Lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne) § 1

Til nr. 1

Det følger af privatvejslovens § 4, at reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse på de private fællesveje i landzone, jf. lov om planlægning, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1 og 2

Det foreslås i § 1, nr. 1, at henvisningen ændres fra ”§§ 11-24” til ”§§ 11-24 a”.

Forslaget er en udvidelse af privatvejslovens § 4, så den også omfatter den foreslåede § 24 a.

Til nr. 2

Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i privatvejsloven, veje, gader, broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens § 10, nr. 4, færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.

Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser om private fællesveje finder tilsvarende anvendelse på private fællesstier. Det fremgår af lovens § 2, stk. 2.

I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje og private fællesstier på landet og private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder.

De private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder administreres efter lovens byregler, §§ 25-86. De er nærmere geografisk afgrænset i lovens § 3, stk. 1, som private fællesveje i Københavns Kommune og i områder, der efter reglerne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med hjemmel i privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private fællesveje i nærmere afgrænsede områder i landzone skal administreres efter lovens byregler, når disse områder har en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje og private fællesstier i en række landsbyer.

Private fællesveje og private fællesstier, der ikke er omfattet af ovennævnte geografiske afgrænsning, administreres i henhold til privatvejslovens § 4 som private fællesveje eller private fællesstier på landet, dvs. efter lovens afsnit II, §§ 11-24.

Specifikt vedrørende etablering og andre arbejder på anden ledningsinfrastruktur i private fællesveje og private fællesstier og udlagte private fællesveje og udlagte private fællesstier i byer og bymæssige områder indeholder privatvejsloven i §§ 67-70 c særlige bestemmelser om opgravning m.m. af vejarealet og etablering m.v. af ledninger, kabler og deres tilbehør hertil. Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis en ledningsejer ønsker at placere ledninger, kabler m.m. i en privat fællesvej eller private fællesstier, og grundejerne kan ikke modsætte sig, at en tilladelse udnyttes. Til gengæld skal vejmyndigheden i forbindelse med fastsættelsen af vilkår for sin tilladelse også varetage de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres interesser bedst muligt. Bestemmelsen i § 67 om gravetilladelser henviser til bestemmelserne i §§ 73-76 i lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (vejloven). Heraf fremgår bl.a., at ledningsejeren skal have afsøgt eventuelle koordinationsmuligheder mellem sit planlagte gravearbejde og andre mulige gravearbejder i vejarealet samt redegøre for resultatet af disse drøftelser i sin ansøgning, jf. §§ 74-75, ligesom vejmyndigheden kan fastsætte relevante, saglige og proportionale vilkår, jf. § 76, for sin tilladelse.

Ledninger, kabler og teknikskabe m.v., der etableres i en privat fællesvej eller privat fællessti med vejmyndighedens tilladelse vil ligge på det lovfæstede gæsteprincips vilkår, jf. privatvejslovens § 70. Det indebærer, at ledningsejeren skal fjerne, omlægge eller forstærke sin ledninger, når det er nødvendigt af hensyn til et påbudt vedligeholdelses- eller istandsættelsesarbejde, jf. privatvejslovens § 45, stk. 2, en påbudt ændring af vejens indretning, jf. privatvejslovens § 57, stk. 2, eller af hensyn til de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres almindelige løbende vedligeholdelse af vejen, jf. privatvejslovens § 44. Ledningsejeren udfører de nødvendige ledningsarbejder og afholder udgifterne hertil.

Der findes ikke bestemmelser i privatvejsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen kan eller skal tage stilling til gravearbejder m.m. i private fællesveje og private fællesstier på landet, heller ikke i forbindelse med ledningsarbejder.

Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige aftaler mellem vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.

Det foreslås i § 24 a, stk. 1, 1. pkt., at kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets ejer og en ledningsejer om vilkårene for placering af ledninger, kabler og tilbehør hertil i et areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele tilladelse til, at de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil placeres i eller på den private fællesvej eller den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme efter gæsteprincippet, jf. § 70.

Tilbehør i forbindelse med kabler og ledninger til brug for elektroniske kommunikationsnet og elnettet skal forstås som udstyr, som er nødvendigt af hensyn til driften af ledningerne eller kablerne. Det vil eksempelvis være teknikskabe og brønde. En forudsætning for anbringelse af tilbehøret på den private fællesvejs eller privat fællesstis areal er, at det ikke forringer vejens eller stiens funktion som færdselsareal ved at indsnævre kørebanearealet.

Forslaget til § 24 a, stk. 1, adskiller sig på to punkter markant fra de gældende regler i §§ 67 til 70 c om private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder.

For det første vil kommunalbestyrelsen ikke altid skulle træffe afgørelse i sager efter den foreslåede § 24 a, således som tilfældet er for private fællesveje eller private fællesstier i byer og bymæssige områder, hvor kommunalbestyrelsen altid skal meddele tilladelse, inden en ledningsejer kan placere ledninger m.m. i en privat fællesvej eller privat fællessti. Med forslaget til § 24 a, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen først få en rolle, når en af aftaleparterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter henvendelse til kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssituation.

For det andet vil forslaget i § 24 a, stk. 1, kun finde anvendelse på et areal, der er taget i brug som privat fællesvej eller privat fællessti. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen modsat bestemmelsen i privatvejslovens § 69 om ledninger, kabler m.v. i arealer, der er udlagt til brug for (senere) private fællesveje eller private fællesstier, ikke kan træffe beslutninger om de arealer, der blot henligger som en reservation til senere brug som privat fællesvej eller privat fællessti på landet.

En eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen skal efter forslaget meddeles på gæsteprincippets vilkår, jf. det lovfæstede gæsteprincip i privatvejslovens § 70. En eventuel fravigelse af gæsteprincippet vil kunne aftales samtidigt eller efterfølgende mellem arealets ejer og ledningsejeren.

Forslaget i § 24 a, stk. 1, regulerer alene det areal, der er taget i brug som privat fællesvej eller privat fællessti på landet. Forslaget indebærer, at de typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, som fastsættes af transportministeren i medfør af forslagets stk. 7, kan fremføres i og over den private fællesvej eller private fællessti med det formål at forsyne vejberettigedes ejendomme samt tilgrænsende og nærliggende ejendomme med den pågældende infrastruktur. Fremføringen af ledningerne, kablerne og tilbehøret hertil fra vejarealet til de omhandlede bygninger er ikke omfattet af tilladelsesordningen i lovforslaget.

Det foreslås i § 24 a, stk. 1, 2. pkt. , at en tilladelse forudsætter, at ledning, kabel eller tilbehør hertil er omfattet af bestemmelser fastsat af transportministeren i medfør af stk. 7.

Det er således hensigten, at transportministeren i en bekendtgørelse vil fastsætte, for hvilke typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse med hjemmel i den nye bestemmelse.

Det er i første omgang intentionen, at ministeren udsteder en bekendtgørelse som omfatter ledninger, kabler og tilbehør hertil til brug for elektroniske kommunikationsnet samt el-ledninger.

Bestemmelsen skal være med til at fremtidssikre loven, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudse, hvilke typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, hvor det fremover ud fra en samfundsmæssig vurdering er særligt vigtigt, at vejmyndigheden kan medvirke til at sikre, at den kan etableres og fremføres til borgerne.

Det foreslås i § 24 a, stk. 2, at en ansøgning efter stk. 1 tidligst kan indgives til kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige årsager gør sig gældende.

Kravet om, at det skal sandsynliggøres, at der ikke er enighed eller ikke vil kunne opnås enighed mellem arealejeren og ledningsejeren, vil f.eks. kunne opfyldes ved fremlæggelse af dokumentation i form af mailkorrespondance for en forudgående dialog, som viser at der ikke har kunnet opnås enighed mellem arealejeren og ledningsejeren.

I forhold til spørgsmålet om fravigelsen af fristen på 2 måneder på grund af særlige årsager gør sig gældende, vil dette bero på en konkret vurdering. Der er tale om en undtagelse til hovedreglen, som derfor også medfører, at der skal ligge tungtvejende grunde til, at en grundejer ikke har reageret inden for 2 måneder. Et eksempel herpå vil kunne være en længerevarende indlæggelse på grund af et sygdomsforløb.

Det foreslås i 24 a, stk. 3, 1. pkt., at § 70 a finder anvendelse ved ansøgninger efter dette kapitel.

Forslaget vil indebære, at ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 fortrinsvis indgives digitalt til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 70 a.

Det foreslås i § 24 a, stk. 3, 2. pkt., at endvidere finder §§ 74-75 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøgninger og § 76 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse i forbindelse med meddelelsen af tilladelser efter dette kapitel.

§ 74 i lov om offentlige veje indeholder en pligt til, at den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage forandringer på et vejareal, så tidligt som muligt skal drøfte det planlagte arbejde med andre graveaktører med henblik på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres.

Det følger af vejlovens § 75, at en ansøgning skal indeholde oplysning om resultatet af de drøftelser og undersøgelser, som fremgår af § 74.

Af vejlovens § 76, stk. 1, fremgår det, at vejmyndigheden kan lade tilladelser være betinget af vilkår. I § 76, stk. 2, er opregnet, hvad der bl.a. kan fastsættes vilkår om.

Forslaget vil bl.a. bidrage til, at eventuelle gravearbejder i forbindelse med etablering af de i bekendtgørelsen, jf. stk. 7, fastsatte typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil så vidt muligt koordineres med andre grave- og vedligeholdelsesarbejder på vejen.

Det foreslås i § 24 a, stk. 4 , at kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1) yder vedkommende grundejere erstatning for tab ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af de omhandlede ledninger, kabler og tilbehør hertil, 2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og 3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er gennemført.

Vilkåret i § 24 a, stk. 4, nr. 1, indebærer, at ledningsejeren på samme måde og i samme omfang som på private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder skal erstatte et eventuelt tab for grundejerne for skade på deres beplantning på det ibrugtagne vejareal, skade på anbragte genstande m.m. ligesom andre skader på vejens elementer.

Vilkåret i § 24 a, stk. 4, nr. 2, om retablering efter endt arbejde er et kendt og næsten altid anvendt vilkår for gravearbejder i vejarealer. Det indebærer en forpligtelse for ledningsejeren til at sørge for, at vejen efter endt gravearbejde har den samme stand og funktionalitet, som før gravearbejdet blev påbegyndt. Principielt skal vilkåret sikre, at de vedligeholdelsespligtige grundejere ikke lider et tab på grund af gravearbejdet på vejen.

I § 24 a, stk. 4, nr. 3, foreslås det udtrykkeligt anført, at ledningsejeren skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er gennemført.

Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 1. pkt. , at arbejder på ledninger, kabler og tilbehør hertil tilladt efter stk. 1 kan tidligst påbegyndes 3 uger efter et varsel herom til vejarealets ejer.

Forslaget medfører at almindelige arbejder på ledninger, kabler og tilbehør hertil f.eks. i forbindelse med løbende vedligeholdelse og udskiftning eller tilsyn med kablerne, skal ske med mindst 3 ugers varsel, således af vejens brugere får mulighed på at indrette sig på gravearbejderne.

Hvordan varslingen konkret skal foretages, er ikke nærmere reguleret, og vil således både kunne ske skriftlig eller mundtligt.

Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 2. pkt. , at ledningsejeren dog kan udføre uopsættelige reparationer af ledninger, kabler og tilbehør hertil tilladt efter stk. 1 uden forudgående underretning af vejarealets ejer.

Ved uopsættelige reparationer menes der reparation af pludseligt opståede skader, hvor reparationen heraf ikke kan afvente den almindelige frist på 3 uger.

Forslaget svarer til reglerne for reparationsarbejder på ledninger i offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. bekendtgørelse nr. 802 af 18. juni 2018 om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder. Forslaget indebærer, at det ikke kræver særskilt tilladelse at udføre uopsættelige reparationer af ledninger, der lovligt er placeret i vejarealet.

Det foreslås i § 24 a, stk. 5, 3. pkt., at uopsættelige reparationsarbejder skal anmeldes til vejejeren snarest muligt, dog senest en arbejdsdag efter arbejdets begyndelse.

Forslaget skal være med til at sikre, at vejejeren via en anmeldelse herom bliver orienteret om uopsættelige arbejde, jf. forslaget til § 24 a, stk. 5, 2. pkt. Ud over kendskabet til arbejdet giver dog også vejejer mulighed for at reagere over for eksempelvis en mangelfuld retablering.

Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at grundejerne ikke kan modsætte sig udførelsen af arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.

Det vil betyde, at grundejerne hverken kan modsætte sig de ledningsarbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, eller løbende varslede tilsyns-, vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på ledninger, kabler og tilbehør hertil, der er placeret i og på vejarealet i henhold til en tilladelse efter § 24 a, stk. 1, eller uopsættelige reparationsarbejder, fx ledningsbrud.

Det foreslås i § 24 a, stk. 7, at transportministeren fastsætter regler om, hvilke ledninger, kabler og tilbehør hertil, som stk. 1 finder anvendelse på.

Bemyndigelsen i stk. 7 tænkes i første omgang udnyttet til at fastsætte regler om kabler til elektroniske kommunikationsnet samt ledninger og kabler i forbindelse med opgradering af el-nettet.

Elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse 955 af 17. juni 2022 om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (herefter teleloven), hvoraf det følger, at det omfatter: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på en permanent infrastruktur eller centraliseret administrationskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder net-elementer, der ikke er aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv.

Bestemmelsen skal være med til at fremtidssikre loven, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudse, hvilke typer af ledninger, kabler og tilbehør hertil, hvor det fremover ud fra en samfundsmæssig vurdering er særligt vigtigt, at vejmyndigheden kan medvirke til at sikre, at den kan etableres og fremføres til borgerne.