Kilde

Til nr. 1

Efter planlovens § 4 a er der mulighed for, at erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, såkaldte forsøgsprojekter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 8, at meddelt tilladelse efter stk. 1 og meddelt landzonetilladelse på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder, 5 år efter at forsøgstilladelsen er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der med påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 57.

Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at det var hensigten, at også lokalplaner, der er vedtaget på baggrund af en forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1, skulle være omfattet af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 54ff.

Det foreslås, at der i planlovens § 4 a, stk. 8, efter ”Meddelt tilladelse efter stk. 1” indsættes: ”, vedtagne lokalplaner”.

Bestemmelsen vil med den foreslåede ændring omfatte en tilladelse meddelt efter planlovens 4 a, stk. 1, vedtaget lokalplan og meddelt landzonetilladelse på baggrund af forsøgstilladelsen, som det har været hensigten.

Det vil betyde, at forsøgstilladelser efter planlovens § 4 a, stk. 1, samt lokalplaner og landzonetilladelser, der er henholdsvis vedtaget og meddelt på baggrund af forsøgstilladelsen, vil bortfalde 5 år efter, at forsøgstilladelsen er meddelt, hvis det tilladte projekt ikke er fysisk påbegyndt på dette tidspunkt.

Bestemmelsen i § 4 a, stk. 8, vil herved udtrykkeligt omfatte meddelte forsøgstilladelser, vedtagne lokalplaner og meddelte landzonetilladelser, svarende til den gældende bestemmelse i planlovens § 5, stk. 3, om bortfald af forsøgstilladelser, der er meddelt efter § 5.

Til nr. 2

Efter planlovens § 4 a er der mulighed for, at erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, såkaldte forsøgsprojekter.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 8, at meddelt tilladelse efter stk. 1 og meddelt landzonetilladelse på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder, 5 år efter at forsøgstilladelsen er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås bestemmelsen ændret, så den også omfatter lokalplaner, der er vedtaget på baggrund af en forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a, stk. 1.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der med påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 57.

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til at forlænge fristen på 5 år.

Det foreslås, at der i planlovens § 4 a, stk. 8, som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at erhvervsministeren inden udløbet af fristen kan forlænge denne med op til 2 år.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at erhvervsministeren efter en konkret vurdering kan beslutte at forlænge 5-årsfristen for fysisk påbegyndelse af et forsøgsprojekt efter planlovens § 4 a med op til 2 år.

En anvendelse af bestemmelsen vil som udgangspunkt forudsætte, at kommunalbestyrelsen, der har ansøgt om forsøgsprojektet, redegør for projektets status og for det hidtidige arbejde med at udvikle og realisere projektet samt redegør nærmere for de forhold, der aktuelt har betydning for projektets mulige realisering og for, hvornår projektet aktuelt forventes at kunne påbegyndes. Disse oplysninger er relevante for den konkrete vurdering af, om der er grundlag for at tillade en forlængelse af fristen for det konkrete projekt.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at forlænge fristen med op til 2 år for projekter, der allerede er investeret betydelige ressourcer i at udvikle og realisere på baggrund af erhvervsministerens tilladelse, og som må forventes at kunne påbegyndes inden den forlængede frist på op til 2 år.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor en verserende klagesag eller lignende uafklarede forhold bevirker, at et i øvrigt aktuelt projekt ikke eller kun vanskeligt forventes at kunne fysisk påbegyndes inden udløbet af den gældende frist på 5 år fra forsøgstilladelsen blev meddelt.

Bestemmelsen vil dog ikke være begrænset til kun at omfatte tilfælde, hvor en nødvendig afklaring beror på udefra kommende forhold, som f.eks. en afgørelse i en verserende klagesag. Efter omstændighederne vil også andre forhold kunne indgå i begrundelsen for at forlænge fristen med op til 2 år, herunder hvis der har vist sig at være behov for mere omfattende undersøgelser og vurderinger for at kunne realisere projektet, eller at processen frem mod realiseringen af projektet har vist sig at forudsætte mere omfattende dialog med og inddragelse af investorer, myndigheder og andre parter m.v.

Bestemmelsen vil ikke give mulighed for generelt at forlænge fristen for forsøgsprojekter uden en konkret vurdering af de enkelte projekter. Det kan ikke i sig selv begrunde en forlængelse efter den foreslåede bestemmelse, at det måtte have vist sig vanskeligt at opnå den nødvendige opbakning fra ejere og potentielle investorer.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse også kunne gives en forlængelse til forsøgsprojekter, for hvilke der er godkendt mindre ændringer efter den foreslåede § 4 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

For så vidt angår miljøministerens mulighed for at forlænge den tilsvarende 5-årsfrist, der er fastsat i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 3, henvises der til lovforslagets § 3, nr. 1. Behandlingen af en anmodning om forlængelse af 5-årsfristen efter de foreslåede regler vil blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med inddragelse af eventuelt andre relevante parter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at erfaringerne med tilladelser meddelt i november 2015 efter forsøgsordningen i planlovens § 5 har vist, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at opfylde kravet om, at forsøgsprojektet skal være fysisk påbegyndt inden for 5 år, og at det kan være tilfældet, selv om der er tale om et aktuelt projekt, som forventes at kunne påbegyndes inden for en kortere årrække. De gældende regler kan derfor medføre, at et forsøgsprojekt bortfalder, uanset at der er investeret betydelige ressourcer i realiseringen af projektet, og at projektet forventes at kunne realiseres inden for en kortere årrække.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Til nr. 3

Efter planlovens § 4 a er der mulighed for, at erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser kan meddele mellem 0 og 15 tilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, såkaldte forsøgsprojekter.

Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 1, kan erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen som udgangspunkt meddele mellem 0 og 15 tilladelser, jf. dog stk. 7, 3. pkt., til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3.

Tilladelsen giver mulighed for at fravige nærmere bestemte regler i planloven og naturbeskyttelsesloven ved realiseringen af projekterne.

Projekterne kan efter gældende regler justeres inden for rammerne af tilladelsen. De gældende regler giver ikke mulighed for at godkende mindre ændringer af projekter, der er tilladt efter planlovens § 4 a, stk. 1. En ændring af projekterne derudover forudsætter således efter gældende regler, at det ændrede projekt kan gennemføres efter de almindelige regler i planloven og naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås indsat som ny § 4 a, stk. 9 , at erhvervsministeren inden udløbet af de fastsatte frister, jf. stk. 8, kan godkende mindre ændringer af projekter, der er tilladt efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at erhvervsministeren efter en konkret vurdering kan godkende mindre projektændringer, der ikke ligger inden for rammerne af tilladelsen efter planlovens § 4 a.

Bestemmelsen har til hensigt at muliggøre projekter med mindre ændringer, som ikke ligger inden for rammerne af den meddelte forsøgstilladelse, men som er acceptable set i forhold til de hensyn, der skal varetages med forsøgsordningen, og som må formodes at ville være indeholdt i tilladelsen, hvis de pågældende forhold var indgået i den oprindelige ansøgning.

Det vil være en forudsætning for en godkendelse efter den foreslåede bestemmelse, at projektet med de mindre ændringer fortsat opfylder kriterier i planlovens § 4 a, som forudsat i forbindelse med den meddelte forsøgstilladelse. Det vil tillige være en forudsætning, at de ønskede mindre ændringer ikke medfører væsentlige ændringer af projektets samlede påvirkninger af omgivelserne.

Der vil f.eks. kunne være tale om ændringer i omfang, anvendelse og placering af byggeri m.v. inden for forsøgstilladelsens geografiske anvendelsesområde. Der vil også kunne være tale om en tilpasning af forsøgsprojektets geografiske afgrænsning, herunder at afgrænsningen udvides med et område og reduceres med et andet.

Det forudsættes også i relation til sådanne ønsker om mindre ændringer af et forsøgsprojekt, at EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede arter ikke tilsidesættes ved planlægning og meddelelse af tilladelser i medfør af forsøgsordningerne, ligesom det forudsættes, at forsøgsprojektet med de påtænkte mindre ændringer fortsat indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og det omgivende landskab.

Det vil være muligt at fastsætte vilkår for en godkendelse af mindre ændringer efter den foreslåede bestemmelse for at sikre en tilstrækkelig varetagelse af de relevante hensyn.

En godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil betyde, at forsøgsprojektet, der er meddelt tilladelse til efter planlovens § 4 a, kan realiseres med de godkendte ændringer. Andre regler, der henviser til forsøgstilladelser, der er meddelt i medfør af § 4 a, stk. 1, vil således også omfatte tilladelsen til projektet med de godkendte ændringer.

Miljøministeren og kommunerne vil med hjemmel i de gældende bestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1 og 2, kunne dispensere til realiseringen af et projekt, som tilladt efter § 4 a, stk. 1, også hvis det ændres ved en godkendelse efter den foreslåede bestemmelse. En sådan dispensation efter naturbeskyttelsesloven vil skulle ligge inden for rammerne af tilladelsen efter § 4 a med de ændringer, som erhvervsministeren måtte have godkendt efter den foreslåede bestemmelse.

Erhvervsministerens afgørelse om godkendelse af mindre ændringer vil give mulighed for, at forsøgsprojektet kan realiseres med de godkendte ændringer. Det vil dog fortsat være muligt i stedet at realisere projektet som oprindelig tilladt. F.eks. i et tilfælde, hvor det i forbindelse med en nærmere planlægning m.v. viser sig, at de ønskede mindre ændringer er uforenelige med varetagelsen af Natura 2000-naturinteresser og beskyttede arter eller hensynet til det omgivende landskab eller af anden grund måtte være uønskede.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en ansøgning om mindre ændringer skulle redegøre for bl.a. baggrunden for og formålet med den ønskede ændring samt for, at projektet fortsat opfylder lovens kriterier som forudsat i forbindelse med meddelelsen af forsøgstilladelsen. Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle redegøre nærmere for kommunens vurdering af projektets mulige ændrede påvirkninger af omgivelserne, herunder særligt landskabs- og naturinteresser.

Behandlingen af en ansøgning om mindre ændringer af et forsøgsprojekt efter den foreslåede bestemmelse vil blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med inddragelse af eventuelle andre relevante parter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at erfaringerne med tilladelser, der er meddelt i november 2015 efter forsøgsordningen i planlovens § 5, har vist, at der kan opstå ønske om at gennemføre et forsøgsprojekt med ændringer, der ikke ligger inden for forsøgstilladelsens rammer, men som alligevel kan være acceptable og hensigtsmæssige set i forhold til de interesser, der skal varetages med forsøgsordningen. Der kan herunder være tale om forhold, som ville være indeholdt i forsøgstilladelsen, hvis de havde været beskrevet i den oprindelige ansøgning.

Set i forhold til forsøgsordningens overordnede intention om at sikre gode rammer for et antal konkrete projekter til fremme af kyst- og naturturismen, kan det være uhensigtsmæssigt, hvis sådanne mindre ændringer, der er opstået ønske om i den nærmere projektering af det tilladte projekt, i alle tilfælde skal gennemføres efter de almindelige regler i planloven og naturbeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Til nr. 4

Efter planlovens § 5 kan erhvervsministeren meddele op til 10 tilladelser til konkrete fysiske projekter, såkaldte forsøgsprojekter.

Det følger af den gældende bestemmelse i planlovens § 5, stk. 3, at meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lokalplaner og meddelte landzonetilladelser på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder, 5 år efter at erhvervsministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der med påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 70 som fremsat, side 17.

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til at forlænge fristen på 5 år.

Det foreslås, at der i planlovens § 5, stk. 3, som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at erhvervsministeren inden udløbet af fristen kan forlænge denne med op til 2 år. Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at erhvervsministeren efter en konkret vurdering kan forlænge 5-årsfristen for et forsøgsprojekt efter planlovens § 5 med op til 2 år.

En forlængelse efter den foreslåede bestemmelse vil forudsætte, at kommunalbestyrelsen, der har ansøgt om forsøgsprojektet, redegør for projektets status og for det hidtidige arbejde med at udvikle og realisere projektet samt redegør nærmere for de forhold, der aktuelt har betydning for projektets mulige realisering og for, hvornår projektets aktuelt forventes at kunne påbegyndes.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at forlænge fristen med op til 2 år for projekter, der allerede er investeret ikke ubetydelige ressourcer i at udvikle og realisere på baggrund af erhvervsministerens tilladelse, og som må forventes at kunne påbegyndes inden den forlængede frist på op til 2 år.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor verserende klagesager eller lignende uafklarede forhold bevirker, at et i øvrigt aktuelt projekt ikke eller kun vanskeligt forventes at kunne påbegyndes inden udløbet af den gældende frist på 5 år fra forsøgstilladelsen blev meddelt.

Bestemmelsen vil dog ikke være begrænset til kun at omfatte tilfælde, hvor en nødvendig afklaring beror på udefra kommende forhold, som f.eks. en afgørelse i en verserende klagesag. Efter omstændighederne vil også andre forhold kunne indgå i vurderingen af, om 5-årsfristen bør forlænges, herunder hvis der har vist sig at være behov for mere omfattende undersøgelser og vurderinger for at kunne realisere projektet, eller at processen frem mod realiseringen af projektet har vist sig at forudsætte mere omfattende dialog med og inddragelse af investorer og andre parter, myndigheder m.v.

Bestemmelsen vil ikke give mulighed for generelt at forlænge fristen for forsøgsprojekter uden en konkret vurdering af de enkelte projekter. At det måtte have vist sig vanskeligt at opnå den nødvendige opbakning fra ejere og potentielle investorer kan ikke i sig selv begrunde en forlængelse efter den foreslåede bestemmelse.

For de 10 projekter, der er meddelt tilladelse til i november 2015, og som ikke realiseres eller som bortfalder, finder de gældende regler om, at tilladelsen kan overgå til en eventuel ansøgningsrunde efter planlovens § 4 a, jf. planlovens § 4 a, stk. 7, fortsat anvendelse. Disse regler vil også omfatte eventuelle projekter, for hvilke 5-årsfristen forlænges med op til 2 år, men som alligevel ikke realiseres eller ikke fysisk påbegyndes inden for den meddelte forlængede frist.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse også kunne gives en forlængelse til forsøgsprojekter, for hvilke der er godkendt mindre ændringer efter den foreslåede § 5, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

For så vidt angår miljøministerens mulighed for at forlænge den tilsvarende 5-årsfrist, der er fastsat i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 3, henvises til lovforslagets § 3, nr. 1. Behandlingen af en anmodning om forlængelse af 5-årsfristen efter de foreslåede regler vil blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med inddragelse af eventuelt andre relevante parter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at erfaringerne med de 10 tilladelser, der er meddelt efter planlovens § 5, stk. 1, i november 2015, har vist, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at opfylde kravet om, at forsøgsprojektet skal være fysisk påbegyndt inden for 5 år, og at det også kan være tilfældet, selv om der er tale om et aktuelt projekt, som forventes at kunne påbegyndes inden for en kortere årrække. De gældende regler vurderes derfor at kunne medføre, at et forsøgsprojekt bortfalder, uanset at der er investeret betydelige ressourcer i realiseringen af projektet, og at projektet forventes at kunne realiseres inden for en kortere årrække.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i planlovens § 5, stk. 1, kan erhvervsministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele op til ti tilladelser til planlægning af og til meddelelse af landzonetilladelser til konkrete fysiske projekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 35, stk. 3 .

Tilladelsen giver mulighed for at fravige nærmere bestemte regler i planloven og naturbeskyttelsesloven til realisering af projekterne.

Projekterne kan efter gældende regler justeres inden for rammerne af tilladelsen. De gældende regler giver ikke mulighed for at godkende mindre ændringer af et projekt, der er tilladt i medfør af planlovens § 5, stk. 1. En ændring af projekterne herudover forudsætter således efter gældende regler, at det ændrede projekt kan gennemføres efter de almindelige regler i planloven og naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås indsat som ny § 5, stk. 4 , at erhvervsministeren inden udløbet af de fastsatte frister, jf. stk. 3, kan godkende mindre ændringer af projekter, der er tilladt efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at erhvervsministeren efter en konkret vurdering kan godkende mindre projektændringer, der ikke ligger inden for rammen af tilladelsen efter § 5.

Bestemmelsen har til hensigt at muliggøre projekter med mindre ændringer, som ikke ligger inden for rammerne af den meddelte forsøgstilladelse, men som er acceptable set i forhold til de hensyn, der skal varetages med forsøgsordningen, og som må formodes at ville være indeholdt i tilladelsen, hvis de pågældende forhold var indgået i den oprindelige ansøgning.

Det vil således være en forudsætning for en godkendelse efter den foreslåede bestemmelse, at projektet med de mindre ændringer fortsat opfylder kriterier i planlovens § 5, som forudsat i forbindelse med den meddelte forsøgstilladelse. Det vil tillige være en forudsætning, at de ønskede mindre ændringer ikke medfører væsentlige ændringer af projektets samlede påvirkninger af omgivelserne.

Der vil f.eks. kunne være tale om ændringer i omfang, anvendelse og placering af byggeri m.v. inden for forsøgstilladelsens geografiske anvendelsesområde. Der vil desuden kunne være tale om en tilpasning af forsøgsprojektets geografiske afgrænsning, herunder at afgrænsningen udvides med et område og reduceres med et andet område.

Det forudsættes også i relation til sådanne ønsker om mindre ændringer af et forsøgsprojekt, at EU-forpligtelser i forhold til Natura 2000-områder og beskyttede arter samt hensynet til det omgivende landskab ikke tilsidesættes ved planlægning og meddelelse af tilladelser i medfør af forsøgsordningerne.

Det vil være muligt at fastsætte vilkår for en godkendelse af mindre ændringer efter den foreslåede bestemmelse for at sikre en tilstrækkelig varetagelse af de relevante hensyn.

En godkendelse efter den foreslåede bestemmelse vil betyde, at forsøgsprojektet, der er meddelt tilladelse til efter planlovens § 5, kan realiseres med de godkendte ændringer. Andre regler, der henviser til forsøgstilladelser, som er meddelt i medfør af § 5, stk. 1, vil således også omfatte tilladelsen til projektet med de godkendte ændringer.

Miljøministeren og kommunerne vil med hjemmel i de gældende regler, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1 og 2, kunne dispensere til realiseringen af et projekt, som er tilladt efter § 5, og efterfølgende ændret i henhold til en godkendelse efter den foreslåede bestemmelse. En sådan dispensation efter naturbeskyttelsesloven til et ændret projekt vil skulle ligge inden for rammerne af tilladelsen med de ændringer, som erhvervsministeren måtte have godkendt.

Erhvervsministerens afgørelse om at godkende mindre ændringer efter den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at forsøgsprojektet kan realiseres med de godkendte ændringer. Det vil dog fortsat være muligt i stedet at realisere projektet som oprindelig tilladt. F.eks. i tilfælde, hvor det i forbindelse med en nærmere planlægning m.v. viser sig, at de ønskede mindre ændringer er uforenelige med varetagelsen af Natura 2000-naturinteresser og beskyttede arter eller hensynet til det omgivende landskab eller af anden grund måtte være uønskede.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en ansøgning om mindre ændringer skulle redegøre for bl.a. baggrunden for og formålet med den ønskede ændring samt for, at projektet fortsat opfylder lovens kriterier som forudsat i forbindelse med meddelelsen af forsøgstilladelsen. Kommunalbestyrelsen vil desuden skulle redegøre nærmere for kommunens vurdering af projektets mulige ændrede påvirkninger af omgivelserne, herunder særligt landskabs- og naturinteresser.

Behandlingen af en ansøgning om mindre ændringer af et forsøgsprojekt efter den foreslåede bestemmelse vil blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med inddragelse af eventuelle andre relevante parter.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at erfaringerne med de 10 tilladelser, der er meddelt efter planlovens § 5 i november 2015, har vist, at der kan være ønsker om at gennemføre et forsøgsprojekt med ændringer, der ikke ligger inden for forsøgstilladelsens rammer, men som alligevel kan være acceptable og hensigtsmæssige set i forhold til de interesser, der skal varetages med forsøgsordningen. Der kan herunder være tale om forhold, som ville være indeholdt i forsøgstilladelsen, hvis de havde været beskrevet i den oprindelige ansøgning.

Set i forhold til forsøgsordningens overordnede intention om at sikre gode rammer for et antal konkrete projekter til fremme af kyst- og naturturismen, kan det være uhensigtsmæssigt, hvis sådanne mindre ændringer, som der er opstået ønske om i den nærmere projektering af det tilladte projekt, i alle tilfælde skal have en tilladelse efter de almindelige regler i planloven og naturbeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 5 b, stk. 8, i planloven, kan erhvervsministeren ved udlæg af nye sommerhusområder, jf. stk. 4, fastsætte regler om rækkefølgen for kommunalbestyrelsernes planlægning og om, at planlægningsmuligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter udstedelsen.

Det foreslås, at planlovens § 5 b, stk. 8, ændres, således at ”8 år” ændres til ”4 år”.

Hvis erhvervsministeren i medfør af § 5 b, stk. 8, fastsætter regler om bortfald af planlægningsmuligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusområde i et landsplandirektiv efter stk. 4, vil disse regler således indeholde en bestemmelse om, at planlægningsmuligheden bortfalder 4 år fra landsplandirektivets udstedelse, i stedet for efter 8 år fra landsplandirektivets udstedelse.

Bemyndigelsen i § 5 b, stk. 8, vil i øvrigt være uændret.

Den foreslåede ændring skal medvirke til, at sommerhusområder, som kommunerne ved et landsplandirektiv får mulighed for at udlægge i kystnærhedszonen, hurtigt vil virke til gavn for bl.a. dansk turisme, jf. den politiske aftale af 19. december 2018 om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 7

Det følger af den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 27, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af op til to transformationsområder hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 26, som er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder og er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere transformationsområde inden for den 4 årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 procent af byggeretten i et af de udpegede områder.

Bestemmelsen afsluttes med et ”og”, idet der er 28 numre i § 11 a, stk. 1, og at nr. 27 dermed er det andet sidste nummer i § 11 a, stk. 1.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 8 indsættes et nyt nummer 28 i § 11 a, stk. 1, således at nr. 27 herefter bliver det tredje sidste nummer i § 11 a, stk. 1, og at der derfor i stedet skal stå ”og” mellem nr. 28 og nr. 29.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 8, at ordet ”og” i § 11 a, stk. 1, nr. 27, udgår.

Til nr. 8

Planlovens § 11 a, indeholder de emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer om (kommuneplankataloget). Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af transformationsområder for støj, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27. Der er i dag ikke mulighed for i kommuneplanen at lave retningslinjer for udpegning af områder belastet af lugt.

Det foreslås, at der indføres et nyt nr. 28, i planlovens § 11 a, stk. 1, der fastsætter, at en kommuneplan skal indeholde retningslinjer for udpegning af op til to lugtbelastede arealer hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 26, som er arealer, der er belastet af lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder, og er beliggende i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere lugtbelastet areal inden for den 4-årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten på et af de udpegede arealer.

Idet det foreslås, at der kan udpeges op til to arealer, der er belastet af lugt, betyder dette, at der vil kunne udpeges fra et til to arealer, der er belastet af lugt, eller der vil kunne vælges, at der ikke skal udpeges nogen arealer, hvis kommunalbestyrelsen ikke ønsker arealer, der er belastet af lugt.

Det foreslås endvidere i nr. 28, at kommunalbestyrelsen inden for den 4-årige planperiode kan udpege et nyt areal belastet af lugt, forudsat at der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede arealer. Dette medfører, at der vil kunne udpeges flere arealer, der er belastet af lugt end to, såfremt der er behov herfor.

Bestemmelsen foreslås alene at omfatte lugt, idet støv- eller anden luftforurening over grænseværdierne kan være sundhedsskadeligt. Ved grænseværdier for støv- eller anden luftforurening forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Ved arealer belastet af lugt forstås arealer, hvor en eller flere eksisterende produktionsvirksomheder hver især bidrager med en lugtbelastning, som overstiger de vejledende grænseværdier for lugt. De vejledende grænseværdier for lugt fremgår af Miljøstyrelsens vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder (lugtvejledningen). I lugtvejledningen er de vejledende lugtgrænseværdier for den enkelte produktionsvirksomhed i forhold til boligområder på 5-10 lugtenheder.

Grænseværdier for lugt gælder alene for punktkilder, dvs. skorstene og afkast, og ikke for andre lugtkilder, som f.eks. oplag, kompostmiler, bassiner, tanke, åbne døre, og porte, mv. Lovforslaget, omhandler derfor kun lugt fra punktkilder, som skorstene og afkast.

Ved grænseværdier for lugt forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens lugtvejledning.

For at udpege arealer, der er belastet af lugt, skal der være en særlig byudviklingsinteresse knyttet til arealerne. Såfremt et areal med en særlig byudviklingsinteresse f.eks. ligger 1,5 km væk fra den forurenende produktionsvirksomhed, idet røgfanen gør, at der kan forurenes på afstand, er det kun arealet, hvor byudviklingsinteressen er, der kan udpeges til et lugtbelastet areal, og ikke strækningen på 1,5 km.

Forskellen på transformationsområder og arealer, der er belastet af lugt, vil således ofte være, at transformationsområder ligger uden om eller ved siden af produktionsvirksomheden, der støjer, imens arealer, der er belastet af lugt, kan ligge væsentligt længere væk fra produktionsvirksomheden, som udleder lugt.

Lugt kan imidlertid også være ved siden af produktionsvirksomheden, hvorfor arealer, der er belastet af lugt, også kan ligge uden om og ved siden af produktionsvirksomheden, hvis der er en særlig byudviklingsinteresse der.

Konsekvensområdet bliver stort i de tilfælde, hvor det lugtbelastede areal ligger langt væk fra produktionsvirksomheden, idet konsekvensområdet ligger omkring (i direkte forlængelse) af erhvervsområdet forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, og strækker sig som minimum ud til der hvor kommunen ønsker at udpege arealet, der er lugtbelastet.

Det foreslås på baggrund af at lugt er sværere at afgrænse og ofte bevæger sig længere væk fra produktionsvirksomheden end støj, at muligheden for udpegning af arealer, der er belastet af lugt, bliver mere fleksibelt og dermed blot skal ligge i byen og ikke skal være centralt beliggende i byen, som kravet er ved transformationsområder for støj.

Arealer, der er belastet af lugt, vil kunne omfatte ældre erhvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan f.eks. være havneområder eller områder med nedlagte slagterier og kraftværker. Arealer, der er belastet af lugt – ikke mindst havnene – vil samtidig være kendetegnet ved at rumme velfungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er central i forhold til transport af varer til og fra Danmark samt for fiskerierhvervet. Arealer, der er belastet af lugt, vil imidlertid også kunne være i andre dele af byen bl.a. på grund af røgfanerne, netop fra produktionsvirksomheder beliggende i de centrale dele af byen.

Udpegede arealer, der er belastet af lugt, er desuden karakteriseret ved at være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter attraktivt beliggende arealer og dermed stærke økonomiske incitamenter for grundejere, herunder kommuner og bygherrer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæthed, men hvor beliggenheden i forhold til eksisterende produktionsvirksomheder medfører overskridelser af grænseværdierne for lugt.

Transformationsområder for støj og arealer, der er belastet af lugt, kan være sammenfaldende, idet nogle produktionsvirksomheder både udleder støj og lugt, imens andre produktionsvirksomheder kun udleder enten støj eller lugt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der i særlige tilfælde skabes mulighed for, at der kan opføres boliger på lugtbelastede arealer til imødekommelse af den stigende efterspørgsel efter boliger.

Til nr. 9

Det følger af den gældende § 11 b, stk. 1, nr. 15, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.

Bestemmelsen afsluttes med et ”og”, idet der er 16 numre i § 11 b, stk. 1, og at nr. 15 dermed er det andet sidste nummer i § 11 b, stk. 1.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 10 indsættes et nyt nummer 17 og 18 i § 11 b, stk. 1, således at nr. 15 herefter bliver det fjerde sidste nummer i § 11 b, stk. 1, og at der derfor i stedet skal stå ”og” mellem nr. 17 og nr. 18.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 10, at ordet ”og” i § 11 b, stk. 1, nr. 15, udgår.

Til nr. 10

Efter planlovens § 11 b, skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalplaner for de enkelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet i kommuneplanrammer.

Det fremgår af § 11 b, stk. 1, nr. 16, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder og transformationsområder inden for konsekvensområder.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, og affattes på ny.

Det foreslås, at det fremgår af en ny § 11 b, stk. 1, nr. 16 , at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.

Både produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder foreslås at indgå i bestemmelsen, idet erhvervsområder er forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og ikke kun produktionsvirksomheder, som det fremgår af den gældende bestemmelse. Baggrunden for tilføjelsen er således en præcisering i forhold til den gældende bestemmelse. Ændringen indeholder ingen materielle ændringer.

Hvis udpegningen af konsekvensområder, eksempelvis er foretaget som en 500 m’s afgrænsning uden nogen nærmere vurdering af miljøforholdene, skal rammerne fastlægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den planlagte anvendelse i konsekvensområdet, vil have for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår.

Er afgrænsningen af konsekvensområder eksempelvis foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks. højde), placering på grunden (afstand) m.v. og for støj, lugt, støv eller anden luftforurening, herunder de eventuelle afskærmningsforanstaltninger, som sikrer, at grænseværdierne kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne om miljøgodkendelser og påbud i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås, at det fremgår af en ny § 11 b, stk. 1, nr. 17 , at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til transformationsområder inden for konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27. Teksten er enslydende med den nuværende tekst i § 11 b, stk. 1, nr. 16, dog med en tilføjelse af henvisning til § 11 a, stk. 1, nr. 27, hvad der er en præcisering af bestemmelsen. Ændringen indeholder ingen materielle ændringer.

Hvis udpegningen af konsekvensområder, eksempelvis er foretaget som en 500 m’s afgrænsning uden nogen nærmere vurdering af miljøforholdene, skal rammerne fastlægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den planlagte anvendelse i transformationsområdet belastet af støj i konsekvensområdet, vil have for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår.

Er afgrænsningen af konsekvensområder eksempelvis foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks. første række), placering på grunden (afstand) m.v. og for støj, herunder de eventuelle afskærmningsforanstaltninger, som sikrer, at grænseværdierne kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne om miljøgodkendelser og påbud i lov om miljøbeskyttelse.

Det foreslås, at det fremgår af en ny § 11 b, stk. 1, nr. 18 , at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til arealer belastet af lugt inden for konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 28.

Hvis udpegningen af konsekvensområder, eksempelvis er foretaget som en 500 m’s afgrænsning uden nogen nærmere vurdering af miljøforholdene, skal rammerne fastlægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den planlagte anvendelse i det lugtbelastede areal i konsekvensområdet, vil have for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår.

Er afgrænsningen af konsekvensområder eksempelvis foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhedernes miljøvilkår, skal rammerne fastlægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks. højde), placering på grunden (afstand) m.v. og for lugt, herunder eventuelle afskærmningsforanstaltninger, som sikrer, at grænseværdierne kan overholdes, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne om miljøgodkendelser og påbud i lov om miljøbeskyttelse.

Den foreslåede § 11 b, stk. 1, nr. 16-18 fastsætter således, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammer for lokalplanlægningen inden for konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, transformationsområder og lugtbelastede områder.

Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 11

Efter § 11 e, stk. 1, i planloven skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.

Det fremgår af § 11 e, stk. 1, nr. 3, at redegørelsen herunder skal omfatte grundlaget for udpegning af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14, og § 11 a, stk. 2.

Det foreslås, at der i § 11 e, stk. 1, nr. 3, efter ”§ 11 a, stk. 2” indsættes ”, herunder i hvilket omfang planlægningen for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort er realiseret”.

De gældende krav til redegørelsen i relation til kommuneplanlægning for Grønt Danmarkskort vil herved blive suppleret med et udtrykkeligt krav om, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanlægningen skal redegøre for, i hvilket omfang planlægningen for udvikling af naturområder i Grønt Danmarkskort er realiseret.

Den foreslåede ændring skal medvirke til yderligere at styrke kommunernes arbejde med Grønt Danmarkskort, jf. den politiske aftale af 19. december 2018 om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn.

Det nye redegørelseskrav skal ses på baggrund af, at kommunerne efter gældende regler skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne og i den forbindelse udpege naturområder med særlige naturinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, samt fastsætte retningslinjer for, hvordan kommunens naturindsats, f.eks. naturgenopretning og naturpleje, prioriteres inden for Grønt Danmarkskort.

Redegørelsen skal med afsæt i kommunens planlægning for Grønt Danmarkskort redegøre for udviklingen af naturområder inden for Grønt Danmarkskort. Den skal bl.a. medvirke til, at det er muligt at følge den samlede udvikling i udpegningen af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Redegørelsen skal derfor indeholde en samlet omtrentlig arealmæssig opgørelse af de nævnte områdeudpegninger baseret på en analyse af kommuneplanens kortbilag. Arealopgørelsen skal sammenholdes med udpegninger af samme områdetyper i den tidligere kommuneplanlægning, og der skal for hver af de fire områdeudpegninger oplyses om den samlede arealmæssige ændring.

Kommunen skal på baggrund af kommuneplanens retningslinjer for prioriteringen af kommunens naturindsats kortfattet gøre rede for eventuelle større naturindsatser, f.eks. naturgenopretning og naturpleje. F.eks. hvis potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er blevet realiseret som naturområder eller økologiske forbindelser, eller eksisterende naturområder og økologiske forbindelser er væsentligt forbedret på grund af naturgenopretning og naturpleje.

På baggrund af arealopgørelsen og oplysningerne om eventuelle større naturindsatser skal kommunen i redegørelsen overordnet forholde sig til den samlede udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort. I den sammenhæng skal kommunen tage stilling til, om ændringer i udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort er udtryk for, at der faktisk er sket ændringer i udbredelsen af arealer med naturområder. Herunder om potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser faktisk er blevet til naturområder og økologiske forbindelser. Redegørelsen skal være overordnet i den forstand, at den skal redegøre kortfattet for større og væsentlige ændringer i planlægningen for Grønt Danmarkskort. Det er ikke et krav, at den skal indeholde oplysninger om hvert enkelt område, der har ændret status i relation til planlægningen for Grønt Danmarkskort.

Der fastsættes ikke nærmere metode- eller formkrav til opfyldelse af det supplerende redegørelseskrav, idet kommunerne bedst muligt skal kunne bygge videre på det tidligere arbejde med planlægning for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser og prioriteringen af kommunens naturindsats.

Kravet til indholdet af redegørelsen vil i øvrigt skulle ses på baggrund af kommunens planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, navnlig de fastsatte retningslinjer for beliggenheden af de relevante naturområder og for prioriteringen af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at redegøre præcist for de dele af en hidtidig planlægning, som kommunalbestyrelsen måtte vurdere, ikke længere er relevant, eksempelvis fordi udpegningerne er foretaget på et ikke fyldestgørende grundlag. Det forventes efter omstændighederne at kunne være tilfældet i et begrænset omfang, indtil kommunerne for første gang samlet har udpeget de naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, på baggrund af anbefalinger fra de lokale naturråd, der er afgivet senest i juli 2018.

Det foreslåede supplerende redegørelseskrav vil finde anvendelse ved hel eller delvis revision af kommuneplanen på baggrund af den strategi for kommuneplanlægningen, som offentliggøres senest hvert fjerde år, jf. planlovens § 23 a. Det gælder uanset, om kommunalbestyrelsen herved måtte have besluttet at genvedtage de dele af kommuneplanen, der omhandler Grønt Danmarkskort. Det foreslåede supplerende redegørelseskrav vil desuden finde anvendelse ved eventuelle temarevisioner af Grønt Danmarkskort i form af et kommuneplantillæg. Det vil omfatte kommuneplantillæg, der reviderer den kommunale planlægning for Grønt Danmarkskort med virkning for hele kommunen eller for store dele af kommunen, eksempelvis hele kystnærhedszonen. Det foreslåede supplerende redegørelseskrav vil ikke finde anvendelse ved kommuneplantillæg, der har til formål at muliggøre konkrete projekter, eller lignende kommuneplantillæg, der, som et mindre element i den pågældende planlægning, tillige måtte medføre ændringer af planlægningen for Grønt Danmarkskort, eksempelvis i form af lokale tilpasninger i udpegningen af de områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 12

Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan optages bestemmelser om i lokalplaner (lokalplankataloget).

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign.

Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Bestemmelsen omfatter kun bebyggelse til kontorformål og lign., udover at det er forudsat i bestemmelsen, at bestemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger og således ikke andre typer bygninger, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 27, i betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017 om forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. Folketingstidende 2016-17, B, side 13, spalte 2.

Det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14 , nyaffattes, således at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om, krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening, er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.

Den foreslåedes bestemmelse vil dermed kunne gælde alle typer af bygninger til boligformål eller kontorformål, og lign., og ikke kun som i dag for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign.

Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign.

Ved at luftindtaget placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, sikres det, at ventilationsluften i bygningen ikke er belastet af lugt, støv og anden luftforurening. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Ved kontorformål og lign. forstås eksempelvis showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, herunder hoteller.

Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforanstaltning. Bygningerne må således først tages i brug, når kravet om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening, er overholdt. Dette gælder både i forhold til en ny bebyggelse eller ved en ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse. Et eksempel på en ændret anvendelse af en bebyggelse kunne være, at en eksisterende silo bliver lavet om til boliger med altaner og vinduer, og hvor der stilles krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening, er overholdt.

Nyaffattelsen af bestemmelsen ændrer ikke ved, at der ikke i planloven er hjemmel til at planlægge for hermetisk lukkede bygninger til boliger.

Baggrunden for bestemmelsen er at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen fremover i lokalplanen kan optage bestemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til disse, som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Det er forudsat i bestemmelsen, at bestemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger og således ikke andre typer bygninger, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 27, i betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj 2017 om forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, Folketingstidende 2016-2017, B, side 13, spalte 2.

Som konsekvens af, at det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14, nyaffattes, foreslås det at indsætte et nyt nr. 15 , i § 15, stk. 2, hvorefter der i en lokalplan kan fastsættes krav om, at en bygning til kontorformål og lign. skal være hermetisk lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, ikke kommer ind i bygningen, som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.

Ved grænseværdier foreslås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages bestemmelser om krav om, at en bygning til kontorformål og lign. skal være hermetisk lukket, således at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening ikke er overholdt ikke kommer ind i bygningen.

Ved kontorformål og lign. forstås eksempelvis showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, herunder hoteller.

At bygningen er hermetisk lukket omfatter, at vinduer på de pågældende steder ikke kan åbnes, at der ikke er ventilationskanaler i vinduerne, at der ikke er altaner og andre ting, som kan medføre, at luft, hvor grænseværdierne ikke er overholdt kommer ind i bygningen. Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner andre steder. Dette kan f.eks. være tilfældet i forhold til røgfaner fra en virksomhed, hvor bygningen skal være hermetisk lukket i de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan være mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de nederste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de højder.

Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforanstaltning. Bygningerne til kontorformål og lign. må således først tages i brug, når kravet om, at bygningen skal være hermetisk lukket, er opfyldt.

Baggrunden for bestemmelsen er at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen fremover i lokalplanen kan optage bestemmelser om krav om, at en bygning til kontorformål og lign. skal være hermetisk lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overskredet, ikke kommer ind i bygningen, som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 15 a, stk. 1, at en lokalplan kun må udlægges støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mv., jf. § 15, stk. 2, nr. 13, 22 og 25, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 12 indsættes et nyt nummer 15 i § 15, stk. 2, således at nr. 15-28 herefter bliver nr. 16-29.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 12, at henvisningen i § 15 a, stk. 1, ændres fra § 15, stk. 2, nr. 13, 22 og 25, til nr. 13, 23 og 26.

Til nr. 14

Efter planlovens § 15 b, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport-, og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål, mv., hvis lokalplanen med bestemmelse om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Efter planlovens § 15 b, stk. 2, kan en lokalplan uanset stk. 1, udlægge arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, og lign, hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, (mekanisk ventilation og hermetisk lukket bygning) kan sikre at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og udendørs. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

På baggrund af at det foreslås, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, ophæves, og at der affattes en ny § 15, stk. 2, nr. 14, om krav om mekanisk ventilation, og en ny § 15, stk. 2, nr. 15, om krav om at bygningen skal være hermetisk lukket, se lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at § 15 b, stk. 2, henviser både til § 15, stk. 2, nr. 14 og 15, således, at det er et krav, at bygningen skal være hermetisk lukket, og at der er mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.

Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Derudover foreslås det, at det ikke længere fremgår af § 15 b, stk. 2, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening skal overholdes indendørs, idet grænseværdier omhandler udendørs grænseværdier. I stedet fremgår det i den foreslåede ordlyd i § 15 b, stk. 2 , at en lokalplan kan udlægge arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 2, fastsætter således, at en lokalplan uanset stk. 1. kan udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign., hvis planen ved bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Det foreslåede i planlovens § 15 b, stk. 2, sammenholdt med det foreslåede i planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og nr. 15, svarer i sit indhold til gældende ret om hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign. og medfører ingen materielle ændringer.

Med lovforslaget er der derfor fortsat mulighed for, at kommunerne kan planlægge for ny bebyggelse til kontorformål og lign., i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, så længe kommunen sikrer, at der etableres de nødvendige afværgeforanstaltninger i form af hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt.

Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation indebærer, at det ikke skal være muligt at åbne vinduer i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luften udefra ikke kan trænge ind, som f.eks. i de højder hvor røgfaner fra virksomheder passerer bygningen, og at ventilationsluften i bygningen ikke er belastet af lugt, støv og anden luftforurening. Afværgeforanstaltningerne skal således sikre, at borgere som opholder sig i bygningerne ikke udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening, selv om grænseværdierne er overskredet udenfor.

Lovforslaget indebærer endvidere fortsat, at der udover afværgeforanstaltninger til sikring mod forurening indendørs, heller ikke kan etableres udendørsarealer, tagterrasse, altaner m.v., i de højder eller på arealer, hvor grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet. Dette begrundet i at borgere som opholder sig i bygningerne, ikke skal udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over grænseværdierne. En altan vil medføre gene og luftforurening indenfor, når altandøren står åben og luftforurening i luften på altanen, såfremt grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet udenfor.

Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og på de arealer, hvor grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og have mulighed for åbne vinduer og altaner andre steder, f.eks. i forhold til røgfaner fra en virksomhed, kan bygningen være hermetisk lukket på de øverste etager, men have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner på de nederste etager.

Grænseværdierne har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen. Grænseværdierne skal være overholdt i 1,5 meters højde og i de højder, hvor folk opholder sig. En altan i direkte tilknytning til et kontor vil betyde, at borgerne vil blive udsat for niveauer af eksempelvis støv eller anden luftforurening over grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledninger eller Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser, hvilket kan være sundhedsskadeligt. Et kommunalt ønske om at etablere kontorer i højder, hvor grænseværdierne ikke kan overholdes, nødvendiggør derfor en bygning, hvor vinduerne ikke kan åbnes, samt at der ikke etableres altaner, for at sikre borgernes sundhed.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter den foreslåede bestemmelse vil det være bygherre, der skal afholde udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter som følge af afskærmningsforanstaltningerne, og ikke produktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærmningsforanstaltningerne, kan være udgifter til opfyldelse af brandkravene i bygningsreglementet.

Baggrunden for bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen fremover i lokalplanen kan optage bestemmelser om krav om, at en bygning til kontorformål og lign. skal være hermetisk lukket.

Til nr. 15

Efter planlovens § 15 b, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 3, fastsætter, at erhvervsministeren uanset stk. 1, efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde kan meddele en kommunalbestyrelse tilladelse til at planlægge for boliger på lugtbelastede arealer, jf. det forslåede nr. 28 i planlovens § 11 a, stk. 1, hvor lugtbelastningen fra eksisterende produktionsvirksomheder i over 1,5 meters højde, overstiger grænseværdier for lugt. Erhvervsministeren kan dog ikke give tilladelse til at planlægge for boligerne, hvor lugtbelastningen fra den enkelte produktionsvirksomhed i over 1,5 m’s højde, overstiger grænseværdier med mere end 20 lugtenheder.

Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens lugtvejledning. I lugtvejledningen fremgår det, at de vejledende lugtgrænseværdier for den enkelte produktionsvirksomhed i forhold til boligområder er 5-10 lugtenheder. En overskridelse af grænseværdierne med 20 lugtenheder svarer dermed til 25-30 lugtenheder. Det betyder, at der kun kan gives tilladelse til at planlægge for boliger, hvor lugtbelastningen fra den enkelte produktionsvirksomhed i over 1,5 m’s højde, højst er 25-30 lugtenheder. Hvis der er tale om flere produktionsvirksomheder, er det således lugtbelastningen fra hver produktionsvirksomhed, som må være op til 25- 30 lugtenheder i over 1,5 m’s højde.

Lugtgrænseværdier gælder alene for punktkilder, dvs. skorstene og afkast, og ikke for andre lugtkilder, som f.eks. oplag, kompostmiler, bassiner, tanke, åbne døre, og porte, mv.

I tilladelsen til kommunalbestyrelsen vil det fremgå, hvor høj en lugtbelastning den enkelte eksisterende produktionsvirksomhed højst vil kunne bidrage med på arealet eller i højden. Tilladelsen kan omfatte lugtbelastning fra en eller flere produktionsvirksomheder. Muligheden for at udlægge arealer til boliger er dermed betinget af erhvervsministerens tilladelse og kan kun ske i særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

Muligheden for at udlægge arealer til boliger er til forskel fra transformationsområder for støj dermed betinget af erhvervsministerens tilladelse og kan kun ske i særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.

Bestemmelsen skal sikre, at der kun meddeles tilladelse i særlige tilfælde, hvad der skal forstås som en konkret vurdering af, om områdets karakter kan rumme det i forhold til samspillet mellem produktionsvirksomheder og boliger. I takt med områdets sårbarhed i form af antallet af produktionsvirksomheder, som udleder lugt, hvor meget og hvor ofte, bliver der tale om, at der må lægges vægt på, hvor meget de planlagte boliger vil blive berørt af lugt. Endvidere vil der blive lagt vægt på, hvor mange produktionsvirksomheder, der vil blive berørt i forhold til deres drifts- og udviklingsmuligheder. Erhvervsministeren vil i forbindelse med ansøgningen partshøre de berørte produktionsvirksomheder i området. Ligeledes vil erhvervsministeren høre relevante myndigheder og parter, som f.eks. Miljøstyrelsen og havne.

Kriteriet indebærer, at det kan blive vanskeligt at planlægge for boliger, jo mere den enkelte eksisterende produktionsvirksomhed bidrager til lugtbelastningen på arealet eller i højden, og jo flere eksisterende produktionsvirksomheder, der bidrager til lugtbelastningen på arealet eller i højden. Endvidere kan det være vanskeligt at planlægge for boliger, såfremt en produktionsvirksomhed er i færd med at udvide sin produktion og i den forbindelse vil have behov for at udlede mere lugt fremover. Endelig kan der også lægges vægt på, om der er andre produktionsvirksomheder i området, som udleder lugt, som ikke er fra punktkilder, og dermed ikke har fastsatte lugtgrænseværdier.

I ansøgningen skal kommunalbestyrelsen oplyse, hvilke lugtpåvirkninger de planlagte boliger vil blive udsat for. Dette indebærer, at det skal fremgå af ansøgningen, hvor mange produktionsvirksomheder i området, der udleder lugt, hvor meget og hyppighed. Dokumentationen fra kommunalbestyrelsen skal omfatte beregninger af hver enkelt eksisterende produktionsvirksomheds bidrag til lugtbelastningen, og ikke en beregning af den samlede lugtbelastning fra alle eksisterende produktionsvirksomheder. Endvidere skal kommunalbestyrelserne oplyse, hvilke konsekvenser det vil have for de kommende beboere at placere de nye boliger på det lugtbelastede areal, samt konsekvenserne for produktionsvirksomhederne i området, herunder deres drifts- og udviklingsmuligheder. Hvis en kommune i forbindelse med ansøgningen ikke har været i dialog med de relevante produktionsvirksomheder, skal kommunen redegøre for den manglende dialog.

Dokumentationen for den enkelte eksisterende produktionsvirksomheds bidrag til lugtbelastningen på arealet og i relevante højder skal ske ved spredningsberegninger med den såkaldte OML-model, som også anvendes, når produktionsvirksomheder dimensionerer skorstene og dokumenterer, at de overholder vilkår om lugtgrænser mv. Der kan være situationer, hvor der også vil være behov for at få udført lugtmålinger til brug for dokumentationen. Udgifterne til spredningsberegninger og evt. lugtmålinger mv., vil typisk blive afholdt af en developer, bygherre eller kommunen selv. En developer eller bygherre, som ønsker opførelse af boliger vil således ofte afholde udgifterne i forbindelse med, at de ønsker, at kommunen søger om erhvervsministerens tilladelse til at udlægge boliger i lugtbelastede områder. Produktionsvirksomhederne kan ikke pålægges at afholde udgifter i forbindelse med en kommunalbestyrelses ansøgning.

Hvor hyppigt en produktionsvirksomhed udleder lugt er ikke omfattet af lugtvejledningen, men kan være et væsentligt planlægningsmæssigt kriterie ved erhvervsministerens afvejning af, om der kan gives tilladelse, idet nogle typer produktionsvirksomheder kun afgiver lugt en gang imellem. Hyppighed kan være ugedrift, sæsondrift, aftendrift, osv.

Jo mindre lugtbelastningen overstiger grænseværdier for lugt, jo bedre mulighed vil der være for kommunalbestyrelsen for at kunne få en tilladelse, ligesom jo mindre hyppighed af udledning af lugt også vil være et kriterie, der kan lægges vægt på. Tilsvarende vil mulighederne for at få en tilladelse ved en lugtbelastning, der overstiger grænseværdier med op til 20 lugtenheder være begrænsede, og der vil i den forbindelse stilles store krav til kommunalbestyrelsens ansøgning for at påvise konsekvenser for såvel de kommende beboere og produktionsvirksomheden. Der vil ikke kunne gives tilladelse til at udlægge boliger, hvor lugtbelastningen fra den enkelte eksisterende produktionsvirksomhed overstiger grænseværdier for lugt med mere end 20 lugtenheder.

Idet kriteriet om, at lugtbelastningen ikke må overstige grænseværdier for lugt med mere end 20 lugtenheder gælder for den enkelte produktionsvirksomhed, betyder det, at kriteriet gælder for hver enkelt produktionsvirksomhed omfattet af ansøgningen, således at der kan være flere produktionsvirksomheder, hvor hver især bidrager med en lugtbelastning, som ikke må overstige grænseværdier for lugt med mere end 20 lugtenheder. Hvis der er tale om flere produktionsvirksomheder med en lugtbelastning, der hver især overstiger grænseværdierne med op til 20 lugtenheder, vil mulighederne for at få en tilladelse være begrænset, og der vil ligesom, hvis der kun var tale om en enkelt produktionsvirksomhed, stilles store krav til kommunalbestyrelsens ansøgning for at påvise konsekvenser for såvel de kommende beboere og produktionsvirksomheden.

Derudover vil der ikke kunne gives tilladelse til, at der planlægges for boliger på arealer, hvor den enkelte eksisterende produktionsvirksomhed bidrager med en lugtbelastning, der overstiger grænseværdien for lugt i 1,5 meters højde. Dette betyder, at grænseværdierne for lugt skal være overholdt i 1,5 meters højde. Kravet vil derfor medføre, at boligerne typisk vil være etagebyggeri og ikke etplans huse.

I erhvervsministerens vurdering i forhold til kommende beboere vil det også indgå, om det planlagte boligbyggeri vil blive påvirket af lugt fra flere forskellige produktionsvirksomheder, således at der sammenlagt er et meget højt lugtniveau, selv om lugtbelastningen kun overstiger grænseværdier med et ikke højt antal lugtenheder fra den enkelte virksomhed, idet det samlede niveau for lugt vil være det, som den kommende beboer vil opleve.

I vurderingen i forhold til produktionsvirksomhederne i området vil det også indgå, om nogle af produktionsvirksomhederne har udviklingsplaner, som gør, at der vil blive afgivet mere lugt i fremtiden. Men der vil også kunne lægges vægt på, at en produktionsvirksomhed vil fraflytte på sigt eller udlede mindre lugt.

Erhvervsministerens tilladelse vil ikke kunne påklages, da der er tale om en politisk beslutning om, hvad der skal kunne tillades. Endvidere følger det modsætningsvis af den gældende planlovs § 58, at erhvervsministerens afgørelser ikke kan påklages.

Erhvervsministeren vil orientere miljøministeren, når der gives en tilladelse.

Efter planlovens § 56, stk. 1, bortfalder en tilladelse efter planloven, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt. Erhvervsministerens tilladelse til planlægning for boliger på lugtbelastede arealer, mv. skal derfor udnyttes af kommunalbestyrelsen inden tre år fra meddelelsen af tilladelsen.

Efter planlovens § 15 b, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål, mv., hvis lokalplanen med bestemmelse om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 4 , fastsætter at lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et areal, der er belastet af lugt, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 28, uanset stk. 1 i særlige tilfælde med erhvervsministerens tilladelse kan udlægge arealer, som er belastet af lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder, til boliger, bortset fra døgninstitutioner, bosteder, boliger til mennesker med særlige behov, og lign., hvis betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.

Bestemmelsen giver mulighed for, at boligerne kan have altaner og vinduer, som kan åbnes. Det vil således være op til den enkelte beboer at vurdere, hvorvidt det er attraktivt at benytte sin altan eller åbne sit vindue, alt efter om vindretningen fører en fane af lugt i boligens retning eller ej.

Ved døgninstitutioner, bosteder, boliger til mennesker med særlige behov og lign., forstås boliger, hvor mennesker har døgnophold, som institutioner, plejehjem, boliger til ældre og personer med handicap, plejeboliger, kostskoler, bosteder for handicappede eller psykisk syge, eller andre boliger specielt indrettet til psykisk syge eller socialt udsatte, m.v.

Undtagelsen hænger sammen med den frivillighed, der skal være ved at vælge at bo på et lugtbelastet areal og ikke at kunne åbne sine vinduer. Dette er ikke et reelt valg, hvis f.eks. ældreboliger, handicapboliger eller bosteder for psykisk syge placeres i boliger på et lugtelastet areal, idet der er et begrænset antal ældreboliger, handicapboliger eller bosteder for psykisk syge i den enkelte kommune.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 4, nr. 1, fastsætter, at det er et krav, at der foreligger en tilladelse fra erhvervsministeren, jf. det forslåedes stk. 3. En lokalplan, kan således ikke udlægge boliger på lugtbelastede arealer, hvis erhvervsministeren ikke har givet tilladelse hertil.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 4, nr. 2, fastsætter, at det er et krav, at lugtbelastningen ikke må overstige grænseværdien for lugt med mere end det, som er fastsat i tilladelsen fra erhvervsministeren, jf. det foreslåede stk. 3. Tilladelsen vil kunne omfatte en eller flere eksisterende produktionsvirksomheder.

Det foreslåede i § 15, stk. 4, nr. 3 , fastsætter, at det er et krav, at lokalplanen med bestemmelser om mekanisk ventilation, hvor luftindtaget skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening, og at bestemmelserne stilles som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen, jf. det foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14, under lovforslagets § 1, nr. 12. Ved grænseværdier foreslås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.

Med lovforslaget, skabes der mulighed for, at kommunerne kan planlægge for boliger på arealer belastet af lugt i konsekvensområder, så længe kommunen sikrer, at der etableres den nødvendige afværgeforanstaltning i form af mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmelser vil det være bygherre, der skal afholde udgifterne til den mekaniske ventilation og ikke produktionsvirksomhederne.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 4, nr. 4 , fastsætter, at der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for lugt er overholdt. At grænseværdier for lugt er overholdt, betyder, at den enkelte eksisterende produktionsvirksomheds bidrag til lugtbelastningen ikke må overstige grænseværdien for lugt. Ved grænseværdier for lugt forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens lugtvejledning.

Kravet er vigtigt for, at beboere i en bolig fortsat har adgang til at komme udenfor på et areal, der ikke er belastet af lugt, og som ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommen. Et sådant udendørs opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster de højere etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke må belaste luften i 1,5 meters højde.

I begrebet umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen ligger, at det udendørs opholdsareal skal være tilknyttet boligbebyggelsen, som kan bestå af en eller flere bygninger, og at det udendørs opholdsareal skal ligge i nærheden af boligbebyggelsen. Det udendørs opholdsareal, kan godt være et fælles opholdsareal til bygningerne i boligbebyggelsen.

Lovforslaget indebærer, at der kan være boliger med altaner og vinduer, som kan åbnes på arealer og i højder, hvor lugtbelastningen overstiger de vejledende grænseværdier for lugt.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 5, fastsætter, at der ikke kan vedtages en ny lokalplan, der ophæver en bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en tilladelse efter planlovens stk. 3, jf. stk. 4, medmindre erhvervsministeren har givet samtykke hertil.

En kommunalbestyrelse vil således ikke kunne ophæve en bestemmelse i en lokalplan om boliger på lugtbelastede arealer, uden et samtykke fra erhvervsministeren.

Bestemmelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, som oplever et stigende pres fra beboere i form af klager over lugt, ikke vil kunne give kommunalbestyrelsen anledning til at lave en ny lokalplan, der ophæver bestemmelser i en lokalplan om boliger på lugtbelastede arealer, således at der pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse om miljøgodkendelser og påbud.

En ny lokalplan, som ophæver en lokalplans bestemmelser om boliger på lugtbelastede arealer, kan omvendt vise sig relevant, såfremt arealet ikke længere er belastet af lugt, der hvor boligerne ligger, f.eks. fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at lugte enten pga. produktionsændringer eller fraflytning. I et sådan tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter samtykke fra erhvervsministeren vedtage en ny lokalplan, som ophæver bestemmelser om boliger i en lokalplan. Hvis en virksomhed kun midlertidigt er ophørt med at lugte, men ved normal drift igen vil lugte, vil der imidlertid ikke være grundlag for at lave en ny lokalplan.

Erhvervsministeren vil ved vurderingen af, om der kan gives samtykke, tage hensyn til produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder, herunder partshøre de berørte produktionsvirksomheder. På den måde sikres virksomhedernes inddragelse i beslutningen om en ny lokalplan, der ophæver bestemmelserne i en lokalplan om boliger på lugtbelastede arealer. Ligeledes vil erhvervsministeren høre relevante parter og myndigheder, f.eks. havne og Miljøstyrelsen.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 6 , 1. pkt., fastsætter, at kommunalbestyrelsen på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til boliger efter stk. 4, skal lade tinglyse, at lugtbelastningen kan overstige grænseværdier for lugt med op til det antal lugtenheder, som er fastsat i erhvervsministerens tilladelse efter det foreslåede stk. 3. At lugten kan overstige grænseværdien for lugt betyder, at en eksisterende produktionsvirksomheds bidrag til lugtbelastningen overstiger grænseværdien for lugt, eller at flere eksisterende produktionsvirksomheders bidrag til lugtbelastningen hver især overstiger grænseværdien for lugt.

Kravet om tinglysning stilles med det formål, at sikre gennemsigtighed i forbindelse med ejendomshandler og udlejning omkring de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til, at lugtgrænseværdierne er overskredet. Dette for at imødegå, at købere uforvarende kommer til at købe en lejlighed, hvor lugtbelastningen overstiger grænseværdierne for lugt eller lejere for så vidt angår at leje.

Det er planloven der rummer hjemlen til, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at planlægge for boliger på arealer eller i højder belastet af lugt. Det vil således være lokalplanen, der er bestemmende for, hvad og hvordan der kan bygges i området, herunder at der kan bygges, hvor lugtbelastningen fra en eller flere produktionsvirksomheder overstiger grænseværdierne for lugt. Dette ændrer en tinglyst servitut ikke på.

Tinglysningen tjener et informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold. Der stilles primært krav om tinglysning med henblik på at sikre gennemsigtighed for køber og lejer, men servitutten vil dog være gældende for den enkelte ejendom, også uafhængigt af hvad der står i lokalplanen.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 6, 2. pkt., fastsætter, at det skal fremgå af servitutten, at ejer ved salg og udlejning i overdragelses- eller lejeaftalen, skal orientere køber og lejer om servitutten og dens indhold, og at lejere hvis de udlejer, i den nye lejeaftale skal orientere den nye lejer om servitutten og dens indhold.

En ejer skal ved salg og udlejning i overdragelses- eller lejeaftalen, orientere køber og lejer om servitutten og dens indhold, og at lejere hvis de udlejer, i den nye lejeaftale skal orientere den nye lejer om servitutten og dens indhold. En ejer eller en lejer har opfyldt sin oplysningsforpligtelse ved at indskrive servituttens indhold i overdragelses- eller lejeaftalen.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 6, 3. pkt., fastsætter, at servitutten har prioritet forud for al pantegæld.

Dette betyder, servitutten ikke kan udslettes ved en tvangsauktion over ejendommen, såfremt der afgives bud.

Det foreslåede i § 15 b, stk. 6, 4. pkt., fastsætter, at kommunalbestyrelsen ikke kan aflyse servitutten, medmindre erhvervsministeren har givet samtykke hertil.

Såfremt servitutten ønskes aflyst, er det kommunalbestyrelsen, der som påtaleberettiget skal aflyse servitutten, og efter samtykke fra erhvervsministeren. Aflysningen vil dog alene have betydning for de lugtgrænseværdier der gælder for ejendommen, hvis også lokalplanen ændres.

En ændring af de lugtgrænseværdier, der gælder i forhold til den enkelte ejendom, vil således både kræve samtykke fra erhvervsministeren, en ændring af lokalplanen og en aflysning af servitutten.

Baggrund for bestemmelserne i § 15 b, stk. 3-6, er at skabe hjemmel til, at kommunalbestyrelserne fremover med erhvervsministerens tilladelse kan planlægge for boliger på arealer belastet af lugt, og at kommunalbestyrelsen kun kan ændre en bestemmelse om boligerne, hvis erhvervsministeren samtykker heri. Bestemmelserne skal imødekomme den store efterspørgsel efter boliger samtidig med, at det ikke skal medføre skærpede vilkår for eksisterende produktionsvirksomheder i forhold til miljøgodkendelser og påbud.

Det er således ikke hensigten med lovændringen, at lugtvilkår for eksisterende produktionsvirksomheder, som fastsættes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, skal kunne skærpes alene som følge af planlægning af og etablering af nye boliger. Lovforslaget betyder, at det fremover følger af planreglerne, at beskyttelsesniveauet for lugt er sænket i det udlagte arealer. Hensigten er således, at miljømyndighederne ikke alene på grundlag af etablering af boliger i udlagte arealer skal kunne skærpe vilkårene for lugt for en eksisterende produktionsvirksomhed med uændrede aktiviteter, selvom den eksisterende produktionsvirksomheds bidrag til lugtbelastningen er større end de vejledende lugtgrænseværdier. Dette betyder i praksis, for eksisterende produktionsvirksomheder, at virksomhederne ikke alene med henvisning til, at boligerne nu er etableret, forhindres i at fortsætte sine igangværende aktiviteter for så vidt angår lugt, som de havde før. Det er ikke meningen, at en kommune, som miljømyndighed, over for en produktionsvirksomhed skal træffe afgørelse om skærpede lugtvilkår, som strider mod kommunens egen planlægning og kommunens egen i forvejen indhentede tilladelse fra erhvervsministeren. Miljøstyrelsen, hvis den er miljømyndighed, skal tilsvarende handle inden for de rammer og det beskyttelsesniveau, som er sat med reglerne i planloven, og den lokalplanlægning, som konkret udmønter sig på baggrund heraf.

Det forhold, at de enkelte eksisterende produktionsvirksomheders bidrag til lugtbelastningen ved de planlagte boliger er højere end de vejledende lugtgrænser, er ligeledes ikke et udtryk for, at eksisterende produktionsvirksomheder kan øge deres bidrag til lugtbelastningen i forhold til før planlægningen for de nye boliger. Udlægningen af lugtbelastede arealer vil først og fremmest tilvejebringe rammerne for, at virksomhederne kan fortsætte uændret i forhold til deres særskilte bidrag til lugtbelastningen, selv om der kommer boliger.

Det forhold, at produktionsvirksomhedens eventuelle udviklingsplaner indgår som kriterie i vurderingen af, om tilladelse kan meddeles til kommunalbestyrelsen, giver ikke produktionsvirksomheden et retskrav på at kunne øge sin lugtforurening. Det vil fortsat være miljøgodkendelsen eller et eventuelt påbud, med den fastsatte lugtgrænseværdi deri, der afgør, hvor meget produktionsvirksomheden må lugte.

Det forhold, at eksisterende produktionsvirksomheder kan fortsætte deres drift med uændrede eksisterende vilkår om lugt i deres miljøgodkendelse eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven, betyder dog ikke, at lugtvilkår i miljøgodkendelser og påbud om lugt aldrig kan skærpes, idet en skærpelse kan udspringe af andre omstændigheder end udlagte boliger, som f.eks. mulighed for anvendelse af ny teknologi. Der gælder miljøbeskyttelseslovens principper og myndighedsbeføjelser helt som i dag. Forurenende virksomheder skal f.eks. så vidt muligt begrænse forureningen, så det svarer til, hvad der kan opnås ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik (BAT), hvilket betyder, at hvis der er udviklet en ny teknik, der muliggør lugtreduktioner, og som samtidig er økonomisk acceptabel, kan virksomheder blive pålagt reduktion.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Erhvervsstyrelsens vejledning om planlægning for produktionsvirksomheder vil, som opfølgning på planlovsændringen, ligeledes blive suppleret med vejledende tekst.

Miljøstyrelsens lugtvejledning vil også som opfølgning på planlovsændringen blive suppleret med vejledende tekst om lugt fra eksisterende produktionsvirksomheder i boligområder, der med erhvervsministerens tilladelse er udlagt på lugtbelastede arealer. Af lugtvejledningen vil det fremgå, at der i medfør af planlovens bestemmelser gælder et sænket beskyttelsesniveau for lugt for sådanne udlagte arealer. Det vil fremgå, hvordan eksisterende produktionsvirksomheder skal reguleres i forhold til planlovens regler om, at der kan planlægges for boliger på arealer, der er belastet af lugt, således at lokalplanen og boliger opført efter lokalplanen ikke vil medføre, at eksisterende produktionsvirksomheder i området med uændrede aktiviteter, alene på grund af boligerne, vil blive pålagt udgifter til lugtbegrænsende tiltag, som de ikke ellers ville være blevet pålagt, med henblik på fremadrettet at skulle overholde de vejledende lugtgrænser. Derudover er Miljøstyrelsen i færd med at udarbejde en revideret lugtvejledning, hvor der forventes et skift i enheden for lugtgrænser til Odour Units. I vejledningen vil der være en omregning mellem enhederne.

Til nr. 16

Efter planlovens § 16, stk. 9, skal redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, om hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign., gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhederne inden for erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.

Efter planlovens § 16, stk. 10, skal redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, om transformationsområder, indeholde de i stk. 8 nævnte forhold og oplysninger om støj i transformationsområdet. (Det er en fejl, at bestemmelsen henviser til stk. 8, idet den rettelig skulle henvise til stk. 9)

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 16, stk. 9 og 10, ophæves. Som nye stykker indsættes 9-11.

Det foreslås, at det fremgår af en ny § 16, stk. 9, at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om støj i transformationsområdet.

Den foreslåede § 16, stk. 9, har samme indhold som den gældende § 16, stk. 10, men hvor teksten blot er skrevet helt ud i stedet for at henvise til den gældende stk. 8, og at der henvises til § 11 a, stk. 1, nr. 25. Der er ingen materielle ændringer af bestemmelsen.

Forslaget medfører således fortsat, at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, om boliger i transformationsområder med støj, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om støj i transformationsområdet. Dette kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af støjafskærmninger kan sikre, at grænseværdierne er overholdt, så det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse om miljøgodkendelser og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produktionsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offentliggøres.

Det foreslås, at det fremgår af en ny § 16, stk. 10, at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.

Det foreslåede i § 16, stk. 10, har samme indhold, som den gældende § 16, stk. 9, udover at der også henvises til § 11 a, stk. 1, nr. 25. Der er ingen materielle ændringer af bestemmelsen.

Forslaget medfører således fortsat, at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, om hermetisk lukkede bygninger til kontorformål o. lign. på områder hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overskredet, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produktionsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offentliggøres.

Det foreslås i en ny § 16, stk. 11 , at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 4, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om lugt på det lugtbelastede areal.

Forslaget medfører, at redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 4, om boliger på lugtbelastede arealer, skal gøre rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om lugt på det lugtbelastede areal. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at berørte produktionsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller at de berørte produktionsvirksomheder som minimum forelægges et udkast i god tid, inden den offentliggøres.

Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan grænseværdierne for lugt er overholdt på de påbudte udendørs opholdsarealer for boliger, således at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder. Oplysninger om lugt er f.eks. hvor meget lugtbelastningen overstiger grænseværdien for lugt, hyppighed, hvis det er relevant samt de enkelte produktionsvirksomheders bidrag til lugtbelastningen på det lugtbelastede areal i relevante højder.

Til nr. 17

Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen eller tidsbegrænses.

Efter den foreslåede bestemmelse § 19, stk. 3 under lovforslagets § 1, nr. 18, kan en bestemmelse i en lokalplan hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, kun fraviges med erhvervsministerens samtykke.

På baggrund af den foreslåede bestemmelse § 19, stk. 3, foreslås det, at der i § 19, stk. 1, indsættes en henvisning til den nye bestemmelse, idet der ikke skal kunne gives dispensation efter § 19, stk. 1, medmindre erhvervsministeren har samtykket hertil.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 18

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses. Videregående afvigelser end omhandlet i planlovens § 19, stk. 1, kan derimod kun ske ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

Det foreslåede i § 19, stk. 3, fastsætter, at en bestemmelse i en lokalplan hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, kun kan fraviges med erhvervsministerens samtykke.

Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse, som har et ønske om at dispensere fra en bestemmelse i en lokalplan om boliger i lugtbelastede områder, skal have erhvervsministerens samtykke hertil.

Bestemmelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, som oplever et stigende pres fra beboere i form af klager over lugt, ikke vil kunne give kommunalbestyrelsen anledning til at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan om boliger, således at der pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse om miljøgodkendelser og påbud.

En dispensation af en lokalplans bestemmelser kan omvendt vise sig relevant, såfremt arealet ikke længere er belastet af lugt, der hvor boligerne ligger, f.eks. fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at lugte enten pga. produktionsændringer eller fraflytning. I et sådan tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter samtykke fra erhvervsministeren dispensere fra bestemmelser i en lokalplan. Hvis en virksomhed kun midlertidigt er ophørt med at lugte, men ved normal drift igen vil lugte, vil der imidlertid ikke være grundlag for at dispensere.

Erhvervsministeren vil ved vurderingen af, om der kan gives samtykke, tage hensyn til produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder, herunder partshøre de berørte produktionsvirksomheder. På den måde sikres virksomhedernes inddragelse i beslutningen om dispensation. Ligeledes vil erhvervsministeren høre relevante parter og myndigheder, f.eks. havne og Miljøstyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 26, stk. 2, at hvis lokalplanforslaget indeholder bestemmelser om servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 20, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt give underretning herom til de påtaleberettigede efter servitutdokumentet.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 12 indsættes et nyt nummer 15 i § 15, stk. 2, således at nr. 15-28 herefter bliver nr. 16-29.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 12, at henvisningen i § 26, stk. 2 , ændres fra § 15, stk. 2, nr. 20 til § 15, stk. 2, nr. 21.

Til nr. 20

Det følger af den gældende § 33, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 22 indsættes et nyt stykke 5, som er en undtagelse til stk. 1, nr. 1.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 22, at ”jf. dog stk. 5” indsættes i § 33, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 21

Det følger af den gældende § 33, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve lokalplaner for byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden for lokalplanens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14 om forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan og af § 19 om dispensation, idet områdets hidtidige zonestatus opretholdes.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 22 indsættes et nyt stykke 5, som er en undtagelse til stk. 1, nr. 2.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 22, at ”jf. dog stk. 5” indsættes i § 33, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 22

Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at ophæve lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

Efter planlovens § 33, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte at ophæve lokalplaner for byzoner og sommerhusområder, når udviklingen inden for lokalplanens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14 om forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan og af § 19 om dispensation, idet områdets hidtidige zonestatus opretholdes.

Kommunalbestyrelser kan dermed efter planlovens § 33, stk. 1, selv beslutte om de vil ophæve lokalplaner.

Det foreslåede i § 33, stk. 5, fastsætter, at kommunalbestyrelsen ikke efter stk. 1, kan ophæve lokalplaner med bestemmelser, hvis indhold er fastlagt i overensstemmelse med en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, medmindre erhvervsministeren har givet samtykke hertil.

Dette indebærer, at en kommunalbestyrelse, som har et ønske om at ophæve en lokalplan indeholdende en bestemmelse om boliger i lugtbelastede områder, skal have erhvervsministerens samtykke hertil.

Dette skal sikre, at en kommunalbestyrelse, som oplever et stigende pres fra beboere i form af klager over lugt, ikke vil kunne give kommunalbestyrelsen anledning til at ophæve en lokalplan med bestemmelser om boliger, således at der pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse om miljøgodkendelser og påbud.

En ophævelse af en lokalplan kan omvendt vise sig relevant, såfremt arealet ikke længere er belastet af lugt, der hvor boligerne ligger, f.eks. fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at lugte enten pga. produktionsændringer eller fraflytning. I et sådan tilfælde kan kommunalbestyrelsen efter samtykke fra erhvervsministeren ophæve en lokalplan. Hvis en virksomhed kun midlertidigt er ophørt med at lugte, men ved normal drift igen vil lugte, vil der imidlertid ikke være grundlag for at ophæve en lokalplan.

Erhvervsministeren vil ved vurderingen, om der kan gives samtykke, tage hensyn til produktionsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder, herunder partshøre de berørte produktionsvirksomheder. På den måde sikres virksomhedernes inddragelse i beslutningen om ophævelse af de særlige krav. Ligeledes vil erhvervsministeren høre relevante parter og myndigheder, f.eks. havne og Miljøstyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under afsnit 2.4.

Til nr. 23

Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 11, er en helårsboligs overgang til anvendelse som fritidsbolig undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bestående bebyggelse.

Genoptagelse af helårsbeboelsen kan derimod ikke ske uden landzonetilladelse, hvis boligen har været anvendt som fritidsbolig i mere end 3 år, jf. planlovens § 56, stk. 1.

Efter de gældende regler i planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, er fleksboliger dog undtaget fra planlovens krav om landzonetilladelse ved genoptagelse helårsbeboelsen. Det fremgår således af bestemmelsen, at tilladelse efter § 35, stk. 1, ikke kræves til genoptagelse af helårsbeboelse af boliger, som midlertidigt har været anvendt til fritidsformål i henhold til et af kommunalbestyrelsen meddelt samtykke i medfør af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Helårsbeboelse af en fleksbolig kan således genoptages uden landzonetilladelse uanset varigheden af den midlertidige anvendelse til fritidsformål.

Det foreslås, at der i planlovens § 36, stk. 1, nr. 12, efter ”i henhold til” indsættes ”en tilladelse i medfør af § 41 a eller”.

Den foreslåede ændring vil betyde, at undtagelsen fra planlovens krav om landzonetilladelse ved genoptagelse af helårsbeboelse også gælder for boliger, som midlertidigt har været anvendt til fritidsformål i henhold til en fleksboligtilladelse, som kommunalbestyrelsen har meddelt i medfør af den foreslåede § 41 a i planloven.

Forslaget vil ikke ændre retstilstanden for boliger, som midlertidigt har været anvendt til fritidsformål i henhold til en fleksboligtilladelse efter de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Set i forhold til undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 12, vil fleksboligtilladelser meddelt i medfør af de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, og fleksboligtilladelse meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 41 a i planloven være sidestillet.

Baggrunden for ændringen er, at en fleksboligtilladelse i medfør af den foreslåede § 41 a skal have samme retsvirkning – set i forhold til planlovens § 36, stk. 1, nr. 12 – som en fleksboligtilladelse efter de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5.

Til nr. 24

Efter planlovens § 35, stk. 1, kan opførelse af bebyggelse og til- og ombygning af bebyggelse i landzone kun ske med kommunalbestyrelsens forudgående landzonetilladelse. Der gælder dog en række undtagelser fra tilladelseskravet. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, giver mulighed for til- og ombygning af et helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 500 m2, jf. dog stk. 7.

Det følger af de gældende regler i planlovens § 36, stk. 7, at medmindre kommunalbestyrelsen ved samtykke bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 10, ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på grundlag af et meddelt samtykke efter lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse.

Undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 10, om til- og ombygning af helårshus på op til 500 m2 uden landzonetilladelse finder således ikke anvendelse for fleksboliger, medmindre kommunalbestyrelsen har fastsat andet i fleksboligtilladelsen.

Bestemmelsen betyder ikke, at huse med en fleksboligtilladelse efter boligreguleringslovens § 50, stk. 2, ikke kan udvides. Den betyder alene, at til- og ombygning enten kræver landzonetilladelse eller en stillingtagen hertil i forbindelse med fleksboligtilladelsen. Bestemmelsen sikrer, at der ikke uden landzonetilladelse er mulighed for at udvide boliger, der i udgangspunktet er helårsboliger, men som benyttes som fritidshuse og er købt til dette formål, medmindre kommunebestyrelsen bestemmer andet i forbindelse med fleksboligtilladelsen. Bestemmelsen sikrer herved, at muligheden for at veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse ikke uden kommunalbestyrelsens medvirken kan udnyttes til at udbygge fritidshuse op til 500 m2 og dermed medføre generelt set store fritidshuse i landzone. Bestemmelsen sikrer også, at kommunalbestyrelsen fortsat har indsigt og indflydelse på udbygningen af de boliger, der i det væsentlige anvendes som fritidsboliger, og som ofte er beliggende i områder med natur- og landskabsværdier.

Det foreslås, at der i planlovens § 36, stk. 7, efter ”på grundlag af” indsættes ”en tilladelse i medfør af § 41 a eller”.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bestemmelsen i planlovens § 36, stk. 7, også gælder for boliger, hvor anvendelse kan veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse i henhold til en fleksboligtilladelse i medfør af den foreslåede § 41 a i planloven.

Forslaget vil ikke ændre retstilstanden for boliger, som kan veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbolig på grundlag af en fleksboligtilladelse efter de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Set i forhold til undtagelsen i § 36, stk. 7, vil gamle fleksboligtilladelser meddelt i medfør af de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, og nye fleksboligtilladelse meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 41 a i planloven være sidestillet.

Baggrunden for ændringen er, at en fleksboligtilladelse i medfør af den foreslåede § 41 a skal have samme retsvirkning – set i forhold til planlovens § 36, stk. 7 – som en fleksboligtilladelse efter de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5.

Til nr. 25

Det følger af den gældende § 37, stk. 6, nr. 2, at der dog kræves tilladelse efter § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1 og 2 i følgende områder: de af kommunalbestyrelsens udpegede konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 28.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 8 indsættes et nyt nummer 28 i § 11 a, stk. 1, således at nr. 28 herefter bliver nr. 29.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 8, at henvisningen i § 37, stk. 6 , nr. 2, ændres fra § 11 a, stk. 1, nr. 28 til § 11 a, stk. 1, nr. 29.

Til nr. 26

Det følger af de gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan meddele samtykke til, at en helårsbolig tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn. Bestemmelsen indgår i boligreguleringslovens § 50, hvorefter en bolig, der inden for de sidste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse (fritidsboliger).

Bestemmelsen i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, – den såkaldte fleksboligordning – blev indsat i boligreguleringsloven ved lov nr. 413 af 9. april 2013 (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål) og efterfølgende ændret ved lov nr. 1879 af 29. december 2015 (Udvidelse af fleksboligordningen).

Der foreslås, at der i planloven indsættes et kapitel 8 a om fleksibel anvendelse af helårsboliger.

Forslaget om at overføre fleksboligordningen til planloven vil gøre det muligt for kommunerne at administrere fleksboligordningen i sammenhæng med de hensyn, som kommunerne varetager efter planloven.

Med den foreslåede § 41 a fastsættes det i planloven, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at en helårsbolig tages i brug til fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbolig uden yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området. Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse .

Den foreslåede bestemmelse har til formål at videreføre den såkaldte fleksboligordning i planloven, og de tilsvarende regler i boligreguleringsloven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for helårsboliger i alle landets kommuner, dvs. uafhængigt af om bestemmelser om bopælspligt i boligreguleringslovens kapitel VII finder anvendelse i kommunen. I områder uden bopælspligt er boligreguleringslovens bestemmelser ikke til hinder for, at en helårsbolig tages i brug til fritidsformål. I sådanne situationer er en tilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse uden betydning for, om en helårsbolig kan tages i brug til fritidsformål, idet der dels allerede kan være en umiddelbar ret efter planloven til at tage en helårsbolig i brug til fritidsformål uden tilladelse, dels ikke kan gives fleksboligtilladelse i strid med øvrig lovgivning, herunder planloven og planlægning i medfør af loven. Efter omstændighederne vil en tilladelse efter den foreslåede bestemmelse imidlertid have betydning for, om helårsbeboelsen senere kan genoptages uden yderligere tilladelse i medfør af planlovens § 36, stk. 1, nr. 12. Med de foreslåede bestemmelser vil alle kommuner, uanset om boligreguleringslovens bestemmelser om bopælspligt finder anvendelse, kunne give en fleksboligtilladelse og herved sikre, at en senere genoptagelse af helårsbeboelse er undtaget krav om landzonetilladelse, jf. almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5 og lovforslagets § 1, nr. 23, med tilhørende bemærkninger.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, idet bestemmelsen er sprogligt tilpasset andre bestemmelser i planloven. Således er ”samtykke” ændret til ”tilladelse” og ”sommerbeboelse eller lignende midlertidig anvendelse” er ændret til ”fritidsformål”. Formuleringen ”medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området” er tilføjet for at præcisere, at der ikke er tale om en ny dispensationsmulighed fra lokalplanlægning i medfør af planloven. Som efter gældende regler vil tilladelsen skulle gives under respekt af anden lovgivning og planlægning, herunder eventuel lokalplanlægning, som beskrevet i afsnit 2.5. Der er således ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af reglerne med de nævnte ændrede formuleringer.

Som efter de hidtil gældende regler vil en fleksboligtilladelse kunne gives til ejeren personligt eller vil kunne være knyttet til boligen. Hvis tilladelsen er knyttet til boligen, kan fleksboligtilladelsen følge boligen ved efterfølgende ejerskifte. Hvis tilladelsen er givet til ejeren personligt, vil tilladelsen senest bortfalde i forbindelse med boligens efterfølgende ejerskifte. Kommunen vil kunne tidsbegrænse en tilladelse, således at den senest bortfalder efter et tidsrum, som er fastsat i tilladelsen. Kommunen vil fastsætte i tilladelsen, om den skal bortfalde, når helårsanvendelsen genoptages, eller om den skal give mulighed for frit at veksle mellem anvendelsesformerne. Kommunalbestyrelsen vil kunne give et bindende forhåndstilsagn om fleksboligtilladelse, herunder give et forhåndstilsagn til andre end boligens aktuelle ejer, eksempelvis en potentiel køber eller en ejendomsmægler.

En tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i planloven vil indebære, at en helårsbolig kan benyttes til fritidsformål med ret til genoptagelse af helårsbeboelsen uden yderligere tilladelser. Det bemærkes, at en fleksboligtilladelse efter den foreslåede bestemmelse gives med henblik på anvendelse af en konkret helårsbolig. Hvis den pågældende helårsbolig efterfølgende nedrives eller på anden måde ophører med at eksistere, vil en meddelt fleksboligtilladelse bortfalde.

Kommunerne vil ved administrationen af den foreslåede regel kunne inddrage bredere planlægningsmæssige hensyn, som varetages med planloven. Kommunerne vil således efter en samlet vurdering af de hensyn, der varetages med planloven, kunne træffe beslutning om, hvorvidt der bør gives en ansøgt fleksboligtilladelse. Kommunalbestyrelsen vil herunder kunne inddrage karakteren og beliggenhed af den pågældende helårsbolig og vurdere ansøgningen i forhold til kommunens ønsker til den overordnede udvikling i området, hvor boligen er beliggende, og i kommunen i øvrigt. Kommuner vil ikke have pligt til, men kan beslutte at fastsætte retningslinjer for administrationen af fleksboligordningen i medfør af de gældende regler i § 11 b, stk. 2. Det vil dog i hvert enkelt tilfælde skulle afgøres konkret, om der er grundlag for at meddele fleksboligtilladelse som ansøgt og i hvilken form.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fleksboligtilladelser fra lovens ikrafttræden skal meddeles med hjemmel i planloven, jf. dog de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 5. Fleksboligtilladelser meddelt i medfør af de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, vil gælde uændret.

Gives der afslag på tilladelse efter planlovens § 41 a, vil der kunne anmodes om samtykke efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, der gælder uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5.

Til nr. 27

Det følger af den gældende § 49, stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 23.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 12 indsættes et nyt nummer 15 i § 15, stk. 2, således at nr. 15-28 herefter bliver nr. 16-29.

Det foreslås som konsekvens af § 1, nr. 12, at henvisningen i § 49, stk. 3 , ændres fra § 15, stk. 2, nr. 23 til § 15, stk. 2, nr. 24.

Til nr. 28

Det følger af den gældende § 58, stk. 1, nr. 1, at til Planklagenævnet kan påklages kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, jf. dog § 4 a, stk. 4, og § 5, stk. 4.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 5, indsættes et nyt stykke 4 i § 5, således at § 5, stk. 4, herefter bliver § 5, stk. 5.

Det foreslås som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, at henvisningen i § 58, stk. 1, nr. 1, ændres fra § 5, stk. 4, til § 5, stk. 5.

Til nr. 29

Det følger af den gældende § 58, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter planloven og regler udstedt i medfør af loven kan påklages til Planklagenævnet.

I stk. 1, nr. 3, er det fastsat, at der kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelse ”om andre forhold, der er omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår retlige spørgsmål”.

Det foreslås, at der i § 58, stk. 1, nr. 3, efter ”spørgsmål” indsættes ”, jf. dog stk. 2”.

Med den foreslåede ændring præciseres det, at bestemmelsen i § 58, stk. 1, nr. 3, ikke udtømmende vil gøre op med kommunale afgørelser om andre forhold efter planloven eller regler udstedt i medfør af planloven.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter der i planlovens § 58 indsættes et nyt stk. 2, om at der ikke er klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 a.

Til nr. 30

Planlovens kapitel 14 indeholder bestemmelser om bl.a. klage over afgørelser efter planloven. Det fremgår af planlovens § 58, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Planklagenævnet.

Med den foreslåede § 58, stk. 2, fastsættes det, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter planlovens § 41 a ikke kan påklages.

Det vil svare til, at afgørelser om fleksboligtilladelse efter de gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, ikke kan påklages.

Gives der afslag efter den foreslåede bestemmelse i planlovens § 41 a vil der kunne søges om samtykke til, at en bolig tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse, efter de gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 1. For en sådan ansøgning vil gældende regler i boligreguleringsloven, herunder om frist for svar på ansøgning og om retsvirkninger af et afslag på samtykke, jf. bl.a. boligreguleringslovens § 50, finde uændret anvendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5.

Til nr. 31

Efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3, straffes nærmere bestemte forhold med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Planloven indeholder en række bestemmelser om, at visse aktiviteter forudsætter tilladelse eller dispensation. I landzone må der således f.eks. efter bestemmelsen i § 35 som udgangspunkt ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Der kan fastsættes vilkår som betingelse for en landzonetilladelse, f.eks. om en bygnings udformning og fremtoning. Overtrædelse af sådanne vilkår er strafbar efter bestemmelsen.

Efter planloven kan kommunerne tilvejebringe en række planer, herunder lokalplaner efter lovens § 13 m.fl., der er bindende for de af planen omfattede grundejere. Ønsker en grundejer inden for planområdet at disponere på en måde, der er i strid med planens bestemmelser, er der mulighed for, at kommunen kan meddele dispensation hertil efter reglerne i lovens § 19, hvis der er tale om mindre afvigelser. Der kan også fastsættes vilkår ved meddelelse af dispensation. Overtrædelse af sådanne vilkår er også strafbar efter bestemmelsen.

Med den modernisering af planloven, der fandt sted ved lov nr. 668 af 8. juni 2017, blev der indsat et nyt stk. 2 i § 37 om ibrugtagning af andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger i landzone. Herved blev det tidligere stk. 2 om, at der i tilknytning til overflødiggjorte landbrugsbygninger, der tages i brug til et andet formål, kan etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, rykket ned til at være stk. 3. Tilsidesættelse af kommunalbestyrelsens bestemmelser om etableringen af det ikke skæmmende oplag er strafbart efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3, som skulle have været konsekvensændret som følge af ændringen af § 37, dvs. at »§ 37, stk. 2« skulle have været ændret til »§ 37, stk. 3«.

Med lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af bl.a. lov om planlægning blev »§ 37, stk. 2« derfor ændret til »§ 37, stk. 3«.

Med lov nr. 653 af 8. juni 2017 om lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe blev henvisningen til § 37, stk. 2, imidlertid fastholdt uændret.

Det foreslås på den baggrund, at § 64, stk. 1, nr. 3, nyaffattes, således at den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispensation mv. efter loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller planer eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 37, stk. 3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 64, stk. 1, nr. 3, vil det fremgå tydeligt, at der i bestemmelsen henvises til § 37, stk. 3, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt.

Baggrunden for ændringen er, at der efter tidligere lovændringer er behov for at sikre klarhed om bestemmelsens ordlyd. Der er således tale om en lovteknisk konsekvensændring af tidligere lovændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.

Kilde

Til nr. 1

Efter boligreguleringslovens § 50, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen meddele samtykke til, at en helårsbolig tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndssamtykke.

Bestemmelsen indgår i boligreguleringslovens § 50, hvorefter en bolig, der inden for de sidste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse (fritidsboliger).

Bestemmelsen i § 50, stk. 2, foreslås ophævet som led i overførslen af fleksboligordningen til planloven.

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås der i planloven indsat en bestemmelse, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele fleksboligtilladelse efter planloven.

Fleksboligtilladelser meddelt i medfør af de hidtil gældende regler i boligreguleringslovens § 50, stk. 2, vil gælde uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5. samt lovforslagets § 1, nr. 26, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af boligreguleringslovens § 50, stk. 1, at en bolig, der inden for de seneste fem år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må tages i brug til ferie- eller fritidsformål, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelser.

Efter boligreguleringslovens § 50, stk. 2, - den såkaldte fleksboligordning - kan kommunalbestyrelsen meddele samtykke til, at en helårsbolig tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, og at boligen efterfølgende på ny tages i brug til helårsbeboelse uden yderligere samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele bindende forhåndssamtykke.

Med lovforslaget vil fleksboligordningen blive overført fra boligreguleringsloven til planloven, således at kommunalbestyrelsen herefter vil kunne meddele fleksboligtilladelse i medfør af den foreslåede § 41 a i planloven.

Det vurderes uhensigtsmæssigt og unødvendigt set i forhold til de hensyn, der skal varetages med henholdsvis planloven og boligreguleringsloven, at en anvendelse til fritidsformål både kræver tilladelse efter planlovens § 41 a og boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Det foreslås derfor i § 50, stk. 5, at samtykke efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1, ikke er påkrævet, hvis en helårsbolig anvendes til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af planlovens § 41 a.

Det vil betyde, at anvendelse af en helårsbolig til fritidsformål i henhold til en tilladelse i medfør af planlovens § 41 a ikke tillige kræver samtykke efter boligreguleringslovens § 50, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.5 samt lovforslagets § 1, nr. 26, med tilhørende bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Miljøministeren kan efter naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1, gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a og 5 i lov om planlægning.

Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen efter naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 2, gøre undtagelse fra bestemmelserne i lovens §§ 16-19, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter planloven §§ 4 a og 5.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver henholdsvis miljøministeren og kommunalbestyrelsen hjemmel til at dispensere fra de nævnte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven inden for rammerne af erhvervsministerens tilladelser efter planlovens §§ 4 a og 5.

Det følger af den gældende bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 3, at meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder 5 år efter, at erhvervsministerens tilladelse efter planlovens §§ 4 a og 5 er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der med påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 70 som fremsat, side 19, og Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side 89. Efter de gældende regler er der ikke hjemmel til at forlænge fristen på 5 år.

Det foreslås, at der i naturbeskyttelseslovens § 65 a, stk. 1, som 2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at miljøministeren inden udløbet af fristen kan forlænge denne med op til 2 år.

Bestemmelsen vil give miljøministeren hjemmel til at forlænge 5-årsfristen for dispensationer til et forsøgsprojekt med op til 2 år, svarende til de foreslåede bestemmelser i planlovens § 4 a, stk. 8, og § 5, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 4.

Med den foreslåede bestemmelse gives miljøministeren mulighed for at forlænge 5-årsfristen, der gælder både for dispensationer efter stk. 1 og for dispensationer efter stk. 2. Det vil sige, at en afgørelse om at forlænge 5-årsfristen med op til 2 år efter den foreslåede bestemmelse vil forlænge fristen for både dispensationer meddelt af miljøministeren efter stk. 1 og for dispensationer meddelt af kommunalbestyrelsen efter stk. 2.

Det vil være en forudsætning for, at miljøministeren kan forlænge 5-årsfristen for dispensationer efter naturbeskyttelsesloven med op til 2 år, at erhvervsministeren forlænger 5-årsfristen for projektets påbegyndelse efter planloven, jf. §§ 4 a, stk. 8, eller 5, stk. 3, med en tilsvarende periode efter de foreslåede bestemmelser i planloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 4. Behandlingen af en ansøgning om forlængelse af 5-årsfristen for forsøgsprojekt efter de foreslåede bestemmelser i planloven og naturbeskyttelsesloven vil blive koordineret mellem Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet med inddragelse af eventuelle andre relevante parter.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse også kunne meddeles forlængelse med op til 2 år til et forsøgsprojekt, for hvilket der er godkendt mindre ændringer efter de foreslåede regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Baggrunden for bestemmelsen er, at erfaringerne med tilladelser meddelt i november 2015 efter forsøgsordningen i planlovens § 5 har vist, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at opfylde kravet om, at forsøgsprojektet skal være fysisk påbegyndt inden for 5 år, uanset at der er tale om et aktuelt projekt, som forventes at ville kunne påbegyndes inden for en kortere årrække.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, med tilhørende bemærkninger samt lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af havplanlovens § 2, stk. 2, at havplanloven ikke finder anvendelse på kystfarvande, for så vidt angår anvendelsesformer omfattet af retningslinjer fastsat i kommunalplaner, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 19, i lov om planlægning. Loven omfatter heller ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed.

Ved lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning, er bestemmelsen i planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 19, rykket til § 11 a, stk. 1, nr. 20, jf. lovens § 1, nr. 2.

Som konsekvens af ændringen af at § 11 a, stk. 1, nr. 19, i planloven er rykket til nr. 20, foreslås henvisningen i havplanlovens § 2, stk. 2, ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i havplanloven, må statslige og kommunale myndigheder bortset fra de i §§ 15 og 16 nævnte tilfælde ikke vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller arealanvendelser, der er i strid med havplanen eller foregriber et forslag til havplan eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsministeren.

§ 14 indebærer således, at der er knyttet foreløbige retsvirkninger til bl.a. et offentliggjort forslag til havplan.

Bestemmelsen medfører, at der er en ret og pligt for statslige og kommunale myndigheder til at afslå ansøgninger om udnyttelse af havområder, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige havplans indhold.

Formålet med reglen er at sikre, at inddragelsen af offentligheden, myndigheder i nabolande og andre i forbindelse med den offentlige høring af et forslag til planlægning ikke gøres illusorisk. Som nævnt i afsnit 2.7.1 i de almindelige bemærkninger er der behov for at præcisere bestemmelsen, idet det at ”foregribe” et forslag kan forstås som, at også dispositioner, der er i overensstemmelse med et offentliggjort forslag eller en gældende havplan, vil være omfattet af forbuddet. Dette for at undgå, at statslige og kommunale myndigheders administration i forbindelse med at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v. skal stilles i bero i en længere periode. Et forslag til havplan skal efter § 10, stk. 1, i havplanloven offentliggøres med en høringsfrist på mindst 6 måneder, inden havplanen udstedes.

Med den foreslåede tydeliggørelse af § 14, således at der i stedet for »foregriber« anvendes »i strid med« vil der skabes klarhed om havplanlovens betydning for statslige og kommunale myndigheders enkeltsagsadministration, da statslige og kommunale myndigheders administration i form af planer, tilladelse m.v. fortsat vil kunne meddeles også efter at et første forslag til havplan er offentliggjort, såfremt disse ikke er i strid med forslaget.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere efter udstedelsen af den første havplan give mulighed for en fortsættelse af statslige og kommunale myndigheders opgavevaretagelse i forbindelse med vedtagelse af planer eller meddelelse af tilladelse m.v., når de pågældende planer, tilladelse m.v. hverken er i strid med et offentliggjort forslag eller i strid med en gældende havplan.

Med forslaget fastholdes forbuddet mod at vedtage planer eller meddele tilladelse m.v., der er bundet af, at et forslag til havplan gennemføres, idet der ikke kan vedtages planer eller meddeles tilladelse m.v., der er i strid med en gældende havplan, men i overensstemmelse med et offentliggjort forslag til ny havplan eller ændringer af havplanen.

Forslaget ændrer således ikke ved, at statslige og kommunale myndigheder i deres administration skal agere i overensstemmelse med en gældende havplan, forslag til ny havplan eller ændringer af havplanen, men tydeliggør at myndighederne kan fortsætte deres administration, så længe de ikke handler i strid med disse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 2.7.2.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 15. februar 2020.

Det foreslås i stk. 2 , at planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 3, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 11, ikke finder anvendelse for kommuneplaner, hvortil forslag er offentliggjort inden lovens ikrafttræden. For sådanne kommuneplaner finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at det supplerende redegørelseskrav ikke finder anvendelse for kommuneplaner og kommuneplantillæg, hvortil forslag er offentliggjort inden lovens ikrafttræden. For sådanne kommuneplaner vil kommunalbestyrelsen alene skulle redegøre for planens forudsætninger, herunder om grundlaget for udpegningen af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, efter de hidtil gældende regler.

Kommunalbestyrelsen vil med den foreslåede overgangsbestemmelse skulle opfylde det supplerende redegørelseskrav om realiseringen af den planlagte udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort i forbindelse med kommuneplaner og i kommuneplantillæg om Grønt Danmarkskort, hvortil forslag offentliggøres efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3 , 1. pkt., at planlovens § 41 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 26, ikke finder anvendelse for ansøgninger om samtykke efter § 50, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, der er modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil betyde, at ansøgninger om fleksboligtilladelser efter de hidtil gældende regler, der er modtaget i kommunen, inden lovens ikrafttræden skal færdigbehandles efter reglerne i boligreguleringsloven. Ansøgninger om fleksboligtilladelser, der er modtaget efter lovens ikrafttræden vil skulle behandles efter de foreslåede regler i planloven.

Dog foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt bindende forhåndssamtykke efter de hidtil gældende regler, jf. § 50, stk. 2, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, behandles en senere ansøgning om samtykke til samme forhold tillige efter de hidtil gældende regler. Det vil betyde, at hvis kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden har meddelt et bindende forhåndssamtykke efter de hidtil gældende regler, vil en eventuel senere sag om samme forhold tillige skulle behandles efter de hidtil gældende regler i boligreguleringsloven.

Hvis kommunalbestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en ansøgning om forhåndssamtykke, færdigbehandles anmodningen om forhåndssamtykke efter de foreslåede regler i planloven.

Det foreslås i stk. 4 , at regler fastsat i medfør af planlovens § 58, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 58, stk. 3. Bestemmelsen er af lovteknisk karakter og skal sikre, at regler udstedt i medfør af den hidtil gældende § 58, stk. 2, fortsat kan finde anvendelse som tilsigtet.

Der er ikke udstedt regler i medfør af bemyndigelserne i planlovens § 4 a, stk. 9, og § 5, stk. 5, der rykkes med lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, og derfor ikke behov for en bestemmelse om, at sådanne regler ville forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4 a, stk. 10, og § 5, stk. 6.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet de relevante hovedlove heller ikke gælder for Færøerne og Grønland.