LOV nr 632 af 11/06/2024
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser) § 7
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 266 af 19. marts 2024, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 3 e ophæves.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i indtægtsgrundlaget ved beregning af visse sociale ydelser) § 7
Til nr. 1
Det gældende Kapitel 3 e i lov om Udbetaling Danmark vedrører udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.
Kapitel 3 e indeholder en enkelt paragraf, jf. § 12 j. Efter § 12 j indsender pensionsinstitutterne CPR-numre på pensionskunder til Udbetaling Danmark med henblik på at udsøge eventuelle ydelsesmodtagere, som kan have behov for rådgivning i forbindelse med valg af pensionsordning.
§ 12 j er den eneste bestemmelse i kapitel 3 e.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.8 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at Kapitel 3 e ophæves.
Som følge af det foreslåede fradrag i ydelsesberegningerne af indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vil udsøgningsordningen i § 12 j i lov om Udbetaling Danmark derfor blive overflødig, da ydelsesberegningerne ikke længere vil være påvirket af disse indbetalinger.
Som følge af den foreslåede ophævelse, vil pensionsinstitutterne ikke længere skulle oplyse Udbetaling Danmark om deres kunder til brug for udsøgningsordningen. Dette vil også gælde for kommunerne, som ikke længere vil skulle videregive oplysninger om ydelsesmodtagere.
Ligeledes vil den foreslåede ophævelse betyde, at Udbetaling Danmark ikke længere skal udsøge kunder igennem registersamkøring af oplysninger, ligesom at Udbetaling Danmark ikke længere skal dele oplysninger om ydelsesmodtagere med pensionsinstitutterne, til brug for pensionsinstitutternes vejledning af deres kunder ved valg af pensionsordning.