Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 4

Forarbejder til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 4

Til nr. 1 (§ 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at visse bestemmelser i loven finder anvendelse for filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på investeringsselskaber og kreditinstitutter, der udøver aktiviteter i Danmark gennem tilknyttede agenter etableret i Danmark.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., efter »§§ 219,« at indsætte »219 a,«.

Det foreslåede vil medføre, at § 219 a, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 5, ligeledes vil finde anvendelse for ovennævnte virksomheder.

Den foreslåede § 219 a har til formål at sikre, at Finanstilsynet får mulighed for at forbyde eller suspendere markedsføring m.m. af investeringsprodukter, som et fondsmæglerselskab udbyder, hvis et dokument med central information ikke lever op til kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) (PRIIP-forordningen).

Til nr. 2 (§ 6, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 6 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at §§ 251, 252, 259 og 262-264 i loven finder anvendelse for grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås i § 6, 1. pkt., efter », finder §§« at indsætte »219 a,«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, 1. pkt., at bestemmelsen, ligeledes vil finde anvendelse for ovennævnte virksomheder, der udøver grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter. Formålet med ændringen er at sikre effektiv håndhævelse ved at give Finanstilsynet mulighed for at forbyde eller suspendere markedsføring m.m. af investeringsprodukter, som et fondsmæglerselskab udbyder, hvis dokument med central information ikke lever op til kravene i PRIIP-forordningen.

Til nr. 3 (§ 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som senest ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, er to bestemmelser fejlagtigt angivet som § 10, nr. 64.

Den ene bestemmelse fastsætter definitionen på en råvare- og emissionskvotehandler. Den anden bestemmelse fastsætter definitionen på en fratrædelsesgodtgørelse.

Der blev ved ændringsforslag til lov nr. 480 blev indsat et nyt § 10, nr. 18, der rykkede lovens § 10, nr. 18-63, til § 10, nr. 19-64, uden at tage højde for, at der ved lov nr. 409 af 25. april 2023 blev indsat et nyt § 10, nr. 64.

Definitionerne på råvare- og emissionskvotehandler og fratrædelsesgodtgørelse er således begge placeret som nr. 64 som følge af en lovteknisk fejl.

Det foreslås at ophæve begge § 10, nr. 64, og i stedet indsætte: »64) Råvare- og emissionskvotehandler: En virksomhed, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i relation til råvarederivater, råvarederivataftaler, derivater af emissionskvoter eller emissionskvoter som omhandlet i nr. 4-7 og 9-11 i bilag 2.

1. Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

Definitionen i den foreslåede § 10, nr. 64, svarer til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 150, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (CRR).

Det foreslåede § 10, nr. 64, gennemfører artikel 3, stk. 1, nr. 6, i IFD.

Det bemærkes i relation til § 10, nr. 65, at i EBA’s retningslinjer af 27. juni 2016 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til artikel 74, stk. 3, og 75, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU og offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 450 i forordning (EU) nr. 575/2013 (EBA/GL/2015/22) er fratrædelsesgodtgørelser defineret som betalinger som kompensation for kontraktophør i utide.

Begrebet fratrædelsesgodtgørelse foreslås at omfatte enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse. Begrebet knyttes dermed ikke alene til situationer, hvor modtageren afskediges af virksomheden.

Det foreslåede begreb omfatter også aftalebaserede fratrædelsesgodtgørelser, hvor fratrædelsestidspunktet er aftalt på forhånd eller ved en bestemt begivenhed, eksempelvis aftaler om ”change of control”, hvor en direktør ved et ejerskifte kan vælge at betragte sig selv som opsagt af virksomheden.

Rimelig kompensation for konkurrenceklausuler eller kundeklausuler er ikke omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse. Det er imidlertid en betingelse for undtagelsen af aftaler om kompensation for konkurrenceklausuler og kundeklausuler, at der er tale om rimelige vederlag herfor, som i passende grad kompenserer for, at modtageren i en periode efter fratrædelsen f.eks. er afskåret fra at indtræde i en stilling i en anden virksomhed eller tage kontakt til virksomhedens kunder. Hvis det vurderes, at en kompensation for en konkurrenceklausul eller kundeklausul overstiger, hvad der må anses for passende, vil den overskydende del være omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse og behandles som sådan.

Løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden anses ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, da modtageren ved løn i opsigelsesperioden sædvanligvis fortsat vil være bundet af ansættelseskontrakten i en på forhånd fastsat opsigelsesperiode, hvor vedkommende modtager løn på tilsvarende måde som under ansættelsen. Dette gælder også, selvom vedkommende er suspenderet eller fritstillet i hele eller dele af opsigelsesperioden. I nogle tilfælde vil løn i opsigelsesperioden endvidere være betinget af, at modtageren endnu ikke er indtrådt i en ny stilling.

Fratrædelsesgodtgørelser, der følger af præceptiv lovgivning, er heller ikke omfattet af det foreslåede begreb. Det er ikke hensigten at berøre de rettigheder, som en modtager af fratrædelsesgodtgørelser opnår ifølge anden gældende lov, som eksempelvis i henhold til funktionærloven.

En optjent bonus, som udbetales i forbindelse med modtagerens opsigelse på baggrund af en bonusaftale indgået under ansættelsen, anses heller ikke som en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre denne bonus er betinget af vedkommendes opsigelse. Årsagen er, at modtageren ikke opnår ret til denne bonus som følge af vedkommendes fratrædelse, selvom hele eller dele heraf udbetales i forbindelse med vedkommendes opsigelse. En optjent skønsmæssig pensionsfordel anses heller ikke som en del af en fratrædelsesgodtgørelse. Heller ikke fastholdelsesbonusser, der eksempelvis aftales i forbindelse med et generationsskifte, vil blive anset som fratrædelsesgodtgørelser. Både bonusser og skønsmæssige pensionsfordele er omfattet af restriktive udbetalingsbegrænsninger, jf. § 109 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om en fratrædelsesgodtgørelse. Der vil således være tale om en fratrædelsesgodtgørelse, uanset om aftalen herom er indgået i forbindelse med ansættelsen, fratrædelsen eller et tidspunkt derimellem. Det afgørende er, at udbetalingen er betinget af vedkommendes fratrædelse.

Fratrædelsesgodtgørelser er reguleret i § 109 c i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter for så vidt angår medlemmer af direktionen og i bekendtgørelse nr. 1242 af 10. juni 2021 om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og visse holdingvirksomheder for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere.

De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter. Ændringerne skal sikre, at definitionerne indeholdt i de to § 10, nr. 64, opdeles i to forskellige numre.

Til nr. 4 (§ 182, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter skal visse fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at de kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter stk. 1 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber.

Ved lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter blev reglerne om fondsmæglerselskaber, m.v., udskilt fra lov om finansiel virksomhed i en særskilt sektorlov. Loven medførte konsekvensændringer, hvorefter fondsmæglerselskaber udgik af anvendelsesområdet for § 245 a, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed.

Der blev samtidig indført en ny bestemmelse i § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter fondsmæglerselskaber blev omfattet af krav, svarende til kravene i § 245 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, om effektive sagsgange og systemer, som sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger i forbindelse med en vurdering af, om virksomheden er nødlidende eller forventes at blive nødlidende.

Bestemmelsen i § 245 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber, tidligere var omfattet af tilsvarende krav, blev ikke videreført i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Dette medførte en utilsigtet ændring af retstilstanden.

Bestemmelsen genindføres så finansieringsinstitutter med de nødvendige tilpasninger er omfattet af § 182, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Med nødvendige tilpasninger tages der højde for, at finansieringsinstitutter ikke er omfattet af tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.

Formålet med den foreslåede § 182, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er at sikre, at de omfattede finansieringsinstitutter har effektive systemer, der medfører, at det er muligt at vurdere, om de er nødlidende eller forventeligt nødlidende, så der kan iværksættes de nødvendige tiltag, når en krisesituation er forestående.

Den foreslåede bestemmelse udvider anvendelsesområdet for kravene i den gældende § 182, stk. 1, så bestemmelsen finder anvendelse på finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber. Efter udvidelsen skal de omfattede finansieringsinstitutter også kunne tilvejebringe de nødvendige oplysninger og oversigter. Baggrunden for, at disse virksomheder også skal kunne tilvejebringe de nødvendige oplysninger, er, at de også kan indgå i afviklingen af de omfattende fondsmæglerselskaber. Formålet er endvidere at sikre, at Finansiel Stabilitet har de nødvendige oplysninger til at kunne foretage en værdiansættelse af koncernen som helhed.

Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til, at Finansiel Stabilitet får de nødvendige oplysninger til at kunne foretage den fornødne værdiansættelse efter §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette kan blive relevant i forbindelse med nedskrivning og konvertering af relevante kapitalandele, jf. § 214 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Det kan desuden være relevant i forbindelse med Finanstilsynets høring af Finansiel Stabilitet om, hvorvidt et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et finansieringsinstitut er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Oplysningerne kan desuden indgå i Finansiel Stabilitets forberedelse af en eventuel restrukturering og afvikling af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder til vurderingen af, hvad der i situationen vil være de rette afviklingstiltag. De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle tilvejebringes, omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegørelse for fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens eller finansieringsinstituttets finansielle stilling, en oversigt over aktivernes bogførte værdi og en oversigt over balanceførte og ikke-balanceførte forpligtelser, som de fremgår af fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens eller finansieringsinstituttets regnskaber og optegnelser med angivelse af deres status i konkursordenen.

Derudover skal der som minimum tilvejebringes en oversigt over passiver, som er undtaget fra bail-in, jf. § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og tilvejebringes oplysninger om hvilke passiver, der har modregningsret i medfør enten af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder eller i medfør af den gældende konkurslov.

Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 19 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter føre løbende tilsyn med, at de omfattede fondsmæglerselskaber har effektive sagsgange og systemer, således at det sikres, at fondsmæglerselskaberne har mulighed for at træffe de nødvendige tiltag.

Overtrædelse af § 182, stk. 3, foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 4, nr. 7.

Til nr. 5 (§ 219 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 266, stk. 1, nr. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter straffes overtrædelse af de anførte artikler med bøde. Den gældende danske implementering af PRIIP-forordningen er sket med baggrund i forordningens artikel 22, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne i stedet for administrative sanktioner kan fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i forordningen.

Den gældende § 267, stk. 2, fastsætter, at et fondsmæglerselskab eller fondsmæglerholdingvirksomhed, der overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 16 eller 17 i PRIIP-forordningen, straffes med bøde.

Efter artikel 24, stk. 2, i PRIIP-forordningen skal de kompetente myndigheder, for at kunne varetage deres opgaver i henhold til PRIIP-forordningen, mindst have de tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med national ret, der følger af bestemmelsens litra a-e.

Bestemmelsen omfatter markedsføring af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er). Ved sammensatte investeringsprodukter forstås en investering, hvor det beløb, der skal tilbagebetales til detailinvestoren (afkastet), afhænger af en eksponering mod referenceværdier eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailinvestorer ikke direkte har købt. Eksempelvis er en afdeling i en dansk UCITS et PRIIP-produkt og omfattet af forordningen.

Det følger af artikel 24, stk. 2, litra a, i PRIIP-forordningen, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at pålægge et forbud mod markedsføring af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra b, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndigheder have mulighed for at pålægge et påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra d, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndigheder have mulighed for at pålægge et forbud mod at stille et dokument med central information til rådighed, hvis dette ikke lever op til med kravene i artikel 6, 7, 8 eller 10. De kompetente myndigheder skal desuden kunne give påbud om offentliggørelse af en ny udgave af dokumentet med central information i disse situationer.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en forudgående administrativ godkendelsesordning, idet offentliggørelse af et dokument med central information ikke kræver forudgående godkendelse. Foranstaltningen er tiltænkt at blive anvendt på dokumenter med central information, der allerede er offentliggjorte. Foranstaltningen forventes typisk anvendt sammen med et almindeligt påbud for manglende overholdelse af kravene i PRIIP-forordningen.

Det fremgår af § 24, stk. 4, i PRIIP-forordningen, at såfremt de kompetente myndigheder har anvendt en eller flere administrative sanktioner eller foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 2, har de kompetente myndigheder beføjelse til at udsende eller til at kræve, at PRIIP-producenten eller den person, som rådgiver om eller sælger PRIIP'et, udsender en meddelelse direkte til den pågældende detailinvestor med oplysning om den administrative sanktion eller foranstaltning og om hvor, der kan indgives klage eller fremsættes civilretlige krav.

Det foreslås i § 219 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås på baggrund af et ønske om at styrke mulighederne for at pålægge administrative sanktioner til virksomheder, der ikke overholder PRIIP-forordningen. Udbydere af sammensatte investeringsprodukter og forsikringsbaserede investeringsprodukter er underlagt Finanstilsynets tilsyn, når produkterne udbydes til detailinvestorer i henhold til PRIIP-forordningen.

Den foreslåede § 219 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter medfører, at Finanstilsynet får mulighed for at træffe afgørelse om at forbyde eller give påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis den finansielle virksomhed, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, overtræder én eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Formålet er at sikre effektiv håndhævelse ved at give Finanstilsynet mulighed for at begrænse markedsføringen af et finansielt produkt, hvis Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen af en eller flere af de pågældende bestemmelser i forordningen kan medføre, at investorer træffer en investeringsbeslutning om det pågældende produkt, i dette tilfælde det pågældende investeringsprodukt, på baggrund af misinformation om produktet.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet kan give et påbud til den pågældende finansielle virksomhed om at udsende en meddelelse direkte til den pågældende investor med oplysning om Finanstilsynets afgørelse og om hvor, der kan indgives klage eller fremsættes civilretlige krav, hvis Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, i PRIIP-forordningen eller orienterer offentligheden om en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Finanstilsynet skal anvende tilsynsbeføjelserne i den foreslåede bestemmelse under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder overtrædelsens grovhed og varighed, spørgsmål om gentagelse, samt overtrædelsens skadevirkning på investorernes interesser.

Til nr. 6 (§ 229, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 229, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af §§ 5 og 7.

Det foreslås i § 229, stk. 1, 1. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at ændre »6 måneder« til »12 måneder«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil kunne påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed i stedet for nuværende de 6 måneder.

Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for at tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor anvendelse af en eller flere sagkyndige til at følge virksomheden er nødvendig for en længere periode end de 6 måneder, der er mulighed for med den gældende bestemmelse. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring af udpegningsperioden tiltænkes det ikke at ændre ved den materielle anvendelse af bestemmelsen. Det vil derfor fortsat være en betingelse for anvendelsen af sagkyndige til at følge en virksomhed, at Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige forhold, der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Det kan eksempelvis være for at sikre den forebyggende indsats mod finansiel kriminalitet, herunder hvidvask.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet.

Det foreslås også i § 229, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt.

Det foreslås i § 229, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 3 år med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Bestemmelsen vil styrke Finanstilsynet muligheder for at tilrettelægge sit tilsyn og udpege en eller flere sagkyndige til at følge en virksomhed for den fulde periode, hvor virksomheden er pålagt sådanne internationale forpligtelser, uden på forhånd at skulle planlægge med genudpegninger. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Det er tiltænkt, at bestemmelsen alene skal finde anvendelse i helt særlige situationer, hvor f.eks. de kompetente tilsynsmyndigheder eller domstole i andet land, pålægger en virksomhed under Finanstilsynet tilsyn forpligtelser, der løbende skal opfyldes over en periode på flere år, og hvor opfyldelsen af forpligtelserne er afgørende for virksomhedens fremadrettede drift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor virksomheden har en størrelse og systemiskhed, som kan true den finansielle stabilitet, og hvor manglende opfyldelse af sådanne internationale forpligtelser kan risikere at true virksomhedens fremadrettede drift, herunder bl.a. som følge af at virksomheden risikerer at blive udelukket fra et internationalt marked. I sådanne tilfælde kan det være afgørende for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og sikring af den finansielle stabilitet, at kunne følge virksomhedens opfyldelse af disse forpligtelser tæt og indefra.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet.

Det foreslås i § 229, stk. 1, 3. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne genudpege den eller de sagkyndige med op til 12 måneder ad gangen, fremfor de nuværende 6 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor.

Bestemmelsen vil medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor det viser sig nødvendigt at genudpege den eller de sagkyndige til at følge virksomheden for en periode, der er længere end 6 måneder, som den gældende bestemmelse giver mulighed for. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med bestemmelsen vil det herudover blive tydeliggjort i lovteksten, at Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden.

Ved fastsættelsen af perioden for genudpegning af den eller de sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet. Det forudsættes tillige, at der forud for enhver genudpegning foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter 1. pkt. og det foreslåede 2. pkt., fortsat er opfyldt.

De overfor beskrevne ændringerne til § 229, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter vil også gælde for filialer omfattet af §§ 5 og 7 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 229, stk. 1, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, der bliver § 229, stk. 1, 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter den gældende § 266, stk. 1, nr. 1, kan en række overtrædelser af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter straffes med bøde.

Det foreslås i § 266, stk. 1, nr. 1, efter »§ 182, stk. 1« at indsætte »og 3«.

Forslaget vil medføre, at overtrædelse af § 182, stk. 3, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det strafbare forhold vil bestå i, at et finansieringsinstitut omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 182, stk. 3, ikke har effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at finansieringsinstituttet inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når betingelserne i § 214 om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalandele er opfyldt.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af § 182, stk. 3, er et finansieringsinstitut, som er dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 4.

Til nr. 8 (§ 267, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af § 267, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomhed, der overtræder et forbud eller en begrænsning eller en restriktion i medfør af en række nærmere opregnede bestemmelser, kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 267, stk. 2, at »artikel 16 eller 17« ændres til »artikel 16, artikel 17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i PRIIP-forordningen kan straffes med bøde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, nr. 5. I medfør heraf får Finanstilsynet beføjelse til at træffe afgørelse om at forbyde eller give påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, eller et dokument med central information for det pågældende produkt, overtræder eller ikke overholder én eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Ansvarssubjektet er den fysiske eller juridiske person, der enten producerer, rådgiver om eller sælger et sammensat eller forsikringsbaseret investeringsprodukt. Den strafbare handling består f.eks. i, at en producent eller distributør markedsfører et PRIIP på trods af, at Finanstilsynet har nedlagt et forbud imod dette.

Det vil ved strafudmålingen være relevant at tage udgangspunkt i bl.a. virksomhedens omsætning i forhold til det pågældende produkt og karakteren af den restriktion, som virksomheden ikke efterlever.

Til nr. 9 (§ 275, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 275, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger, at der for afgørelser truffet af Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i henhold til en række love og regler udstedt i medfør heraf er klageadgang til Erhvervsankenævnet.

Det foreslås, at der i § 275, stk. 1, indsættes et nyt nr. 8 , hvor der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede ændring medfører, at modtageren af en afgørelse, der er truffet i medfør af PRIIP-forordningen, vil kunne indbringe denne for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 10 (§ 289 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Efter § 289 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter vil en række regler udstedt i medfør af kompetencebestemmelser i lov om finansiel virksomhed forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af kompetencebestemmelser i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 289, at »§ 182, stk. 3« ændres til »§ 182, stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 4, hvorefter der indsættes et nyt stk. 3 i § 182.

Forslaget vil medføre, at regler fastsat i medfør af kompetencebestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 245 a, stk. 4, fortsat forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 182, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som bliver til § 182, stk. 4.