Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 734 af 20/06/2025

Justitsministeriet

Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) § 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. §§ 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 4 og 5 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

/ Peter Hummelgaard
Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

De skærpede bødestraffe for overtrædelse af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen, som tilsigtes ved lovforslaget, vil finde anvendelse for overtrædelser, der begås efter ikrafttrædelsen af den ændring af ordensbekendtgørelsen, som vil blive foretaget, hvis lovforslaget vedtages, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den skærpede bødestraf for overtrædelse af politilovens § 6 d, som tilsigtes ved lovforslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil finde anvendelse for overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden.

De foreslåede ændringer af ungdomskriminalitetsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 1-4, finder anvendelse for sager om kriminalitet begået efter lovens ikrafttræden.

Retten vil alene kunne anvende de foreslåede ændringer af straffelovens § 79 c, stk. 1 og 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og den foreslåede ændring af straffelovens § 291, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, hvis den strafbare handling, der er til pådømmelse, er begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens§ 4, stk. 2.

Den foreslåede § 217, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, vil alene finde anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3, stk. 1.

De foreslåede ændringer af tilholdsloven, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-2, finder anvendelse på handlinger, der er begået efter lovens ikrafttræden.