« indsættes: »eller seniorpension jf. § 26 c,«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen fremover vil regulere, at både grundlaget for en afgørelse om førtidspension, jf. § 19, og grundlaget for en afgørelse om seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Til nr. 26

Efter gældende ret dækkes administrationsudgifterne i Udbetaling Danmark via administrationsbidrag fra kommunerne for så vidt angår opgaver, der tidligere har været kommunale. For så vidt angår opgaver, der tidligere har været statslige, dækkes administrationsudgifterne via administrationsbidrag fra staten. En mindre del af opgaverne er delvist finansieret af gebyrer eller bidrag.

Efter gældende § 22 i lov om Udbetaling Danmark dækker kommunerne udgifterne til Udbetaling Danmarks varetagelse af sagområder, der er overført fra kommunerne, ved indbetaling af et bidrag til Udbetaling Danmark.

Efter gældende § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Kommunerne betaler i dag administrationsbidrag for de opgaver, som Udbetaling Danmark skal varetage efter § 56 a, stk. 1 og 2, i lov om social pension. Staten betaler i dag administrationsbidrag, for de opgaver, som Udbetaling Danmark varetager efter § 62 i lov om social pension.

Seniorpension er en ny ordning, som ikke overføres fra kommunen eller staten. Det foreslås, at betalingen for administrationen sker efter samme fordeling som for øvrige sager om social pension.

Det foreslås således, at kommunerne afholder udgifter til administration af seniorpension, jf. § 56 a, stk. 1 og 2, i lov om social pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 22 i lov om Udbetaling Danmark.

Derudover foreslås det, at staten afholder udgifter til administration af seniorpension for borgere omfattet af § 62 i lov om social pension gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.