LOV nr 1656 af 30/12/2024
Beskæftigelsesministeriet
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 4, 5, 7 og 9, § 2, nr. 1, 2 og 5-15, §§ 3-6, § 7, nr. 1, og §§ 8 og 10-12.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 68 a, stk. 5, i lov om arbejdsmiljø, jf. denne lovs § 2, nr. 11.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love (Tilpasning af rådsstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, nedlæggelse af Helbredsoplysningsrådet og Jobservice Danmark og afskaffelse af de beskæftigelsespolitiske mål m.v.) § 13
Det følger af § 69 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 90 i lov om arbejdsmiljø, at loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 21 i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 118, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at lovens § 6 ikke for gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 83 i lov om sygedagpenge, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 15 i Helbredslov, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Lov om fleksydelses § 7 indeholder ved en fejl ikke en territorialbestemmelse, der erklærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Med lovforslagets § 7, nr. 2, foreslås der indsat en bestemmelse om, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det følger af § 126 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 2, 1. pkt., at lovens § 10 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås i 2. pkt., at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at lovens § 11 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.