LOV nr 179 af 24/02/2015
By-, Land- og Kirkeministeriet
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.) § 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 2, nr. 2-6, træder i kraft den 1. september 2017.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2 og 8.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende revision af kommuneplanen, der sker på baggrund af strategien for kommuneplanlægningen i henhold til § 23 a i lov om planlægning, vedtage retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for de områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort efter § 11 a, stk. 1, nr. 13, i lov om planlægning, jf. denne lovs § 1, nr. 4.
Givet på Amalienborg, den 24. februar 2015
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Kirsten Brosbøl