Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 734 af 20/06/2025

Justitsministeriet

Lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd) § 1

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 891 af 21. juni 2022 og senest ved § 2 i lov nr. 201 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 6 f indsættes før overskriften før § 7:

§ 6 g. Har en person udvist en utryghedsskabende adfærd, kan politiet meddele den pågældende forbud imod at færdes eller tage ophold inden for en radius af 500 m fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at det pågældende område generelt er plaget af utryghed. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der fastsættes en radius af indtil 1.000 m.

Stk. 2. Forbud efter stk. 1 kan meddeles mundtligt, men skal i så fald efterfølgende bekræftes skriftligt og ledsages af en begrundelse. For forbuddet skal fastsættes en tidsbegrænsning, der ikke må overstige 30 dage. Forbuddets tidsbegrænsning kan dog forlænges med indtil 30 dage ad gangen.

Stk. 3. Ved overtrædelse af forbud efter stk. 1 kan opholdsforbuddet forlænges i op til 6 måneder.«

2. I § 23, stk. 3, 2. pkt., ændres »orden og« til: »orden,«, og efter »sikkerhed« indsættes: », og at forholdet er begået i tilknytning til en nattelivszone i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5«.

3. I § 24 f, stk. 2, ændres »som« til: »der«.

4. I § 24 f indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder et opholdsforbud meddelt i medfør af § 6 g, stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.