I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, lov nr. 1595 af 28. december 2022, § 14 i lov nr. 615 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 675 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. § 16 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 16. DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer, herunder formanden.
Stk. 3. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter for disse.
Stk. 4. Kulturministeren nedsætter et udpegningsorgan, som udpeger 6 medlemmer.
Stk. 5. Folketingets seks største partier på tidspunktet for udpegningen vælger hver 1 medlem til udpegningsorganet.
Stk. 6. Kulturministeren udpeger bestyrelsens næstformand blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af udpegningsorganet.
§ 16 a. Udpegningsorganet nedsættes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegningsorganet, herunder fastsætte en forretningsorden for udpegningsorganet.
§ 16 b. Medlemmer af DR’s bestyrelse skal hver især besidde minimum en af følgende kompetencer:
Viden om medieudvikling, mediedistribution og brugervaner.
Viden om den digitale og teknologiske udvikling.
Erfaring med publicisme og indholdsproduktion fra større mediehuse el.lign.
Forståelse for DR’s public service-opgaver og forskellige public service-målgrupper, herunder unge.
Indsigt i det danske samfund, herunder i bredden af værdier og befolkningsgrupper i samfundet.
Forståelse for DR’s interessentlandskab, herunder for det politiske niveau.
Bred indsigt i det danske kultur- og foreningsliv.
Bestyrelseserfaring fra større organisationer.
Ledelseserfaring på højt niveau fra større organisationer.
Erfaring med strategiarbejde.
Erfaring med økonomisk ledelse i større organisationer.
Stk. 2. Bestyrelsen skal søges sammensat, således at medlemmerne tilsammen i væsentligt omfang besidder kompetencerne i stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsesformanden skal besidde følgende kompetencer:
Topledelseserfaring fra større organisationer.
Bestyrelseserfaring fra større organisationer.
Stor personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative evner.
Forståelse for politiske processer og erfaring med at gå i dialog med interessenter, herunder politikere.
Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlem af bestyrelsen.
§ 16 c. DR’s bestyrelse foretager forud for udløbet af en beskikkelsesperiode en evaluering af det aktuelle kompetencebehov i bestyrelsen, som drøftes med kulturministeren og udpegningsorganet. Denne evaluering skal suppleres af en ekstern evaluering minimum hvert sjette år.
Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 3 år. Der er mulighed for genbeskikkelse. Beskikkelsesperioden må dog ikke overstige 12 år.
Stk. 3. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.«
Stk. 2. Beskikkelsen af DR’s bestyrelse af 13. december 2024 efter § 16 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 615 af 11. juni 2024, gælder til og med den 30. juni 2027.
Det følger af § 16, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af
kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2
medlemmer og 2 suppleanter herfor. Folketingets 6 største partier indstiller hver 2 kandidater, som kulturministeren og partierne
i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de 6 resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden
blandt de 6 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne.
Af § 16, stk. 2, følger, at den samlede bestyrelse skal sammensættes, så den repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig
og erhvervsmæssig indsigt.
Af § 16, stk. 3, følger, at medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller Europa-Parlamentet ikke kan være
medlem af bestyrelsen.
Af § 16, stk. 4, følger, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af bestyrelsen.
§ 16, stk. 5, foreskriver, at beskikkelserne til bestyrelsen gælder for 4 år, og at der alene kan ske genbeskikkelse af
bestyrelsesmedlemmer én gang.
Det følger af § 16, stk. 6, at hvis et bestyrelsesmedlem udtræder, vil et nyt medlem udpeges for den resterende del af
beskikkelsesperioden.
Det følger af § 16, stk. 7, at uanset stk. 5, forlænges beskikkelsesperioden for bestyrelsen, der blev beskikket i perioden fra
den 1. januar 2019 til den 31. december 2022 med yderligere 2 år.
Det foreslås i § 16, stk. 1
, at DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.
Forslaget vil betyde, at DR fortsat ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren.
Det foreslås i § 16, stk. 2
, at kulturministeren udpeger 3 medlemmer, herunder formanden.
Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat vil skulle udpege 3 medlemmer af bestyrelsen, herunder formanden.
Det foreslås i § 16, stk. 3
, at de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter.
Forslaget vil betyde, at DR’s medarbejdere fortsat vil skulle udpege 2 medlemmer og 2 suppleanter.
Det foreslås i § 16, stk. 4
, at Folketingets 6 største partier på tidspunktet for udpegningen vælger hver ét medlem til udpegningsorganet jf. § 16 a.
Forslaget vil medføre, at Folketingets 6 største partier vil skulle vælge et medlem hver til et udpegningsorgan, jf. § 16 a.
Med de 6 største partier forstås de 6 største partier baseret på den aktuelle mandatfordeling på tidspunktet for nedsættelsen af
udpegningsorganet. Med ordningen vil det være en forudsætning, at de 6 største partier udpeger ét medlem per parti.
Dermed videreføres gældende ret om, at indstillinger fra Folketingets partier til DR’s bestyrelse ikke sker med udgangspunkt i
Folketingets forretningsorden § 36, hvoraf følger, at Tingets medlemmer deler sig i valggrupper, der udpeger de valgte efter
forholdstal.
Såfremt det 6. og 7. største parti har lige mange mandater i Folketinget, afgøres rækkefølgen af, hvilket parti der har fået flest
stemmer i forbindelse med det seneste folketingsvalg, hvilket også følger af praksis i dag.
Det foreslås i § 16, stk. 5
, at kulturministeren udpeger bestyrelsens næstformand blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af udpegningsorganet.
Forslaget vil betyde, at kulturministeren skal udpege næstformanden blandt de 6 medlemmer, som er udpeget af udpegningsorganet.
Hermed videreføres gældende ret om, at kulturministeren udpeger næstformanden blandt de medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget
af Folketinget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 16 a
, at kulturministeren nedsætter et udpegningsorgan, som udpeger 6 medlemmer til DR’s bestyrelse, og at udpegningsorganet nedsættes
for 3 år ad gangen.
Forslaget vil medføre, at kulturministeren nedsætter et udpegningsorgan, som udpeger 6 medlemmer til DR’s bestyrelse.
Med et nyt udpegningsorgan vil Folketingets partier ikke som i dag indstille kandidater hver for sig til kulturministeren.
Partierne vil i stedet vælge et medlem hver til et udpegningsorgan, som udpeger 6 medlemmer til bestyrelsen.
Forslaget vil medføre,
at udpegningsorganet vil blive nedsat for 3 år ad gangen og vil på den måde følge den foreslåede beskikkelsesperiode for
bestyrelsen.
Efter den foreslåede § 16 a, stk. 2
vil Kulturministeriet skulle sekretariatsbetjene udpegningsorganet.
Med den foreslåede ordning vil Kulturministeriet have til opgave at tilrettelægge arbejdet i udpegningsorganet, fx indkalde til
møder i udpegningsorganet.
Efter den foreslåede § 16 a, stk. 3
kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for udpegningsorganet, herunder en forretningsorden for udpegningsorganet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kulturministeren vil kunne fastsætte nærmere regler for udpegningsorganet. Det er
hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om den nærmere organisering af udpegningsorganet, herunder
en forretningsorden, hvori udpegningsorganets opgaver og arbejdsform samt afvikling af møder i udpegningsorganet fastlægges.
Det foreslås i § 16 b
, at medlemmer, som er udpeget af kulturministeren og udpegningsorganet, skal besidde minimum én af kompetencerne oplistet i nr.
1-11.
Viden om medieudvikling, -distribution og brugervaner.
Viden om den digitale og teknologiske udvikling.
Erfaring med publicisme og indholdsproduktion fra større mediehuse eller lignende.
Forståelse for DR’s public service-opgaver og forskellige public service-målgrupper, herunder unge.
Indsigt i det danske samfund, herunder i bredden af værdier og befolkningsgrupper i samfundet.
Forståelse for DR’s interessentlandskab, herunder for det politiske niveau.
Bred indsigt i det danske kultur- og foreningsliv.
Bestyrelseserfaring fra større organisationer.
Ledelseserfaring på højt niveau fra større organisationer.
Erfaring med strategiarbejde.
Erfaring med økonomisk ledelse i større organisationer.
Efter de foreslåede nr. 1 og 2
vil der gælde krav om kompetencer vedrørende udviklingen inden for mediebranchen, herunder om indsigt i, hvordan den digitale og
teknologiske udvikling påvirker måden, som medieindhold produceres, distribueres og forbruges på.
Efter den foreslåede nr. 3
vil der gælde et krav om publicistisk erfaring med at udgive medieindhold fra større mediehuse eller lignende, hvorved der forstås
medieforetagender, forlag eller tilsvarende, som ikke er enmandsvirksomheder, men landsdækkende foretagende med flere ansatte.
Efter den foreslåede nr. 4
vil der gælde et krav om forståelse for DR’s public service-opgaver og forskellige målgrupper, herunder unge, hvorved forstås
kompetencer, som angår viden om DR’s public service-virksomhed, herunder viden om de forskellige målgrupper, som DR er forpligtet
til at nå med public service-indhold.
Efter de foreslåede nr. 5-7
vil der gælde krav om indsigt i det danske samfund, herunder i bredden af værdier og befolkningsgrupper i det danske samfund,
forståelse for DR’s interessentlandskab, herunder for det politiske niveau og bred indsigt i det danske kultur- og foreningsliv.
Hermed foreslås, at bestyrelsen skal besidde kompetencer, der skal tilsikre, at der i DR’s bestyrelse er en folkelig forankring,
og at der i bestyrelsens sammensætning tages højde for DR’s rolle som bredt favnende public service-medievirksomhed og national
kulturinstitution.
Efter de foreslåede nr. 8-11
vil der gælde krav om bestyrelseserfaring og ledelseserfaring på højt niveau fra større organisationer, erfaring med
strategiarbejde og erfaring med økonomisk ledelse i større organisationer, hvorved der forstås organisationer af en størrelse og
kompleksitet, som i visse, men ikke nødvendigvis alle, forhold kan sammenlignes med DR.
Hermed foreslås, at der skal gælde kompetencer, som angår evnen til at understøtte den strategiske og forretningsmæssige ledelse
af DR som en moderne public service-medievirksomhed, herunder erfaring med ledelse og strategiarbejde i organisationer, der
løbende må tilpasse sig hurtigt skiftende vilkår.
Med § 16 b, stk. 2
foreslås det, at bestyrelsen skal søges sammensat, således at medlemmerne til sammen i væsentligt omfang besidder kompetencerne i
stk. 1.
Efter det foreslåede skal ministeren og udpegningsorganet tilstræbe, at de medlemmer, der udpeges, dækker en væsentlig del af
kompetencerne i § 16 b.
Med § 16 b, stk. 3
foreslås det, at der for bestyrelsesformanden gælder følgende kompetencekrav:
Topledelseserfaring i større organisationer.
Bestyrelseserfaring fra større organisationer.
Stor personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative evner.
Forståelse for politiske processer samt erfaring med at gå i dialog med interessenter, herunder politikere.
Efter det foreslåede vil der gælde nye kompetencekrav for bestyrelsesformanden. Der vil blive stillet krav til
bestyrelsesformandens ledelseserfaring, herunder at bestyrelsesformanden skal have erfaring med både topledelse og
bestyrelseserfaring fra større organisationer, som på væsentlige områder, fx størrelse og økonomi, kan sammenlignes med DR, samt
have stor personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative evner. Derudover vil en fremtidig bestyrelsesformand skulle have
forståelse for politiske processer samt erfaring med at gå i dialog med interessenter, herunder politikere.
Med § 16 b, stk. 4,
foreslås det, at de nuværende regler, jf. stk. 4 og 5 om, at medlemmer af eller kandidater til Folketinget, kommunalbestyrelser,
regionsråd eller Europa-Parlamentet ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, videreføres.
Med § 16 c
foreslås det, at forud for udløbet af en beskikkelsesperiode, foretager den siddende bestyrelse en evaluering af det aktuelle
kompetencebehov i bestyrelsen, som drøftes med ministeren og udpegningsorganet. Denne evaluering skal suppleres af en ekstern
evaluering minimum hvert sjette år.
Efter den foreslåede ordning vil de aktuelle kompetencebehov løbende skulle evalueres. Evalueringen vil skulle drøftes med
ministeren og udpegningsorganet og danne udgangspunkt for henholdsvis ministerens og udpegningsorganets udpegninger til
bestyrelsen ved udløbet af medlemmernes beskikkelsesperiode hvert tredje år. Bestyrelsens evaluering vil skulle suppleres af en
ekstern evaluering hvert sjette år, som initieres af DR’s bestyrelse, og som ligeledes vil blive præsenteret for ministeren og
udpegningsorganet. Således foreslås det, at der inden udløbet af hver anden beskikkelsesperiode vil blive foretaget en vurdering
af det akutelle kompetencebehov af en ekstern aktør med ekspertise inden for fx ledelse, organisation og rekruttering.
Det foreslås med § 16 c, stk. 2,
at beskikkelserne gælder for 3 år, og at der er mulighed for genbeskikkelse, samt at beskikkelsesperioden ikke må overstige 12 år.
Efter det foreslåede vil beskikkelsesperioden blive sat ned fra 4 til 3 år, og den nuværende regel om, at genbeskikkelse kun kan
ske én gang, vil blive ophævet. I stedet vil bestyrelsesmedlemmer efter den foreslåede ordning højest kunne sidde i bestyrelsen i
12 år.
Det foreslås med § 16 c, stk. 3,
at i tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Med forslaget vil den gældende stk. 6 om, at der i tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af
beskikkelsesperioden, blive videreført. Den foreslåede ændring af udpegningen til bestyrelsen i den foreslåede § 16, stk. 4 vil
medføre, at såfremt et medlem af bestyrelsen, der er udpeget af udpegningsorganet, udtræder i løbet af beskikkelsesperioden, vil
det være udpegningsorganet, der vil skulle udpege et nyt medlem, og såfremt det er et medlem udpeget af kulturministeren, vil det
være kulturministeren, der vil skulle udpege et nyt medlem.
Det foreslås med § 2
, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2027.
Det foreslås med § 2, stk. 2,
at for DR’s bestyrelse, der blev beskikket den 13. december 2024, gælder beskikkelsesperioden til og med den 30. juni 2027.
Forslaget vil medføre, at beskikkelsesperioden for DR’s nuværende bestyrelse vil blive afkortet fra 4 år, som fastsat i den
gældende § 16, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, til 2 år
og 6 måneder.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at DR’s bestyrelse kan beskikkes efter den nye ordning, som foreslås i § 1, fra den 1. juli
2027.