Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 5

Forarbejder til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 5

Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Det følger af § 21, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om kapitalmarkeder, at Danmark er hjemland for udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på under 1.000 euro og udstedere af aktier med registreret hjemsted i et land uden for EU/EØS, når udstederen har valgt Danmark som hjemland.

Det følger af § 21, stk. 2, at udstederen kan vælge Danmark som hjemland, hvis Danmark er blandt de lande, hvor udstederens aktier eller gældsbeviser er optaget til handel på et reguleret marked.

Det følger af § 21, stk. 3, at udstedere af gældsbeviser med en pålydende værdi pr. enhed på 1.000 euro og derover kan vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen har registreret hjemsted i Danmark, eller hvis Danmark er blandt de lande, hvor gældsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked.

Valget af Danmark som hjemland efter § 21, stk. 3, gælder i mindst tre år, medmindre udstederens aktier og gældsbeviser ikke længere er optaget til handel i et EU-/EØS-land, eller medmindre udstederen i løbet af de tre år bliver omfattet af § 21, stk. 1, eller § 22, stk. 2. Dette følger af § 22, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås i § 21, stk. 3, at indsætte et nyt 2. pkt., hvorefter udstedere kan vælge Danmark som hjemland, hvis udstederen ikke allerede har valgt et andet EU-/EØS-land som hjemland.

Afgrænsningen af en udsteders hjemland er af væsentlig betydning for afklaringen af, til hvilket lands kapitalmarked de udstedte omsættelige værdipapirer har den stærkeste tilknytning, og derfor hvilken kompetent myndighed der skal påse udsteders overholdelse af de pligter, som påhviler den pågældende som udsteder af værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked.

Herudover har afgrænsningen betydning for identifikation af de regler, som en udsteders halv- og helårsrapporter skal udarbejdes efter, jf. §§ 26 og 27 i lov om kapitalmarkeder.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at en udsteder kun kan have ét hjemland, hvilket lovfæstes i overensstemmelse med EU-reguleringen med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 2, stk. 1, litra i, nr. ii, 2. pkt., i gennemsigtighedsdirektivet.

Til nr. 2 (§ 211, stk. 2, nr. 13 og 14 i lov om kapitalmarkeder)

Det fremgår af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Det fremgår videre af § 211, stk. 2, at Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af en række regler og forordninger.

Det foreslås, at der i stk. 2 indsættes et nyt nr. 13, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af artikel 15 i Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne.

Forordningen har til formål at sikre bedre gaspriser og forsyningssikkerhed til gavn for både virksomheder og forbrugere gennem bl.a. en fælles europæisk indkøbsplatform, der skal understøtte fælles indkøb af gas, bestemmelser om deling af gas inden for Unionen og foranstaltninger til at begrænse intradagsprisudsving på gaspriser.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed efter forordningen til at føre tilsyn med overholdelsen af artikel 15 i forordningen om, at en markedsplads er forpligtet til at indføre mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet på energirelaterede råvarederivater for at forhindre uforholdsmæssige store prisudsving heri. Ved energirelaterede råvarederivater forstås gas- og elektricitetsderivater med en løbetid på højest 12 måneder, jf. artikel 2, nr. 12, i forordningen.

Artikel 15 stiller krav om, at markedspladser, hvorpå der handles gas- og elektricitetsderivater, hurtigst muligt og senest den 31. januar 2023 skal oprette en mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet, der løbende over dagen skal fastsætte øvre og nedre prisgrænser, der definerer de højeste og laveste priser, som ordrer på de pågældende derivater må udføres til (»mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet«). Prisgrænserne begrænser således, hvor hurtigt prisændringer kan finde sted. Prisgrænserne skal fastsættes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt gas- og elektricitetsderivat, likviditetsprofilen for det pågældende marked, dvs. hvor meget der handles i de pågældende derivater på markedspladsen, og hvor store prisudsving der under normale omstændigheder er i det pågældende derivat. Gennemførelsen af en mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet må dog ikke forhindre dannelsen af pålidelige lukkekurser på derivaterne, dvs. kursen på et derivat, når markedet lukker.

Markedspladserne vil kunne vælge enten at integrere mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet i energirelaterede råvarederivater i deres eksisterende circuit breakers (handelsafbrydere) eller som en supplerende mekanisme hertil.

Artikel 16, stk. 1, i forordningen stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal føre tilsyn med gennemførelsen af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatiliteten. Som kompetent myndighed forstås den myndighed, der er udpeget som kompetent myndighed i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II), som i Danmark er Finanstilsynet.

I dag bliver der ikke handlet gas- og elektricitetsderivater på danske markedspladser. Derfor vil danske markedspladser ikke skulle implementere den nye mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet.

I forhold til de nærmere krav til oprettelsen af en mekanisme til styring af intradagsprisvolatiliteten i energirelaterede råvarederivater henvises til artikel 15 i forordningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne give påbud og påtaler til operatører af markedspladser for overtrædelse af artikel 15 i forordningen. I tilfælde af, at en operatør af en markedsplads undlader at efterkomme et påbud fra Finanstilsynet, vil operatøren desuden kunne straffes med bøde i medfør af § 254, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder

Bestemmelsen supplerer artikel 16, stk. 1, i forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at der i stk. 2 indsættes et nyt nr. 14, hvormed Finanstilsynet påser overholdelsen af Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser (TTF-forordningen).

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsynet bliver udpeget som kompetent myndighed efter forordningen til at føre tilsyn med overholdelsen af TTF-forordningen og de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af forordningen.

TTF-forordningen pålægger deltagere på markedet for TTF-derivater ikke at indlægge købs- eller salgsordrer på TTF-derivater, der overstiger en dynamisk budgrænse på TTF-derivater, når der er indtruffet en markedskorrektionsbegivenhed, jf. artikel 4 i TTF-forordningen. Samtidig pålægger forordningen en operatør af et reguleret marked ikke at acceptere indlæggelsen af købs- eller salgsordrer, som overstiger den dynamiske budgrænse.

Et TTF-derivat er et råvarederivater, der handles på et reguleret marked, og hvis værdi afhænger af prisudviklingen i naturgastransaktioner i det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af det nederlandske selskab Gasunie Transport Services B. V., jf. artikel 2, nr. 1, i forordningen. Da likviditeten er høj på TTF, anvendes TTF almindeligvis som en standardprisreference for de europæiske gasmarkeder, jf. betragtning 4 i præamblen til TTF-forordningen. Den dynamiske budgrænse omfatter TTF-derivater, der udløber i perioden fra udløbsdatoen for TTF-front-month-derivater til udløbsdatoen for TTF-front-year-derivatet.

Den dynamiske budgrænse fastsættes ud fra en referencepris, der dagligt bliver offentliggjort af Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), jf. artikel 3, stk. 4. Se også om den dynamiske budgrænse i artikel 4, stk. 5, i forordningen og i bemærkningerne til § 5, nr. 4, i nærværende lovforslag om at strafbelægge artikel 4, stk. 5.

Indtræffer der en markedskorrektionsbegivenhed, vil ACER offentliggøre dette på sin hjemmeside, jf. artikel 4, stk. 3. Den dynamiske budgrænse aktiveres dagen efter ACER’s offentliggørelse og gælder herefter som udgangspunkt i mindst 20 arbejdsdage, medmindre den suspenderes af Kommissionen, jf. artikel 6 eller deaktiveres, jf. artikel 5, jf. artikel 4, stk. 7. Operatører af et reguleret marked, hvorpå der handles TTF-derivater og markedsdeltagere er derfor også forpligtede til at overvåge ACER’s hjemmeside dagligt, jf. artikel 4, stk. 4.

I forhold til, hvornår der indtræffer en markedskorrektionsbegivenhed henvises til artikel 4, stk. 1, i forordningen, ligesom der henvises til artikel 5 og 6 i forordningen i forhold til, hvornår der er mulighed for enten at deaktivere eller suspendere den dynamiske budgrænse.

I medfør af artikel 9 i forordningen har Kommissionen mulighed for at udvide markedskorrektionsmekanismen til udover at gælde for TTF-derivater også at gælde derivater, der er knyttet til andre virtuelle handelspunkter via en gennemførelsesretsakt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler til markedsdeltagere og operatører af et reguleret marked for overtrædelser af TTF-forordningen. I tilfælde af, at en operatør af en markedsplads undlader at efterkomme et påbud fra Finanstilsynet, vil operatøren desuden kunne straffes med bøde i medfør af § 254, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 249, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)

Efter § 249, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder straffes overtrædelser af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) (herefter markedsmisbrugsforordningen) med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Bestemmelsen angiver den danske straffehjemmel for overtrædelse af artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen. Forordningens artikel 15 forbyder deltagelse eller forsøg på deltagelse i markedsmanipulation.

Det foreslås i § 249, stk. 2, at »artikel 14 og 15« ændres til »artikel 14 og artikel 15«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne til bestemmelsen at beskrive hvilke typer af sager om markedsmanipulation, der som udgangspunkt skal medføre bødestraf frem for frihedsstraf.

Det er formålet med ændringen, at det i sager om markedsmanipulation i form af simple wash trades fremadrettet, efter en konkret vurdering, skal være muligt at nedlægge påstand om bødestraf i videre omfang, end det er tilfældet i dag. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2 og 2.4.2, kan wash trade-sager forekomme i mange afskygninger. Nogle wash trade-overtrædelser er mindre grove, fordi de har en begrænset skadevirkning i forhold til tilliden til kapitalmarkederne. Det er disse, der i lovforslaget bliver kaldt simple wash trades.

En wash trade er kendetegnet ved, at samme investor både er køber og sælger i en handel, så der ikke sker et ejerskifte af det finansielle instrument. For markedet og andre investorer vil det ligne en handel mellem uafhængige parter, og det sender urigtige signaler til markedet om købs- og salgsinteressen i en aktie, da det kan sikre kursen på et unormalt eller kunstigt niveau, hvilket kan skade investorernes tillid til de finansielle markeder. Derfor er det markedsmanipulation.

Mange af de tilfælde, som Finanstilsynet identificerer, er sket uforvarende, fordi investorer ikke er opmærksomme på, at de handler med sig selv eller ikke ved, at det er ulovligt. Det er sjældent, at gerningspersonen har haft til hensigt at manipulere kursen på det finansielle instrument, når der er tale om wash trades.

De fleste, som begår wash trades, er godt klar over, hvorfor det sker. Det sker nemlig ofte, når investor ønsker at flytte aktier fra et depot til et andet depot. Det kan både være mellem egne depoter eller fra eget depot, til en ægtefælles, samlevers eller barns depot eller til et depot tilhørende et selskab, som investoren ejer.

Det afgørende er, hvem der er beslutningstager for investeringen. Er det samme beslutningstager, anses det for wash trades.

I forhold til, hvad der forstås ved simple wash trades henvises i det hele til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Forslaget vil medføre, at der ved vurderingen af, om der er tale om simple wash trades, skal tages hensyn til gerningspersonens hensigt, forholdets karakter og omfang, samt den potentielle skadevirkning for de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse.

I forhold til gerningspersonens hensigt, taler det for, at der er tale om simple wash trades, hvis der alene er handlet uagtsomt, dvs. tilfælde, hvor vedkommende uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, eller tilfælde, hvor vedkommende alene har haft til hensigt at handle med sig selv, men ikke har haft til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten på et finansielt instrument.

Et eksempel på et tilfælde, hvor en person uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, er, hvor en person har indlagt en købsordre og inden for få dage indlægger en salgsordre, der møder den tidligere indlagte købsordre. Personen har ikke inden indlæggelsen af salgsordren sikret sig, at købsordren var blevet mødt i markedet af en tredjepart.

Et eksempel på et tilfælde, hvor det har formodningen for sig, at en person har haft til hensigt at handle med sig selv, men ikke har haft til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten på et finansielt instrument, er hvor personen har indlagt en købsordre og en salgsordre inden for et meget kort tidsinterval, hvormed der er overvejende sandsynlighed for, at de to ordrer møder hinanden i markedet. Her er motivet ofte, at det går hurtigere og er billigere at flytte værdipapirer mellem to depoter ved at gøre det over markedet fremfor at bede banken om at lave en depotoverførsel. Sandsynligheden vil være højere i illikvide aktier.

I forhold til forholdets karakter og omfang, taler det for, at der alene skal straffes med bøde, hvis formålet eksempelvis har været at flytte værdipapirer fra et depot til et andet, f.eks. med det formål at samle pensionsmidler. Situationen afhænger af omfanget af værdipapirerne samt papirets likviditet.

I forhold til den potentielle skadevirkning for de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse kan alle handler påvirke kursen på et finansielt instrument. Det vil være en skærpende omstændighed for overtrædelse af bestemmelsen, hvis en person har haft til hensigt at påvirke kursen på et finansielt instrument eller sende vildledende signaler om likviditeten i en aktie. Det er således ikke hensigten med lovforslaget at ændre strafniveauet for grovere tilfælde af markedsmanipulation, eksempelvis wash trades, hvor hensigten har været at påvirke kursen.

Strafniveauet for en overtrædelse, hvor personen ikke har haft hensigt til at handle med sig selv, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 50.000 kr. uanset antallet af handler (wash trades) i førstegangstilfælde. Der er tale om et generelt bødeniveau, jf. skemaet nedenfor. Det er situationer, hvor en person uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, ved at personen har indlagt en købsordre og inden for få dage indlægger en salgsordre, der møder den tidligere indlagte købsordre. Personen har ikke inden indlæggelsen af salgsordren sikret sig, at købsordren var blevet mødt i markedet af en tredjepart. Der er herved lagt vægt på, at handlingen kan have haft en potentiel skadevirkning af de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse, hvorfor bødeniveauet generelt bør være højere end de eksisterende bødeniveauer for overtrædelser af mere formel karakter, som eksempelvis manglende, mangelfuld eller forkert indsendelse af oplysninger til Finanstilsynet efter § 25, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, som ikke på samme måde vil have skadevirkning på de finansielle markeder. Det er vurderet hensigtsmæssigt at en overtrædelse af § 25, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder skal give en bødestraf på 10.000 kr. i førstegangstilfælde (Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 193 som fremsat, s. 142).

Ved fastsættelsen af bødeniveauet er der lagt vægt på overtrædelsens sammenlignelighed med en overtrædelse af § 30 i lov om kapitalmarkeder, der indeholder en pligt til at offentliggøre ændringer i storaktionærers besiddelser. Det følger af § 30 i lov om kapitalmarkeder, at en udsteder af aktier efter modtagelsen af en meddelelse om flagning af stemmerettigheder og aktiekapital, jf. §§ 38-40 i lov om kapitalmarkeder, skal offentliggøre indholdet af meddelelsen, og at dette skal ske efter modtagelsen af meddelelsen, dog senest tre hverdage herefter. §§ 38-40 omhandler storaktionærmeddelelser. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 255, stk. 5, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, hvorved der blev fastsat et normalstrafniveau for overtrædelse af § 30 i lov om kapitalmarkeder (Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 193 som fremsat, s. 142), at bødeniveauet som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 50.000 kr. i førstegangstilfælde samt, at oplysning om større aktiebesiddelser er af væsentlig betydning for kapitalmarkederne, og at en udsteders manglende videreformidling af større aktiebesiddelser m.v. kan medføre, at investorer mangler væsentlig information om en udsteders ejerforhold. Der er således tale om en bestemmelse, der har til formål at sikre, at potentielle investorer kan foretage investeringer på et oplyst grundlag.

Det er det samme hensyn, som forbuddet mod wash trades værner om, navnlig at investorerne skal kunne indrette sig i tillid til markedet. Wash trades er ikke udtryk for et reelt udbud og efterspørgsel på et finansielt instrument, og wash trades kan derved tilskynde øvrige investorer til at foretage en handel, som de ellers havde afholdt sig fra.

Strafniveauet for en overtrædelse i alvorligere tilfælde af simple wash trades, hvor personen har haft hensigt til at handle med sig selv (men ikke til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten), forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 75.000 kr. uanset antallet af handler (wash trades) i førstegangstilfælde. Der er tale om et skærpet bødeniveau, jf. skemaet nedenfor.

Overtrædelse i alvorligere tilfælde er situationer, hvor en person har haft til hensigt at handle med sig selv, ved at personen har indlagt en købsordre og en salgsordre inden for et meget kort tidsinterval, hvormed der er overvejende sandsynlighed for, at de to ordrer møder hinanden i markedet. Der vil som regel være tale om situationer, hvor en person ønsker at flytte værdipapirer fra ét depot til et andet, men hvor personen ikke har haft til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten på det finansielle instrument. Sandsynligheden vil være højere i illikvide aktier. Der er herved lagt vægt på, at personen har haft til hensigt at handle med sig selv, og at handlingen kan have haft en potentiel skadevirkning for de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse. Det er et alvorligere tilfælde end, hvis personen uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, og dermed bør bødeniveauet generelt være højere end, hvis personen uagtsomt er kommet til at handle med sig selv.

Der er ikke lagt op til, at der skelnes mellem, hvorvidt det er en fysisk eller juridisk person, som begår overtrædelsen. Er der tale om en større professionel juridisk person, vil der formentlig ikke være tale om en simpel wash trades sag, og i sådanne tilfælde vil det angivne bødeniveau kunne skærpes ud fra en konkret vurdering af sagen.

Generelt bødeniveau Bødeforelæg på 50.000 kr. uanset antal wash trades ved førstegangstilfælde.

Skærpet bødeniveau Bødeforelæg på 75.000 kr. uanset antal wash trades ved førstegangstilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 253 d i lov om kapitalmarkeder)

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslås i § 253 d i lov om kapitalmarkeder, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførelse af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en overtrædelse af artikel 4, stk. 5, i TTF-forordningen kan straffes med bøde.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelse af TTF-forordningen. Det følger af § 255, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder, at der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

I dette tilfælde, hvor den strafbelagte bestemmelse omhandler en pligt for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelsen virksomheden, samt en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden.

Ved valg af ansvarssubjekt vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til, ud over tiltalen mod den juridiske person, tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.

Bødeniveauet vil blive fastsat i overensstemmelse med de generelle regler om straf i § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder. Det fremgår heraf, at der ved udmåling af bøde lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske personer lægges ved vurderingen af gerningsmandens økonomiske forhold vægt på virksomhedens nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes indtægtsforhold på gerningstidspunktet. Det er afgørende, at der ved strafudmålingen lægges vægt på de nævnte faktorer, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt på deltagere på markedet for TTF-derivater og operatører af regulerede markeder, og således at det finansielle incitament til at overtræde bestemmelsen reduceres. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængig af gerningsmandens økonomiske forhold.

I medfør af artikel 4, stk. 5, må en operatør af et reguleret marked, hvorpå der handles TTF-derivater ikke acceptere ordrer, og deltagere på markedet for TTF-derivater ikke afgive ordrer på TTF-derivater, der udløber i perioden fra udløbsdatoen for TTF-front-month-derivater til udløbsdatoen for TTF-front-year-derivatet med priser på 35 euro over den referencepris, som ACER har offentliggjort dagen inden og efter, at der er indtrådt en markedskorrektionsbegivenhed (»dynamisk budgrænse«). I tilfælde hvor referenceprisen falder under 145 euro vil den dynamiske budgrænse dog blive fastsat til 180 euro. For definitionerne på et TTF-front-month-derivat og et TTF-front-year-derivat henvises til artikel 2, nr. 4 og 5, i forordningen.

Ansvarssubjektet vil være en operatør af et reguleret marked eller en deltager på markedet for TTF-derivater. Både operatøren og markedsdeltageren kan være fysiske eller juridiske personer. Den strafbare handling består i henholdsvis at acceptere ordrer eller afgive ordrer på 35 euro over den referencepris, som ACER har offentliggjort den foregående dag, eller 180 euro, hvis referenceprisen falder under 145 euro.

Det vil udgøre en skærpende omstændighed, hvis den samme operatør af et reguleret marked eller markedsdeltager i gentagne tilfælde henholdsvis accepterer eller afgiver ordrer på 35 euro over den referencepris, som ACER har offentliggjort den foregående dag, eller 180 EUR, hvis referenceprisen falder under 145 euro.

Til nr. 5 (§ 255, stk. 5, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder)

Den gældende § 255, stk. 5, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder fastlægger, at ved udmåling af bøder efter kapitel 42 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold.

Det foreslås i § 255, stk. 5, 1. pkt., at »skal der lægges vægt på« ændres til »lægges der vægt på«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen, når der er tale om mindre grove tilfælde af sager om markedsmanipulation med handel med værdipapirer i form af simple wash trades.

Der findes allerede i dag i bemærkningerne til § 255 et vejledende bødeniveau for overtrædelse af en række bestemmelser, som Finanstilsynet vil kunne få hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg for, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, side 381.

Den samlede sagsbehandling af sager om markedsmanipulation i forbindelse med handel med værdipapirer i form af simple wash trades er langvarig og af den årsag til stor belastning for den mistænkte og retssystemet. Et alternativ til behandling af en lovovertrædelse i Finanstilsynet efterfulgt af politimæssig efterforskning og domstolsbehandling er, at Finanstilsynet udsteder administrative bødeforelæg.

Forslaget har til formål at etablere muligheden for, at der kan udstedes administrative bødeforelæg for mindre grove tilfælde af sager om markedsmanipulation med handel med værdipapirer i form af simple wash trades. Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 3, og de specielle bemærkninger hertil for en nærmere beskrivelse af de forhold, der kan føre til, at der er tale om et mindre groft tilfælde af markedsmanipulation med handel med værdipapirer.

En forudsætning for at kunne udstede administrative bødeforelæg er imidlertid, at der er et vejledende bødeniveau for overtrædelse af den pågældende bestemmelse. Formålet med ændringen er at få tilvejebragt et normalstrafniveau for disse overtrædelser, der kan udgøre det vejledende bødeniveau.

Det følger af artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen, at det er forbudt for personer at deltage eller at forsøge at deltage i markedsmanipulation. Markedsmanipulation er nærmere defineret i artikel 12 i markedsmisbrugsforordningen og omfatter bl.a. en aktivitet i form af indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter, eller sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter på et unormalt eller kunstigt niveau, jf. artikel 12, stk. 1, litra a (adfærd for handelsbaseret markedsmanipulation) i markedsmisbrugsforordningen.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er den fysiske eller juridiske person.

Aktiviteten består enten i en transaktion eller en handelsordre eller anden adfærd. En transaktion omfatter gennemførte handelsordrer, herunder køb og salg af finansielle instrumenter. Handelsordrer omfatter alle ordrer på finansielle instrumenter, uanset om de gennemføres eller ej. Anden adfærd omfatter for eksempel udbredelse af falske rygter i markedet.

Bestemmelsen omfatter urigtige eller vildledende signaler om både udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på det finansielle instrument, dvs. både likviditet og kurs.

Der skal i forhold til ”urigtige eller vildledende signaler” foreligge omstændigheder, der gør, at aktiviteten ikke indgår i kursdannelsen på en sædvanlig måde, fordi den ikke er udtryk for et reelt udbud eller en reel efterspørgsel efter det finansielle instrument. Det er eksempelvis tilfældet, når der ikke sker ændringer i ejendomsretten til det finansielle instrument.

Bestemmelsen omfatter også aktiviteter, som antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbud af, efterspørgsel efter eller kursen på finansielle instrument. Der skal være tale om, at en mulig markedsaktør vil kunne få et forkert indtryk af udbud af, efterspørgslen efter eller kursen på det finansielle instrument ved at iagttage aktiviteten, uanset om aktiviteten i realiteten medfører en ændring af markedsforholdene. Det vil sige, at der kan være tale om en overtrædelse af bestemmelsen, hvis aktiviteten objektivt set kan antages at give urigtige eller vildledende signaler, selv om den ikke konkret har haft den virkning. Det er ikke afgørende, om der rent faktisk sker en kursændring.

Finanstilsynet vurderer, at konstateringen af overtrædelser generelt vil være ukompliceret, og at flertallet af sager ikke vil give anledning til bevismæssig tvivl.

Bødeniveauet for en overtrædelse af forbuddet mod markedsmanipulation i form af simple wash trades afhænger af gerningspersonens tilregnelse.

Strafniveauet for en overtrædelse, hvor personen ikke har haft hensigt til at handle med sig selv, forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 50.000 kr. uanset antallet af handler (wash trades) i førstegangstilfælde. Der er tale om etablering af et generelt bødeniveau, jf. skemaet nedenfor.

Det er situationer, hvor en person uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, ved at personen har indlagt en købsordre og inden for få dage indlægger en salgsordre, der møder den tidligere indlagte købsordre. Personen har ikke inden indlæggelsen af salgsordren sikret sig, at købsordren var blevet mødt i markedet af en tredjepart. Der er herved lagt vægt på, at handlingen kan have haft en potentiel skadevirkning af de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse, hvorfor bødeniveauet generelt bør være højere end de eksisterende bødeniveauer for overtrædelser af mere formel karakter.

Ved fastsættelsen af bødeniveauet er der lagt vægt på overtrædelsens sammenlignelighed med en overtrædelse af § 30 i lov om kapitalmarkeder, der indeholder en pligt til at offentliggøre ændringer i storaktionærers besiddelser. Det følger af § 30 i lov om kapitalmarkeder, at en udsteder af aktier efter modtagelsen af en meddelelse om flagning af stemmerettigheder og aktiekapital, jf. §§ 38-40 i lov om kapitalmarkeder, skal offentliggøre indholdet af meddelelsen, og at dette skal ske efter modtagelsen af meddelelsen, dog senest tre hverdage herefter. §§ 38-40 omhandler storaktionærmeddelelser. Det fremgår af bemærkningerne til ændringen af § 255, stk. 5, 1. pkt., i lov om kapitalmarkeder, hvorved der blev fastsat et normalstrafniveau for overtrædelse af § 30 i lov om kapitalmarkeder (Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 193 som fremsat, s. 142), at bødeniveauet som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 50.000 kr. i førstegangstilfælde samt, at oplysning om større aktiebesiddelser er af væsentlig betydning for kapitalmarkederne, og at en udsteders manglende videreformidling af større aktiebesiddelser m.v. kan medføre, at investorer mangler væsentlig information om en udsteders ejerforhold. Der er således tale om en bestemmelse, der har til formål at sikre, at potentielle investorer kan foretage investeringer på et oplyst grundlag.

Det er det samme hensyn, som forbuddet mod markedsmanipulation værner om, nemlig at investorerne skal kunne indrette sig i tillid til markedet. Wash trades er ikke udtryk for det reelle udbud og efterspørgsel på et finansielt instrument, og wash trades kan derved tilskynde øvrige investorer til at foretage en handel, som de ellers havde afholdt sig fra.

Strafniveauet for en overtrædelse i mere alvorlige tilfælde, hvor personen har haft hensigt til at handle med sig selv (men ikke til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten), forudsættes som udgangspunkt fastsat til en bøde på 75.000 kr. uanset antallet af handler (wash trades) i førstegangstilfælde. Der er tale om et skærpet bødeniveau, jf. skemaet nedenfor.

Overtrædelse i alvorligere tilfælde er situationer, hvor en person har haft til hensigt at handle med sig selv, ved at personen har indlagt en købsordre og en salgsordre inden for et meget kort tidsinterval, hvormed der er overvejende sandsynlighed for, at de to ordrer møder hinanden i markedet. Der vil som regel være tale om situationer, hvor en person ønsker at flytte værdipapirer fra ét depot til et andet, hvor personen ikke har haft til hensigt at påvirke kursen eller likviditeten på det finansielle instrument. Sandsynligheden vil være højere i illikvide aktier.

Der er herved lagt vægt på, at personen har haft til hensigt at handle med sig selv, og at handlingen kan have haft en potentiel skadevirkning for de finansielle markeders integritet og investorernes tillid til disse. Det er et alvorligere tilfælde end, hvis personen uagtsomt er kommet til at handle med sig selv, og dermed bør bødeniveauet generelt være højere end, hvis personen uagtsomt er kommet til at handle med sig selv.

Generelt bødeniveau Bødeforelæg på 50.000 kr. uanset antal wash trades ved førstegangstilfælde.

Skærpet bødeniveau Bødeforelæg på 75.000 kr. uanset antal wash trades ved førstegangstilfælde.

Det følger af bemærkningerne til § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder, at det endvidere er hensigten, at strafudmålingen ved andengangstilfælde fremover som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde, en forhøjelse på 200 pct. i fjerdegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 155 som fremsat, side 381.

I tilfælde af at en person én gang er blevet pålagt en sanktion for markedsmanipulation i form af simple wash trades, bør vedkommende kende de potentielle skadevirkninger for markederne, som wash trades kan medføre. Dermed kan en person ved gentagelsestilfælde godt ifalde en strengere straf end det ovenfor angivne generelle udgangspunkt for gentagelsestilfælde. Dette skal også ses i sammenhæng med § 299 d i straffeloven, hvorefter overtrædelse af artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i markedsmisbrugsforordningen kan straffes med fængsel indtil 6 år, når vedkommende har gjort sig skyldig under særligt skærpende omstændighederne. De ovennævnte forhøjelser for gentagelsestilfælde er således ikke udtryk for, at en overtrædelse ikke kan resulteret i en strengere straf ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag. I de tilfælde, hvor en person efter at have modtage ét administrativt bødeforelæg for markedsmanipulation i form af simple wash trade, begår samme overtrædelse igen, vil Finanstilsynet formentlig overgive sagen til National Enhed for Økonomisk Kriminalitet frem for at give endnu et administrativt bødeforelæg ud fra betragtningen om gentagelsestilfælde.

Hvis en overtrædelse af forbuddet mod markedsmanipulation i form af simple wash trades ikke kan anses for ukompliceret, uden bevismæssige tvivlsspørgsmål eller overtrædelsen rejser tvivl om det rette sanktionsniveau, skal Finanstilsynet overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning.

Det samme er tilfældet, hvis den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet. I de tilfælde overgår sagen til National enhed for Særlig Kriminalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgelse. Det skyldes, at en betingelse for, at sagen kan afsluttes ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, er, at den pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtager sagens udenretlige afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at trods fastsættelse af et bødeniveau for overtrædelse af visse sager om markedsmanipulation, vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen i de tilfælde, hvor en sag behandles ved domstolene. Derfor vil domstolene kunne fravige det angivne strafniveau i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.