Kilde

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en § 2 a i politiloven om politiets brug og behandling af oplysninger som led i løsningen af de opgaver, politiet er pålagt ved lovens § 2.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter i stk. 1, at politiet foretager tværgående informationsanalyser på baggrund af enhver oplysning, som politiet behandler, når det er nødvendigt til brug for løsningen af politiets opgaver.

Efter bestemmelsen vil politiet – i det omfang dette politifagligt vurderes at være nødvendigt – understøtte sin opgaveløsning gennem informationsanalyser foretaget på baggrund af de oplysninger, som politiet i medfør af gældende ret har adgang til at indsamle og behandle.

Bestemmelsen indebærer konkret, at dansk politi – inden for rammerne af navnlig retsplejeloven og persondatalovens bestemmelser – sikres en klar hjemmel for at tilgå og udnytte de oplysninger, der i dag behandles af politiet til brug for løsningen af så mange af politiets opgaver som muligt og derigennem understøtte politiets mål om at arbejde analyse- og videnbaseret (”intelligence-led policing”).

Bestemmelsen indebærer ikke en ændring af politiets adgang til at indsamle oplysninger. Hvorvidt politiet lovligt kan indsamle oplysninger vil således fortsat være reguleret af politilovens øvrige bestemmelser samt af den regulering, der i øvrigt finder anvendelse for politiets virksomhed, herunder retsplejeloven og persondataloven. Bestemmelsen sikrer således alene, at der er en klar hjemmel for politiet til – såvel inden for som uden for strafferetsplejen og på tværs af hele dansk politi – at behandle, videregive m.v. de oplysninger, politiet allerede har indsamlet og løbende kan indsamle, i overensstemmelse med gældende ret. Dette vil bl.a. sikre, at der er det fornødne grundlag for politiet til at anvende samtlige de datakilder, som politiet har til rådighed til brug for løsningen af politiets opgaver, herunder navnlig til at foretage videreanvendelse af data til andre formål end dem, de i snæver forstand er indsamlet til.

Bestemmelsen forudsættes ikke anvendt som led i politiets rent administrative afgørelsesvirksomhed, herunder f.eks. sager om meddelelse af våbentilladelse, besvarelse af aktindsigtsanmodninger mv.

Vurderingen af, hvornår tværgående informationsanalyser er nødvendige af hensyn til udførelsen af politiets opgaver, vil – som hidtil efter gældende ret – være en politifaglig vurdering, som foretages under hensyntagen til politilovens opgavebeskrivelse i lovens § 2. Tværgående informationsanalyser kan f.eks. anvendes i forbindelse med generel kriminalitetsforebyggelse, konkrete efterforskninger eller varetagelsen af politiets opgaver uden for strafferetsplejen, f.eks. udlændingekontrol. Bestemmelsen i den foreslåede § 2 a, stk. 1, vil således ikke kunne anvendes som led i generel informationssøgning, men vil alene kunne bringes i anvendelse, når det er vurderet, at den relevante opgave har en karakter, der nødvendiggør tværgående analyse. I praksis vil dette bl.a. blive sikret gennem politiets systemunderstøttelse, der bl.a. vil stille krav om, at enhver gennemførelse af en tværgående analyse omfattet af bestemmelsen er knyttet til en konkret sag. Dog vil medarbejdere, der skal håndtere faste opgaver inden for nærmere afgrænsede områder, f.eks. operatører i politiets vagtcentraler, som har til opgave at disponere patruljevogne mv. som led i det døgnbemandede beredskab, kunne tildeles en generel og tilpasset adgang til at foretage de informationssammenstillinger mv., som er nødvendige for at varetage opgaven. Ligeledes vil f.eks. analysemedarbejdere, der har til opgave at gennemføre større analyser, tilvejebringe ledelsesinformation om kriminalitetsudvikling mv., kunne anvende en generelt beskrevet adgang tilpasset disse formål.

Begrebet ”tværgående informationsanalyser” omfatter analyser i bredeste forstand, herunder sammenstillinger, samkøring mv. af data inden for politiets datakilder eller på tværs af flere kilder. Politiets datakilder omfatter dels politiets registre i form af bl.a. Det Centrale Kriminalregister, dels de øvrige registre, kilder mv., som politiet har adgang til i medfør af gældende ret f.eks. Det Centrale Personregister (CPR) og de databaser, som politiet har adgang til som led i internationalt politisamarbejde gennem bl.a. Europol og Interpol. En tværgående informationsanalyse i forbindelse med en strafferetlig efterforskning vil f.eks. kunne afdække mønstre eller hidtil ukendte relationer i forbindelse med kortlægning af rocker- og bandegrupperinger, og dermed understøtte politiets monitering af bandemiljøet og den aktuelle konfliktsituation. En sådan informationsanalyse kan også anvendes til at etablere mistænkte personers rejseaktiviteter, kontakter, anvendte kommunikationsformer mv. på tværs af aktuelle og afsluttede sager. I forbindelse med udlændingekontrol kan tværgående informationsanalyser f.eks. anvendes til at målrette den videnbaserede kontrol i det grænsenære område, bl.a. gennem sammenstilling af oplysninger om kendte rejsemønstre, efterretninger modtaget fra internationale samarbejdspartnere og åbne kilder.

Særligt i forhold til det i bestemmelsen angivne om, at informationsanalyser kan være tværgående, bemærkes det, at enhver behandling af personoplysninger til brug for en tværgående informationsanalyse vil skulle ske i overensstemmelse med gældende ret, herunder navnlig de nærmere regler, der forudsættes fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3 i bestemmelsen, samt øvrig gældende lovgivning og EU-retlig regulering. Der henvises i den forbindelse til det anførte vedrørende det foreslåede stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Særligt for så vidt angår den sammenstilling af oplysninger, der med lovforslaget skal kunne ske via POL-INTEL (en tværgående analyse), bemærkes det, at analysen ikke i sig selv anses for et dokument, der er undergivet aktindsigt. Hvis der derimod dannes en rapport af den foretagne tværgående analyse, og denne rapport arkiveres på en sag i politiets sagsbehandlingssystem POLSAS, vil der kunne være tale om et dokument, der kan søges aktindsigt i. Den fortsatte opbevaring af analysen – og en eventuel rapport dannet på baggrund heraf – i POL-INTEL vil derimod ikke være undergivet aktindsigt.

Herudover foreslås det i bestemmelsens stk. 2, lovfæstet, at politiet kan indsamle og behandle enhver oplysning fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt til brug for løsningen af politiets opgaver.

Med denne bestemmelse indføres et klart hjemmelsgrundlag til, at politiet kan indsamle og behandle enhver oplysning fra offentligt tilgængelige kilder, der er nødvendig for udførelsen af politiets opgaver, jf. politilovens § 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den nærmere vurdering af, hvornår indsamling og behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder er nødvendig for udførelsen af politiets opgaver, skal – lige som det gør sig gældende for politiets indsamling og behandling af oplysninger i øvrigt – foretages med udgangspunkt i den lovgivning mv., der regulerer politiets virksomhed, herunder de administrative forskrifter, der fastsættes af justitsministeren i medfør af stk. 3. Der vil således – ligesom ved politiets behandling af oplysninger i øvrigt – skulle foretages en konkret politifaglig vurdering af, om det er nødvendigt for udførelsen af politiets opgaver, når der indsamles og behandles oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder.

Begrebet ”behandler” i de foreslåede bestemmelser i § 2 a skal forstås i overensstemmelse med § 3, nr. 2, i persondataloven, hvorefter behandling omfatter enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Begrebet omfatter også videregivelse på tværs af flere dataansvarlige. De foreslåede bestemmelser i § 2 a omfatter imidlertid – til forskel fra persondataloven, der kun regulerer behandling af personoplysninger, jf. lovens § 1, jf. § 3, nr. 1 – enhver oplysning, som politiet måtte behandle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udover de ændringer, de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 1 og 2, indebærer, vil spørgsmålet om hvorvidt politiet lovligt kan indsamle og behandle oplysninger fortsat være reguleret af politilovens øvrige bestemmelser samt af den regulering, der i øvrigt finder anvendelse for politiets virksomhed, herunder retsplejeloven og persondataloven. Bestemmelsen sikrer således alene, at der er en klar hjemmel for politiet til – såvel inden for som uden for strafferetsplejen og på tværs af hele dansk politi – at behandle, videregive, videreanvende mv. de oplysninger, politiet allerede har indsamlet og løbende kan indsamle, i overensstemmelse med gældende ret. Dette vil bl.a. sikre, at der er et klart retligt grundlag for politiet til at anvende samtlige de datakilder, som politiet har til rådighed til brug for løsningen af politiets opgaver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der foreslås i bestemmelsens stk. 3 indsat hjemmel for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for politiets behandling af oplysninger, herunder den, der finder sted i medfør af stk. 1 og 2. I medfør af bestemmelsen vil der således kunne fastsættes regler om enhver behandling af oplysninger, herunder personoplysninger, omfattet af politilovens anvendelsesområde.

Det forudsættes, at justitsministeren udnytter hjemlen i det foreslåede stk. 3, således at det er en betingelse for behandling af oplysninger efter den foreslåede § 2 a, stk. 1 og 2, at der er fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau med konkrete rammer for politiets anvendelse af tværgående informationsanalyser og indsamling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Det forudsættes således, at bestemmelsen i den foreslåede § 2 a ikke sættes i kraft, førend sådanne regler er fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Bestemmelsen forudsætter således, at justitsministeren fastsætter regler, som sikrer et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med politiets gennemførelse af tværgående analyser, indsamling og behandling af oplysninger fra åbne kilder og i øvrigt som led i varetagelsen af politiets opgaver. Det forudsættes samtidigt, at de betingelser for politiets dataanvendelse, som vil blive fastsat i medfør af bestemmelsen, ikke unødigt hindrer politiets effektive opgavevaretagelse. I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om, til hvilke formål oplysninger kan behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, samt om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

For så vidt angår adgangen til at gennemføre tværgående informationsanalyser omfattet af bestemmelsens stk. 1, forudsættes det navnlig fastsat, at sådanne analyser alene må gennemføres, når der er en konkret og nærmere afgrænset anledning. Tværgående informationsanalyser vil således ikke kunne anvendes til generel informationssøgning som led i mere ekspeditionsprægede opgaver mv., men vil alene kunne bringes i anvendelse, når det er vurderet, at den relevante opgave har en karakter, der nødvendiggør tværgående analyse. I praksis vil dette navnlig blive sikret gennem politiets systemunderstøttelse, der bl.a. vil stille krav om, at enhver gennemførelse af en tværgående analyse er knyttet til en konkret sag. Det bemærkes dog, at medarbejdere, der skal håndtere faste opgaver inden for nærmere afgrænsede områder, f.eks. operatører i politiets vagtcentraler, som har til opgave at disponere patruljevogne mv. som led i det døgnbemandede beredskab, vil kunne tildeles en generel og tilpasset adgang til at foretage de informationssammenstillinger mv., som er nødvendige for at varetage opgaven. Ligeledes vil f.eks. analysemedarbejdere, der har til opgave at gennemføre større analyser, tilvejebringe ledelsesinformation om kriminalitetsudvikling mv., kunne anvende en generelt beskrevet adgang tilpasset disse formål.

Der vil endvidere efter bestemmelsen i relevant omfang kunne fastsættes regler om politiets behandling af personoplysninger udover den behandling, der finder sted i medfør af stk. 1 og 2. Der vil således i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om enhver behandling af personoplysninger, som politiet foretager, herunder den behandling, der er omfattet af de nuværende bekendtgørelser udstedt i medfør af persondataloven, jf. pkt. 3.1.5.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I den forbindelse vil der bl.a. i relevant omfang kunne ske ændringer eller ophævelser af de administrative forskrifter, der i dag fastsætter begrænsninger for tværgående informationsanalyser og behandling af personoplysninger i den forbindelse. Dette vil bl.a. kunne indebære ændringer af de bekendtgørelser, der regulerer politiets brug af Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) og af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG). Som beskrevet nærmere nedenfor vil regulering af den behandling af personoplysninger, der finder sted i de relevante systemer mv., fremover navnlig skulle finde sted i medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 3.

Det bemærkes, at der – navnlig i lyset af den adgang til at foretage tværgående informationsanalyser, som fremgår af bestemmelsens stk. 1 – vil være behov for at foretage en mere samlet og ensartet regulering af politiets databehandlinger på bekendtgørelsesniveau. Dette vil, som det også er tilfældet i dag, skulle finde sted inden for rammerne af navnlig persondatalovens regler. En sådan samlet regulering vil dog ligeledes skulle tage hensyn til indholdet af de EU-retlige forpligtelser, der følger af retshåndhævelsesdirektivet.

Konkret vil der efter bestemmelsen kunne fastsættes nærmere regler om, i hvilke tilfælde tværgående informationsanalyser må finde sted og under anvendelse af hvilke kilder. Der vil ligeledes bl.a. kunne fastsættes de nødvendige regler for dansk politis anvendelse af moderne it-systemer, analyseredskaber og arbejdsmetoder.

Det vil bero på de konkrete omstændigheder samt navnlig en fortolkning af de relevante persondataretlige krav, hvilke præcise forhold, der i den forbindelse skal reguleres. Det er dog – med forbehold for den tekniske implementering – forventeligt, at der bl.a. fastsættes krav til, hvilke typer strafbare forhold, der kan berettige mere omfangsrige tværgående informationsanalyser, jf. det generelle krav om proportionalitet, som bl.a. er udtrykt i persondatalovens § 5, og den nødvendighedsvurdering, der følger af persondataloven såvel som af den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2.

I praksis vil der således i relevant omfang kunne fastsættes krav om, at der, i højere grad end det er muligt ved anvendelse af politiets nuværende it-systemer, sker en begrænsning af mængden af personoplysninger, der udstilles som led i den enkelte medarbejders gennemførelse af tværgående informationsanalyser.

Der vil ligeledes kunne fastsættes krav om, at der i relevant omfang sker pseudonymisering af personoplysninger, således at f.eks. opgaver, der ikke forudsætter adgang til fuldt personhenførbare oplysninger, løses på en sådan måde, at personoplysningerne, der anvendes, ikke kan henføres til en bestemt person uden brug af supplerende oplysninger. Der vil således i relevant omfang kunne fastsættes regler om, at oplysninger om enkeltpersoner – herunder følsomme personoplysninger om bl.a. strafbare forhold, helbredsoplysninger mv. – i videst muligt omfang kun tilgås på systemniveau. Ved dette forstås, at oplysningerne som det klare udgangspunkt kun præsenteres for den enkelte politimedarbejder på en måde, der kan identificere enkeltpersoner eller afsløre følsomme oplysninger, når dette konkret må formodes at være politifagligt nødvendigt.

Endvidere vil reglerne kunne forudsætte, at der gennem bruger- og adgangsstyring sikres, at oplysninger indsamlet af politiet til brug for én sag eller opgave kun stilles til rådighed for løsningen af en anden sag eller opgave på en måde og i et omfang, der er proportionalt og nødvendigt.

Endelig vil reglerne kunne sikre en findelt styring af, hvilke datafelter, der konkret stilles til rådighed til brug for en sag mv.

De krav, der fastsættes efter stk. 3, vil således både kunne afspejle de krav, der følger af de gældende persondataretlige regler, men vil også på en række punkter kunne være strengere.

Det forudsættes endvidere, at justitsministeren i medfør af bestemmelsen fastsætter nærmere regler for politiets behandling af personoplysninger indsamlet fra offentligt tilgængelige kilder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler om, til hvilke formål politiet kan benytte offentligt tilgængelige kilder, hvor længe indsamlede oplysninger kan behandles, anvendelsen af særlige organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger, herunder pseudonymisering af oplysninger, og politiets vurdering af oplysningernes pålidelighed mv., jf. det ovenfor anførte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.1.3 og 3.2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Politiet har allerede i dag hjemmel til at indhente en række såkaldte API-oplysninger til brug for politiets opgaver vedrørende målrettet udlændingekontrol. Dette fremgår af udlændingelovens § 38, stk. 4, 8 og 9, samt administrative regler udstedt i medfør heraf. Politiet skal efter disse regler indhente oplysningerne direkte fra luftfartsselskaberne.

Efter toldlovens § 17, stk. 4, modtager told- og skatteforvaltningen (SKAT) automatisk – via SKATs elektroniske løsning til håndtering af oplysninger om flypassagerer – ovennævnte type oplysninger fra luftfartsselskaberne. Oplysningerne modtages til brug for udøvelse af toldkontrol samt forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. SKAT har imidlertid ikke hjemmel til at stille oplysningerne til rådighed for politiet til brug for politiets varetagelse af opgaver efter udlændingelovens § 38.

Det foreslås at fastsætte som nyt stk. 7, i toldlovens § 17, at SKAT også kan modtage oplysninger fra luftfartsselskaberne til brug for politiets opgaver i medfør af udlændingelovens § 38. Den foreslåede bestemmelse vil alene betyde, at politiet kan modtage API-oplysningerne (såvel verificerede som ikke-verificerede) via SKATs elektroniske løsning. Bestemmelsen medfører derimod ikke, at politiet kan indhente flere oplysninger eller at politiet kan indhente oplysninger i et videre omfang, end de har hjemmel til efter de gældende regler.

Det foreslås at fastsætte som stk. 8 , at skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere regler om oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, herunder hvordan oplysningerne stilles til rådighed for told- og skatteforvaltningen, og med hvilke intervaller oplysningerne skal meddeles. Der kan endvidere fastsættes regler om told- og skatteforvaltningens behandling af de oplysninger, der modtages.

Det skyldes lovtekniske grunde, at bemyndigelsen foreslås fastsat som et selvstændigt nyt stk. 8. Den foreslåede bestemmelse i toldlovens § 17, stk. 8, er således identisk med den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i toldlovens § 17, stk. 6, og skal alene sikre, at der efter behov også kan fastsættes regler i f.eks. toldbehandlingsbekendtgørelsen om SKATs indhentning af API-oplysninger til politiet på samme måde som der er fastsat regler om PET’s adgang.

Om det nærmere indhold af bemyndigelsesbestemmelsen kan henvises til bemærkningerne til toldlovens § 17, stk. 6, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 23 som fremsat, side 22.

Som det fremgår heraf, indebærer den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a., at skatteministeren i samarbejde med justitsministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke typer af oplysninger luftfartsselskaber har pligt til at give om deres passagerer og besætning. Der vil endvidere kunne blive fastsat nærmere regler om, hvordan luftfartsselskaberne skal give de omhandlede oplysninger til SKAT, og med hvilke tidsmæssige intervaller pligten til at afgive oplysningerne indtræder. Bestemmelsen indebærer, at det i en bekendtgørelse kan fastsættes nærmere, hvordan og hvornår oplysningerne skal stilles til rådighed for SKAT.

Der vil desuden efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse – som tilfældet også er med den eksisterende bestemmelse i toldlovens § 17, stk. 6 – kunne fastsættes regler om SKATs behandling af de oplysninger, der modtages.

Det bemærkes, at persondatalovens almindelige regler for behandling af personoplysninger finder anvendelse for SKATs behandling af de indhentede oplysninger.

Bemyndigelsen vil ligesom toldlovens § 17, stk. 6, kunne udnyttes til, inden for de persondataretlige rammer, at fastsætte nærmere regler for behandling af personoplysninger, herunder om tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, sletning, og om SKATs interne kontrol med behandling og opbevaring af personoplysninger.

Der vil endvidere kunne fastsættes frister for, hvor længe oplysningerne vil kunne opbevares i den elektroniske løsning (slettefrister). Slettefristerne vil afhænge af, hvor længe det er nødvendig at opbevare oplysningerne til brug politiets opgaver i medfør af udlændingelovens § 38. Disse regler vil skulle efterleve reglerne i persondataloven og udlændingelovgivningen, herunder API-direktivet, og vil blive implementeret og kontrolleret som en fast intern kontrol. Det forudsættes, at sådanne slettefrister ikke vil overstige 2 år.

Der vil desuden kunne blive fastsat regler om adgangen for SKATs medarbejdere til de indhentede oplysninger. Disse regler vil bl.a. omfatte, at it-løsningen alene vil kunne anvendes af et begrænset antal personer, der får særlig tilladelse hertil, at brugen af systemet vil skulle registreres (logges) mv., og at der vil skulle foretages løbende kontrol af, at der ikke foretages unødvendige opslag eller anden unødvendig brug af systemet.

Efter persondatalovens § 57 gælder, at der i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet. De nærmere regler om behandling af personoplysninger, som vil blive fastsat, vil således blive sendt i høring hos Datatilsynet inden udstedelsen heraf.

Det bemærkes, at SKATs beføjelser i forhold til luftfartsselskaberne ikke udvides med den foreslåede ordning. Det bemærkes i den forbindelse, at det som nævnt ovenfor følger af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, der implementerer API-direktivet, at luftfartsselskaberne skal indsamle og stille API-oplysninger til rådighed for politiet.

Der henvises til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i § 3 , at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Idet det er fundet nødvendigt at udstede en række bekendtgørelser om anvendelsen af de nye muligheder for politiets databehandling, som lovforslagets § 1 åbner op for, forudsættes det, at loven først sættes i kraft samtidig med de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3. Forud herfor vil politiet således ikke have adgang til at udføre tværgående informationsanalyser i lovens forstand.

Lovforslagets § 2 om toldlovens § 17, stk. 7 og 8, vil først kunne sættes i kraft, når Rigspolitiet har etableret en it-løsning til indhentning og håndtering af API-oplysninger, og det er testet, at løsningen virker.

Kilde

Det foreslås i § 4, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 1 om ændring af politiloven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Sagsområdet vedrørende toldloven er overtaget af Færøerne og Grønland. Den foreslåede ændring af toldloven i lovens § 2 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.