Til nr. 1

Efter den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, er folkepensionsalderen fastsat til 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966, og 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 7, i loven.

Efter lovens § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres. Efter lovens § 1 a, stk. 3, fastsættes folkepensionsalderen til den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år.

Seneste regulering af folkepensionsalderen blev gennemført i 2020 ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, og blev for personer, der er født efter den 31. december 1966 eller senere, fastsat til 69 år.

En persons folkepensionsalder afhænger af personens fødselsdato som vist i tabellen nedenfor.

Det foreslås, at folkepensionsalderen vil være 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970 og 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Folkepensionsalderen vil således være 70 år for personer født den 1. januar 1971 eller senere.

Det foreslås, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt nr. 7 , hvori folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født i perioden fra den 31. december 1966 til den 31. december 1970, og et nyt nr. 8 , hvori folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder

Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra den Folkepensionsalder Fødselsdato

1. januar til:

Før 2019 65 31. december 1953 eller tidligere

2019 65,5 1. januar 1954 - 30. juni 1954

2020 66 1. juli 1954 - 31. december 1954

2021 66,5 1. januar 1955 - 30. juni 1955

2022 67 1. juli 1955 - 31. december 1962

2030 68 1. januar 1963 - 31. december 1966

2035 69 1. januar 1967 – 31. december 1970

2040 70 1. januar 1971 eller senere

Forslaget vil betyde, at personer, der er født den 1. januar 1971 eller senere, vil nå folkepensionsalderen, når de fylder 70 år. Det foreslåede vil få virkning fra 2040.

Til nr. 2

Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e i lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag om revision af lovens § 1 a.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i 2015 og derefter hvert 5. år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født efter 31. december 1962 skal reguleres.

Det foreslås, at der i § 72 e ændres »2025« til: »2030«.

Forslaget vil betyde, at der i 2030 skal fremsættes forslag om revision af § 1 a i lov om social pension med den virkning, at der skal tages stilling til folkepensionsalderen på ny.

Til nr. 1

Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer anvendes fortsat på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993 og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. I sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes § 31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade i stedet for § 17 og § 27 i den gældende lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og kapitalerstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 85, stk. 3 og 5. Det betyder, at reglerne om tidspunktet for ophør af erstatning for tab af erhvervsevne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade gælder for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005.

Som følge heraf gælder følgende for ophøret af løbende erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger ved ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger):

Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), hvor der før 1. juli 1999 er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998:

– Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 32, stk. 7 og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskader, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.

Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), hvor der den 1. juli 1999 eller senere er truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger:

– For skadelidte eller efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, afløses den løbende erstatning af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år, jf. § 32, stk. 7, og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer. For skadelidte eller efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, afløses den løbende erstatning af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 gange den årlige erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år, jf. § 32, stk. 8, og § 36, stk. 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.

Tilskadekomne med arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993 og erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993, som før 1. juli 1999 har fået truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger:

– Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 27, stk. 6, og § 31, stk. 4, i lov om arbejdsskadeforsikring jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Tilskadekomne eller efterladte ved ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af forsørger), kan efter de gældende regler således samlet kompenseres med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil de fylder 69 år.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 84 b, stk. 1, hvorefter tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Det foreslås i en ny § 84 b, stk. 2, 1. pkt., at tilskadekomne omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb.

Det foreslås i en ny § 84 b, stk. 2, 2. pkt., at erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter.

Forslaget til ny § 84 b vil betyde, at tilskadekomne, som efter de tidligere lovgivninger, der er anført i bestemmelsen, har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne og et engangsbeløb (afløsningsbeløb), og derved er blevet kompenseret indtil de fylder 69 år, vil kunne få forlænget perioden med erstatning, således at perioden med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) dækker perioden indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne får ret til folkepension. Med de foreslåede ændringer vil der således blive sikret, at disse tilskadekomnes rettigheder i forhold til at blive kompenseret efter arbejdsskadesikringsloven frem til folkepensionsalderen bevares svarende til tilskadekomne omfattet af den gældende arbejdsskadesikringslov. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen.

Det betyder i forhold til dette lovforslag, at perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne for tilskadekomne omfattet af forslaget til ny § 84 b, som får forhøjet deres pensionsalder fra 69 til 70 år, vil blive forlænget med ét år.

I forhold til tilskadekomne med en løbende erstatning for tab af erhvervsevne, som omfattes af § 84 b, og som får deres sag genoptaget, vil det indebære, at udbetaling af den tilkendte løbende erstatning for tab af erhvervsevne vil blive forlænget med ét år til tilskadekomne fylder enten 66 år eller 68 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne er truffet efter. Engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten 4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales fortsat, når tilskadekomne fylder 65 år eller 67 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne er truffet efter. Udbetalingen af den løbende erstatning vil dermed fortsætte et år efter udbetalingen af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet). Tilskadekomne kompenseres således, indtil den foreslåede nye folkepensionsalder på 70 år. Det er således perioden med ret til erstatning for tab af erhvervsevne, som forlænges tidsmæssigt svarende til forhøjelsen af pensionsalderen, mens engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på henholdsvis 2 og 4 år forbliver uændret. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle senere forhøjelser af pensionsalderen.

Forslaget til § 84 b, stk. 2, indebærer, at tilskadekomne, som modtager løbende erstatning frem til udbetaling af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), når de når enten 65 år eller 67 år, også vil modtage den forlængede erstatning, jf. § 84 b som en løbende erstatning. Den yderligere løbende erstatning vil blive beregnet med udgangspunkt i de dagældende regler om erstatningsudmåling m.v. Tilskadekomne kan i disse tilfælde ikke få den forlængede erstatning omsat til et kapitalbeløb.

For tilskadekomne omfattet af § 84 b, som tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, betyder forslaget til § 84 b, stk. 2, at tilskadekomne opnår ret til et yderligere kapitalbeløb. Det yderligere kapitalbeløb beregnes med udgangspunkt i, at den løbende erstatning udbetales for ét år længere, det vil sige indtil tilskadekomne fylder enten 66 år eller 68 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne er truffet efter. Beregningen af det yderligere kapitalbeløb vil i øvrigt skulle ske på grundlag af de dagældende regler for erstatningsudmåling m.v., og herunder de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev anvendt ved den tidligere omsætning til kapitalbeløb.

Som følge af forslaget til § 84 b, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle genoptage sager, når tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt.

Det forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af egen drift vil skulle genoptage alle relevante sager, hvor der efter 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra dette tidspunkt har et fuldstændigt datasæt over tilkendte erstatninger og derfor vil kunne identificere de relevante sager.

Derimod forventes det, at det vil være nødvendigt, at tilskadekomne selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager, hvor der kun før 1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstatning.

Arbejdsmarkedet Erhvervssikring har således oplyst, at de ikke har tilstrækkeligt datagrundlag om sager for perioden før 1994. Det skyldes, at der for skadeårgange 1992-1993 alene er et ufuldstændigt datagrundlag i det nuværende sagsbehandlingssystem, og at der for skadeårgange før 1992 stort set ikke er oplysninger i sagsbehandlingssystemet. Det vil derfor være meget ressourcekrævende og i mange tilfælde umuligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at identificere disse sager.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med fast praksis informerer om genoptagelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage sagen efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c.

Der foreslås endvidere en ny § 84 c, stk. 1, hvorefter efterladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor den efterladte når folkepensionsalderen efter lov om social pension, hvis den efterladte har fået eller får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 år eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension.

Det foreslås i en ny § 84 c, stk. 2, 1. pkt., at efterladte omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb, ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1 til et kapitalbeløb.

Forslaget indebærer, at efterladte som modtager løbende erstatning frem til udbetaling af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), når de når enten 65 år eller 67 år, også vil modtage den forlængede erstatning, jf. § 84 c som en løbende erstatning. Efterladte kan i disse tilfælde ikke få den forlængede erstatning omsat til et kapitalbeløb.

Efterladte, som tidligere har fået omsat deres løbende erstatning til et kapitalbeløb, vil få den forlængede erstatning omsat til et yderligere kapitalbeløb. Det yderligere kapitalbeløb vil blive beregnet med udgangspunkt i den løbende erstatning efter de dagældende regler om erstatningsudmåling m.v., og herunder de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, der blev anvendt ved den tidligere omsætning til kapitalbeløb.

Der foreslås i en ny § 84 c, stk. 2, 2. pkt., at erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.

Forslaget til ny § 84 c, vil betyde, at efterladte ægtefæller, samlevere og registrerede partnere, som er omfattet af § 84 c, vil have ret til få udmålt erstatning for tab af forsørger inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb) ud over det fyldte 69. år, således at en tilkendt periode med erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) vil kunne dække indtil udgangen af den måned, hvor de får ret til folkepension, når afgørelsen om erstatning for tab af forsørger træffes efter en af de tidligere arbejdsskadelove, som er anført i § 84 c, og udløser ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år eller 4 år.

§ 84 c giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at forlænge erstatningen for tab af forsørger, hvis efterladte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således ikke foretage den sædvanlige vurdering af, om efterladte fortsat opfylder betingelserne for at få forlænget erstatningen for tab af forsørger. Med de foreslåede ændringer vil det således blive sikret, at disse efterladtes rettigheder i forhold til at blive kompenseret efter arbejdsskadesikringsloven frem til pensionsalderen bevares svarende til efterladte omfattet af den gældende arbejdsskadesikringslov. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen.

Det betyder, at efterladte ægtefæller, samlevere og registrerede partnere omfattet af forslaget til ny § 84 c, som får forhøjet deres pensionsalder fra 69 år til 70 år, vil have ret til at få udbetalt erstatning for tab af forsørger inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil de fylder 70 år, forudsat at den periode, de er tilkendt erstatning for efter § 36, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller § 31, stk. 2, i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, udløber ved udgangen af den måned, hvor de efter dagældende regler i lov om social pension ville have fået ret til folkepension som enten 65 årige eller 67 årige og derfor var eller vil være berettiget til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år eller 4 år.

I forhold til dette lovforslag, der forhøjer folkepensionsalderen fra 69 år til 70 år, vil det for nævnte efterladte, der omfattes af forslaget til § 84 c, indebære, at erstatningen for tab af forsørger vil kunne tilkendes, indtil de efterladte fylder enten 66 år eller 68 år, afhængig af den periode, som erstatningen er tilkendt for, og hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse er truffet efter. Engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales fortsat, når efterladte fylder 65 år eller 67 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om erstatning for tab af forsørger er truffet efter. Udbetalingen af den løbende erstatning vil dermed fortsætte et år efter udbetalingen af engangsbeløbet (afløsningsbeløbet). De efterladte vil i disse tilfælde kunne blive kompenseret, indtil den foreslåede nye folkepensionsalder på 70 år. Det er således perioden med ret til erstatning for tab af forsørger, som forlænges tidsmæssigt svarende til forhøjelsen af pensionsalderen, mens engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten 2 eller 4 år forbliver uændret. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle senere forhøjelser af pensionsalderen. Erstatningsudmålingen vil i øvrigt skulle ske på grundlag af de dagældende regler for erstatningsudmåling og herunder i relevant omfang med de samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev anvendt ved tidligere omsætning til kapitalisering.

Bestemmelsen vil alene gælde for efterladte, som er født efter 1970, og som opnår ret til erstatning for tab af forsørger i anledning af et arbejdsrelateret dødsfald, der er en følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og som i den anledning har ret til et engangsbeløb (afløsningsbeløb) efter de tidligere arbejdsskadelove. Bestemmelsen forventes derfor kun anvendt i meget få sager.

Som følge af forslaget til § 84 c, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle genoptage sager, når efterladte har ret til at få forlænget erstatningen for forsørgertab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt. I sager, hvor det ikke er muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagerne af egen drift, vil det være nødvendigt, at efterladte selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager. Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med fast praksis informerer om genoptagelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage sagen.

Til nr. 1

Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 3. marts 2020 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens § 3. Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct. af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser af beløb til dækning af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. I afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning således i princippet som en hensættelse. Disse hensættelser indeholder værdier af de løbende erstatninger fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og frem til folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlighed for modtagerens død inden folkepensionsalderen. Hensættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfaktorer, som fremgår af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.

Bilag 1 indeholder de hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets erhvervssikring til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.

I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensionsalderen.

Det foreslås derfor, at bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven affattes som bilag 1 til dette lovforslag.

Med forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1, tages der højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen. Med forslaget vil bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholde de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgiften.

Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud hver måned. Hensættelsesfaktorerne er endvidere opgjort med en grundlagsrente på 2 pct. og med en dødelighed som fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er en branchestandard.

Der er i det foreslåede bilag 1 – ligesom i det gældende bilag 1 – udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder på 70 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder på 69 år og så videre.

Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hensættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade indgår et engangsbeløb (afløsningsbeløb), som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.

Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en løbende erstatning, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som bygger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgrænset periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse som ovenfor.

Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver således beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelsesfaktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.

Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december 2025. Ikrafttrædelsestidspunktet vil følge ikrafttrædelsen i de forudgående lovforslag, hvor folkepensionsalderen blev reguleret. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som forudsat skal have virkning fra den 1. januar 2040, skal loven træde i kraft i 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.