Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.) § 1

Til nr. 1 (Fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Fodnoten til lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse 406 af 29. marts 2022 (herefter lov om finansiel virksomhed), indeholder i 1. pkt. en oplistning af de direktiver og ændringsdirektiver, som er implementeret helt eller delvist i loven.

Ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love blev henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253, fjernet fra fodnoten til lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1,« at indsætte »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019, EU-tidende 2019, nr. L 150, side 253,«.

Lov om finansiel virksomhed implementerer fortsat dele af direktivet. Henvisningen blev fejlagtigt fjernet ved lov nr. 1163 af 8. juni 2021. Formålet med ændringen er at rette op på fejlen og sikre, at fodnoten til lov om finansiel virksomhed indeholder korrekte henvisninger til de EU-direktiver, som loven implementerer.

Der vil være tale om en teknisk ændring, der ikke medfører materielle ændringer.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som finder anvendelse for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Bestemmelserne i §§ 7-11 omfatter pengeinstitutvirksomhed, realkreditinstitutvirksomhed, investeringsforvaltning og forsikringsvirksomhed.

Det foreslås i § 1, stk. 4,

1. pkt., at ændre »§§ 347 c og 348« til »§§ 347 b, 347 c og 348«.

Det foreslåede vil indebære, at § 347 b i lov om finansiel virksomhed bliver tilføjet til opregningen i § 1, stk. 4,1. pkt. Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet også kan påbyde filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Afgørelsen om at udstede et påbud om at iværksætte en uvildig undersøgelse træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 2.

Det er filialens ledelse, som udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Til nr. 3 (§ 267 f, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 267 f i lov om finansiel virksomhed, at det i den fælles beslutning for et globalt systemisk vigtigt finansielt institut med flere afviklingsenheder skal angives, om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det følger af den gældende § 267 f, stk. 1, at når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 271, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder beliggende i Danmark, jf. § 266, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af Finanstilsynet eller koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet,

og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomhed beliggende i et andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det følger af § 267 f, stk. 2, at der i den fælles beslutning for afviklingskoncerner skal træffes beslutning om konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.

Det fremgår af § 267 f, stk. 4, at hvis der er flere virksomheder i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), som er afviklingsenheder, skal det i den fælles beslutning efter stk. 1 angives, om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenhederne er justeret som følge af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Det foreslås i § 267 f, stk. 4, efter »afviklingsenheder,« at indsætte »eller tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen,«.

Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen således ikke kun gælde virksomheder i et G-SIFI, som er afviklingsenheder, men også tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det i den fælles beslutning skal angives om kravet om nedskrivningsegnede passiver er justeret som følge af artikel 72 e i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i tilfælde, hvor der er flere virksomheder i en G-SIFI-koncern, som er afviklingsenheder, eller tredjelandsenheder, der ville være afviklingsenheder, hvis de var etableret i Unionen.

Det foreslåede stk. 4 gennemfører artikel 2, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2036 af 19. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU for så vidt angår den tilsynsmæssige behandling af globale systemisk vigtige institutter med en multiple-point-of-entry afviklingsstrategi og metoder til indirekte tegning af instrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på at opfylde minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der nyaffatter artikel 45 h, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst (BRRD).

Til nr. 4 (§ 344 e i lov finansiel virksomhed)

Efter § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed straffes overtrædelse af de anførte artikler med bøde. Den gældende danske implementering af PRIIP-forordningen er sket med baggrund forordningens artikel 22, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne i stedet for administrative sanktioner kan fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelser i forordningen.

Den gældende § 373, stk. 3, 3. pkt., fastsætter, at en finansiel virksomhed, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 16 eller 17 i PRIIP-forordningen straffes med bøde.

Efter artikel 24, stk. 2, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndigheder for at kunne varetage deres opgaver i henhold til PRIIP-forordningen mindst have de tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med national ret, der følger af bestemmelsens litra a-e.

Bestemmelsen omfatter markedsføring af sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er). Ved sammensatte investeringsprodukter forstås en investering, hvor det beløb, der skal tilbagebetales til detailinvestoren (afkastet), afhænger af en eksponering mod referenceværdier eller mod udviklingen af et eller flere aktiver, som detailinvestorer ikke direkte har købt. En afdeling i en dansk UCITS er eksempelvis et PRIIP-produkt og omfattet af forordningen.

Det følger af artikel 24, stk. 2, litra a, i PRIIP-forordningen, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at pålægge et forbud mod markedsføring af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra b, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndigheder have mulighed for at pålægge et påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP.

Efter artikel 24, stk. 2, litra d, i PRIIP-forordningen, skal de kompetente myndigheder have mulighed for at pålægge et forbud at stille et dokument med central information til rådighed, hvis dette ikke lever op til med kravene i artikel 6, 7, 8 eller 10. De kompetente myndigheder skal desuden kunne give påbud om offentliggørelse af en ny udgave af dokumentet med central information i disse situationer.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en forudgående administrativ godkendelsesordning, idet offentliggørelse af et dokument med central information ikke kræver forudgående godkendelse. Foranstaltningen er tiltænkt at blive anvendt på dokumenter med central information, der allerede er offentliggjorte. Foranstaltningen forventes typisk anvendt sammen med et almindeligt påbud for manglende overholdelse af kravene i PRIIP-forordningen.

Det fremgår af § 24, stk. 4, i PRIIP-forordningen, at såfremt de kompetente myndigheder har anvendt en eller flere administrative sanktioner eller foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 2, har de kompetente myndigheder beføjelse til at udsende eller til at kræve, at PRIIP-producenten eller den person, som rådgiver om eller sælger PRIIP'et, udsender en meddelelse direkte til den pågældende detailinvestor med oplysning om den administrative sanktion eller foranstaltning og om, hvor der kan indgives klage eller fremsættes civilretlige krav.

Det foreslås i § 344 e, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).

Den foreslåede bestemmelse er ny og foreslås på baggrund af et ønske om at styrke mulighederne for at pålægge administrative sanktioner til virksomheder, der ikke overholder PRIIP-forordningen. Finanstilsynet påser overholdelsen af PRIIP-forordningen.

Den foreslåede § 344 e, i lov om finansiel virksomhed vil medføre, at Finanstilsynet får mulighed for at træffe afgørelse om at forbyde eller give påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis den finansielle virksomhed, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, overtræder én eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give Finanstilsynet mulighed for at begrænse markedsføringen af et finansielt produkt, hvis Finanstilsynet vurderer, at overtrædelsen af en eller flere af de ovennævnte bestemmelser kan medføre, at investorer vil kunne træffe en investeringsbeslutning om det pågældende produkt, i dette tilfælde det pågældende investeringsprodukt, på baggrund af misinformation om produktet.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet vil kunne give et påbud til den pågældende finansielle virksomhed om at udsende en meddelelse direkte til den pågældende investor med oplysning om Finanstilsynets afgørelse og om, hvor der kan indgives klage eller fremsættes civilretlige krav såfremt Finanstilsynet træffer afgørelse i medfør af artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, og stk. 4, i PRIIP-forordningen eller orienterer offentligheden om en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.

Finanstilsynet vil skulle anvende tilsynsbeføjelserne i den foreslåede bestemmelse under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder overtrædelsens grovhed og varighed, spørgsmål om gentagelse, samt overtrædelsens skadevirkning på investorernes interesser.

Til nr. 5 (§ 347 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen i § 347 b indeholder en mulighed for Finanstilsynet til at påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Det foreslås, at der i § 347 b, stk. 1, indsættes et 4. pkt., hvorefter det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet også kan påbyde filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.

Finanstilsynets påbud til en filial om en uvildig undersøgelse beror på en konkret vurdering af, om der er tilstrækkeligt behov for at supplere Finanstilsynets tilsyn med en uvildig undersøgelse, og at det sker på et område, hvor Finanstilsynet ikke sædvanligvis foretager undersøgelser. Det kan blandt andet forekomme på området for god skik, hvor Finanstilsynet fører det offentligretlige tilsyn med finansielle virksomheders overholdelse af civilretlige forbrugerbeskyttende regler. Afgørelsen om at udstede et påbud træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det er filialledelsen, som udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal godkende de foreslåede sagkyndige personer.

Til nr. 6 (§ 347 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme gælder for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed at ændre »6 måneder« til »12 måneder«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet fremover vil kunne påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed i stedet for de nuværende 6 måneder.

Bestemmelsen vil medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for at tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor anvendelse af en eller flere sagkyndige til at følge virksomheden er nødvendig for en længere periode end de 6 måneder, der er mulighed for med den gældende bestemmelse. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring af udpegningsperioden tiltænkes det ikke at ændre ved den materielle anvendelse af bestemmelsen. Det vil derfor fortsat være en betingelse for anvendelsen af sagkyndige til at følge en virksomhed, at Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige forhold, der giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Det kan eksempelvis være for at sikre den forebyggende indsats mod finansiel kriminalitet, herunder hvidvask.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet.

Det foreslås også i § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet med dette er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksomheden i en periode på op til 3 år med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed, når formålet herved er at følge virksomhedens opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land.

Bestemmelsen vil styrke Finanstilsynet muligheder for at tilrettelægge sit tilsyn og udpege en eller flere sagkyndige til at følge en virksomhed for den fulde periode, hvor virksomheden er pålagt sådanne internationale forpligtelser, uden på forhånd at skulle planlægge med genudpegninger. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Det er tiltænkt, at bestemmelsen alene vil skulle finde anvendelse i helt særlige situationer, hvor udenlandske myndigheder, f.eks. de kompetente tilsynsmyndigheder eller domstole i andet land, pålægger en virksomhed under Finanstilsynets tilsyn forpligtelser, der løbende skal opfyldes over en periode på flere år, og hvor opfyldelsen af forpligtelserne er afgørende for virksomhedens fremadrettede drift. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor virksomheden har en størrelse og systemiskhed, som kan true den finansielle stabilitet, og hvor manglende opfyldelse af sådanne internationale forpligtelser kan risikere at true virksomhedens fremadrettede drift, herunder bl.a. som følge af at virksomheden risikerer at blive udelukket fra et internationalt marked. I sådanne tilfælde kan det være afgørende for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og sikring af den finansielle stabilitet, at kunne følge virksomhedens opfyldelse af disse forpligtelser tæt og indefra.

Ved fastsættelsen af perioden for udpegning af sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet.

Det foreslås i § 347 c, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne genudpege den eller de sagkyndige med op til 12 måneder ad gangen, fremfor de nuværende 6 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor.

Bestemmelsen vil medvirke til at styrke Finanstilsynets muligheder for tilrettelægge sit tilsynsarbejde i omfattende sager, hvor det viser sig nødvendigt at genudpege den eller de sagkyndige til at følge virksomheden for en periode, der er længere end de 6 måneder, som den gældende bestemmelse giver mulighed for. Bestemmelsen vil herved også sikre større transparens om tilsynsprocessen for virksomheder, der modtager påbud efter bestemmelsen.

Med bestemmelsen vil det herudover blive tydeliggjort i lovteksten, at Finanstilsynet kan forny udpegningsperioden.

Ved fastsættelsen af perioden for genudpegning af den eller de sagkyndige forudsættes det fortsat, at Finanstilsynet foretager en proportionalitetsafvejning, der inddrager risikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet. Det forudsættes tillige, at der forud for enhver genudpegning foretages en selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter 1. pkt. og det foreslåede 2. pkt., fortsat er opfyldt.

De ovenfor beskrevne ændringer til § 347 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed vil også gælde for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 347 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 347 c, stk. 1, 4. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter klageadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen i medfør af de retsakter, der er oplistet i bestemmelsen.

Det foreslås i § 372, stk. 1, at indsætte henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) og regler udstedt i medfør heraf, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) og regler udstedt i medfør heraf og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslåede indebærer, at modtageren af en afgørelse, der er truffet i medfør af en eller flere de foreslåede restakter og regler udstedt i medfør heraf, kan påklage og indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 8 (§ 373, stk. 3, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 3, at en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der overtræder et forbud eller en begrænsning eller en restriktion i medfør af en række nærmere opregnede bestemmelser, kan straffes med bøde.

Det følger af § 373, stk. 3, 3. pkt., at overtrædelse af et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 16 eller 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter kan straffes med bøde.

Artikel 16 og 17 vedrører medlemsstaternes overvågning af markedet og produktinterventionsbeføjelser, og giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse markedsføring, finansiel aktivitet eller praksis m.v. under nogle givne omstændigheder.

Det foreslås i § 373, stk. 3, 3. pkt., at »artikel 16 eller 17« ændres til »artikel 16, artikel 17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4,«.

Anvendelsesområdet for § 373, stk. 3, 3. pkt., udvides således til også at omfatte overtrædelse af et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4. Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse af et forbud eller en begrænsning eller restriktion meddelt i henhold til artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i PRIIP-forordningen kan straffes med bøde.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter Finanstilsynet tildeles beføjelse til at træffe afgørelse om at forbyde eller give påbud om suspension af markedsføringen af et PRIIP, hvis den finansielle virksomhed, der producerer, rådgiver om eller sælger produktet, eller et dokument med central information for dette, overtræder eller ikke overholder ét eller flere af kravene i artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, artikel 14 eller artikel 19 i PRIIP-forordningen.