Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love (Ændring af bødestørrelser for søulykker, digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker og mulighed for ikraftsættelse af alle dele af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. for Grønland)

Kilde

Til nr. 1

Efter reglerne i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, modtager Søfartsstyrelsen anmeldelse om arbejdsulykker om bord på danske skibe via en blanket, som sendes enten pr. e-mail eller med fysisk post til Søfartsstyrelsen.

Efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, modtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også anmeldelser om arbejdsulykker på danske skibe via deres elektroniske anmeldelsessystem ”EASY”.

Det foreslås i § 20, stk. 6, at Søfartsstyrelsen får terminaladgang til oplysninger om arbejdsulykker på danske skibe i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Den foreslåede ændring i lov om sikkerhed til søs om terminaladgang vil give Søfartsstyrelsen adgang til dele af det elektroniske anmeldelsessystem ”EASY”.

I forbindelse med den tekniske tilkobling til systemet vil Søfartsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne gives terminaladgang til de anmeldelser vedrørende ulykker inden for søfarten for så vidt angår arbejde ombord på skibe eller pram, som er indgivet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af § 31 i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022.

Med terminaladgangen vil Søfartsstyrelsen få mulighed for at inddrage disse oplysninger i styrelsens opgavevaretagelse gennem en fleksibel og effektiv behandling af oplysningerne til forebyggelses- og analyseformål og statistiske formål, både i arbejdsmiljøfaglig sammenhæng og i arbejdsskadesmæssig sammenhæng, med henblik på Søfartsstyrelsens overordnede tilsynsplanlægning.

Ændringen vil sikre, at Søfartsstyrelsen faktisk bliver opmærksom på alle ulykker inden for Søfartsstyrelsens område, hvilket vil give et bedre databaseret grundlag for Søfartsstyrelsens tilsynsplanlægning.

Søfartsstyrelsens terminaladgang vil indebære, at der behandles personoplysninger, hvis behandling er er omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse). Databeskyttelsesforordningen suppleres af databeskyttelsesloven.

Ved en terminaladgang forstås i en databeskyttelsesretlig sammenhæng en generel videregivelse af personoplysninger, hvor der i praksis ikke vil blive taget stilling til hver enkelt videregivelse.

Terminaladgangen vil indebære, at Søfartsstyrelsen behandler oplysninger om bl.a. arbejdsskadeanmeldelse, navn, personnummer, statsborgerskab, stillingsbetegnelse og helbredsoplysninger relateret til arbejdsulykker.

Det er vurderingen, at behandlingen af personoplysninger vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af personoplysninger kan ske, når behandlingen er nødvendig.

I forhold til forbuddet mod behandlingen af følsomme personoplysninger indeholdt i forordningens artikel 9, stk. 1, er det vurderingen, at undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra g, jf. også databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., finder anvendelse for den omhandlede terminaladgang. Efter denne undtagelse kan behandling af følsomme personoplysninger finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende interesser og rettigheder.

Behandlingen af oplysninger om personnumre vil ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger herom med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

I forbindelse med etableringen af terminaladgangen vil der som følge af behandlingens art skulle tages behørigt hensyn til de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Ved etableringen af terminaladgangen vil det således være afgørende, at terminaladgangen i videst mulige omfang vil blive begrænset til de oplysninger, som er nødvendige under hensyn til behandlingsformålet. Adgangen vil bl.a. kunne begrænses ved, at det alene er arbejdsulykker, der har fundet sted inden for søfarten for så vidt angår arbejde ombord på skibe eller pramme, som der gives adgang til. Endvidere vil det efter omstændighederne kunne være relevant at begrænse den tidsmæssige udstrækning af terminaladgangen samt begrænse antallet af medarbejdere hos Søfartsstyrelsen, som tildeles en adgang til systemet.

Endelig vil Søfartsstyrelsen skulle iagttage databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 om oplysningspligt i forbindelse med indsamling af personoplysninger.

Til nr. 2

Efter § 28 i lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022 om sikkerhed til søs kan den, som overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udstedt i medfør af § 4, stk. 5, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Det foreslås, at § 28 nyaffattes, således at med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, som overtræder §§ 9-13 eller § 19, stk. 2, tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation, en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, herunder påbud eller forbud udsted i medfør af § 4, stk. 5.

Den foreslåede nyaffattelse har til formål at give mulighed for at ændre i bemærkningerne til bestemmelsen. Nyaffattelsen af bestemmelsen sker således alene for, at bødeniveauet i bemærkningerne kan justeres.

Det foreslås, at bødeniveauet for materielle overtrædelser begået af rederiet, det sikkerhedsansvarlige selskab eller arbejdsgiveren forhøjes fra henholdsvis 20.000 kr. til 24.600 kr., og fra 40.000 til 44.600. Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om bøden skal være 24.600 kr. eller 44.600 kr.

Anvendelsesområdet for en bøde på 24.600 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser, hvor bøden i dag udgør 20.000 kr. Udgangspunktet for overtrædelser af søfartslovgivningen er, at disse har karakter af såkaldt almindelige overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der hverken er af grovere karakter eller kan siges blot at være formelle. De såkaldt almindelige overtrædelser har ikke nogen egentlig afgrænsning, men udgøres bl.a. af arbejdsulykker, bemanding i strid med besætningsfastsættelsen eller sejlads uden lovpligtige certifikater.

Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de overtrædelser, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved almindelige materielle overtrædelser f.eks. bevidst negligering af forhold, der indebærer åbenlys fare. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor bøden i dag udgør 40.000 kr.

Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke er udvist så grove forhold at frihedsstraf kan komme på tale.

 

  Rederiet/det sikkerhedsansvarlige Skibsføreren/navigatøren/ selskab/arbejdsgiveren lønmodtageren

Formelle overtrædelser 10.000 kr. 1.000 kr.

Almindelige overtrædelser 24.600 kr. Skibsfører eller anden officer: En skærpende omstændighed er f.eks., at der er Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 24.600 kr., 5.000 kr. sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt hvis overtrædelsen har medført alvorlig Menig: 1.000 kr. fare herfor, eller at der tidligere er udstedt personskade eller død. Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 1.000 kr., forbud eller påbud for samme eller tilsvarende hvis overtrædelsen har medført alvorlig forhold. + 10.000 for hver skærpende omstændighed. personskade eller død.

Det skal betragtes som en særligt skærpende + 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed. omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Grove overtrædelser 44.600 kr. 10.000 kr. En skærpende omstændighed er f.eks., at der er Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 44.600 kr., Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt hvis overtrædelsen har medført alvorlig hvis overtrædelsen har medført alvorlig fare herfor, eller at der tidligere er udstedt personskade eller død. personskade eller død. forbud eller påbud for samme eller tilsvarende
forhold. + 10.000 for hver skærpende omstændighed.

Det skal betragtes som en særligt skærpende + 20.000 for hver særligt skærpende omstændighed. omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.

Forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller 44.600 kr. 10.000 kr. forsømmelse eller skibsførerens navigation i strid (Ved særligt grove overtrædelser bør bøden dog Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 10.000 kr., med godt sømandskab. være på mindst 75.000 kr.) hvis overtrædelsen har medført alvorlig Bøden forhøjes med et tillæg på 2 x 44.600 kr., personskade eller død. hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død eller hvis unge under 18 år er kommet til skade eller er udsat for fare herfor. (Hvis overtrædelsen ikke er begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, anvendes bødetaksten for almindelige overtrædelser, jf. LSF 176, fremsat 2. april 2014, afsnit 2.2.2.)

 

Det er hensigten, at der skal ske absolut kumulation, således at bøderne for hver overtrædelse lægges sammen.

Absolut kumulation gælder for overtrædelser af lov om arbejdsmiljø, der gælder under Beskæftigelsesministeriets ressortområde.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 3

Strafferammerne i lov om sikkerhed til søs går fra bøde til fængsel mellem 4 måneder og 2 år.

Loven omfatter ikke kun bestemmelser om sikker sejlads, men også bestemmelser om skibes bygning, udstyr og drift, herunder om arbejdsmiljø til søs mv. Lovens regler om straf er i vidt omfang udformet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler. Herudover pålægges rederen et særskilt ansvar, ligesom bestemmelserne i straffelovens kapitel 5 om virksomhedsansvar anvendes inden for lov om sikkerhed til søs’ område – dvs. også i forbindelse med søulykker.

Overtrædelser af denne del af lov om sikkerhed til søs har et bredere sigte end blot navigatoriske fejl, idet bestemmelsen om forvoldelse af søulykker f.eks. også omfatter arbejdsulykker, der ikke har direkte sammenhæng med skibets navigation.

Strafferammen for den, der forvolder en søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, jf. lov om sikkerhed til søs § 29, stk. 1, 1. pkt., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bødeniveauet ved overtrædelse af lovens bestemmelsen i § 29, stk. 1, vedrørende forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten er anvist til 20.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog 40.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 5.000 kr. til skibsofficeren. Disse bøder fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.

Der blev i 2014 gennemført endnu en forhøjelse af bødeniveauet efter loven, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold (skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). Det er nærmere beskrevet i lovens forarbejder jf. lovforslaget L 176 fremsat den 2. april 2014 (FT 2013-14).

Denne lovændring medførte, at strafudmålingen for overtrædelser af § 29, stk. 1, vedrørende forvoldelse af søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse i tjenesten, som blev begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, derefter skulle ske med udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en fordobling af det almindelige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betød, at udgangspunktet blev bøder på 40.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne skulle herefter fortsat fordobles, hvis overtrædelsen havde medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre forhold gav anledning til, at der anvendtes et højere bødeniveau, f.eks. hvis unge under 18 år var kommet til skade eller havde været i fare herfor.

Det foreslås, at § 29, stk. 1, 1. pkt., nyaffattes med tilnærmelsesvis samme ordlyd, så der rent lovteknisk alene gives mulighed for at ændre i bemærkningerne. Nyaffattelsen sker således for, at bødeniveauet i bemærkningerne kan justeres, så der fremover ved udmåling af bøder skal anvendes det højere bødeniveau.

For overtrædelse af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt., om forvoldelse af søulykke, skal som udgangspunkt anvendes et bødeniveau svarende til det, som anvendes ved de såkaldte almindelige overtrædelser. Ved overtrædelse af denne bestemmelse, som begås som led i erhvervsmæssig virksomhed, bør der tages udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en forhøjelse af det almindelige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betyder, at udgangspunktet vil være bøder på 44.600 kr. til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne forhøjes, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre forhold giver anledning til, at der anvendes et højere bødeniveau, f.eks. hvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare herfor. Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at i tilfælde af skærpende omstændigheder forhøjes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed. En skærpende omstændighed forekommer f.eks. når forholdet har indebåret potentiel fare eller personskade.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at bøden for særligt skærpende omstændigheder forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skærpende omstændighed.

En særligt skærpende omstændighed er, når der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor eller når der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Området for særligt skærpende omstændigheder omfatter ligeledes de tilfælde, hvor der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor. Skærpelsen vil kunne finde anvendelse, såfremt der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for to eller flere personer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Der henvises i øvrigt til skemaet i de almindelige bemærkninger. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 4

Strafferammen for den skibsfører eller styrmand, der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med godt sømandskab, er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, jf. lov om sikkerhed til søs § 29, stk. 2, 1. pkt.

Bødeniveauet ved overtrædelse af lovens bestemmelser i § 29, stk. 2, 1. pkt., vedrørende grov eller gentagen navigation i strid med godt sømandskab er anvist til 20.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog 40.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 5.000 kr. til skibsofficeren. Disse bøder fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død.

Der blev i 2014 gennemført endnu en forhøjelse af bødeniveauet efter loven, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold (skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker). Det er nærmere beskrevet i lovens forarbejder jf. lovforslaget L 176 fremsat den 2. april 2014 (FT 2013-14).

Denne lovændring medførte, at strafudmålingen for overtrædelser af § 29, stk. 2, 1. pkt., vedrørende grov eller gentagen navigation i strid med godt sømandskab, som blev begået som led i erhvervsmæssig virksomhed, derefter skulle ske med udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en fordobling af det almindelige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betød, at udgangspunktet blev bøder på 40.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne skulle herefter fortsat fordobles, hvis overtrædelsen havde medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre forhold gav anledning til, at der anvendtes et højere bødeniveau, f.eks. hvis unge under 18 år var kommet til skade eller havde været i fare herfor.

Det foreslås, at § 29, stk. 2, 1. pkt., nyaffattes med tilnærmelsesvis samme ordlyd, så der rent lovteknisk alene gives mulighed for at ændre i bemærkningerne. Nyaffattelsen sker således for, at bødeniveauet i bemærkningerne kan justeres, så der fremover ved udmåling af bøder skal anvendes det højere bødeniveau.

For overtrædelse af bestemmelsen i § 29, stk. 2, 1. pkt., om sejlads i strid med godt sømandskab, skal som udgangspunkt anvendes et bødeniveau svarende til det, som anvendes ved de såkaldte almindelige overtrædelser. Ved overtrædelser af disse bestemmelser, som begås som led i erhvervsmæssig virksomhed, bør der tages udgangspunkt i det bødeniveau, som anvendes ved grove overtrædelser, hvilket som udgangspunkt vil medføre en forhøjelse af det almindelige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betyder, at udgangspunktet vil være bøder på 44.600 kr. til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne forhøjes, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død, eller hvis andre forhold giver anledning til, at der anvendes et højere bødeniveau, f.eks. hvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare herfor. Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at i tilfælde af skærpende omstændigheder forhøjes med 5.000 kr. til 10.000 kr. pr. skærpende omstændighed. En skærpende omstændighed forekommer f.eks. når forholdet har indebåret potentiel fare eller personskade.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at bøden for særligt skærpende omstændigheder forhøjes med 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. særligt skærpende omstændighed.

En særligt skærpende omstændighed er, når der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor eller når der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Området for særligt skærpende omstændigheder omfatter ligeledes de tilfælde, hvor der for flere personer er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor. Skærpelsen vil kunne finde anvendelse, såfremt der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for to eller flere personer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen bringes på niveau med overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Der henvises i øvrigt til skemaet i de almindelige bemærkninger. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 5

Lov om sikkerhed til søs indeholder ikke nogen regler om differentiering efter virksomhedsstørrelse.

Bestemmelsen i § 32, stk. 6, er ny og indebærer, at der ved straffens udmåling lægges vægt på virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte. Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 32, hvorefter der ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelse af §§ 28 eller 29, stk. 1 og 2, lægges vægt på virksomhedens størrelse ved straffens udmåling.

Med den forslåede ændring vil der blive indført en ordning lig med Arbejdstilsynets, således at bødeniveauet vil blive differentieret efter virksomhedsstørrelse.

Ved differentiering af bøden efter virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte, vil der ske en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore, store og helt store virksomheder. Der vil skulle lægges vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en overtrædelse konstateres på f.eks. et skib, hvor kun enkelte af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige selskabs ansatte arbejder, så vil det være antallet af ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på, når bøden skal fastsættes.

Med ”virksomheden” forstås en juridisk enhed som defineret i § 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der differentieres kun ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige selskabs eller arbejdsgiverens overtrædelser af søsikkerhedslovgivningen. Differentieringen af bøden omfatter således ikke bøder til skibsfører, vagthavende navigatører m.v.

Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, vil blive differentieret på følgende måde:

• På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse af den samlede bøde.

• På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50 pct.

• På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75 pct.

• På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde med 100 pct.

Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de såkaldt formelle overtrædelser. Det drejer sig eksempelvis om manglende overholdelse af formkrav eller tilsidesættelse af regler om, at man til enhver tid skal kunne dokumentere at være i besiddelse af noget, fx en forsikring. En overtrædelse kan derudover siges at være af formel karakter, hvis afhjælpningen af det ulovlige forhold blot kræver en myndighedstilladelse, der ville kunne være givet på det forelæggende grundlag. Her tænkes navnlig på fornyelse af beviser og certifikater, i de situationer hvor fornyelsen ikke er betinget af et fysisk tilsyn, en praktisk prøve eller lignende.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 5 i lov nr. 902 af 16. december 1998 om ændring af sømandsloven, lov om skibes besætning og lov om beskyttelse af havmiljøet, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 3, som vedrører ændringer til lov om beskyttelse af havmiljøet, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller grønlandske forhold.

Lovens § 1, som vedrører ændringer til sømandsloven, kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at § 5 nyaffattes således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at § 1 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 3 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 1 i lov nr. 902 af 16. december 1998 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte loven i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 4 i lov nr. 511 af 17. juni 2008 om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2, som vedrører ændringer til lov om sikkerhed til søs, ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lovens § 1, som vedrører ændringer til sømandsloven, kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at § 4 nyaffattes således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3 vil medføre, at § 1 i lov nr. 511 af 17. juni 2008 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte ændringer til reglerne om lægeundersøgelse i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab, at lovens §§ 1, 3, 4 og 5 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens § 1 vedrører lov om sikkerhed til søs, § 3 vedrører lov om skibes besætning, § 4 vedrører lov om skibsmåling og § 5 vedrører søloven. Lovens § 2, som vedrører ændringer til sømandsloven herunder ændring af lovens navn til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at ændre henvisningen i § 9, stk. 3 . Det foreslåede vil medføre, at § 2 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte konventionen om søfarendes arbejdsforhold i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov nr. 251 af 30. marts 2011 om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens § 1 vedrører søloven og § 2 vedrører lov om sikkerhed til søs.

Lovens § 3 og § 4, nr. 3, som vedrører ændringer til sømandsloven, kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at § 6, stk. 3 , nyaffattes. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 3 og § 4, nr. 3, i lov nr. 251 af 30. marts 2011 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren m.v. i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov nr. 724 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold, at lovens §§ 1-3 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens § 1 vedrører lov om sikkerhed til søs, § 2 vedrører lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs og § 3 vedrører søloven. Lovens § 4, som vedrører ændringer til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at § 6, stk. 2 , ændres. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte loven i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 17 i lov nr. 501 af 16. maj 2023 om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 20, som vedrører ændringer til lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., kan ikke sættes i kraft for Grønland ved en kongelig anordning.

Det foreslås, at § 17 nyaffattes således, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 20 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7 vil medføre, at § 20 i lov nr. 501 af 16. maj 2023 ved en kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Formålet med ændringen er at kunne sætte ændringer til reglerne om tjenesteaftalens indgåelse, vilkår og opsigelse i kraft for Grønland og på den måde sikre, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. kan sættes i kraft for Grønland i sin helhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024 med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5 træder i kraft den 1. januar 2025.

Det vil indebære at strafudmåling på baggrund af virksomhedens størrelse først træder i kraft 1 år senere af hensyn til virksomhedernes berettigede forventninger og mulighed for at indrette sig.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at dele af lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at de foreslåede ændringer i § 1, nr. 1 først vil være relevant, når Søfartsstyrelsen har adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets digitale anmeldelsessystem, ”EASY”, hvilket forudsætter tekniske tilpasninger. Det vides endnu ikke hvornår de tekniske tilpasninger vil være gennemført, hvorfor det foreslås, at der er mulighed for en fleksibel ikrafttræden.

Kilde

Den foreslåede § 9 angiver lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Lov om sikkerhed til søs kan i henhold til § 36 i lov nr. 900 af 16. december 1998 sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Loven er første gang sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs og senere ændringer til loven er sat i kraft for Grønland i 2003, 2008, 2013 og 2015.

Det foreslås derfor i stk. 2, at § 1, som vedrører ændringer til lov om sikkerhed til søs, ved en kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.