Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 203 af 25/02/2025

By-, Land- og Kirkeministeriet

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område) § 3

Loven træder i kraft den 1. marts 2025.

/ Morten Dahlin
Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område) § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2025.

Lovforslaget indeholder ingen overgangsbestemmelser. Dette indebærer, at de foreslåede ændringer af planlovens § 28, stk. 2, og § 29, jf. lovforslagets § 1, også vil finde anvendelse i sager om planforslag, der er offentliggjort før lovens ikrafttrædelse den

  1. marts 2025 og ikke er færdigbehandlet senest den 28. februar 2025. Sager om sådanne planforslag vil skulle færdigbehandles efter de foreslåede ændringer af § 28, stk. 2, og § 29 – i det omfang disse ændringer er relevante i de enkelte sager.

For den foreslåede ændring af sommerhuslovens § 8, jf. lovforslagets § 2, indebærer det, at undtagelsen fra tilladelseskravet også vil omfatte verserende sager om grundejerforeningers ansøgning om tilladelse til erhvervelse af ubebyggede fællesarealer. For en del af disse sager vil der være tinglyst skøde på arealet med frist for tilladelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. For disse sager vil styrelsens afgørelse om, at erhvervelsen ikke kræver tilladelse, kunne fremsendes som dokumentation til tinglysningsretten, hvorefter skødet vil kunne lyses endeligt.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken planloven eller sommerhusloven gælder for Færøerne eller Grønland, jf. planlovens § 70 og sommerhuslovens § 13, og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.