Lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område) § 1

Til nr. 1

Efter § 28, stk. 1, i lov om planlægning (planloven) kan et planforslag ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed i sager, hvor der er gjort indsigelse efter § 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for ministeren for byer og landdistrikter, jf. planlovens § 28, stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der foreslås en ændring af § 28, stk. 2, hvorefter ”§ 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c” ændres til ”§ 29, stk. 2, §§ 29 a eller 29 c”.

Det vil herefter følge af § 28, stk. 2, at hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed i sager, hvor der er gjort indsigelse efter § 29, stk. 2, §§ 29 a eller 29 c, kan spørgsmålet indbringes for ministeren for byer og landdistrikter.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af planlovens § 29, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Hertil kommer en grammatisk korrektion ved ændring af ”og” til ”eller”.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter planlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal ministeren for byer og landdistrikter fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg, regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning, jf. § 29, stk. 1, 2. pkt.

Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, varetages af ministeren for byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige myndigheder.

Af bemærkningerne til § 29, stk. 1, fremgår bl.a., at vækst og erhvervsudvikling i hele landet er en national interesse. Det er bl.a. en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker, jf. herved planlovens § 5 n, stk. 1, og § 11 e, stk. 5. Det fremgår videre, at natur- og miljøbeskyttelseshensyn er en national interesse. Indsigelse mod den kommunale planlægning kan f.eks. være nødvendigt i tilfælde, hvor det drejer sig om at sikre natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning, andre internationale forpligtelser eller af national lovgivning, som f.eks. vedrører bevarelsen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (biodiversitet), herunder områder udpeget i Grønt Danmarkskort, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 76.

Bestemmelsen i planlovens § 29, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovens § 2 a, hvorefter ministeren for byer og landdistrikter hvert fjerde år offentliggør en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Den seneste oversigt er offentliggjort i juli 2023.

Oversigten efter § 2 a er ikke udtømmende, men udgør et sammenfattende billede af de nationale interesser i kommuneplanlægningen på offentliggørelsestidspunktet – der efter omstændighederne kan føre til statslige indsigelser i de enkelte plansager. Oversigten indeholder bl.a. en tematisk inddeling af de nationale interesser i kommuneplanlægningen med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvaret for de forskellige temaer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der foreslås en ændring af § 29, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ”Ministeren for byer og landdistrikter” ændres til ”En minister”, og ”vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse” ændres til ”vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og landskaber”.

Det vil herefter følge af § 29, stk. 1, 1. pkt., at en minister skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og landskaber, hensyn til nationale og regionale anlæg, regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker.

Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, ikke længere vil blive varetaget af ministeren for byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige myndigheder, men i stedet vil skulle varetages af de enkelte sektorministre. Som i dag vil pligten til at fremsætte indsigelse ikke gælde, hvis forholdet er af underordnet betydning, jf. § 29, stk. 1, 2. pkt.

Denne del af den foreslåede ændring vedrører alene ansvaret for fremsættelse af indsigelser efter § 29, stk. 1, og Plan- og Landdistriktsstyrelsens (på vegne af ministeren for byer og landdistrikter) koordinerende rolle i forbindelse hermed. Fremover vil de enkelte statslige myndigheder have ansvaret for udøvelse af indsigelsesbeføjelsen og håndtering af processkridtene i forbindelse hermed.

Den anden del af den foreslåede ændring har i sig selv karakter af sproglig justering af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt. I relation til den indholdsmæssige rækkevidde af indsigelsesbeføjelsen, herunder forståelsen af udtrykket nationale interesser, bemærkes det imidlertid, at henholdsvis aflastningsområder uden for hovedstadsområdet (vækst og erhvervsudvikling) og Grønt Danmarkskort (naturbeskyttelse) ikke længere vil indgå i de nationale interesser i kommuneplanlægningen. I tilknytning hertil bemærkes det også, at der inden for hovedstadsområdet er fastlagt og afgrænset en række aflastningsområder, jf. herved planlovens § 3, stk. 1, og § 5 m, stk. 4, samt § 4 i bekendtgørelse nr. 1488 af 11. december 2018 om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, og at de nationale interesser i kommuneplanlægningen uændret vil omfatte bekendtgørelser fastsat efter landsplanbeføjelserne i planlovens § 3 (landsplandirektiver).

Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, vil som i dag blive varetaget på baggrund af den senest offentliggjorte oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen og den heri indeholdte tematiske inddeling af de nationale interesser med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvaret for de forskellige temaer, jf. lovens § 2 a. Oversigten vil blive opdateret på baggrund af de ændringer, der er indeholdt i lovforslaget.

Den særlige ordning vedrørende statslige indsigelser mod forslag til kommuneplanlægning for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber – og den hermed forbundne kompetencefordeling mellem ministeren for byer og landdistrikter og ministeren for grøn trepart – vil blive videreført uændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af planlovens § 29, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Ifølge planlovens § 28, stk. 1, kan et planforslag ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 29, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 29, stk. 2, vil medføre, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere vil have pligt til at fremsætte indsigelse – med vetovirkning, jf. planlovens § 28, stk. 1 – mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i planlovens § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4.

Som i dag vil ministeren for byer og landdistrikter kunne fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, der vil blive stk. 2 – med vetovirkning, jf. lovens § 28, stk. 1 – mod lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager, herunder de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.