Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for supplerende pensionsydelse. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse.

Efter den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for førtids- og seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Efter den gældende § 32 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der i lov om social pension indsættes et nyt kapitel 4 c med overskriften: ”Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse ”. Det foreslås, at kapitlet indeholder særlige regler, som skal gælde i en midlertidig periode for personer, der modtager folke-, førtids- eller seniorpension, og som har indtægt fra en arbejdsplads, som udfører opgaver rettet mod personer fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 l , hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i stk. 1, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af folkepensionens grundeløb, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, et eventuelt varmetillæg samt førtids- og seniorpension. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 39 b, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den løbende udbetaling af pension.

Det vil være en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Der vil alene kunne ses bort fra merindtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra merindtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk. 2, at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af

1. pkt.

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i stk. 3 , at indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagearbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er pensionistens ansvar at indberette egen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt.

Det foreslås i stk. 4 , at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- , seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren, der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige arbejdspladser. Ved velfærdssektoren forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Det vil sige, at en pensionist, der f.eks. nyansættes på en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i stk. 5, at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i stk. 6, at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Det vil medføre, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover forventes der fastsat regler inden for ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Kilde

Til nr. 1

Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløbet på baggrund af personlig indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres i det væsentlige på baggrund af de samme typer af indkomst som for grundbeløbet.

Efter den gældende § 28, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2021, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 28 a , hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra ansættelsesforhold påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i stk. 1, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, bortser fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 38 a, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den løbende udbetaling af pension.

Det er en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 og er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Der vil alene kunne ses bort fra indtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra indtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk. 2, at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses bort fra ”lignende indtægt” fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i stk. 3, at indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, kan der ses bort fra indtægt fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er op til pensionisten, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever at vurdere, hvorvidt merindtægt fra mer- eller overarbejde er omfattet af ordningen.

Det foreslås i stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren, der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige. Ved velfærdssektoren forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Dvs. at en pensionist, der fx nyansættes på en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i stk. 5, at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i stk. 6, at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Det betyder, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, jf. stk. 1-5 herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter det ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Kilde

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller medlemmets ægtefælle.

Det foreslås, at der i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til stk. 6 og 7.

Forslaget er en konsekvens af undtagelserne for fradrag i efterlønnen for arbejde, dels i stk. 6, som vedrører fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i 2022, der er relateret til covid-19, dels den foreslåede stk. 7, om fritagelse for fradrag i efterlønnen for arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Til nr. 2

Efter § 74 e, stk. 6, medfører arbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen.

Det foreslås, at »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« ændres til: »Merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører«.

Der er alene tale om en teknisk ændring af formuleringen, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller medlemmets ægtefælle. Efter de gældende regler medfører merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Det foreslås, at der stk. 1 i en ny § 74 e, stk. 7 , fastsættes regler om, at arbejde på arbejdspladser, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022.

Forslaget medfører, at efterlønsmodtagere vil kunne arbejde i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 uden begrænsning inden for velfærdssektoren uden at få fradrag i efterlønnen for dette arbejde, hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere.

Det vil ikke være en betingelse, at det nye ansættelsesforhold udføres for en ny arbejdsgiver. Hvis en efterlønsmodtager skifter job og fortsat har samme arbejdsgiver, men får en ny ansættelseskontrakt, vil efterlønsmodtagerens ansættelsesforhold være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om en arbejdsplads, som har taget imod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og arbejdet udføres inden for være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds-og ældreområdet.

Det foreslås i 2. pkt. , at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil det alene være merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Det medfører, at hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil de arbejdstimer, der er indgået aftale om i ansættelsesforholdet medføre fradrag i efterlønnen, og det vil alene være mer- eller overarbejde, der fritages for fradrag i efterlønnen.

Det foreslås, at der i 3. og 4. pkt. fastsættes regler om, at fritagelse for fradrag i efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Forslaget medfører, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, eller samarbejder med en arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.

Forslaget får ikke betydning for reglerne om skattefri præmie. Formålet med den skattefri præmie at tilskynde, at man helt eller delvis undlader at få udbetalt efterløn og i stedet fortsætter med at arbejde. Får man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis begrænse optjeningen af skattefri præmie.

Efter § 74 m, stk. 13, kan der i den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie højst medregnes 5.772 timer til optjeningen. Alle løntimer i optjeningsperioden for skattefri præmie kan medregnes, men timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn, nedsætter det maksimale antal timer, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget betyde, at timerne med arbejde på en arbejdsplads, der er omfattet af ordningen, vil kunne medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn, der udbetales samtidig med arbejdet, nedsætte antallet af timer, der maksimalt kan medregnes til optjening af skattefri præmie.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Efter § 74 i, stk. 1, 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn for merarbejde, der er covid-19-relateret i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Det er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat i § 16 a i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn, som blandt andet ændret ved bekendtgørelse nr. 2683 af 28. december 2021, at det omfattede arbejde blandt andet er

1. Smitteopsporing af covid-19.

2. Testarbejde.

3. Covid-19-vaccination.

4. Behandling, pleje og omsorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i botilbud.

5. Transport af vacciner og produktion af værnemidler.

Der er også fastsat bestemmelse om, at der skal være tale om arbejde med indtægt, der er omfattet af lovens § 53, stk. 3, nr. 1,

1. pkt., eller nr. 2, 1. pkt.

B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af ordningen.

Der endvidere fastsat bestemmelse om, at ved merarbejde forstås arbejde, herunder overarbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde. Arbejdet anses altid for merarbejde, hvis

1. medlemmet er overgået til efterløn, når medlemmet begynder i et nyt ansættelsesforhold, som er omfattet af ordningen, og

2. ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere.

Ansættelsesforhold, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, er ikke omfattet af ordningen, medmindre ansættelsen opfylder betingelserne, som er nævnt under nr. 1 eller 2 ovenfor.

Det er videre fastsat i bekendtgørelsens § 16 b, at medlemmet skal indsende oplysninger til a-kassen om løntimer og indkomst, jf. § 14 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, vedrørende arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, samt indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om, at medlemmet har haft merarbejde fra den pågældende arbejdsplads eller at ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere, og at arbejdet kan relateres til covid-19.

Der er også fastsat bestemmelse om, at erklæringen fra arbejdsgiveren skal indsendes første gang, medlemmet efter 1. januar 2022 har arbejde, der er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, stk. 1.

Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, herunder hvis medlemmet får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal medlemmet indsende en ny erklæring. Tilsvarende finder anvendelse, hvis medlemmet får nyt arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a.

Det foreslås i nr. 4 , at § 74 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af tekniske årsager ophæves.

Det forslås i nr. 5, at bemyndigelsen i den gældende § 74 i, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret, affattes i et nyt stk. 2.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor, er der er ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsen.

Det foreslås, at nyt stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter den foreslåede § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der beskæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter det ungdoms- og voksenuddannelser.

Inden for det sociale område vil det blandt andet være dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger, samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud.

Inden for sundhedsområdet vil det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor f.eks. forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, samt udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.

Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre, samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning, eller forebyggende hjemmebesøg.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at det ikke er et krav, at efterlønsmodtageren direkte er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine. Det vil sige, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine. Det vil være nok, at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.

Det betyder, at i det tilfælde, at der eksempelvis på daginstitutionsområdet er institutioner, der har et ressourcesamarbejde, vil den institution, der afgiver personale til en institution med fordrevne børn og unge fra Ukraine og derfor bliver nødt til at ansætte en pensionist eller efterlønsmodtager til at varetage det øvrige arbejde, være omfattet af ordningen, selvom der ikke i den konkrete institution er fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU’s aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.

Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil med hjemmel i § 74 i, stk. 1, blive fastsat, at indtægter fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, ikke skal medregnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.

Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under omregningssatsen (259,80 kr. i 2022), som ikke er omfattet § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, får omregnet indtægten fra dette arbejde med omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset at medlemmet i 2022 har haft en indtægt, der overstiger 41.164 kr. fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

Efter § 1, nr. 2, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine.

Det foreslås i § 1, nr. 1 og nr. 2, at ændre skæringsdatoen for udrejse af Ukraine fra den 24. februar 2022 til den 1. februar 2022.

Det vil medføre, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl, jf. § 1, nr. 1.

Det vil endvidere medføre, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, jf. § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil betyde, at ukrainske statsborgere og udlændinge, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, som f.eks. grundet et ferieophold er udrejst af Ukraine før de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022, efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, hvis de pågældende er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere. Det vil være uden betydning, hvad baggrunden for den pågældendes udrejse af Ukraine har været.

Det bemærkes, at det fortsat vil være en betingelse efter § 1, nr. 2, at udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine. Udlændinge, der på udrejsetidspunktet forud for den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, men som følge af f.eks. bortfald eller inddragelse af opholdstilladelsen ikke den 24. februar 2022 havde status som flygtning, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. Udlændinge, der på udrejsetidspunktet forud for den 24. februar 2022 ikke havde status som flygtning i Ukraine, men som i perioden fra den 1. februar til og med den 24. februar 2022 måtte være blevet meddelt opholdstilladelse som flygtning i Ukraine vil være omfattet af bestemmelsen.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 16. juni 2022.

Det betyder for så vidt angår lovforslagets § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine, at alle sager om opholdstilladelse efter § 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der ikke er afsluttet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 16. juni 2022, skal behandles efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 4.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4 også finder anvendelse på sager, hvor der er truffet afgørelse forud for ikrafttræden af § 4.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager de sager, som styrelsen har afgjort forud for lovforslagets ikrafttræden, og hvor den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine er relevant, herunder de sager, der eventuelt måtte være påklaget til Udlændingenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge, der grundet udrejse af Ukraine i perioden fra den 1. februar til den 24. februar 2022 er meddelt afslag på opholdstilladelse efter særloven, vil få deres sager behandlet på ny.

Kilde

Lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland, og disse love indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.

Efter § 42, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-34 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. § 42, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder, at § 1, nr. 1 og 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine som affattet ved denne lovs § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine – i overensstemmelse med hvad der gælder for hovedloven – ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser dog ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.