Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 493 af 21/05/2013

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) § 26

 Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

 Stk. 2. I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om at optage en klage til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor beslutning om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. §§ 59 a og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

 Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Givet på Amalienborg, den 21. maj 2013

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Karen Hækkerup

Detaljer

Relateret indhold