LOV nr 719 af 20/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.) § 20
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 5 i lov nr. 635 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2, ændres »de fem regioner« til: »de fire regioner«.
Transportministeriet
Forarbejder til Lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.) § 20
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om trafikselskaber, at i Region Sjælland og Region Hovedstaden etableres kun ét samlet trafikselskab, der dækker de to regioners geografiske område, bortset fra Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne.
Det foreslås at ændre »Region Sjælland og Region Hovedstaden« til: »Region Østdanmark«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 2
Det følger af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om trafikselskaber, at for trafikselskaber, der omfatter kommuner i to regioner, udpeger de to regionsråd hver et medlem til bestyrelsen blandt rådets medlemmer.
Det foreslås at ophæve § 2, stk. 2, 2. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 3
Det følger af § 3, stk. 3, i lov om trafikselskaber, at tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner, Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af de to regioner på baggrund af et grundbeløb fordelt på hver region, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af de to regioner og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område.
Det foreslås, at § 3, stk. 3, affattes således, at tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Østdanmark. Region Østdanmark bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. De deltagende kommuner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvis af regionen på baggrund af et grundbeløb fordelt på regionen, der er fastsat af trafikselskabet, og delvis af regionen og de deltagende kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for Region Østdanmarks område.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 4
Det følger af § 3, stk. 4, 3. pkt., i lov om trafikselskaber, at 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i.
Det foreslås, at »i forhold til den region, som kommunerne er beliggende i« udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 5
Det følger af § 3, stk. 5, i lov om trafikselskaber, at de deltagende kommuner i trafikselskabet på Sjælland og Region Hovedstaden og Region Sjælland kan, såfremt særlige forhold taler herfor, aftale at fravige principperne i stk. 3 og 4.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om trafikselskaber, at hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden bortset fra Bornholms Regionskommune samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner.
Det foreslås, at § 4, stk. 2, affattes således, at Hovedstadsområdet omfatter Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Solrød, Stevns, Tårnby og Vallensbæk Kommuner.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 7
Det følger af § 5, stk. 14, 1. pkt., i lov om trafikselskaber, at Region Sjælland efter aftale med transportministeren kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Køge og Roskilde. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.
Det foreslås at ændre »Region Sjælland« til: »Region Østdanmark«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægning af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark, der foretages i det samtidigt fremsatte forslag til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
Til nr. 8
Det følger af § 34 i lov om trafikselskaber, at i en overgangsperiode forud for etablering af trafikselskaberne, jf. § 1, stk. 1, får forberedelsesudvalgene for regionerne til opgave at forberede oprettelsen af trafikselskaberne. Forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden får i fællesskab til opgave at forberede oprettelsen af trafikselskabet på Sjælland.
Det foreslås, at § 34 ophæves.