Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 1, at der oprettes et tilsyn med efterretningstjenesterne bestående af fem medlemmer, som udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Det fremgår desuden, at medlemmerne beskikkes for fire år, at et medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år, og at genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted. Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 3, at justitsministeren ikke kan tilbagekalde et medlems beskikkelse, medmindre medlemmet selv anmoder derom eller forudsætningerne for medlemmets beskikkelse bortfalder.

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Udvalget består efter § 1, stk. 2, 1. pkt., af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium.

Af UET-lovens § 2 a, stk. 1, fremgår det, at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 16, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne består af en formand og yderligere fire medlemmer, som udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kompetencen til at udpege medlemmer af tilsynet fortsat ligger hos regeringen, idet det dog bemærkes, at formanden for tilsynet i dag udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Det bemærkes, jf. bemærkningerne til det foreslåede 2. pkt. nedenfor, at udpegningen af medlemmerne af tilsynet fortsat skal ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1, der med lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås ændret således, at også udpegelsen af formanden for tilsynet skal ske efter drøftelse med udvalget.

Det forudsættes, at tilsynet sammensættes således, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Herudover forudsættes det, at der i tilsynet skal være repræsenteret stærke juridiske kompetencer, hvilket navnlig skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et tilsyn, der fører legalitetskontrol med efterretningstjenesterne. Endelig forudsættes der i Tilsynet med Efterretningstjenesterne at være repræsenteret erfaring med tilsynsvirksomhed i bredere forstand, f.eks. fra andre tilsynsmyndigheder eller anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der skal herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på, at der sikres en bred sammensætning.

Der bør i Tilsynet med Efterretningstjenesterne være mindst ét medlem med indsigt i og erfaring med efterretningsvirksomhed. Et sådant medlem vil kunne rekrutteres blandt eksempelvis tidligere ledende medarbejdere i efterretningstjenesterne eller personer, som tidligere gennem ansættelse i centraladministrationen måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.

I forhold til de juridiske kompetencer, der forudsættes at skulle være til stede i tilsynet, vurderes det at kunne være relevant med f.eks. kompetencer inden for forvaltningsret eller menneskerettigheder. Det vil også kunne være relevant med juridiske kompetencer i relation til den regulering, der knytter sig til PET’s opgavevaretagelse i bredere forstand, herunder strafferet, straffeprocesret eller databeskyttelsesret. Medlemmer med juridiske kompetencer vil ikke skulle vælges på baggrund af et bestemt erhverv eller lignende, men alene på baggrund af de kvalifikationer inden for de nævnte retsområder, som de pågældende har erhvervet eksempelvis i kraft af deres aktuelle eller tidligere beskæftigelser.

Med den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning vil der ikke længere gælde et krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse, at formanden har juridiske kompetencer. Formanden vil således - afhængigt af, hvad der vurderes hensigtsmæssigt i forhold til den samlede sammensætning af tilsynet – kunne have særlige juridiske kompetencer, men vil også kunne have andre kompetencer, f.eks. særlig indsigt i og erfaring med udenrigs- og sikkerhedsmæssige forhold.

I det tilfælde, at formanden for tilsynet ikke besidder juridiske kompetencer, bør tilsynet sammensættes således, at mindst to af de øvrige medlemmer af tilsynet besidder sådanne kompetencer henset til, at tilsynet udfører legalitetskontrol.

Af hensyn til tilsynets uafhængighed vil ingen af medlemmerne på beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden kunne gøre tjeneste i centraladministrationen eller efterretningstjenesterne, ligesom de pågældende ikke må være aktuelle medlemmer af Folketinget eller ministre. Der vil derudover i forbindelse med udpegning af medlemmer af tilsynet forudsættes en karensperiode, som bør være på mindst fire år fra en eventuelt tidligere ansættelse i efterretningstjenesterne eller centraladministrationen mv. til udpegelsen til tilsynet. Dette gælder for alle medlemmer af tilsynet.

Det forudsættes, at det ved udpegning af tilsynets medlemmer, herunder formanden, sikres, at der ikke udpeges personer til hvervet, der f.eks. på grund af sine tidligere arbejdsopgaver eller lignende gentagne gange må forventes at ville være inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager. Hvorvidt dette må antages at kunne være tilfældet, vil skulle vurderes konkret under hensyn til eksempelvis, ved hvilken myndighed mv. vedkommende har været ansat, hvilken konkret stilling vedkommende har haft, og hvor langt ansættelsen ligger tilbage i tid. Er der f.eks. tale om en tidligere ledende medarbejder i PET, vil der efter omstændighederne skulle forløbe en længere periode end fire år, før vedkommende vil kunne udpeges til tilsynet, men det vil bero på en konkret vurdering, hvor den tidligere stillings karakter og indhold tages i betragtning. Såfremt det pågældende medlem konkret måtte være inhabil i en sag, vil tilsynet stadig være beslutningsdygtigt.

For alle medlemmer af tilsynet, herunder formanden, vil det gælde, at de fortsat skal nyde almindelig anerkendelse og besidde en høj grad af personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer vil skulle kunne sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele beskikkelsesperioden. Det vil ligeledes fortsat være Justitsministeriet, der træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer.

Når de nye krav til tilsynets sammensætning træder i kraft, vil de medføre, at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet ophører, og at der således i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav til sammensætningen. Dette skyldes, at medlemmerne af tilsynet ifølge de foreslåede regler vil skulle udpeges på baggrund af andre kriterier, end de nuværende medlemmer er udpeget på baggrund af.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil udøve sine funktioner i fuld uafhængighed, hvilket indebærer bl.a., at medlemmerne af tilsynet ikke af regeringen eller andre vil kunne pålægges at varetage hvervet på en bestemt måde.

Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet. I det tilfælde, hvor der måtte blive behov for egentlig afstemning i tilsynet, vil afgørelsen træffes ved almindeligt flertal.

Der vil ikke kunne udnævnes stedfortrædere. Sammensætningen med fem medlemmer muliggør, at tilsynet vil være beslutningsdygtigt, selv om et eller flere medlemmer har forfald.

Tilsynets medlemmer vil i overensstemmelse med forvaltningslovens § 27 have tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, som de opnår kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet. Tilsvarende vil eventuelle spørgsmål vedrørende tilsynsmedlemmernes habilitet i konkrete sager skulle afgøres ud fra forvaltningslovens regler herom. Der henvises for en nærmere redegørelse om disse regler til pkt. 3.1.4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil varetage de opgaver, der er tillagt det efter PET-loven og øvrig lovgivning. Det nye tilsyn vil således pr. den 1. januar 2025, hvor dele af loven træder i kraft, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, f.eks. skulle føre kontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Derudover vil det nye tilsyn fortsat skulle føre tilsyn med FE, jf. FE-lovens § 13, og tilsyn med Center for Cybersikkerheds behandling af personoplysninger, jf. CFCS-lovens § 19, samt varetage opgaven som tilsynsmyndighed for så vidt angår Rigspolitiets passagerlisteoplysningsenheds (PNR-enheden) behandling af personoplysninger for PET og FE, jf. § 22, stk. 2, i lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassager (PNR-loven). På disse områder vil det således være det nye tilsyn, der sammensættes efter reglerne i dette lovforslag, der vil varetage de nævnte opgaver.

Det drejer sig derudover om Tilsynet med Efterretningstjenesternes opgaver i forhold til henholdsvis Færøerne og Grønland, jf. kapitel 9 i anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og kapitel 9 i anordning nr. 1622 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det bemærkes i tilknytning hertil, at tilsynet på de forskellige områder fortsat vil skulle føres på baggrund af de retsgrundlag nævnt ovenfor. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil således f.eks. ikke skulle føre tilsyn med FE’s varetagelse af tjenestens operative opgaver, før et lovgrundlag herfor er vedtaget og trådt i kraft. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at 2. pkt. affattes sådan, at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), sker efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det foreslåede punktum vil således indeholde en henvisning til bestemmelsen i UET-lovens § 2 a, stk. 1, om, at udpegning af medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Pligten til at inddrage Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ved udpegningen af medlemmer til tilsynet, vil således følge af UET-lovens § 2 a, stk. 1, og ikke af den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 16, stk. 1, 2. pkt.

Ændringen har til formål, at samtlige regler vedrørende udpegningen af medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil fremgå af PET-lovens § 16, stk. 1, herunder tillige den pligt til inddragelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der følger af UET-loven.

Det foreslås at nyaffatte § 16, stk. 2, således, at medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne beskikkes for fire år, og et medlem kan genbeskikkes for yderligere fire år. Det foreslås videre, at genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at 1. pkt. af den nugældende bestemmelse udgår, samt at medlemmer af tilsynet ikke længere vil have ret til genbeskikkelse efter deres første beskikkelsesperiode.

Det foreslåede vil sikre bedre muligheder for løbende at forholde sig til, om tilsynet med den aktuelle sammensætning samlet set besidder de kompetencer, der kræves i lovgivningen, samt at opretholde balancen mellem på den ene side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og på den anden side hensynet til jævnligt at forny tilsynets sammensætning.

Genbeskikkelse af et medlem af tilsynet vil kræve, at justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren genudpeger det pågældende medlem. Udpegning af medlemmer af tilsynet – herunder i forbindelse med en genbeskikkelse – vil skulle ske efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1, i UET-loven.

Nuværende medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil alene kunne genbeskikkes, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt., hvis de ikke tidligere har været genbeskikket.

Første gang der beskikkes medlemmer af tilsynet, vil to medlemmer alene skulle beskikkes for to år i stedet for de normerede fire år. Hensynet bag denne regel er at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde ved at undgå, at beskikkelsesperioden for medlemmerne af tilsynet udløber samtidig. En tilsvarende regel findes i PET-lovens § 23, stk. 4. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af PET-lovens § 16, stk. 4, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne antager og sikkerhedsgodkender den fornødne sekretariatsbistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte § 16, stk. 4, hvorefter Datatilsynets sekretariat, jf. databeskyttelseslovens § 27, varetager Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsopgaver, og hvorefter sekretariatsbetjeningen varetages af en særskilt enhed, der i faglige spørgsmål refererer direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne betjenes af en sekretariatsenhed, der organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt enhed i Datatilsynets sekretariat (Datatilsynet).

Den pågældende sekretariatsenhed vil referere direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i faglige (dvs. tilsynsmæssige) spørgsmål. Det vil således være medlemmerne af tilsynet – og ikke direktøren for Datatilsynet eller andre – der i konkrete sager, men også helt generelt i forhold til tilsynets udførelse, beslutter, hvordan sekretariatsenheden skal forholde sig og tilrettelægge arbejdet.

Det forudsættes, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsopgaver vil blive varetaget i en særskilt enhed i Datatilsynet, og at der dertil knyttes en afgrænset gruppe ansatte, der udelukkende beskæftiger sig med kontrollen med efterretningstjenesterne. I den sammenhæng vil der skulle tages højde for, at de tekniske og fysiske rammer sikrer den nødvendige grad af fortrolighed og beskyttelse af klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger.

Denne organisering vil medføre, at det er Datatilsynet, der er ansættelsesmyndighed for de ansatte i den særskilte sekretariatsenhed for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og at de ansatte således efter omstændighederne kan rokeres på samme måde, som øvrige ansatte i Datatilsynet. Det bemærkes dog, at rokering af medarbejdere til og fra enheden fra andre dele af Datatilsynet alene bør finde sted i et omfang, der ikke medfører en bredere spredning af klassificerede og andre sensitive oplysninger mv. end, hvad der er hensigtsmæssigt ud fra en udviklingsmæssig betragtning.

Det forudsættes, at Datatilsynet drøfter væsentlige spørgsmål vedrørende administrative og organisatoriske forhold om den enhed, der sekretariatsbetjener Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder ansættelser og rokeringer, med Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Forankringen af sekretariatsbetjeningen for Tilsynet med Efterretningstjenesterne i Datatilsynet vil medføre, at de ansatte i sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil indgå i et stærkt tilsynsfagligt miljø, der har omfattende erfaring med at føre tilsyn og kontrol. Herudover vil sekretariatsenheden blive forankret i et professionelt miljø, som bl.a. giver mulighed for generel erfaringsudveksling og ajourføring på it-området, i forhold til databeskyttelsesretlige problemstillinger mv., dog således at dette sker inden for rammerne af den udstrakte tavshedspligt, der gælder for de sager, der behandles i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. I kraft af rollen som tilsynsmyndighed inden for et dynamisk retsområde antages forankringen af sekretariatsenheden i Datatilsynet herudover at kunne bidrage med generel viden i forhold til at udføre risikobaserede tilsyn, hvor kontrolaktiviteter fokuserer på de områder, hvor risikoen for de registreredes rettigheder er størst.

Med den foreslåede ændring vil Datatilsynet endvidere kunne understøtte de personalemæssige og øvrige administrative opgaver for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede ordning vil indebære, at medarbejderne i det nuværende sekretariat for Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og administrativt vil overgå til Datatilsynet. I den udstrækning der – bl.a. i lyset af tilsynets nye kompetenceområde – findes anledning til at overveje medarbejdersammensætningen eller rekrutteringen af nye medarbejdere i sekretariatsenheden, vil en sådan ændring samtidig kunne forbedre såvel rekrutteringsgrundlaget som muligheden for at rokere medarbejdere til eller fra den sekretariatsenhed, der betjener tilsynet.

Det forudsættes, at medarbejdersammensætningen i sekretariatsenheden – ligesom sammensætningen af det nye tilsyn, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 – samlet set skal besidde de kompetencer, der vurderes nødvendige for at kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, f.eks. så vidt muligt kendskab til databeskyttelsesret, forvaltningsret, menneskerettigheder og straffeprocesret samt indsigt i efterretningsvirksomhed.

Der lægges op til, at den enhed, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, vil kunne bestå af en sekretariatschef, der er en erfaren jurist og i øvrigt er i besiddelse af relevante kompetencer. Sekretariatsenheden vil desuden kunne bestå af et yderligere antal juridiske medarbejdere. Enheden vil herudover skulle bestå af én eller flere medarbejdere med it-faglig eller teknisk sagkundskab. Herudover vil der skulle indgå administrativt personale.

Med henblik på at sikre fortrolighed og beskyttelse af klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger vil det med lovforslaget også fremover kun skulle være en snæver kreds af personer, der får kendskab til klassificerede informationer mv. Ansatte i Datatilsynet, der vil varetage sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, skal kunne sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»YDERST HEMMELIGT«) og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Som følge af, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening organisatorisk og administrativt foreslås placeret i en særskilt enhed i Datatilsynet, vil Datatilsynet fremover skulle træffe afgørelser om sikkerhedsgodkendelse af de ansatte, der vil sekretariatsbetjene Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det forudsættes, at processen i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af sekretariatsenhedens ansatte vil svare til processen i forbindelse med ansættelse i efterretningstjenesterne.

Det bemærkes, at tilsynets sekretariatsenhed vil skulle tilrettelægge sit arbejde således, at der internt i tilsynet alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter til ansatte eller medlemmer, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need to know« -princippet), og at sekretariatsenheden i øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt. Det indebærer bl.a., at fysiske dokumenter skal håndteres i overensstemmelse med sikkerhedscirkulæret, og at it-systemer, der anvendes til behandling af klassificerede informationer, er godkendt hertil.

Da ansatte i sekretariatsenheden vil have en meget vid adgang til oplysninger og materiale i efterretningstjenesterne, vil de udgøre et særdeles attraktivt mål for fremmede efterretningstjenester. Det forudsættes derfor, at sikkerhedsorganisationen i Datatilsynet er i stand til at håndtere det anderledes trusselsbillede. Dette gælder i forhold til bl.a. fysisk sikkerhed, høj sikkerhedsbevidsthed hos medarbejderne i sekretariatsenheden og generel rådgivning om sikkerhedsspørgsmål om f.eks. rejser til udlandet eller ved mistænkelige forhold. Sikkerhedsorganisationen vil i den forbindelse kunne søge sparring ved de interne sikkerhedsorganisationer i efterretningstjenesterne.

Den foreslåede forankring af sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne i Datatilsynets sekretariat vil ikke påvirke uafhængigheden af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, idet Datatilsynet ligesom Tilsynet med Efterretningstjenesterne udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, jf. databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, 2. pkt. Herudover bemærkes det, at sekretariatsenheden vil referere direkte til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i faglige spørgsmål.

De nærmere rammer for sekretariatsenheden vil skulle afklares i samarbejde mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det knytter sig bl.a. til, hvordan sekretariatsenheden bedst kan organiseres, herunder adskilles fra de øvrige dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent praktisk bør indrettes for at bevare fortroligheden om de klassificerede informationer mv., som tilsynet har adgang til, samt hvilken it-understøttelse, der er nødvendig til opgaven.

Forankringen i Datatilsynet skal derudover ses i sammenhæng med forslaget om, at den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET placeres i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Selv om den eksterne whistleblowerordning for PET ikke organisatorisk vil være forankret i »Den Nationale Whistleblowerordning«, der varetages af Datatilsynet, betyder placeringen af whistleblowerordningen i Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette punkt vil indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

Til nr. 3

Det fremgår af PET-lovens § 18, 1. pkt., at Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift påser, at Politiets Efterretningstjeneste overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 18, 1. pkt., efter »i medfør heraf« at indsætte », samt at Politiets Efterretningstjeneste varetager sine operative opgaver i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover vil skulle føre en efterfølgende – dvs. bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s operative opgaver. Dette vil være en væsentlig udvidelse af tilsynets kompetenceområde, der således vil omfatte såvel det hidtidige område som kontrollen med PET’s operative opgaver.

PET’s »operative opgaver« vil som udgangspunkt omfatte alle de operative aktiviteter, som tjenesten udfører som led i den faktiske løsning af sine opgaver, herunder med at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og spionage mv., jf. PET-lovens § 1 om tjenestens opgaver.

PET’s opgaver er nærmere beskrevet i PET-lovens § 1. Det fremgår af § 1, stk. 1, at PET har til opgave 1) at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, 2) udarbejde trusselsvurderinger, 3) bistå det øvrige politi, 4) holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager, 5) være national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved personsikkerhedsundersøgelser, 6) beskytte personer, organisationer og myndigheder og 7) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt til tjenesten. Efter bestemmelsens stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte, henlægges til PET.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne kontrollere f.eks., om PET har hvervet og ført kilder i overensstemmelse med retningslinjer på området eller gældende regler i øvrigt, herunder EMRK, ligesom tilsynet kan kontrollere tjenestens sagsbehandling i forbindelse med kilders eventuelle erstatningskrav mv. Tilsvarende kan tilsynet føre kontrol med bl.a. PET’s sletning af materiale, der stammer fra indgreb i meddelelseshemmeligheden efter reglerne herom i retsplejeloven.

PET har som national efterretnings- og sikkerhedstjeneste på nogle punkter mere vidtgående beføjelser end det øvrige politi, og tjenesten er derfor i visse tilfælde undtaget retsplejelovens regler. Det gælder eksempelvis retsplejelovens regler om agentvirksomhed og spørgsmålet om destruktion af materiale tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. Tilsynet vil ikke kunne kontrollere PET’s overholdelse af sådanne regler, som PET er undtaget fra.

Tilsynets efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative virksomhed forudsættes tilrettelagt således, at kontrollen fokuserer på områder, hvor PET’s dispositioner ikke er genstand for en konkret prøvelse ved domstolene, således at tilsynet ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene.

På områder, hvor PET i sin efterforskning – ligesom det øvrige politi – er underlagt retsplejelovens regler, vil tilsynet kunne føre kontrol med, om PET har ageret i overensstemmelse med en retskendelse. Tilsynet vil i den forbindelse kunne efterprøve bl.a., om PET har overholdt den tidsfrist, som domstolene har fastsat for et bestemt indgreb eller lignende. Kontrollen vil også kunne omfatte f.eks., om PET har indberettet fejl til retten og Justitsministeriet i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven. Tilsynet vil ikke skulle efterprøve domstolenes afgørelser, hvilket indebærer bl.a., at tilsynet ikke skal forholde sig til domstolenes vurderinger.

Tilsynet vil også kunne føre legalitetskontrol med PET’s behandling af sager efter udlændingelovgivningen, som har tilknytning til PET’s operative opgaver. Det gælder bl.a. i sager om tildeling eller fratagelse af statsborgerskab, hvor PET afgiver en udtalelse om, hvorvidt ansøgere udgør en fare for statens sikkerhed, men tilsynet vil ikke kunne efterprøve PET’s efterretningsfaglige skøn i denne forbindelse.

Et andet eksempel på, hvor tilsynet med udvidelsen af kompetenceområdet vil kunne føre efterfølgende legalitetskontrol, er PET’s iværksættelse af undersøgelser af fysiske og juridiske personer, der er reguleret i PET-loven. Tilsynet vil i den sammenhæng kunne føre kontrol med bl.a., om PET i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt iværksættelsen af en undersøgelse opfylder betingelserne i PET-lovens § 5, har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder magtfordrejnings- og lighedsprincippet. Da der er tale om en legalitetskontrol, vil tilsynet ikke kunne efterprøve PET’s efterretningsfaglige skøn.

Kontrollen med PET’s operative opgaver vil herudover medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan kontrollere, om PET ved databehandlerkonstruktioner har påset, at de opgaver, som databehandleren udfører på vegne af PET, varetages i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

Uden for begrebet »operative opgaver« falder forhold relateret til administrative forhold, herunder personalesager vedrørende ansatte i PET samt PET’s budget og regnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at PET’s almindelige midler revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med Rigspolitiets interne revision og PET’s interne revisionsenhed. PET’s særlige midler er undergivet en særlig procedure og revideres af særligt udpegede medarbejdere i Rigsrevisionen og en chef i Justitsministeriets departement.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der herudover vil kunne forekomme områder i relation til PET’s opgavevaretagelse, der i princippet vil være omfattet af det foreslåede tilsyn, men hvor alene få eller ingen elementer vil knytte sig til operative aktiviteter.

Kontrollen med PET’s operative opgaver vil være en »legalitetskontrol« og dermed beskæftige sig med, om PET har handlet inden for de regler, der gælder for tjenesten. Kontrollen vil dermed omfatte PET’s overholdelse af bl.a. gældende ret, herunder PET-loven, administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Herudover kan tilsynet kontrollere, om PET i varetagelsen af sine operative opgaver har overholdt interne retningslinjer, f.eks. retningslinjer udstedt i medfør af PET-bekendtgørelsens § 6, hvorefter chefen for PET fastsætter nærmere retningslinjer for fremgangsmåden i forbindelse med brug af undersøgelser efter PET-lovens § 5.

At der er tale om en legalitetskontrol indebærer omvendt, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke vil have til opgave at føre tilsyn med, om PET udfører sine opgaver på en efter tilsynets opfattelse hensigtsmæssig måde. Tilsynet vil således ikke skulle efterprøve PET’s efterretnings- og politifaglige skøn, men vil dog kunne føre kontrol med de juridiske elementer i forbindelse med skønsudøvelsen, hvilket vil kunne omfatte f.eks. overholdelsen af almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger.

Det forhold, at legalitetskontrollen er »bagudrettet« indebærer, at der som udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge spørgsmål eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete dispositioner iværksættes. Hvis der er tale om længerevarende sager eller aktiviteter, forudsættes det, at kontrollen vil rette sig mod afsluttede forløb, således at det forhold, at legalitetskontrollen er bagudrettet ikke fører til, at tilsynet gennem længere tid vil være afskåret fra at kontrollere konkrete forløb. Kontrollerne vil desuden generelt skulle tilrettelægges under hensyntagen til PET’s operative aktiviteter, sådan at tilsynet ikke hindrer, forsinker eller vanskeliggør tjenestens igangværende operative arbejde.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets kompetenceområde, vil tilsynet kunne foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet alene undersøger sådanne sager mv., hvis sagen vurderes at have en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med efterretningstjenesterne. Ordningen er således ikke tiltænkt anvendt til at igangsætte undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Endvidere vil kontrollen skulle tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for PET, og på en sådan måde, at der sikres fortrolighed om efterretningstjenestens arbejde og enkeltpersoners identitet. Kontrollen må derfor ikke kompromittere eksempelvis efterretningstjenestens arbejdsmetoder, kapaciteter eller kilders og agenters identitetsoplysninger.

Tilsynet vil i lighed med, hvad der gælder i dag, ikke have til opgave at vurdere, om der af enkelte ansatte hos PET måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges gennemført et retligt ansvar over for de pågældende, eller som i øvrigt kan give anledning til kritik. Tilsynets opgave vil fortsat være at forholde sig til PET’s virksomhed som organisation og ikke enkelte medarbejdere. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal dette – ligesom i dag – behandles efter almindelige personaleretlige regler mv.

Legalitetskontrollen med PET’s varetagelse af sine operative opgaver vil, som det allerede er tilfældet for tilsynets øvrige kontrolområder, kunne foretages af tilsynet af egen drift eller efter klage. Af hensyn til tilsynets mulighed for at anvende sine ressourcer mest hensigtsmæssigt vil tilsynet selv skulle afgøre, om en klage skal tages under behandling. Tilsynet er således ikke forpligtet til at behandle en klage, hvis tilsynet finder, at klagen ikke giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, f.eks. hvor en klage er grundløs eller angår et mindre væsentligt forhold, som efter en konkret vurdering ikke findes at burde prioriteres over andre forhold. Tilsynet vil som udgangspunkt ikke over for den enkelte klager kunne give oplysninger om udfaldet af klagen, herunder hvad den konkret har givet anledning til. Tilsynet vil således som udgangspunkt alene sende et kvitteringsbrev til klageren.

Den foreslåede ændring skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget om, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover i ekstraordinære situationer skal kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Udvidelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver vil endvidere medføre, at tilsynet hos PET vil få adgang til flere oplysninger og mere materiale i medfør af PET-lovens § 20, hvorefter tilsynet bl.a. kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Med den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence vil en større mængde oplysninger have betydning for tilsynets virksomhed. F.eks. hvad angår tilsynets mulighed for at afkræve PET skriftlige udtalelser, jf. PET-lovens § 20, stk. 3, vil den foreslåede ændring indebære, at tilsynet, hvis den sag, der undersøges, vedrører PET’s operative virksomhed, kan udbede sig PET’s skriftlige stillingtagen til nærmere bestemte juridiske temaer eller redegørelser for konkrete sagsforløb samt PET’s praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.

Lovforslaget indeholder ikke en tilsvarende udvidelse af kompetenceområdet i forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), jf. herom lovforslagets pkt. 2.1. Tilsynet vil derfor, indtil de forslåede ændringer for PET senere knyttes op på FE med de nødvendige tilpasninger, fortsat føre kontrol med FE efter reglerne i FE-lovens § 15, der vedrører behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer.

Til nr. 4

Det fremgår af PET-lovens § 18, 1. pkt., at Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift påser, at PET overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et stk. 2 i § 18, hvorefter tilsynet i forbindelse med sin kontrol efter stk. 1 anlægger en risikobaseret tilgang.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle anlægge en risikobaseret tilgang. Ved en »risikobaseret tilgang« forstås en tilgang til tilsynet med PET’s opgavevaretagelse, hvor konsekvens vægtes som en faktor, således at kontrollen med PET særligt målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personer, og som på den baggrund må anses at være mest central for tilliden til efterretningstjenesterne i en åben demokratisk retsstat.

Dette indebærer, at et fremtidigt tilsyn ikke primært vil skulle fokusere på, hvor risikoen for fejl er størst, men i mindst lige så høj grad på den skadevirkning, som mulige fejl vurderes at kunne være forbundet med for fysiske eller juridiske personer, eller om der er tale om systemiske fejl eller udfordringer, der vil kunne påvirke tilliden til PET’s virke.

Ved udvælgelsen af kontrolobjekter bør tilsynet anvende gennemsigtige kriterier, der fokuserer på områder med størst tilsynseffekt. Dette inkluderer f.eks. i forhold til PET’s behandling af personoplysninger, formålet med behandlingen, karakteren og omfanget af behandlingen samt potentielle konsekvenser for fysiske eller juridiske personer.

I forhold til f.eks. tilsynets kontrol med PET’s overholdelse af reglerne for behandlingssikkerhed vil tilgangen indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover i højere grad påser, at PET har indført passende tekniske og organisatoriske tiltag for at beskytte borgernes rettigheder, herunder for hvordan beskyttelsen af borgernes oplysninger sikres bedst muligt, frem for at fokusere bredt på informationssikkerhed, der i højere grad handler om beskyttelse af organisationen selv.

Den risikobaserede tilgang vil omfatte alle dele af Tilsynet med Efterretningstjenesternes virksomhed. Det vil sige både det aktuelle kompetenceområde, der omfatter kontrollen af PET’s overholdelse af PET-lovens §§ 3, 4 og 6 a-11 og regler udstedt i medfør heraf, jf. PET-lovens § 18, 1. pkt., som det foreslåede nye kompetenceområde med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede ordning for en risikobaseret tilgang vil i praksis betyde, at der vil kunne forekomme områder, hvor skadevirkningen ved fejl vurderes størst for fysiske eller juridiske personer, og hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne derfor fremover skal føre en mere intensiv kontrol end i dag. Omvendt vil der også kunne forekomme områder, hvor der ud fra en risikobaseret tilgang vil blive udført en mindre intensiv kontrol end i dag, herunder også i lyset af, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at omfatte PET’s operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det vil være op til tilsynet selv inden for rammerne af tilsynets kompetence at tilrettelægge og udføre den konkrete kontrolindsats ud fra den risikobaserede tilgang.

Det forudsættes i den forbindelse, at medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som i højere grad end i dag vil have faglig indsigt i bl.a. efterretningsmæssige forhold, jf. pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil være tættere på det praktiske kontrolarbejde, som tilsynet udfører i forhold til PET, end i dag hvor tilsynsbesøg i høj grad udføres af tilsynets sekretariat. Dette skal bl.a. ske ved, at medlemmerne af tilsynet i videre omfang deltager i inspektionsbesøg og kontroller hos PET. Der vil således ikke gælde et krav om, at tilsynsmedlemmer altid skal deltage ved inspektionsbesøg mv., men det forudsættes, at et eller flere medlemmer som udgangspunkt deltager, hvis der er tale om kontroller af mere væsentlig betydning for tilsynet med PET. Endvidere forudsættes det, at tilsynsmedlemmerne løbende bliver opdateret om PET’s prioriteter og større operationer af tjenesten.

Til nr. 5

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 20, stk. 1, at ændre »er af betydning« til »kan have betydning«.

Den foreslåede ændring vil medføre en ændring af, hvilke oplysninger og materiale Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan kræve af PET. Med ændringen vil oplysningen eller materialet skulle opfylde en relevansbetingelse. Relevansbetingelsen skal i denne sammenhæng forstås sådan, at tilsynet skal have en formodning om, at den pågældende oplysning eller materiale er af betydning for tilsynets virksomhed.

Tilsynet skal således kunne afkræve PET oplysninger og materiale, selvom det er forbundet med en begrænset usikkerhed, om oplysningerne mv. er relevante for tilsynets kontrolarbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det i nogle tilfælde må formodes at kunne være vanskeligt for tilsynet på forhånd at vurdere, hvilken betydning en given oplysning mv. har i forbindelse med en konkret kontrol.

For så vidt angår de oplysninger og det materiale, som tilsynet skal have adgang til hos PET, skal det i denne sammenhæng forstås i vid forstand og være teknologineutralt. Tilsynet vil f.eks. kunne kræve indsigt i metadata om tilvejebringelses- og indførelsestidspunktet for bestemte oplysninger, som PET er i besiddelse af.

Det forudsættes, at tilsynet ved indhentningen af oplysninger og materiale fra PET vil tage behørigt hensyn til, at det operative arbejde i tjenesten skal kunne prioriteres i samme omfang som i dag. Tilsynet vil i overensstemmelse med »need to know« -princippet ikke skulle indhente mere detaljerede oplysninger end nødvendigt for at opfylde sit kontrolformål. Tilsynet vil så vidt muligt skulle iagttage hensyn til kildebeskyttelse og beskyttelse af oplysninger fra udenlandske samarbejdspartnere.

Til nr. 6

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 2, at tilsynets medlemmer og sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 og 3.1.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 20, stk. 2, at ændre »Tilsynets medlemmer og sekretariat« til »Tilsynet«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne sekretariatsbetjenes af en særskilt enhed i Datatilsynets sekretariat.

Den foreslåede ændring vil medføre, at såvel tilsynsmedlemmer som ansatte i sekretariatsenheden vil kunne få den i bestemmelsen omhandlede adgang til PET’s lokaler. Ændringen vil således ikke indebære en ændring af tilsynets adgang efter bestemmelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at tilsynets medlemmer og sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Af stk. 3 fremgår det, at tilsynet kan afkræve PET skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold. Endelig fremgår det af stk. 4, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode om, at en repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i PET-lovens § 20, stk. 3, efter »retlige forhold« indsættes »og kan, hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis, anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis – skal kunne anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende har ansvaret for. Tilsynets mulighed for at anmode om en mundtlig redegørelse vil omfatte såvel sager om PET’s behandling af oplysninger – som efter gældende ret er omfattet af tilsynets kompetence – som sager vedrørende PET’s varetagelse af sine operative opgaver, der med lovforslaget foreslås omfattet af tilsynets kompetence. Der henvises for så vidt angår udvidelsen af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Med »relevant leder« menes en centerchef eller en leder på et højere chefniveau i PET. Bestemmelsen vil således ikke omfatte medarbejdere under centerchefniveau, f.eks. sektionsledere, eller andre medarbejdere eller i øvrigt personer, der tidligere har været ledere mv. i tjenesten, som ikke længere varetager en ledelsesopgave af den pågældende art.

Det forudsættes, at en mundtlig redegørelse vil skulle afgives over for tilsynet eller dele deraf og ikke over for medarbejdere i sekretariatsenheden alene.

Det vil være op til tilsynet at beslutte, hvornår der er grundlag for at anmode PET om, at relevante ledere mundtligt redegør for faktiske forhold, men det forudsættes, at PET imødekommer sådanne anmodninger fra tilsynet, medmindre tilsynet på baggrund af eventuelle bemærkninger fra PET vurderer, at en fyldestgørende redegørelse bedre kan opnås på anden vis.

Det forudsættes endvidere, at sådanne anmodninger fra tilsynet anvendes i et meget begrænset omfang og alene, hvis det ikke er muligt på anden vis at oplyse sagen. Det klare udgangspunkt vil således fortsat være, at tilsynet i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i PET-lovens § 20, stk. 3, afkræver PET skriftlige udtalelser frem for at anmode om mundtlige redegørelser. Det skyldes, at efterretningstjenestens arbejde typisk er baseret på et »need to know« -princip, og at den enkelte leder derfor ikke nødvendigvis har den fornødne viden om eller det fulde billede af en sag, et sagsforløb, en problemstilling mv. til at kunne redegøre fyldestgørende herfor. En fyldestgørende redegørelse vil således i højere grad kunne sikres ved brug af skriftlige udtalelser, som afgives på højt chefniveau, og hvor en flerhed af relevante dele af tjenesten vil kunne bidrage til at oplyse sagen, sagsforløbet, problemstillingen mv.

I forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulighed for at anmode om skriftlige udtalelser fra PET indebærer dette, at tilsynet kan udbede sig tjenestens skriftlige stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller anmode tjenesten om skriftligt at redegøre for konkrete sagsforløb samt PET’s praksis og den bagvedliggende retsopfattelse.

Der vil herudover ikke være noget til hinder for, at PET i konkrete sager vil kunne vurdere, at der er anledning til at lade andre relevante medarbejdere mundtligt redegøre for faktiske forhold over for tilsynet, med henblik på at sikre en så fyldestgørende besvarelse som muligt. Det forudsættes i givet fald, at den pågældende medarbejder som udgangspunkt vil være ledsaget af en relevant leder fra tjenesten.

Det forudsættes, at tilsynets anmodning om lederes mundtlige redegørelser fremsættes på en sådan måde, at det er til mindst mulig ulempe for tjenestens løbende virksomhed.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal herudover i forbindelse med sin legalitetskontrol generelt lægge vægt på bl.a. hensynet til PET’s samarbejdspartnere, kilder mv. Tilsynet skal således tilrettelægge sit arbejde således, at tilsynet så vidt muligt ikke tilgår flere oplysninger, end der er relevante for tilsynsaktiviteterne og kontrollens gennemførelse. Det er i den forbindelse op til tilsynet at vurdere, hvor denne grænse går. Heri ligger også, at det forudsættes, at tilsynets sekretariatsenhed tilrettelægger sit arbejde således, at der internt i tilsynet alene gives indsigt i oplysninger af denne karakter til ansatte eller medlemmer, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need to know« -princippet), og at sekretariatsenheden i øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Fokus for tilsynets virksomhed vil som hidtil være at føre tilsyn med PET og ikke enkeltpersoner. Det er således ikke tilsynets opgave at vurdere, om enkelte ansatte i PET måtte have begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende medarbejder. Hvis tilsynet har konkret mistanke om, at en enkeltperson har handlet på en sådan måde, at den pågældende risikerer et straffe- eller disciplinærretligt ansvar, kan tilsynet ikke anmode om, at den pågældende mundtligt redegør for faktiske forhold vedrørende den pågældende sag.

Det bemærkes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en situation som den beskrevne vil have mulighed for at anmode PET om skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold i relation til den pågældende sag, jf. PET-lovens § 20, stk. 3. Tilsynet vil dermed fortsat have de sædvanlige muligheder for at oplyse sagen nærmere.

Ligesom i dag vil tilsynet i øvrigt, hvis det i forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for tilsynets kompetence, kunne rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom herpå.

Den foreslåede lovændring vil ikke berøre de undersøgelsesmuligheder, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i dag er tillagt med PET-lovens § 20, herunder bestemmelsens, stk. 4, hvorefter tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager. Udtrykket »repræsentant« er ikke nærmere afgrænset i bemærkningerne, hvorfor det må antages, at der med bestemmelsen sigtes til en ansat hos PET, der således enten kan være en leder eller en medarbejder uden ledelsesansvar, afhængig af hvem tjenesten vurderer bedst vil kunne understøtte kontrolarbejdet.

Til nr. 8

Det fremgår af PET-lovens § 20, stk. 1, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne hos PET kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for dets virksomhed. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at tilsynets medlemmer og sekretariat til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Af stk. 3 fremgår det, at tilsynet kan afkræve PET skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold. Endelig fremgår det af stk. 4, at tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for PET er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager.

Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 15, at PET løbende orienterer Tilsynet om Efterretningstjenesterne om alle væsentlige spørgsmål vedrørende efterretningstjenestens behandling af oplysninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.2.1 og 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 20 at indsætte et stk. 5, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode Politiets Efterretningstjenestes interne revision om at foretage kontroller af forhold, der falder inden for den interne revisions og tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode PET’s interne revision om at udføre specifikke kontroller inden for enhedens kontrolområder og videreformidle resultaterne heraf til tilsynet. Dette vil indebære, at tilsynet i forhold til konkrete kontroller, hvor tilsynet måtte finde det hensigtsmæssigt, vil kunne anmode PET’s interne revision om praktisk at gennemføre kontrollen. Det vil således alene være op til Tilsynet med Efterretningstjenesterne at vurdere, om og hvornår det eventuelt vil være relevant at anmode om den interne revisions bistand i relation til kontroller. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor tilsynet vurderer, at PET’s interne revisions data- og forretningskendskab vil medvirke til at understøtte effektiviteten af en given kontrol. Tilsynet vil forud for en anmodning kunne bede PET’s interne revision om at udarbejde et tilrettelæggelsesnotat, der beskriver de forskellige muligheder, der kan være for praktisk at gennemføre kontrollen.

Muligheden angår alene specifikke kontroller, og formålet med den foreslåede ordning er således ikke, at PET’s interne revision generelt skal erstatte tilsynets kontroller, eller at den interne revision ikke længere vil kunne foretage andre kontroller, som PET i øvrigt måtte ønske at prioritere inden for rammerne af de allokerede ressourcer.

Det forudsættes, at tilsynet løbende vurderer, om PET’s interne revision er tilrettelagt og gennemført tilfredsstillende i forhold til gældende standarder for intern revision, herunder at kontrollerne er veldokumenterede. Endvidere forudsættes det, at PET tilfører sin interne revision de fornødne ressourcer til at understøtte et øget kontrolsamarbejde, idet der dog henvises til det, der er anført i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende det forventede ressourcetræk hos PET.

Det forudsættes desuden, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision fremover skal have øget fokus på samarbejde og koordination af indsatser.

Dette vil kunne være relevant på flere områder og der kan i den forbindelse navnlig peges på planlægningen af konkrete kontroller. Et andet område, hvor det vil kunne være relevant med øget samarbejde og koordination, er udarbejdelsen af de årlige væsentligheds- og risikovurderinger, som både Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision i dag udarbejder. Vurderingerne anvendes af tilsynet og PET’s interne revision til brug for planlægningen af deres respektive kontroller for det kommende år, men udarbejdes på nuværende tidspunkt uafhængigt af hinanden.

Den foreslåede ordning vil alene kunne anvendes, når det forhold, der ønskes undersøgt, ligger inden for tilsynets kompetence, og når den interne revision har kompetence til at foretage den pågældende kontrol, f.eks. hvis forholdet er omfattet af PET-bekendtgørelsens § 10.

Den foreslåede ordning vil medvirke til så vidt muligt at undgå dobbeltkontrol, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET’s interne revision fokuserer kontrollen på samme områder, og samtidig udnytte den interne revisions data- og forretningskendskab sådan, at de samlede kontrolressourcer anvendes på bedst mulig vis. Dette vil skabe et stærkere og mere målrettet fundament for udvælgelse og udførelse af kontroller samt styrke PET’s evne til hurtigt og effektivt at iværksætte forbedringer baseret på kontrolresultaterne.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 6, hvorefter tilsynet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår Politiets Efterretningstjeneste skal afgive et svar på en høring eller en anmodning, jf. stk. 1, 3 og 5. Det foreslås videre, at hvis det ikke er muligt for Politiets Efterretningstjeneste at svare inden en frist fastsat efter 1. pkt., giver tjenesten tilsynet en skriftlig begrundelse for dette og angiver, hvornår et svar kan forventes at foreligge.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne får hjemmel til at fastsætte frister for tilsynets høringer og anmodninger efter PET-lovens § 20, stk. 1, 3 og 5.

Tilsynet vil skulle fastsætte fristen under hensyn til omfanget og kompleksiteten af den pågældende høring eller anmodning. En afklaring af omfanget og kompleksiteten af en høring eller anmodning fra tilsynet vil efter omstændighederne forudsætte en dialog med PET herom. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at tilsynet – som det er tilfældet i dag – i samarbejde med PET udarbejder en nærmere proces for behandling af høringer og anmodninger, der understøtter tjenesten i at besvare tilsynets høringer og anmodninger inden for den fastsatte frist. Som eksempel kan der fastsættes en standardfrist for høringer og anmodninger, eventuelt differentieret ud fra høringen eller anmodningens omfang og kompleksitet.

PET vil efter den foreslåede bestemmelse skriftligt skulle meddele Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis det ikke er muligt for tjenesten at besvare en høring eller anmodning inden for den af tilsynet fastsatte frist. PET vil skulle begrunde fristoverskridelsen samt oplyse, hvornår tjenesten forventer at fremsende et svar til tilsynet.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 7, hvorefter Politiets Efterretningstjeneste, hvis tjenesten bliver bekendt med at have overtrådt gældende regler eller retningslinjer, underretter tilsynet herom, hvis overtrædelsen vurderes relevant for tilsynet og falder inden for tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at PET skal orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis PET bliver bekendt med, at tjenesten har overtrådt gældende regler eller retningslinjer, og det vurderes, at overtrædelsen er relevant for tilsynet og ligger inden for tilsynets kompetence.

Dette vil f.eks. – men ikke alene – kunne være overtrædelser af gældende regler eller retningslinjer, som PET måtte blive bekendt med i forbindelse med interne kontroller.

Med »relevant« menes, at ikke enhver overtrædelse skal medføre pligt til at underrette tilsynet. Fejl, som har mere indgribende betydning for fysiske eller juridiske personer, vil som udgangspunkt være omfattet af begrebet. Det samme gælder fejl, der har et mere omfattende omfang. Fejl af ubetydelig karakter vil ikke skulle indberettes.

Det forudsættes, at den nærmere afgræsning af, hvilke fejl der bør give anledning til underretning, løbende vil skulle afklares mellem PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne på baggrund af bl.a. myndighedernes erfaringer med den foreslåede ordning.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning på nogle områder vil kunne være omfattet af andre orienteringspligter for PET, f.eks. PET-bekendtgørelsens § 15, hvorefter PET løbende orienterer Tilsynet om Efterretningstjenesterne om alle væsentlige spørgsmål vedrørende efterretningstjenestens behandling af oplysninger.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 8, hvorefter Politiets Efterretningstjeneste uanset stk. 1-5 og 7 kan undlade at give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. Det foreslås videre, at Politiets Efterretningstjeneste uden unødigt ophold orienterer justitsministeren, hvis tjenesten efter 1. pkt. undlader at give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet, og at justitsministeren herefter orienterer Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.

Det bemærkes, at der også i dag forekommer situationer, hvor der i dialog mellem tilsynet og PET aftales særlige rammer for eller begrænsninger i tilsynets adgang til særlige oplysninger på givne tidspunkter. Med den her foreslåede ordning er der ikke tilsigtet en indskrænkning i adgangen til at fortsætte den hidtidige praksis. Den foreslåede adgang for PET til helt undtagelsesvist at undlade at give tilsynet bestemte oplysninger eller materiale mod at underrette justitsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ændrer således ikke på det forhold, at tilsynet og PET ud fra en dialogbaseret tilgang skal kunne håndtere spørgsmål af denne karakter, herunder også ved eventuelt at aftale nogle nærmere vilkår for tilsynets adgang til oplysningerne eller materialet, som f.eks. at alene formanden for tilsynet gives adgang. Den foreslåede ordning vil ligeledes ikke omfatte tilfælde, hvor PET i dialog med tilsynet måtte afgrænse direkte systemadgange til bestemte systemer eller opstille særlige begrænsninger i dialog med tilsynet, f.eks. til kildeidentiteter. Der vil i sådanne tilfælde således ikke være tale om, at PET undlader at give tilsynet adgang til oplysninger eller materiale i den pågældende bestemmelses forstand.

PET’s mulighed for at undlade at give en oplysning eller materiale, som tilsynet har krævet eller forsøgt at skaffe sig adgang til, vil således være særdeles snæver og forbeholdt særlige situationer.

Den undtagelsesvise adgang for PET er udelukkende tiltænkt anvendt i situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skade for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed kan give tilsynet adgang til bestemte oplysninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig skade« vil være opfyldt, hvis der består en risiko for, at en sådan skade indtræffer, såfremt der gives adgang til oplysningerne eller materialet.

Adgangen kan f.eks. anvendes i forbindelse med PET’s behandling af særligt sensitive oplysninger, hvis overgivelsen af en sådan oplysning til tilsynet ikke kan ske uden betydelig skade for statens sikkerhed mv. eller fare for personer. Hvis sådanne særligt sensitive oplysninger kompromitteres, indebærer det en risiko for betydelig skade for fysiske personer, ligesom forholdet til fremmede magter kan tage skade. PET behandler oplysninger af denne karakter med yderste grad af fortrolighed, hvilket indebærer, at kun få personer i PET har adgang til oplysningerne.

PET’s mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet adgang til oplysninger eller materiale er ikke begrænset til en bestemt tidsmæssig periode. Det afgørende for, hvornår PET skal give tilsynet adgang vil være, hvornår der ikke længere kan antages at foreligge en risiko for betydelig skade for statens sikkerhed mv. ved at give adgang hertil i kontrolmæssig regi. PET vil uden unødigt ophold skulle give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger eller materiale, så snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.

Såfremt PET i en situation gør brug af den foreslåede mulighed for at undlade at udlevere en oplysning eller materiale til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, vil PET uden unødigt ophold skulle orientere justitsministeren herom og PET’s begrundelse for at undlade at udlevere oplysningen mv. Justitsministeren orienterer herefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om den manglende udlevering og baggrunden herfor.

Til nr. 9

Det fremgår af PET-lovens § 22, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren, og at redegørelsen offentliggøres.

De årlige redegørelser, som tilsynet afgiver vedrørende PET og FE, forelægges allerede i dag for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne forud for offentliggørelsen, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 22 indsættes et stk. 2, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis tilsynet rent undtagelsesvist finder behov for at offentliggøre oplysninger om tilsynets virksomhed ud over ved den årlige redegørelse, jf. stk. 1, orienterer justitsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden offentliggørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med offentligheden som det helt klare udgangspunkt alene sker gennem tilsynets årlige redegørelser om tilsynets virksomhed i relation til PET.

Ved »rent undtagelsesvist« forstås, at tilsynets adgang til – ud over årsredegørelserne – at offentliggøre oplysninger om sin virksomhed skal anses for yderst begrænset. Det forudsættes således, at tilsynet i praksis næppe vil have behov for at offentliggøre oplysninger om tilsynets virksomhed, ud over de nævnte årsredegørelser, men at det er muligt, hvis helt særlige omstændigheder efter tilsynets opfattelse måtte tale herfor.

Det forudsættes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i en sådan situation vil skulle orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i rimelig tid til, at udvalget har mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde i udvalget, inden tilsynet offentliggør oplysninger om sin virksomhed, eventuelt på baggrund af en anmodning fra justitsministeren.

Med et sådant møde vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne have mulighed for at indgå i en dialog med tilsynet om offentliggørelsen, herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i et sådant møde med henblik på at kunne være en del af denne dialog, såfremt der er tale om en offentliggørelse, der relaterer sig til PET. Formålet hermed vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne kendskab til baggrunden for offentliggørelsen – som ikke kan indeholde klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, og således vil være overordnet formuleret – dels at sikre, at der vil være en fælles forståelse for de eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden art, der kan være forbundet med den pågældende offentliggørelse.

Den foreslåede ordning vil i øvrigt ikke være til hinder for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med eventuelle overvejelser om at offentliggøre oplysninger om tilsynets organisatoriske og administrative forhold eller om tilsynets overordnede virksomhed i øvrigt på et tidligere tidspunkt vil kunne vælge at inddrage Justitsministeriet, hvis der eksempelvis måtte være anledning til tvivl om, hvorvidt offentliggørelse af bestemte oplysninger vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle efterforskninger mv.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vedrører Tilsynet med Efterretningstjenesternes offentliggørelse af oplysninger, når denne relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete kontroller og undersøgelser mv. Den foreslåede ordning er således ikke til hinder for, at tilsynet kommunikerer med offentligheden, f.eks. i forbindelse med oplysning om tilsynets overordnede virksomhed.

Det bemærkes, at tilsynets medlemmer og ansatte i sekretariatsenheden har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, jf. herom lovforslagets pkt. 3.1.4.1.3.

Kilde

Til nr. 1

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at lovens titel ændres fra »Lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester« til »Lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«.

Den foreslåede ændring har til formål at afspejle, at den almindeligt anvendte betegnelse for udvalget er »Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne«.

Til nr. 2

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 1, at der med det formål at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester etableres et udvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne). Det fremgår af stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre »etableres« til »nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegningen af medlemmer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sker ved begyndelsen af hver folketingssamling, dvs. ved folketingsårets begyndelse og ved Folketingets sammentræden efter folketingsvalg.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 2, i UET-loven (lovforslagets § 2, nr. 3), hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne sammensættes således, at hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, udpeger et medlem af udvalget, og hvorefter de øvrige folketingsgrupper – hvis udvalget efter denne udpegning består af mindre end fem medlemmer – i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil således udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der ved folketingssamlingens begyndelse er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem medlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største partier i Folketinget ved folketingssamlingens begyndelse. Dette indebærer, at såfremt en folketingsgruppe i løbet af folketingssamlingen kommer under ti mandater, fordi et eller flere medlemmer udtræder heraf, fastholder folketingsgruppen sit medlem i udvalget frem til den næste folketingssamlings begyndelse.

Til nr. 3

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 2, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgøres af fem folketingsmedlemmer udpeget af de folketingspartier, som har sæde i Folketingets præsidium, og at udvalget selv vælger sin formand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nyaffattes, hvorefter hver folketingsgruppe, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, blandt sine medlemmer udpeger et medlem af udvalget. Det foreslås videre, at såfremt udvalget efter udpegningen i 1. pkt. består af mindre end fem medlemmer, udpeger de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter størrelse blandt sine medlemmer et medlem af udvalget, indtil udvalget består af i alt fem medlemmer. Er ved udpegningen efter 2. pkt. flere folketingsgrupper lige store, foreslås det, at lodtrækning gør udslaget mellem dem. Endelig foreslås det, at udvalget vælger, jf. § 4 a, sin formand og næstformand blandt sine medlemmer.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, dog således at udvalget består af mindst fem medlemmer.

Udpegningen af medlemmer til udvalget vil ske ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Hvis der ikke er fem folketingsgrupper, som er repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil de resterende pladser i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne skulle besættes blandt medlemmer fra de øvrige folketingsgrupper i rækkefølge efter mandatstørrelse, indtil udvalget består af fem medlemmer. Udvalget vil i så fald bestå af folketingsmedlemmer, som uanset mandattal repræsenterer de fem største folketingsgrupper ved folketingssamlingens start.

Dette vil konkret betyde, at hvis der eksempelvis ved folketingssamlingens begyndelse alene er fire folketingsgrupper repræsenteret i Folketinget med mindst ti mandater, vil det sidste (femte) medlem af udvalget skulle findes fra partiet med den største folketingsgruppe, som ikke opfylder kravet om at være repræsenteret med mindst ti mandater. Er to eller flere folketingsgrupper lige store, gør lodtrækning udslaget mellem dem.

Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget medfører det, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres af syv medlemmer mod fem i dag.

Da en ændret sammensætning i praksis formentlig i mange tilfælde – og konkret i forhold til den aktuelle sammensætning af Folketinget – vil medføre en udvidelse af udvalgets medlemstal, forudsættes det af hensyn til den særlige indsigt, som medlemmerne af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne får i PET’s arbejde, at folketingsgrupperne som udgangspunkt ikke bør udskifte deres medlem af udvalget mellem folketingsvalg, medmindre det pågældende medlem udtræder af folketingsgruppen.

Derudover forudsættes det, at partiernes medlemmer af udvalget så vidt muligt bør nyde en særlig opbakning i folketingsgruppen, eftersom arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne er undergivet en særlig tavshedspligt og der således ikke er mulighed for at drøfte sager, der behandles i udvalget, med den øvrige del af folketingsgruppen. Det vil f.eks. kunne være en gruppeformand, en partileder (politisk leder) eller et folketingsmedlem med særlig lang parlamentarisk erfaring, men det vil være op til de enkelte partier at udpege medlemmet.

Til nr. 4 og 5

Det fremgår af UET-lovens § 1, stk. 4, at der til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne knyttes en sekretær, som ikke er medlem af Folketinget, og at sekretæren skal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget. Udvalgssekretæren er tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i lighed med den ordning, der efter Folketingets forretningsordens § 8, stk. 17, er almindeligt gældende i relation til udvalg under Folketinget. Det bemærkes, at der gennem de seneste år i praksis har været tilknyttet to sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres fra »en sekretær« til »en eller flere sekretærer«.

Det foreslås endvidere at ordlyden i UET-lovens § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres fra »Sekretæren« til »Udvalgets sekretærer«.

Det vil efter det foreslåede være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Ændringen af bestemmelsens ordlyd vil således afspejle den nuværende praksis, hvor der gennem de seneste år har været tilknyttet to sekretærer til udvalget.

Det bemærkes, at udvalgets sekretærer vil skulle tilrettelægge deres arbejde således, at der alene gives indsigt i klassificerede informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need to know« -princippet), og at sekretariatsbetjeningen af udvalget i øvrigt organiseres på en sådan måde, at klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger ikke deles mellem flere medarbejdere end absolut nødvendigt, herunder i forhold til antallet af sekretærer, der tilknyttes udvalget.

Henset til, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne behandler klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, forudsættes det, at udvalgets sekretærer skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden »YDERST HEMMELIGT« og opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er tilknyttet udvalget som sekretær.

PET vil i den forbindelse foretage en sikkerhedsundersøgelse til brug for afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, men det forudsættes at være Folketingets Administration, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af sekretærer tilknyttet Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. principperne i § 13, stk. 1 og 3, i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).

Det bemærkes herudover, at sekretærerne til udvalget – som hidtil – er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget, jf. UET-lovens § 5, der med lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås ændret.

I lyset af den særlige tavshedspligt, der gælder for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes medlemmer og sekretærer, jf. UET-lovens § 5, bør det endvidere i videst muligt omfang tilstræbes, at udvalgets sekretærer, der ikke alene måtte være sekretærer for dette udvalg, betjener folketingsudvalg, som ikke har eller kan forventes at få snitflader til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse navnlig kunne dreje sig om henholdsvis Folketingets Retsudvalg, Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets Granskningsudvalg.

De sager og spørgsmål, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne beskæftiger sig med, stiller meget store krav til, at medlemmerne oparbejder og løbende vedligeholder en solid viden og forståelse for aktuelle sikkerhedsrelaterede emner mv. Dette skal ikke mindst ses i lyset af det komplekse trusselsbillede, som efterretningstjenesterne i stigende grad opererer i, og som udvalget dermed skal forholde sig til.

Behovet for, at medlemmer af udvalget opnår og vedligeholder denne solide viden mv. om sikkerhedsrelaterede emner mv., aktualiseres i endnu højere grad fremover, idet udvalget i ekstraordinære situationer vil kunne anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at tilsynets kompetence foreslås udvidet til at omfatte en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s varetagelse af sine operative opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Det forudsættes i den forbindelse, at det fremover vil være en central opgave for sekretærerne i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne at understøtte, at folketingsmedlemmer, som får plads i udvalget som udgangspunkt gennemgår et grundigt opstartsforløb, der overordnet set har til formål at sikre, at det pågældende medlem hurtigt bibringes en grundlæggende forståelse for sikkerhedsområdet. Det nærmere indhold af et sådant opstartsforløb, og den løbende vedligeholdelse af et relevant vidensgrundlag, vil være op til udvalget at tilrettelægge med praktisk bistand fra udvalgssekretærer og efterretningstjenesterne. I opstartsforløbet vil der desuden kunne indgå briefinger fra efterretningstjenesterne om bl.a. de lovgivningsmæssige rammer, som tjenesterne arbejder indenfor, eller andre mere overordnede temaer inden for det efterretningsmæssige område. Et sådant forløb bør endvidere medvirke til at understøtte medlemmernes sikkerhedsbevidsthed, herunder i forhold til hvordan klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, håndteres og behandles i lyset af bl.a. den særlige tavshedspligt, som medlemmerne af udvalget er omfattet af.

Det bemærkes i øvrigt, at et sådant opstartsforløb eller f.eks. briefinger fra efterretningstjenesterne som led i et vedvarende fokus på vedligeholdelse af viden, ikke har til formål at berøre eller erstatte den forpligtelse, som regeringen efter UET-lovens § 2, stk. 2, har til at holde Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Derimod er formålet at give medlemmerne en bred og opdateret viden om mere generelle udviklinger og tendenser på det efterretningsmæssige område.

Til nr. 6

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 1, at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste, med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med udvalget. Af PET-lovens § 16, stk. 2, fremgår det, at formanden, der skal være landsdommer, udpeges efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »med undtagelse af formanden« udgår af § 2 a, stk. 1 .

Den foreslåede ændring vil medføre, at udpegelsen af formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle drøftes med udvalget på samme måde, som det i dag er tilfældet for tilsynets øvrige medlemmer.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, lægges op til, at formanden for tilsynet ikke længere skal være landsdommer. Fremover udpeges formanden, ligesom de øvrige medlemmer af tilsynet, af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Udpegningen af tilsynets øvrige medlemmer vil som hidtil skulle drøftes med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Også i forbindelse med en genbeskikkelse af formanden eller de øvrige medlemmer af tilsynet, jf. den foreslåede § 16, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 1), vil udpegelsen skulle ske efter drøftelse med udvalget.

Det forudsættes, at drøftelsen foregår på den måde, at når regeringen på baggrund af de kriterier, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, har besluttet, hvilke personer der ønskes udpeget til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, meddeler regeringen Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne navnene på de pågældende personer. Der vil på den baggrund finde en drøftelse sted i udvalget. Forud for drøftelsen fremsender regeringen motivation og CV for de foreslåede medlemmer til udvalget. I forbindelse med drøftelserne vil udvalget have mulighed for at komme med indsigelser i forhold til de foreslåede personer og kunne fremsætte alternative forslag, idet det dog bemærkes, at det er justitsministeren, der efter forhandling med forsvarsministeren udpeger de pågældende. På baggrund af drøftelserne udpeger justitsministeren medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det forudsættes, at der ved udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne tilstræbes en sammensætning, som har bred opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke udpeges medlemmer som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig.

Til nr. 7

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, jf. § 22 i lov om Politiets Efterretningstjeneste og § 19 i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, skal forelægge disse for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »Regeringen« i § 2 a, stk. 2, ændres til »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«, at »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« ændres til »tilsynet«, og at »§ 22« ændres til: »§ 22, stk. 1,«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det i stedet for regeringen vil være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, jf. PET-lovens § 22, stk. 1, og FE-lovens § 19, mundtligt skal forelægge redegørelserne for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Tilsynets forelæggelse af de årlige redegørelser vil nærmere bestå i, at redegørelserne sendes til regeringen og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne med henblik på, at tilsynet på et møde i udvalget forud for offentliggørelsen overordnet redegør for indholdet af redegørelserne og besvarer eventuelle spørgsmål i tilknytning hertil. Redegørelserne vil således kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og tilsynet, herunder i forhold til væsentlige kritikpunkter af efterretningstjenesterne, som tilsynet eventuelt måtte have rejst i de årlige redegørelser.

Det forudsættes, at justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for at deltage i det møde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor tilsynets forelæggelse finder sted.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal kunne drøfte forhold vedrørende tilsynets virksomhed med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Den foreslåede ordning skal derfor ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 10, hvor der lægges op til, at der etableres en adgang, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

Den foreslående ordning skal herudover ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 8, hvorefter Tilsynet med Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde skal kunne deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, såfremt udvalget måtte anmode om tilsynets tilstedeværelse.

Ændringerne af »Tilsynet med Efterretningstjenesterne« til »tilsynet« og »§ 22« til: »§ 22, stk. 1,« er konsekvensændringer som følge af den ovenfor beskrevne ændring samt som følge af den foreslåede indsættelse af et stk. 2 i PET-lovens § 22 (lovforslagets § 1, nr. 9).

Til nr. 8

(Til stk. 4)

Det fremgår af UET-lovens § 2 a, stk. 2, at regeringen forud for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed vedrørende PET og FE, skal forelægge disse for udvalget. Endelig fremgår det af UET-lovens § 2 a, stk. 3, at regeringen skal underrette udvalget, hvis regeringen beslutter sig for ikke at følge en henstilling fra tilsynet.

Herudover indeholder UET-loven eller lovgivningen i øvrigt ikke bestemmelser om forholdet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, herunder om mulighederne for at tilsynet kan deltage i udvalgets møder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 4, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i særlige tilfælde kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at deltage i møder i udvalget.

Det foreslåede vil ikke ændre på det forhold, at det er regeringen, der forestår orienteringer af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan deltage i møder i udvalget, herunder dele af møder. Tilsynet vil kunne deltage i møder på baggrund af en specifik anmodning fra udvalget. Tilsynets mødedeltagelse skal knytte sig til forhold, der konkret relaterer sig til tilsynets virksomhed. Tilsynets deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.

Der lægges med den foreslåede ændring ikke op til, at tilsynet på hverken fast eller mere hyppig basis skal deltage i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes møder, men at tilsynets deltagelse er forbeholdt særlige tilfælde, hvorved forstås, at der efter udvalgets opfattelse er en konkret anledning til, at tilsynets deltagelse vurderes at være relevant. Det vil dog kunne være naturligt, at tilsynet deltager i et møde hos udvalget med ca. halvårlige intervaller.

Justitsministeren og forsvarsministeren skal have mulighed for at deltage i møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor Tilsynet med Efterretningstjenesterne er til stede.

Med den foreslåede bestemmelse vil Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne drøfte forhold, der relaterer sig til tilsynets virksomhed, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Den foreslåede bestemmelse skal først og fremmest ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne fremover vil få mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne måtte have til hensigt (eller overvejer) at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. eller afholdelse af møder mellem tilsynet og udvalget som led i sådanne undersøgelser. Bestemmelsen vil også kunne tænkes anvendt i andre tilfælde. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om, at udvalget måtte have et ønske om at følge op på en konkret eller mere generel problemstilling, der har været drøftet i forbindelse med forelæggelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 7, eller på baggrund af et ønske fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det er en afgørende forudsætning for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan drøfte forhold med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, at tilsynet og udvalget får mulighed for at udveksle nødvendige oplysninger – herunder klassificerede informationer – med hinanden. Den foreslåede bestemmelse skal derfor også ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 6, hvor det foreslås, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 5)

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har efter de gældende regler ikke mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af gældende ret til pkt. 3.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i ekstraordinære situationer kan beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt ekstraordinære situationer. Det kan være i forbindelse med sager, der har principiel eller på anden måde vidtrækkende betydning for den generelle tillid i befolkningen til efterretningstjenesterne, f.eks. sager der har været genstand for en særlig debat i offentligheden. Det kan også ske som opfølgning på væsentlige problemstillinger i forhold til efterretningstjenesternes virksomhed, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne måtte have peget på i tilsynets årlige redegørelser for sin virksomhed vedrørende PET og FE. Formålet med den foreslåede ordning vil være at sikre, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer til at få indseende med efterretningstjenesternes virksomhed, jf. herved også UET-lovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre ved, at det fortsat er regeringen, der som det helt klare udgangspunkt orienterer udvalget om efterretningstjenesternes virksomhed og om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter eller udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Det forudsættes derfor, at der generelt vil blive udvist tilbageholdenhed med anvendelsen af ordningen, således at den alene anvendes i de tilfælde, hvor Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne så vidt muligt på forhånd har søgt at få sagen oplyst gennem en orientering fra regeringen, men udvalget alligevel finder grundlag for at anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse af sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt bør være Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der har den løbende indsigt mv., som beslutter, hvordan tilsynets ressourcer bedst anvendes og dermed, hvor tilsynsaktiviteterne rettes hen.

Det er en betingelse for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan anmode tilsynet om at iværksætte en undersøgelse, at genstanden for undersøgelsen (f.eks. den konkrete sag) ligger inden for tilsynets kompetenceområde.

Dette indebærer bl.a., at tilsynet ikke vil kunne undersøge, om eksempelvis efterretningstjenesterne har handlet hensigtsmæssigt i forbindelse med deres efterretningsfaglige skøn, men at undersøgelsen skal være knyttet op på en efterfølgende legalitetskontrol. Tilsynet vil desuden ikke kunne undersøge, om eksempelvis indholdet af en kendelse fra domstolene efter tilsynets opfattelse er korrekt, da tilsynet skal tilrettelægge sit tilsyn således, at det ikke i realiteten bliver kontrol- eller tilsynsorgan for forhold, der er henlagt til domstolene. På samme måde vil tilsynet ikke kunne undersøge forhold, der er relateret til administrative forhold, f.eks. efterretningstjenesternes regnskab og budget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil af samme grund ikke som led i en undersøgelse kunne vurdere, om der af enkelte ansatte i efterretningstjenesterne måtte være begået fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at der søges et ansvar gjort gældende over for de pågældende, eller at der i øvrigt udtales kritik af den pågældende. Tilsynets opgave er således alene at vurdere efterretningstjenesternes virksomhed og ikke de enkelte ansatte.

I det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for tilsynets kompetenceområde, vil Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne som udgangspunkt kunne anmode tilsynet om at foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger mv., der knytter sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det bemærkes dog, at det falder uden for tilsynets kompetence at foretage undersøgelser af sager mv., som ikke har en vis forbindelse til en aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med efterretningstjenesterne. Der vil således ikke kunne igangsættes undersøgelser af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen aktuel relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne.

Tilsynets undersøgelse af konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv. efter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes anmodning skal ske under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for tjenesternes efterretningsvirksomhed, herunder at der ikke i en periode vil kunne igangsættes undersøgelser af verserende sager, hvis f.eks. særlige operative hensyn eller hensyn til sagen i øvrigt tilsiger det.

Herudover skal tilsynets undersøgelser af konkrete forhold hos PET og FE generelt tilrettelægges sådan, at de er til mindst mulig ulempe, således at tjenesterne kan varetage deres opgaver så effektivt som muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil som hidtil udøve sine funktioner i fuld uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets ressourcer mv. fortsat tilkommer tilsynet. Det forudsættes dog med den foreslåede bestemmelse, at tilsynet efterkommer anmodninger fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om undersøgelse af sager eller sagsforløb, problemstillinger mv.

Den foreslåede ordning vil indebære, at tilsynet skal foretage en undersøgelse af det eller de forhold, som Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har anmodet om en undersøgelse af. Der lægges i den forbindelse op til en fleksibel ordning, hvor tilsynet kan tilpasse formen for sit slutprodukt i forhold til sagens karakter og kompleksitet, men også ud fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes tilkendegivelser i forbindelse med anmodningen om at iværksætte undersøgelsen.

Udgangspunktet for Tilsynet med Efterretningstjenesternes afrapportering af undersøgelsens resultater vil være en redegørelse eller orientering, der fremlægges for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne eksempelvis i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget. Afrapporteringen vil kunne indeholde klassificerede informationer og forudsættes således ikke offentliggjort.

Der lægges op til, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – i det omfang udvalget finder anledning til at stemme – træffer beslutning ved almindeligt flertal, og at udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed, vil formandens stemme dog blive udslagsgivende.

Dette indebærer eksempelvis, at et flertal på fire medlemmer af udvalget vil kunne anmode tilsynet om at igangsætte en sådan undersøgelse, hvis udvalget udgøres af syv medlemmer, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, og alle medlemmer er til stede ved den pågældende afstemning. Står stemmerne lige, fordi udvalget f.eks. måtte bestå af et lige antal medlemmer, vil formandens stemme blive udslagsgivende.

Det bemærkes, at tilsynet selv disponerer over sine ressourcer, hvilket indebærer, at det vil være op til tilsynet at tage stilling til undersøgelsens nærmere tilrettelæggelse, herunder dens omfang og hvem det eventuelt vil være relevant at anmode om mundtlige redegørelser i forbindelse hermed. Tilsynet vil efter omstændighederne også kunne basere sine konklusioner på tidligere foretagne undersøgelser, hvis tilsynet vurderer, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag.

Den foreslåede ordning skal i øvrigt ses i sammenhæng med ordningen i det foreslåede stk. 4, om adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at deltage på møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og det foreslåede stk. 6, hvor der lægges op til, at udvalget og tilsynet i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, hvis videregivelsen anses for nødvendig for drøftelsen.

(Til stk. 6)

Der er efter de gældende regler ikke adgang for Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at drøfte klassificerede informationer med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Lovforslagets § 2, nr. 7, om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at forelægge tilsynets årlige redegørelser, det foreslåede stk. 4 om Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til at deltage på konkrete møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og det foreslåede stk. 5, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager eller sagsforløb, problemstillinger mv., forudsætter, at tilsynet skal kunne udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes et stk. 6, hvorefter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med tilsynets foretræde for udvalget kan udveksle oplysninger, herunder klassificerede informationer, i det omfang dette må anses for nødvendigt for drøftelsen.

Videregivelse vil som udgangspunkt være at anse for nødvendig for drøftelsen, hvis videregivelsen sker som led i opfyldelsen af de foreslåede ordninger i lovforslagets § 2, nr. 7-8. Videregivelsen af oplysninger i disse situationer må dog ikke gå videre, end hvad der ud fra en konkret vurdering er nødvendigt for drøftelsen i udvalget.

Det bemærkes herudover, at videregivelsen af klassificerede informationer skal ske under iagttagelse af de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger, herunder f.eks. finde sted i et lokale, der er godkendt til drøftelser med klassificeret indhold.

Videregivelsen af oplysninger til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om bl.a. konkrete sager, skal ske under hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretningsvirksomhed, herunder at videregivelsen tilpasses konkrete omstændigheder og behov. Der vil således kunne opstå situationer, hvor hensynet til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation tilsiger en tilbageholdenhed med detaljeringsniveauet. Det forudsættes på den baggrund, at orientering om konkrete sager – som i dag – som udgangspunkt vil ske bagudrettet eller på en sådan måde, at der tages videst muligt hensyn til igangværende operative aspekter. Dette gælder, uanset om videregivelsen sker på tilsynets initiativ eller på baggrund af en konkret anmodning herom fra udvalget. Det forudsættes endvidere, at der f.eks. ikke afgives oplysninger, der kan kompromittere beskyttelsen af navnlig kilders identitet. Det forudsættes, at regeringen i fornødent omfang kan bistå tilsynet, hvis der måtte opstå spørgsmål om, hvad der kan videregives under hensyn til f.eks. beskyttelsen af kilders identitet eller andre hensyn til følsomheden af en igangværende operation.

Til nr. 9

UET-loven indeholder ikke regler om, hvordan Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne træffer beslutning.

Der foreslås en ny § 4 a . Det foreslås i stk. 1, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne træffer beslutning ved almindeligt flertal, jf. dog stk. 2 og 3, og at udvalget er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede.

Den foreslåede bestemmelse vil regulere måden, hvorpå Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne træffer beslutning, hvis der måtte blive behov for en afstemning om et forhold. Den foreslåede ordning vil medføre, at der for udvalget gælder en afstemningsprocedure svarende til den formelle afstemningsform for Folketingets udvalg, hvorefter en beslutning er taget, når flere har stemt for end imod, og når over halvdelen af medlemmerne fysisk er til stede (hovederne tæller).

Hvis der for eksempel er syv medlemmer af udvalget, og alle medlemmer er mødt, vil mindst fire medlemmer skulle stemme for en beslutning, før den kan anses at være vedtaget.

Kun medlemmer af udvalget vil kunne stemme.

Det foreslås i stk. 2, at i tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme udslagsgivende.

Den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til hovedreglen i stk. 1 om, at beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Består udvalget f.eks. af seks medlemmer, eller er kun seks ud af syv medlemmer mødt op, og tre medlemmer stemmer for og tre medlemmer stemmer imod en beslutning, vil formandens stemme – såfremt formanden er mødt op – afgøre udfaldet mellem de to positioner. Formandens stemme vil på samme måde være afgørende, hvis f.eks. syv medlemmer er mødt op og tre stemmer for, tre stemmer imod og ét medlem undlader at stemme.

Det er alene formandens stemme, der er afgørende. I tilfælde af formandens manglende fremmøde vil beslutning skulle træffes efter hovedreglen i stk. 1. Næstformanden træder således på dette område ikke i formandens sted.

Det foreslås i stk. 3, at hvis stemmerne ved valg af udvalgets formand, jf. § 1, stk. 2, 4. pkt., står lige, træffes beslutning til fordel for de medlemmer, der er udpeget af de folketingsgrupper, der sammenlagt er størst.

Den foreslåede bestemmelse vil være en undtagelse til hovedreglen om, at beslutninger træffes, herunder at valg afgøres, ved almindeligt flertal, jf. den foreslåede stk. 1.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når udvalget skal vælge sin formand. Bestemmelsen gælder således ikke ved valget af udvalgets næstformand eller ved øvrige beslutninger.

Hvis der ved valg af formand er tre udvalgsmedlemmer, der stemmer for en given kandidat, og tre udvalgsmedlemmer, der stemmer imod valget af den pågældende som formand, vil der træffes beslutning efter den af de to stemmegrupper, der er udpeget af de folketingsgrupper med flest medlemmer.

Til nr. 10

Det fremgår af UET-lovens § 5, at udvalgets medlemmer og sekretær er forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.

Bestemmelsen skal ses i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende vedrørende efterretningstjenesternes arbejde, og ordningen svarer i øvrigt til, hvad der er gældende med hensyn til medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, jf. § 4 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det udenrigspolitiske Nævn (UPN-loven).

Det foreslås, at »sekretær« i § 5 ændres til »sekretærer«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås en ændring af reglerne om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes sekretariatsbetjening mv., hvorefter det vil være muligt at tilknytte en eller flere sekretærer til Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. herom lovforslagets § 2, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af whistleblowerlovens § 17, stk. 2, at Justitsministeriet etablerer en uafhængig og selvstændig ekstern whistleblowerordning til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser, jf. § 1, stk. 1, i Politiets Efterretningstjeneste. Den eksterne whistleblowerordning for PET er placeret i Justitsministeriets departement.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at ændre »Justitsministeriet« til »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover vil være ekstern whistleblowerenhed til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET. Ændringen vil samtidig medføre, at Justitsministeriets departement – som det hidtil har været tilfældet – ikke er ekstern whistleblowerenhed til modtagelse og behandling af oplysninger om overtrædelser omfattet af whistleblowerlovens § 1, stk. 1, i PET.

Det forudsættes, at bestemmelsen udmøntes på den måde, at den eksterne whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke vil skulle placeres i tilknytning til den enhed i Datatilsynet, der beskæftiger sig med den generelle eksterne whistleblowerordning (»Den Nationale Whistleblowerordning«). Derimod vil den eksterne ordning for PET skulle placeres, således at den sekretariatsbetjenes af den snævre kreds af personer i Datatilsynet, der vil være beskæftiget med sekretariatsbetjening af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Selv om den eksterne whistleblowerordning for PET således ikke vil være organisatorisk forankret i Den Nationale Whistleblowerordning, betyder placeringen alligevel, at sekretariatsenheden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne også på dette punkt vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der vil være mulighed for faglig sparring under iagttagelse af reglerne om tavshedspligt.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil i forhold til den eksterne whistleblowerordning vedrørende PET være undergivet reglerne i whistleblowerloven, herunder afgrænsningen i loven af, hvilke overtrædelser der er omfattet, og som tilsynet dermed kan tage under behandling, og lovens regler om behandling af indberetninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der stilles ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre opgaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen vil skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt fra Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og således at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får adgang til oplysninger om indberetningerne, dvs. både oplysninger om selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.

Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle behandle indberetningerne ud fra et »need to know« -princip.

Samtidig forudsættes det, at tilsynet ved håndteringen af indberetninger er opmærksom på, at indberetninger, hvori der ikke i sig selv indgår klassificerede informationer eller andre sensitive oplysninger, sammenkædet med andre oplysninger kan bidrage til at tegne et billede af efterretningstjenesternes vidensniveau, kapaciteter mv. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for PET’s arbejde.

Den eksterne whistleblowerordning for PET skal muliggøre skriftlige og mundtlige indberetninger samt på whistleblowerens anmodning indberetning via et fysisk møde inden for en rimelig frist med én eller flere personer tilknyttet whistleblowerenheden.

Ordningen vil indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne som ekstern whistleblowerordning vedrørende PET vil skulle foretage en indledende vurdering af indkomne indberetninger med henblik på at fastslå, om en indberetning er indberettet af en person, der er berettiget til at indgive indberetning til ordningen, og om indberetningen er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde. Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, beror på indberetningens indhold og karakter.

Ordningen vil ikke indebære ændringer i de regler, der efter whistleblowerloven gælder for en ekstern whistleblowerordning, herunder regler om behandlingen af indberetninger.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne forudsættes så vidt muligt at etablere en ramme, der sikrer muligheden for at aflevere klassificerede oplysninger fysisk til tilsynet på en fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil imidlertid også – uden for rammerne af ordningen i whistleblowerloven – kunne modtage og behandle mulige indberetninger, der indeholder klassificerede oplysninger, fra bl.a. ansatte og tidligere ansatte i PET og samarbejdspartnere til PET om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold i PET, selvom dette ikke følger af en EU-retlig forpligtelse.

Det forudsættes, at indberetninger, der indeholder klassificerede oplysninger, vil skulle ske under betryggende rammer, herunder at det alene er muligt at foretage fysisk indberetning til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det bør ikke være et krav, at en person, der eventuelt måtte rette henvendelse til tilsynet, vil skulle identificere sig selv, og ordningen bør understøtte størst mulig anonymitet.

Derudover forudsættes det, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle sikre, at ordningen tilrettelægges på en fuldt ud sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, herunder iagttage de fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at modtage, opbevare og håndtere de klassificerede oplysninger på betryggende vis.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. oktober 2024, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil i lyset af den foreslåede stk. 2 medføre, at § 2, nr. 1-3, 6 og 9, træder i kraft den 1. oktober 2024.

De nævnte dele af lovforslaget sættes i kraft før de øvrige dele af lovforslaget – som sættes i kraft den 1. januar 2025 – med henblik på, at der kan ske drøftelse af udpegelsen af de medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 1, der foreslås ændret ved lovforslagets § 2, nr. 6, således at medlemmerne kan udpeges med virkning fra den 1. januar 2025.

Drøftelsen af udpegelsen af nye medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle ske ud fra lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, der medfører en ændring af de kompetencer, som det forudsættes, at medlemmerne af tilsynet skal have.

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil skulle nedsættes i overensstemmelse med de ændrede regler i dette lovforslag i forbindelse med den næstkommende folketingssamlings begyndelse, jf. den foreslåede bestemmelse i UET-lovens § 1, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 2).

Det foreslås – for at understøtte udvalgets arbejde – at også lovforslagets § 2, nr. 9, der indeholder nærmere regler om bl.a. valg af udvalgets formand, sættes i kraft den 1. oktober 2024, og at afstemningsreglerne således vil være gældende, når udvalget forventeligt vil skulle nedsættes på ny ved indledningen af næste folketingssamling.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, § 2, nr. 4, 5, 7, 8 og 10, samt § 3 træder i kraft den 1. januar 2025.

Ved ikrafttræden af disse dele af lovforslaget vil forudsætningerne for beskikkelsen af de nuværende medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne bortfalde, og der vil med virkning fra 1. januar 2025 skulle beskikkes nye medlemmer af, herunder ny formand for, tilsynet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil, hvortil der henvises.

Der vil forud for ikrafttræden af disse dele af loven kunne foretages de forberedelser, der gør det muligt at gennemføre de foreslåede ændringer fra den 1. januar 2025. Det vil angå bl.a. visse forhold vedrørende sekretariatsbetjeningen at Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og de drøftelser med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 6, og andet forberedende arbejde, der er en forudsætning for at tilsynsmedlemmerne vil kunne blive udpeget med virkning fra 1. januar 2025. Således vil der før ikrafttræden af disse dele af loven skulle ske udpegning med virkning fra den 1. januar 2025 af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og foretages afbeskikkelser af medlemmerne af det nuværende tilsyn med virkning fra samme dato.

Bestemmelsen indebærer, at eventuelle sager, som den 1. januar 2025 behandles i Justitsministeriet i medfør af den nugældende bestemmelse i whistleblowerlovens § 17, stk. 2, som følge af lovforslagets § 3 – hvorefter den eksterne whistleblowerordning for PET flyttes til Tilsynet med Efterretningstjenesterne – pr. den 1. januar 2025 overføres til tilsynet. Tilsynet vil således pr. 1. januar 2025 behandle samtlige indberetninger efter whistleblowerlovens § 17, stk. 2, uanset om indberetningen er modtaget før eller efter 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 3, at ved den efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 2, første beskikkelse af medlemmer til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, beskikkes to medlemmer for to år med mulighed for genbeskikkelse i fire år. De øvrige tre medlemmer, herunder formanden, udpeges for fire år med mulighed for genbeskikkelse for fire år.

Det foreslåede vil medvirke til at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde. Bestemmelsen vil medføre, at to af de medlemmer, der udpeges til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med denne del af lovens ikrafttræden, vil skulle udpeges for to år. Bestemmelsen vil være en undtagelsesbestemmelse til § 16, stk. 2, 1. pkt., i PET-loven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter medlemmerne af tilsynet beskikkes for en periode på fire år.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre reglerne i PET-lovens § 16, stk. 2, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, hvorefter et medlem kan genbeskikkes for yderligere fire år, og at genbeskikkelse herudover ikke kan finde sted. De to medlemmer, der udpeges for en periode på to år, vil således maksimalt kunne være medlemmer af tilsynet i samlet set seks år.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

PET-loven er sat i kraft for Færøerne og Grønland ved henholdsvis anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og anordning nr. 1622 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Med den foreslåede bestemmelse vil de i lovforslagets § 1 nævnte ændringer således kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med den konsekvens, at gældende ret vil blive bragt i overensstemmelse rigets dele imellem.

Det bemærkes, at de ændringer, der foreslås i lovforslagets § 2, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet det følger af UET-lovens indhold, at lovens territoriale gyldighedsområde udelukkende kan være Danmark.

Det bemærkes derudover, at den anordningshjemmel, der fremgår af whistleblowerlovens § 35, ikke er udnyttet, og at de ændringer, der foreslås i lovforslagets § 3 således vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved udnyttelse af anordningshjemlen i whistleblowerloven.