Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 719 af 20/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.) § 5

I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 19. januar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 2, udgår »og resultatafhængige bidrag fra staten«.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. Regionerne modtager i henhold til denne lov følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2:

  1. Et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

  2. Et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.«

3. I § 7, stk. 4, ændres »Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.

4. Overskriften før § 13 affattes således:

5. Overskriften før § 13 ophæves.

6. § 13, stk. 1, og §§ 14 og 14 a ophæves.

7. § 13, stk. 2, og § 15 ophæves.

8. § 15 a affattes således:

»§ 15 a. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.) § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, nr. 2, at regionerne modtager aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at i § 2, nr. 2, udgår »og resultatafhængige bidrag fra staten«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 7, om ophævelse af § 13 stk. 2, og 15 med virkning fra den 1. januar 2026. Det foreslås, at bestemmelsen alene får virkning i 2026, da § 2, stk. 2, med lovforslagets § 5 nr. 2 nyaffattes med virkning fra

  1. januar 2027.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, at regionerne modtager i henhold til regionsloven følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2:

  1. Et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2,

  2. aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og

  3. et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at § 2 nyaffattes således, at § 2 nr. 2 udgår, og § 2 nr. 3 bliver herefter nr. 2. Det vil indebære, at det aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten til finansiering af sundhedsområdet ophæves, jf. forslagets § 5, nr. 6 og 7.

Det foreslås, at nyaffattelsen får virkning fra den 1. januar 2027.

Til nr. 3

Efter gældende regler fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren, at en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til Region Hovedstaden udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune. Endvidere fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren, at Bornholms Kommune fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, som kommunen betaler til Region Hovedstaden.

Det foreslås, at ændre »Region Hovedstaden« til »Region Østdanmark« i § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering.

Ændringen vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte en forholdsmæssig del af statens tilskud på udviklingsområdet til den nye region (Region Østdanmark), hvori Bornholms Kommune ligger, udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune.

Ændringen vil også indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren fortsat vil fastsætte, at Bornholms Kommune fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, som kommunen betaler til den region, hvori kommunen ligger, hvilket nu er Region Østdanmark i stedet for Region Hovedstaden.

Baggrunden for ændringen er en afledt konsekvens af den foreslåede sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til én region (Region Østdanmark).

Til nr. 4

Overskriften før § 13 i lov om regionernes finansiering er i dag »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten «.

Det foreslås at nyaffatte overskriften før § 13 således: »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne«.

Forslaget er en konsekvens af, at fra 2026 modtager regionerne kun finansiering til sundhedsområdet fra bidrag fra den kommunale medfinansiering.

Ændringen af overskriften har alene virkning for 2026, da overskriften før § 13 med lovforslagets § 5, nr. 5, foreslås at blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027.

Til nr. 5

Overskriften før § 13 i lov om regionernes finansiering er i dag »Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og resultatafhængige bidrag fra staten «.

Det foreslås med lovforslaget, at overskriften før § 13 ophæves.

Det foreslås, at overskriften ophæves med virkning fra den 1. januar 2027.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 5, nr. 6 og 7.

Til nr. 6

Reglerne om kommunernes medfinansiering af sundhedsydelser er fastsat i §§ 13-14 a i lov om regionernes finansiering.

Det fremgår af § 13 og § 14, at kommunen betaler til regionen en andel af regionens udgifter til praktiserende sundhedspersoner og behandling på sygehus efter hhv. sundhedslovens §§ 60-69 og 71 samt afsnit VI.

Det fremgår af §14 a, stk. 1 og 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om vilkår for opgørelse og betaling af kommunal medfinansiering samt fastsætter regler om en øvre grænse for regionernes indtægter af kommunal finansiering og et forudsat niveau for kommunernes udgifter til den kommunale medfinansiering.

Det fremgår af § 14 a, stk. 3 og 4, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling til kommunerne af merbetalt kommunal medfinansiering samt regler for efterregulering af ordningen.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af §§ 13-14 a i pkt. 3.4.1.1.

Det foreslås, at § 13, stk. 1, § 14, og § 14 a ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2027.

Forslaget vil betyde, at reglerne bortfalder om den kommunale medfinansiering i sin helhed, og at ordningen dermed vil være ophævet fra 2027.

Til nr. 7

Det fremgår af § 13, stk. 2, at staten yder et aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes udgifter til de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsatte ydelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling, udbetaling m.v. af det statslige tilskud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder fastsætte, at regionsrådet skal sikre, at budgetrammen for de enheder, der har bidraget til øget aktivitet, øges med de nævnte tilskud eller andele heraf.

Det fremgår af § 15, stk. 1, at staten yder et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Det fremgår af § 15, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vilkår for og fordeling og udbetaling m.v. af det statslige resultatafhængige tilskud.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af § 13 i pkt. 3.4.1.1 og § 15 i pkt. 3.4.2.1.

Det foreslås, at § 13, stk. 2, og § 15 ophæves.

Det foreslås, at ophævelsen har virkning fra den 1. januar 2026.

Det bemærkes, at forslaget om ophævelse af § 13, stk. 2, i lov om regionernes finansiering skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen ved en fejl ikke blev ophævet i forbindelse med lov nr. 1731 af 27. december 2018 om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) Denne lovændring medførte, at staten fremover i stedet for et aktivitetsafhængigt tilskud skulle yde et resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen (Nærhedsfinansieringen).

Forslaget om ophævelse af § 13, stk. 2, og § 15 i lov om regionernes finansiering vil betyde, at reglerne om Nærhedsfinansieringen i sin helhed og ordningen som sådan dermed vil være ophævet fra 2026.

Til nr. 8

§ 15 a er i dag »Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af statslig resultatafhængigt tilskud til regionernes sundhedsvæsen, jf. § 15 stk. 1, og kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af § 15 a i pkt. 3.4.1.1.

Det foreslås at nyaffatte § 15 a således: »Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om revision af kommunal medfinansiering, jf. §§ 13 og 14.«

Forslaget er en konsekvens af, at fra 2026 modtager regionerne kun finansiering til sundhedsområdet fra bidrag fra den kommunale medfinansiering, hvorfor der kun skal foretages revision af den kommunale medfinansiering.

Ændringen af bestemmelsen har alene virkning for 2026, da § 15 a foreslås at blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027.