Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 380 af 27/04/2016

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 4

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 299 af 22. marts 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., og i § 75, 2. pkt., ændres »Social- og indenrigsministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Betalings- og handlekommune ved ophold i veterantilbud m.v.) § 4

Til nr. 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkningers punkt 2.3., foreslås det, at ansvaret for regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen overføres fra social- og indenrigsministeren til beskæftigelsesministeren. Regler i bekendtgørelsen skal efter ændringen som hidtil fastsættes efter forhandling med ressortministeren for så vidt angår de ydelser, der ikke hører under den minister, der er ansvarlig for den samlede bekendtgørelse.

Lov om almene boliger m.v. hører under udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Med den foreslåede ændring af almenboliglovens § 64, stk. 1 og § 75, stk. 2, overføres kompetencen til at fastsætte nærmere regler om refusion m.v. fra social- og indenrigsministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren til beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.