Kilde

Til nr. 1

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af den nævnte undtagelse i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 4. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

Ved angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven er der bl.a. gennemført en midlertidig udskydelse af nogle bestemte betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 1 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021, og for april 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 27. september 2021.

I angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 2 er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 17. maj 2021, og for maj 2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. oktober 2021.

A-skattelåneloven indeholder regler om låneordninger for indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Loven indeholder i § 7 en såkaldt solnedgangsklausul, hvorefter loven ophæves den 1. marts 2022.

Efter A-skattelånelovens § 1, 1. pkt., kan virksomheder – med undtagelse af virksomhederne nævnt i § 2, stk. 1 – efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne august og december 2020, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5.

Efter A-skattelånelovens § 1, 2. pkt., kan virksomheder – med undtagelse af virksomhederne nævnt i § 2, stk. 1 – efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden februar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Efter A-skattelånelovens § 1, 3. pkt., kan virksomheder – med undtagelse af virksomhederne nævnt i § 2, stk. 1 – efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Det foreslås, at der i A-skattelånelovens § 1 efter 3. pkt. indsættes to nye punktummer.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 4. pkt., hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden marts 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden april 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog A-skattelånelovens § 2.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 5. pkt., hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden oktober 2020, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5 eller 6, jf. dog A-skattelånelovens § 2.

Efter de foreslåede bestemmelser vil virksomhederne som et rentefrit lån kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal betales i april 2021 og maj 2021. Det indebærer, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 4. pkt., for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioden marts 2021, der har betalingsfrist den 12. april 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, vil være baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioden april 2021, der har betalingsfrist den 29. april 2021. Det indebærer endvidere, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 5. pkt., vil være baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioden oktober 2020, hvor betalingsfristen – som følge af angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens §§ 1 og 2 – for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den 31. maj 2021 og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, er den 17. maj 2021.

En ændret klassificering af en virksomhed, i forhold til om virksomheden omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5 eller 6, sker med virkning fra hvert årsskifte. Det vil være virksomhedens klassificering i den pågældende afregningsperiode, der er afgørende for, hvilke afregningsperioder virksomheden kan få udbetalt et lån på baggrund af. Virksomheder, der i 2021 er klassificeret som værende omfattet af stk. 5, vil derfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., kunne få udbetalt et lån baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioderne oktober 2020 og marts 2021. Tilsvarende vil virksomheder, der i 2021 er klassificeret som værende omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, i medfør af de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., kunne få udbetalt et lån baseret på rettidige indberetninger vedrørende afregningsperioderne oktober 2020 og april 2021.

En virksomhed, der alene måtte være registreret for indeholdelsespligt vedrørende enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, vil med de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., kunne få et lån baseret på det tilsvar af enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som virksomheden rettidigt har indberettet for oktober 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for oktober 2020 og april 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af § 2, stk. 6.

Låneordningerne, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., vil udgøre to nye låneordninger, som virksomhederne skal søge om separat inden for de perioder, der foreslås fastsat med lovforslagets § 1, nr. 7.

Lån, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., foreslås at skulle være underlagt samme regler som lån i henhold til 1.-3. pkt., jf. dog lovforslagets § 1, nr. 3-7, om indgivelse af ansøgning, tilbagebetalingsfrist og udbetalingsfrist.

Det betyder bl.a., at reglen i A-skattelånelovens § 4, stk. 6, 1. pkt., om negative korrektioner – ligesom for lån efter § 1, 1.-3. pkt. – også vil skulle finde anvendelse i forhold til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Reglen i § 4, stk. 6, 1. pkt., har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag – og forslaget om at indføre endnu en momslåneordning, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 – vil skulle håndtere endnu flere låneordninger samtidig. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til A-skattelånelovens § 1, efterfølgende for samme periode foretager en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., og at lånet er ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt indberettede tilsvar efter negative reguleringer. Sådanne udbetalinger ville efter opkrævningslovens almindelige regler skulle ske senest 3 uger efter modtagelsen af indberetningen for den pågældende periode, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt. Af den grund blev der i forbindelse med indsættelsen af A-skattelånelovens § 1, 2. og 3. pkt., også indsat en bestemmelse i § 4, stk. 6, 1. pkt., der indeholder særlige regler for sådanne udbetalinger, hvilke regler ligeledes vil skulle finde anvendelse ved lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. For lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt., vil 3-ugersfristen således i stedet skulle løbe fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 (dvs. henholdsvis den 1. februar 2023 og den 1. maj 2023, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 2). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Det betyder endvidere, at straffebestemmelserne i A-skattelånelovens § 5 – ligesom for lån efter § 1, 1.-3. pkt. – også vil skulle finde anvendelse i forhold til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Det indebærer bl.a., at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter § 1 eller efterfølgende kontrol heraf, vil kunne straffes med bøde. Endvidere indebærer det, at såfremt en af de nævnte overtrædelser begås med forsæt til uberettiget at opnå større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til efter loven, vil der kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel. Ligeledes er det – ligesom for overtrædelser af A-skattelånelovens § 5 i forhold til lån efter § 1, 1.-3. pkt. – forudsat, at bødeniveauet og beløbsgrænsen for frihedsstraf vil skulle svare til det bødeniveau og den beløbsgrænse for frihedsstraf, der gælder i relation til overtrædelser af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven.

Det betyder herudover, at bemyndigelserne i A-skattelånelovens § 2, stk. 3, § 4, stk. 7, og § 5, stk. 3, udvides til også at give skatteministeren mulighed for i medfør af bemyndigelserne at kunne fastsætte tilsvarende regler for de nye låneordninger, der indføres med de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt. Det indebærer bl.a., at der i henhold til lovens § 5, stk. 3, i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne, og at det kan fastsættes, at straffen for overtrædelse af disse forskrifter kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

Lån efter A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt., udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, og kan ikke overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer, jf. 4. pkt.

Der kan ikke udbetales lån efter A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt., til virksomheder, der er nævnt i § 2, stk. 1. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation eller tvangsopløsning. Herudover drejer det sig om virksomheder, der har stillet eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til A-skattelånelovens § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, er ligeledes udelukket fra låneordningen, medmindre anmodningen om lån ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Endelig er virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte, eller som er offentlige institutioner, ikke omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås statslige, regionale og kommunale institutioner.

Der findes i forskellig lovgivning værktøjer til at håndtere en insolvent skyldner. En skyldner kan tages under konkursbehandling i henhold til konkurslovens § 17, stk. 1, ligesom en skyldner kan tages under rekonstruktionsbehandling, jf. § 11, stk. 1.

Derudover kan et selskab beslutte frivilligt at blive opløst ved likvidation, jf. selskabslovens § 217. Samtidig kan Erhvervsstyrelsens oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i skifteretten, jf. § 225.

Skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når en række objektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk. 1 (om igangværende virksomheder) og 2 (om nyregistrering), er opfyldt, og det tillige efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3.

Hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen straffes skatte-, told- eller afgiftssvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Det drejer sig navnlig om afgivelse af oplysninger, herunder også fortielse af oplysninger, til Skatteforvaltningen. Både fysiske og juridiske personer er omfattet af bestemmelserne.

Skattesvig af særlig grov karakter straffes med fængsel i op til 8 år, jf. straffelovens § 289. Det afgørende for, om straffelovens § 289 eller en straffebestemmelse i skatte-, told- eller afgiftslovgivningen finder anvendelse, er, om overtrædelsen kan betegnes som særligt grov.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det i A-skattelånelovens § 1 efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal indføre to nye låneordninger.

Det foreslås, at A-skattelånelovens § 1, 4. pkt., der bliver 6. pkt., og § 2, stk. 1, ændres, så bestemmelserne, der henviser til »1.-3. pkt.«, i stedet henviser til »1.-5. pkt.«

Det betyder, at lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt. – ligesom lånene efter de eksisterende låneordninger efter 1.-3. pkt. – ikke vil kunne overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer. En negativ regulering kan f.eks. skyldes, at virksomheden har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en lønudbetaling, der er sket ved en fejl, eller at indberetningen ved en fejl er sket med et for stort beløb.

Det betyder endvidere, at lånene, der vil kunne udbetales i henhold til de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt. – ligesom lånene efter de eksisterende låneordninger i henhold til 1.-3. pkt. – vil skulle udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen.

Virksomheden kan have opnået en delregistrering i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter de enkelte virksomheder har fået deres eget SE-nummer og således hver især udgør en »afregnende enhed«. Det foreslås, at det ved en sådan delregistrering vil være det beløb, der for det anvendte SE-nummer rettidigt er blevet indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der vil kunne udbetales som et rentefrit lån. Det foreslås således, at lånet ved delregistrering skal udbetales via det SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen. Dette er begrundet i, at det ellers vil være vanskeligt for Skatteforvaltningen at håndtere den foreslåede låneordning.

I tilfælde af fællesregistrering, dvs. hvor der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige typisk består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, og hvor der i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 2, af Skatteforvaltningen er meddelt tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under ét, vil det ifølge forslaget tilsvarende alene være det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, som vil kunne anvendes ved udbetalingen af lånet på et beløb svarende til det beløb, der rettidigt er blevet indberettet af de virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen. Ved fællesregistrering skal hver enkelt virksomhed indberette indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men afregningen af den samlede A-skat og det samlede arbejdsmarkedsbidrag for alle virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen, skal forestås af »fællesafregneren«. Det vil derfor alene være »fællesafregneren«, der vil kunne opnå et lån.

Det betyder endelig, at der med henblik på at begrænse statens tab – ligesom efter de eksisterende låneordninger i henhold til A-skattelånelovens § 1, 1.-3. pkt. – ikke vil skulle udbetales lån efter de foreslåede bestemmelser i 4. og 5. pkt. til virksomheder, der er nævnt i § 2, stk. 1. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. En foreløbig fastsættelse kan f.eks. foretages, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, foreslås også udelukket fra låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til A-skattelånelovens § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, foreslås også udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Der er i § 6 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 fastsat nærmere regler om indholdet af revisorerklæringen, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden. Endelig foreslås det, at indeholdelsespligtige, der er offentlige institutioner, ikke skal være omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås statslige, regionale og kommunale institutioner.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 3

A-skattelånelovens § 3, stk. 1, indeholder regler for, hvornår udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebetales. Det følger af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen, og at udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det i A-skattelånelovens § 1 efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal indføre to nye låneordninger.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, efter 3. pkt. indsættes to nye punktummer.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 4. pkt., hvorefter udbetalte lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 4. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. februar 2023 via indbetaling til skattekontoen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 5. pkt., hvorefter udbetalte lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 5. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. maj 2023 via indbetaling til skattekontoen.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om bl.a. forrentning og oversendelse til inddrivelse vil således finde anvendelse for ikkerettidigt tilbagebetalte beløb. Ved manglende betaling af beløb vil beløbet blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renterne påløber dagligt og tilskrives månedligt, hvorfor der som følge af det saldoprincip, der gælder for skattekontoen, også beregnes renters rente.

Henset til at lånet udgør en civilretlig fordring, som efter lovforslaget vil tilkomme Skatteforvaltningen som fordringshaver, vil samtlige inddrivelsesmidler efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kunne anvendes, såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt og overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Herunder kan restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. bilag 1, afsnit II, nr. 1, litra a, afsnit iv.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 4

A-skattelånelovens § 3, stk. 1, indeholder regler for, hvornår udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebetales. Det følger af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen, og at udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen. Hvis et lån er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling efter § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, jf. 4. pkt. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at 4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, jf. 5. pkt. Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages, jf. 6. pkt.

Reglerne om iværksætterselskaber i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., skal ses i sammenhæng med lov nr. 445 af 13. april 2019, hvorved iværksætterselskaber blev afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringsfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker, at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

A-skattelånelovens § 4, stk. 2, indeholder regler for udbetaling af beløb omfattet af § 1. Det fremgår af § 4, stk. 2, 1. pkt., at hvis en anmodning om lån er modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1, 1. pkt., til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. stk. 2, 1. pkt. Det fremgår af § 4, stk. 2, 2. pkt., at hvis en anmodning om lån er modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1, 2. og 3. pkt., til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Det fremgår endelig af § 4, stk. 2, 3. pkt., at der ikke ydes rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 1. pkt., eller 12 bankdage, jf. 2. pkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det i A-skattelånelovens § 1 efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal indføre to nye låneordninger. Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal fastsætte tilbagebetalingstidspunktet for låneordningerne efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 4. pkt., der bliver 6. pkt., og § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres, så bestemmelserne, der henviser til lån efter § 1, 2. og 3. pkt., også henviser til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt.

Det betyder, at ovennævnte regler om iværksætterselskaber i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., der bliver 6.-8. pkt., også vil finde anvendelse i forhold til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt.

Det betyder endvidere, at udbetaling af beløb omfattet af de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt. – ligesom udbetaling af beløb omfattet af 2. og 3. pkt. – skal ske til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Dette er en længere udbetalingsfrist end efter den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., hvorefter udbetaling af beløb omfattet af § 1, 1. pkt., så vidt muligt skal ske senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Forskellen skyldes, at Skatteforvaltningen siden indførelsen af de to yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag efter § 1, 2. og 3. pkt., har skullet håndtere flere låneordninger sideløbende, hvilket gør, at der kan gå op til 12 bankdage, inden lånet udbetales. Med indførelsen af endnu flere låneordninger, jf. de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. – og den samtidige indførelse af en ny momslåneordning, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 – vil behovet for en udbetalingsfrist på 12 bankdage ligeledes gøre sig gældende. Ligesom for lån efter § 1, 1.-3. pkt., vil der heller ikke ved lån efter de foreslåede bestemmelser i 4. og 5. pkt. skulle ydes rentegodtgørelse ved udbetaling senere end 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 5

A-skattelånelovens § 3, stk. 1, indeholder regler for, hvornår udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebetales. Det følger af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen, og at udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen. Hvis et lån er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling efter § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, jf. 4. pkt. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at 4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, jf. 5. pkt. Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages, jf. 6. pkt.

Reglerne om iværksætterselskaber i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., skal ses i sammenhæng med lov nr. 445 af 13. april 2019, hvorved iværksætterselskaber blev afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringsfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker, at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 5. pkt., der bliver 7. pkt., ændres, så bestemmelsen henviser til »6. pkt.« i stedet for »4. pkt.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal fastsætte tilbagebetalingstidspunktet for låneordningerne efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Som konsekvens heraf er det nødvendigt med en ændring i § 3, stk. 1, 5. pkt., der bliver 7. pkt., så bestemmelsen henviser til »6. pkt.« i stedet for »4. pkt.«

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 6

A-skattelånelovens § 3, stk. 1, indeholder regler for, hvornår udbetalte lån efter § 1 skal tilbagebetales. Det følger af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., at udbetalte lån efter § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, at udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen, og at udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni 2022 via indbetaling til skattekontoen. Hvis et lån er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling efter § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, jf. 4. pkt. Skatteforvaltningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at 4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, jf. 5. pkt. Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages, jf. 6. pkt.

Reglerne om iværksætterselskaber i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, 4.-6. pkt., skal ses i sammenhæng med lov nr. 445 af 13. april 2019, hvorved iværksætterselskaber blev afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringsfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker, at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., ændres, så bestemmelsen henviser til »7. pkt.« i stedet for »5. pkt.«

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal fastsætte tilbagebetalingstidspunktet for låneordningerne efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Som konsekvens heraf er det nødvendigt med en ændring i § 3, stk. 1, 6. pkt., der bliver 8. pkt., så bestemmelsen henviser til »7. pkt.« i stedet for »5. pkt.«

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 7

A-skattelånelovens § 4, stk. 1, indeholder regler for, hvornår anmodninger om lån i henhold til § 1 kan indgives til Skatteforvaltningen. Det fremgår heraf, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 1. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021. Det fremgår endvidere, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021. Det fremgår herudover, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021. Skatteforvaltningen kan dog behandle anmodninger om lån, der modtages efter anmodningsfristen efter § 4, stk. 1, hvis overskridelsen af anmodningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, indsættes to nye punktummer.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 4. pkt., hvorefter en anmodning om lån i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1, 4. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 10. maj 2021 til og med den 7. juni 2021.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse, der bliver 5. pkt., hvorefter en anmodning om lån i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1, 5. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. juni 2021 til og med den 22. juni 2021.

Det betyder, at der foreslås en begrænset periode, hvor virksomhederne vil kunne anmode om lån efter de foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 4. og 5. pkt., da forslaget har til formål at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af de restriktioner, der er indført for at inddæmme forekomsten af covid-19. Virksomhederne vil skulle anmode om lån efter de to låneordninger separat.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 8

A-skattelånelovens § 4, stk. 6, indeholder regler om såkaldte negative korrektioner. Det fremgår af stk. 6, 1. pkt., at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til A-skattelånelovens § 1, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatteforvaltningen, jf. A-skattelånelovens § 3. Det fremgår af § 4, stk. 6, 2. pkt., at for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der som følge af en indberetning som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 3, stk. 1, 2.-6. pkt., anvendelse. Det fremgår af § 4, stk. 6, 3. pkt., at udbetalinger som nævnt i 1. pkt. ikke af virksomheden kan påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer af samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 6, 2. pkt., foretages en ændring, så »stk. 1, 2.-6. pkt.« ændres til »stk. 1«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås i A-skattelånelovens § 1 efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal indføre to nye låneordninger, og at det med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås i A-skattelånelovens § 3, stk. 1, efter 3. pkt. at indsætte to nye punktummer (4. og 5. pkt.), der skal fastsætte tilbagebetalingstidspunktet for låneordningerne efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Som konsekvens heraf er det nødvendigt med en ændring af henvisningen i § 4, stk. 6, 2. pkt., til § 3, stk. 1, 2.-6. pkt., der bliver 2.-8. pkt. Reglen i § 4, stk. 6, 2. pkt., vil hermed også omfatte tilbagebetalingstidspunktet for lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt. Dette indebærer, at det som udgangspunkt vil være tilbagebetalingsfristerne i de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1, 4. og 5. pkt. – dvs. den 1. februar 2023 (for lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 4. pkt.) og den 1. maj 2023 (for lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 5. pkt.) – der er gældende for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 4. og 5. pkt., der som følge af en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., dvs. en negativ korrektion, er bevilget og udbetalt med urette.

Herudover vil den foreslåede ændring af henvisningen i A-skattelånelovens § 4, stk. 6, 2. pkt., indebære den justering, at der også henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., der omhandler tilbagebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt. Den foreslåede justering skal tage højde for, at reglen i § 4, stk. 6, 1. pkt., også finder anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt. For så vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter § 1, 1. pkt., der som følge af en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette, vil det således være § 3, stk. 1, 1. pkt., der er den relevante bestemmelse at henvise til, med henblik på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalingskrav fastsættes til den 1. november 2021. Da det er en fejl, at § 4, stk. 6, 2. pkt., på nuværende tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, foreslås justeringen også at skulle have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 4, stk. 6, 1. pkt., og vedrører indberetninger foretaget før lovens ikrafttræden, så virksomhederne stilles som oprindeligt tiltænkt, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 1. pkt. Dette vil i praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., og vil være begunstigende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstidspunktet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes renter af Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., før tilbagebetalingsfristen efter § 3, stk. 1, 1. pkt., dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 9

A-skattelåneloven ophæves den 1. marts 2022, jf. § 7. Baggrunden for ophævelsesdatoen er, at alle dele af lovforslaget vedrører bestemte indberetningsfrister. Denne »solnedgangsklausul« indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens gyldighedsperiode. Retsvirkningen af ophævelsen vil være, at loven ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. marts 2022.

Det foreslås, at § 7 ændres, så loven i stedet ophæves den 1. juni 2023.

Det betyder, at A-skattelåneloven automatisk vil blive ophævet den 1. juni 2023 i stedet for den 1. marts 2022. Den foreslåede udskydelse af ophævelsesdatoen til den 1. juni 2023 skal ses i sammenhæng med, at tilbagebetalingsfristen for lån i henhold til den foreslåede bestemmelser i A-skattelånelovens § 1, 5. pkt., foreslås at skulle fastsættes til den 1. maj 2023, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Retsvirkningen af ophævelsen efter A-skattelånelovens § 7 vil være, at lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. juni 2023.

Straffebestemmelserne i A-skattelånelovens § 5 forudsættes dog at gælde for sager om overtrædelse, der efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse er begået i forhold til den foreslåede lovs bestemmelser, uanset om sagen pådømmes fra og med den 1. juni 2023. Baggrunden for, at loven ophæves den 1. juni 2023, er som nævnt ovenfor, at loven vedrører bestemte indberetningsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen virkning fra og med den 1. juni 2023. Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold. For så vidt angår overtrædelser, der begås inden, men pådømmes efter den 1. juni 2023, bemærkes det, at udgangspunktet efter den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov. Pådømmelsestidspunktets lov skal dog ikke lægges til grund, hvis ophøret af gerningstidens lov beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Kilde

Til nr. 1

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 1, 1. pkt., kan virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode, efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for fjerde kvartal 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020. I henhold til 2. pkt. kan virksomheder endvidere efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelsesfrist den 1. marts 2021.

Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt, anvender kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 3. Virksomheder, der anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, fordi virksomhedens samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt efter § 57, stk. 4, kan anmode Skatteforvaltningen om at anvende kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 57, stk. 7. Nyregistrerede virksomheder registreres ligeledes med kvartalet som afgiftsperiode, jf. momslovens § 47, stk. 5.

Angivelsesfristen for virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode er den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Momsen forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal senest indbetales ved angivelsesfristens udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 1 indsættes et 3. pkt., hvorefter virksomheder endvidere efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstilsvar for første kvartal 2021, der havde angivelsesfrist den 1. juni 2021.

Det er således en forudsætning for bevilling af lånet, at virksomheden rettidigt har indgivet en momsangivelse for første kvartal 2021.

Såfremt virksomheden rettidigt har angivet, men ikke indbetalt momsen for de omfattede afgiftsperioder, vil virksomheden ikke få udbetalt et beløb. Det skyldes, at den angivne moms helt eller delvist vil fremgå af skattekontoen som en debetsaldo, som efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 7 vil blive modregnet, inden lånet udbetales. Herved vil debetsaldoen blive reduceret med lånebeløbet, hvilket svarer til, at virksomheden de facto får en rentefri henstand på det angivne beløb.

Det beløb, der foreslås at skulle kunne udbetales, vil svare til angivelsen for første kvartal 2021, som virksomheden har indgivet rettidigt med frist den 1. juni 2021. Eventuelle positive efterangivelser eller korrektioner efter den 1. juni 2021 skal ikke tages i betragtning ved opgørelsen af det udbetalte beløb. Det vil heller ikke være muligt at anmode om at få udbetalt et beløb, der er mindre end det angivne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 2

I moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 5 er der oplistet en række udelukkelsesgrunde til låneordningen. I henhold til samme lovs § 5, stk. 1, nr. 8, er virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020, og som i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020, og som i perioden fra og med den 27. oktober 2020 til og med den 18. december 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, eller som ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen udelukket fra låneordningen.

Baggrunden for denne udelukkelsesgrund er, at der kan være risiko for, at der sker ejerskifter af virksomheder til stråmænd med henblik på at opnå lån i låneordningen uden at have til hensigt at tilbagebetale lånet. Virksomheder, der har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen i perioden, kan dog blive omfattet af låneordningen, hvis der kan fremlægges en revisorerklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

I bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19 fremgår de nærmere regler om indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden.

Det foreslås, at der i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 5, stk. 1, nr. 8, efter »§ 2, 2. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen« indsættes », eller som ansøger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., og som i perioden fra og med den 24. marts 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lån i henhold til § 1, 3. pkt., har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen«.

Det betyder, at virksomheder, der ansøger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., og som i perioden fra og med den 24. marts 2021 (hvor regeringen offentliggjorde muligheden for en udvidelse af låneordningen) til og med tidspunktet for anmodningen om det nye momslån har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, udelukkes fra låneordningen, medmindre anmodningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Den foreslåede ændring betyder, at udelukkelsesgrunden ved ejerskifter på 50 pct. eller mere videreføres ved den nye momslåneordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 3

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 1, skal udbetalte lån efter §§ 1-4 tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen. I henhold til § 6, stk. 2, skal udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., tilbagebetales senest den 1. februar 2022. Hvis lånet er bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling dog den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab.

Såfremt lånet ikke tilbagebetales rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte beløb fremgå af debetsaldoen på skattekontoen. Opkrævningslovens gældende regler om blandt andet forrentning og oversendelse til inddrivelse finder anvendelse for ikke rettidigt tilbagebetalte beløb. Manglende indbetalte beløb forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringsfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker, at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

Det foreslås, at der i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 2, efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum, hvor det bestemmes, at udbetalte lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2022 via indbetaling til skattekontoen.

Det betyder, at tilbagebetalingsfristen for lånene omfattet af § 1, 3. pkt., (det nye momslån) vil blive den 1. november 2022, idet fristen dog vil være den 1. november 2021, hvis der er tale om et iværksætterselskab, som ikke efter lånets udbetaling er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab, i hvilket tilfælde den foreslåede ordinære tilbagebetalingsfrist – 1. november 2022 – fastholdes. Skatteforvaltningen vil dog efter anmodning fra et selskab kunne bestemme, at den fremrykkede tilbagebetalingsfrist ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021, fordi en manuel sagsbehandling af omregistreringen har været nødvendig.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 4

I moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 2, henvises der til 2. pkt. og 3. pkt. i samme bestemmelse.

I det der ved dette lovforslags § 2, nr. 3 foreslås at indsætte et nyt punktum i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6, stk. 2, skal to henvisninger til henholdsvis 2. pkt. og 3. pkt., i samme bestemmelse konsekvensrettes til 3. pkt. og 4. pkt.

Ændringen er af lovteknisk karakter, og ændrer således ikke på indholdet af bestemmelsen.

Til nr. 5

Moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6 a indeholder regler om såkaldte negative korrektioner. Det fremgår af § 6 a, 1. pkt., at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§ 1-4, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til Skatteforvaltningen, jf. moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6. Det fremgår af § 6 a, 2. pkt., at for tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der som følge af en angivelse som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med urette, finder § 6, stk. 2, anvendelse. Det fremgår af § 6 a, 3. pkt., at udbetalinger som nævnt i 1. pkt. ikke af virksomheden kan påberåbes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer af samme retsforhold, dvs. reglerne om konneks modregning.

Det foreslås, at der i § 6 a, 2. pkt., foretages en ændring, så »§ 6, stk. 2« ændres til »§ 6, stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring af henvisningen i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6 a, 2. pkt., vil indebære den justering, at der også henvises til § 6, stk. 1, der omhandler tilbagebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4. Den foreslåede justering skal tage højde for, at reglen i § 6 a, 1. pkt., også finder anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4. For så vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4, der som følge af en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette, vil det således være § 6, stk. 1, der er den relevante bestemmelse at henvise til, med henblik på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalingskrav fastsættes til den 1. november 2021. Da det er en fejl, at § 6 a, 2. pkt., på nuværende tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, foreslås justeringen også at skulle have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 6 a,

1. pkt., og vedrører angivelser foretaget før tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, så virksomhederne stilles som oprindeligt tiltænkt, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt. Dette vil i praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4 og vil være begunstigende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstidspunktet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes renter af Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., før tilbagebetalingsfristen efter § 6, stk. 1, dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 6

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 7, stk. 2, skal anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt., være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021.

Skatteministeren kan efter lovens § 7, stk. 7, fastsætte nærmere regler om undtagelser fra bl.a. anmodningsfristen. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet ved § 3 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19. I henhold til denne bestemmelse kan Skatteforvaltningen behandle anmodninger om lån, der modtages efter anmodningsfristen, hvis overskridelsen af anmodningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning.

Det foreslås, at der i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 7, stk. 2, indsættes et 2. pkt., hvorefter anmodning om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 2. juni 2021 til og med den 16. juni 2021.

Det betyder, at anmodninger om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 2. juni 2021 til og med den 16. juni 2021.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 7

I henhold til moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 10, stk. 2, ophæves loven den 1. marts 2022.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at »1. marts 2022« ændres til »1. december 2022«.

Det betyder, at loven automatisk vil blive ophævet den 1. december 2022 frem for den 1. marts 2022. Den foreslåede ændring af ophævelsesdatoen skyldes, at tilbagebetalingstidspunktet for de foreslåede lån foreslås at være den 1. november 2022.

Retsvirkningen af ophævelsen efter moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 10, stk. 2, vil være, at lovens bestemmelser ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. december 2022.

Straffebestemmelserne i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 9 forudsættes dog at gælde for sager om overtrædelse, der efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse er begået i forhold til den foreslåede lovs bestemmelser, uanset om sagen pådømmes fra og med den 1. december 2022. Baggrunden for, at loven ophæves den 1. december 2022, er som nævnt ovenfor, at loven vedrører bestemte indberetningsfrister, hvorfor loven ikke vil have nogen virkning fra den 1. december 2022. Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold. For så vidt angår overtrædelser, der begås inden, men pådømmes efter den 1. december 2022, bemærkes det, at udgangspunktet efter den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov. Pådømmelsestidspunktets lov skal dog ikke lægges til grund, hvis ophøret af gerningstidens lov beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Kilde

I angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, 1. pkt., er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020. Herudover er det i angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, 2. pkt., bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. juni 2022.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med angivelses- og betalingsfristudskydelsesloven gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Herudover skal bestemmelsen imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån efter A-skattelåneloven og moms- og lønsumsafgiftslåneloven tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter.

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip (first-in-first-out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

Det foreslås, at angivelses- og betalingsfristudskydelseslovens § 9, 2. pkt., ændres, så »1. juni 2022« ændres til den »1. maj 2023«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede udvidelser af låneordningerne vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, jf. lovforslagets §§ 1 og 2, hvor lån efter den foreslåede bestemmelse i A-skattelånelovens § 1, 5. pkt., foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. maj 2023, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 5. pkt.

Med henblik på at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, ellers vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, foreslås det derfor at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. juni 2022 skal gælde til og med den 1. maj 2023.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 5. maj 2021, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2.

Baggrunden for dette er, at forslaget om momslåneordningen vurderes at indebære statsstøtte, og at ordningen derfor først kan sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lovens § 1, nr. 8, også skal have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af A-skattelånelovens § 4, stk. 6, 1. pkt., og vedrører indberetninger foretaget før lovens ikrafttræden.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at udvide henvisningen i A-skattelånelovens § 4, stk. 6, 2. pkt., så der bl.a. også henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., der omhandler tilbagebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt. Den foreslåede justering skal tage højde for, at reglen i § 4, stk. 6, 1. pkt., også skal finde anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt. For så vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter § 1, 1. pkt., der som følge af en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette, vil det således være § 3, stk. 1, 1. pkt., der er den relevante bestemmelse at henvise til, med henblik på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalingskrav fastsættes til den 1. november 2021. Da det er en fejl, at § 4, stk. 6, 2. pkt., på nuværende tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, foreslås det med lovforslagets § 4, stk. 3, 1. pkt., at denne justering også skal have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af A-skattelånelovens § 4, stk. 6, 1. pkt., og vedrører indberetninger foretaget før lovens ikrafttræden, så virksomhederne stilles som oprindeligt tiltænkt. Dette vil i praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., og vil være begunstigende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstidspunktet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes renter af Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en indberetning som nævnt i § 4, stk. 6, 1. pkt., før tilbagebetalingsfristen efter § 3, stk. 1, 1. pkt., dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at lovens § 2, nr. 5, også skal have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6 a,

1. pkt., og vedrører angivelser foretaget før tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås det at udvide henvisningen i moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 6 a, 2. pkt., så der bl.a. også henvises til § 6, stk. 1, der omhandler tilbagebetalingsfristerne for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4. Den foreslåede justering skal tage højde for, at reglen i § 6 a, 1. pkt., også skal finde anvendelse på lån efter § 1, 1. pkt., § 2,

1. pkt., og §§ 3 og 4. For så vidt angår Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende den del af et lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4, der som følge af en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., er bevilget og udbetalt med urette, vil det således være § 6, stk. 1, der er den relevante bestemmelse at henvise til, med henblik på at forfaldstidspunktet for disse tilbagebetalingskrav fastsættes til den 1. november 2021. Da det er en fejl, at § 6 a, 2. pkt., på nuværende tidspunkt ikke indeholder en sådan henvisning, foreslås justeringen også at skulle have virkning for tilbagebetalingskrav, der omfattes af § 6 a,
2. pkt., og vedrører angivelser foretaget før tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, så virksomhederne stilles som oprindeligt tiltænkt. Dette vil i praksis kun have betydning for lån efter § 1, 1. pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4 og vil være begunstigende for virksomhederne, der herved stilles bedre, da ændringen vil indebære, at forfaldstidspunktet for de pågældende tilbagebetalingskrav udskydes, og at der dermed ikke skal beregnes renter af Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav, der vedrører en angivelse som nævnt i § 6 a, 1. pkt., før tilbagebetalingsfristen efter § 6, stk. 1, dvs. den 1. november 2021, er udløbet.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.