LOV nr 380 af 27/04/2016
Social- og Boligministeriet
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 5
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 9 i lov nr. 722 af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 33, 2. pkt., ændres »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold« til: »Beskæftigelsesministeren«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 5
Til nr. 1
Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er ansvarlig for den samlede bekendtgørelse.
Lov om boliger for ældre og personer med handicap. hører under udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Med den foreslåede ændring af ældreboliglovens § 33, 2. pkt., overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren til beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.