Lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser)

Kilde

Til nr. 1

Ophavsretslovens titel er forsynet med en fodnote. Det foreslås, at der til sidst i denne fodnote indsættes »og bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)«. Tilføjelsen svarer til fodnoten i denne lov, og foreslås således også indført i selve hovedloven.

Til nr. 2

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås overalt i loven at ændre »Ophavsmanden« til: »Ophavspersonen«, »ophavsmandens« til: »ophavspersonens«, »ophavsmanden« til: »ophavspersonen«, »ophavsmænd« til: »ophavspersoner«, »ophavsmand« til: »ophavsperson« og »ophavsmændene« til: »ophavspersonerne.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ifølge ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1, anses offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, også som »trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Bestemmelsen angiver med andre ord, at såkaldt overføring til almenheden betragtes som offentlig fremførelse. Bestemmelsen fastsætter, at der sker overføring til almenheden dels ved udsendelse i radio eller fjernsyn og dels ved tilrådighedsstillelse værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.

Det foreslås, at i § 2, stk. 4, i forlængelse af ordene »Som offentlig fremførelse anses også« indsættes »trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder«. Ordene findes i den gældende § 2, stk. 4, nr. 1, men foreslås flyttes op i den indledende sætning af lovtekniske årsager. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 5 nedenfor.

Til nr. 4

I medfør af § 2, stk. 4, nr. 1, skal offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, også anses som »trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«.

I forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i § 2, stk. 4, nr. 1, udgår »trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder« og »og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Tilbage vil der således være »udsendelse i radio eller fjernsyn«. Ændringen baserer sig på lovtekniske overvejelser og vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 5.

Til nr. 5

Ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 2, fastsætter, hvornår fremførelse for en større kreds i en erhvervsvirksomhed skal anses for offentlig. Det følger af lovbemærkningerne, at en større kreds i denne henseende skal forstås som 40 personer eller derover, jf. Folketingstidende 1960–61, tillæg A(2. samling), spalte 33 og tillæg B (2. samling), spalte 629 f. Fremførelse i en erhvervsvirksomhed omfatter såvel direkte fremførelse (dvs. fremførelse, som udgår fra samme sted, som dér, hvor publikum er) som overføring til almenheden (dvs. fremførelser, som udgår fra et andet sted end der, hvor publikum er).

Spørgsmålet om, hvorvidt en direkte fremførelse er offentlig, skal afgøres efter de danske offentlighedskriterier, hvorefter det bl.a. tillægges vægt, om der består et personligt bånd mellem den, som foretager fremførelsen, og dem, som fremførelsen sker over for. Spørgsmålet om, hvorvidt der sker fremførelse i form af overføring til almenheden, skal derimod afgøres efter de EU-retlige kriterier, da overføringsbegrebet gennem EU-Domstolens praksis er blevet EU-harmoniseret. EU-Domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at overføring er karakteriseret ved at rette sig mod et betydeligt, ubestemt antal modtagere.

Det foreslås, at i § 2, stk. 4, nr. 2, ændres »fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig« til »tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt«. Ændringen vil indebære en ophævelse af den gældende bestemmelse, som særskilt regulerer fremførelse i en erhvervsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil betyde, at bundgrænsen på 40 personer ikke længere vil gælde, idet det fremover skal afgøres på baggrund af en konkret vurdering, om den enkelte fremførelse i en erhvervsvirksomhed er offentlig. Der skal i den forbindelse sondres mellem, om der foregår direkte fremførelse eller overføring til almenheden, da dette har betydning for, om de danske offentlighedskriterier eller de EU-retlige almenhedskriterier skal anvendes. Ændringen vil således medføre, at overføring til almenheden for mindre kredse, herunder i en erhvervsvirksomhed, fremover også vil kunne være offentlige i EU-retlig forstand.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Ophavsretsloven opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at brugen af et beskyttet værk i henhold til en undtagelse er lovlig. De almindelige bestemmelser om indskrænkninger i ophavsretten er reguleret i § 11. Det fremgår af § 11, stk. 1, at undtagelsesreglerne ikke gør indskrænkninger i de ideelle rettigheder, jf. § 3, som omfatter en respektret og en navneangivelsesret. Af § 11, stk. 2, følger dels, at værket ikke må ændres i videre udstrækning end den tilladte brug kræver, og dels at der skal ske kildeangivelse i overensstemmelse med god skik, når værket gengives offentligt. § 11, stk. 3, indeholder et krav om lovligt forlæg.

I forbindelse med ændringen af ophavsretsloven ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021 blev der i § 11, stk. 1-3, indføjet en henvisning til § 52 c, stk. 10.

Denne bestemmelse giver adgang til at anvende værker med henblik på parodi, karikatur og pastiche i de situationer, hvor brugere uploader og stiller brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne. Bestemmelsen gennemfører en obligatorisk EU-retlig regel i DSM-direktivets artikel 17, som regulerer udbydere af onlineindholdsdelingstjenesters anvendelse af beskyttet indhold.

Ved siden af reglen i § 52 c, stk. 10, gælder der et ulovbestemt parodiprincip, hvorefter værker uden rettighedshaverens tilladelse må benyttes med henblik på parodi og lignende, uden at det udgør en ophavsretlig krænkelse. Dette parodiprincip er stadfæstet af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue).

Det foreslås, at § 11, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., ændres således, at § 52 c, stk. 10, udgår.

Den forslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13, som indfører en ny bestemmelse i § 24 b, der har til formål at etablere et lovmæssigt grundlag for det ophavsretlige parodiprincip, samt lovforslagets § 1, nr. 35, som vil ophæve § 52 c, stk. 10.

Den foreslåede ændring vil medføre, at brugere af onlineindholdsdelingstjenester, som uploader og stiller brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne med henblik på parodi, karikatur eller pastiche ikke længere skal forholde sig til kravene i § 11, stk. 1-3. Brugerne vil derimod skulle henholde sig til den foreslåede § 24 b, som vil regulere brugen af parodier, karikaturer og pasticher generelt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 11 a, stk. 1, nr. 3, foreslås »en mellemmands« ændret til »et mellemleds « og »tredjemænd« til »tredjeparter «.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Flere steder i ophavsretsloven henvises der til § 2, stk. 4, nr. 1, som indeholder en definition af begrebet offentlig fremførelse i form af overføring til almenheden. Bestemmelsen angiver, at offentlig fremførelse bl.a. skal anses som ”trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt”. Fem steder i ophavsretsloven henvises der mere specifikt til bestemmelsens 2. led vedrørende tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.

Det foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 4, nr. 1, 2. led i § 16 b, stk. 1, 3. pkt., § 30 a, stk. 1, 1. pkt., § 75 d, stk. 3,

1. pkt., § 76, stk. 2, 2. pkt. og § 68, stk. 1, 2. pkt., ændres til § 2, stk. 4, 2. pkt. Dette foreslås som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1 vedrørende ændringen af § 2, stk. 4.

Til nr. 9

Ophavsretslovens § 21 udgør en undtagelse til fremførelsesretten i forbindelse med visse gratisarrangementer, gudstjenester og undervisning. Undtagelsen om undervisning følger af § 21, stk. 1, nr. 2, og hviler på Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra a. Denne er for nyligt ændret således, at der skal være tale om anvendelse til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning, jf. DSM-direktivets artikel 24, stk. 2, litra b. I forbindelse med implementeringen af DSM-direktivet blev den nye undtagelsesregel om undervisning indført i ophavsretslovens § 13 og § 13 a.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, nr. 2, ændres således, at ordene »eller undervisning« undgår. Forslaget skyldes bl.a., at bestemmelsens anvendelsesområde ikke længere harmonerer med den EU-retlige undtagelse om undervisning. For at sikre dansk rets forenelighed med EU-retten og for at undgå overlap, foreslås det derfor, at undervisning udgår af bestemmelsen. Anvendelse af værker i undervisningsaktiviteter vil således fremover alene være reguleret af ophavsretslovens § 13 og § 13 a.

Til nr. 10

Det følger af ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 1, at udgivne værker, som ikke er scene- eller filmværker, må fremføres offentligt ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, og hvor fremførelsen ikke er det væsentlige ved arrangementet. Derudover må arrangementet ikke finde sted i erhvervsøjemed.

Bestemmelsen gælder for offentlig fremførelse, hvilket både omfatter direkte fremførelse og overføring til almenheden, jf. den foreslåede § 2, stk. 4. Efter EU-retten er det ikke tilladt at have undtagelsesregler i national ret, som udgør en indskrænkning i retten til overføring til almenheden, medmindre reglen har hjemmel i en EU-undtagelsesregel. Det har § 21 ikke for så vidt angår gratisarrangementer.

Det foreslås, at der i § 21 indføres et nyt stk. 2, som angiver, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke gælder for overføring til almenheden, jf. § 2, stk. 4. Formålet er at tydeliggøre, at det alene er direkte fremførelse, som lovligt kan foretages uden samtykke og vederlagsbetaling. Baggrunden for ændringen er, at der efter EU-retten ikke må eksistere nationale undtagelser til overføringsretten uden EU-retlig hjemmel. Ændringen vil således bringe § 21 i overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget vil bl.a. medføre, at foredragsholdere m.v., der holder oplæg til et gratisarrangement omfattet af stk. 1, nr. 1, ikke længere vil kunne afspille YouTube-klip og lignende for sit publikum, i det omfang, at det indebærer en overføring til almenheden, som ikke uden samtykke er tilladt efter EU-retten. Det vil fremover bero på en konkret vurdering efter de EU-retlige kriterier, om foredragsholderen vil skulle indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Den foreslåede ændring vil også få betydning for adgangen til at afspille musik via streaming fra en musikstreamingtjeneste ved sådanne gratisarrangementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger for så vidt angår overføring til almenheden og afsnit 2.2.3 for så vidt angår undervisning.

Til nr. 11

Ophavsretslovens § 21, stk. 2, angiver, at undtagelsen om, at udgivne værker, som ikke er scene- eller filmværker, må fremføres offentligt, når det sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning i stk. 1, nr. 2, ikke gælder for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Det foreslås, at stk. 2, som bliver stk. 3 , jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ændres således, at sætningen »samt undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed« udgår. Ændringen er en konsekvens af, at undervisningsområdet udgår helt af § 21, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til de dertilhørende bemærkninger ovenfor.

Det foreslås desuden, at der i det nye stk. 3. efter »fremførelse i radio og fjernsyn« indsættes en henvisning til ophavsretslovens § 2, stk. 4. Ændringen vil medføre, at den foreslåede stk. 3 fremover kun vil regulere fremførelse til brug ved gudstjeneste, som der ikke ændres på gældende ret for.

Til nr. 12

Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 1, at kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Derudover må kunstværkerne gengives i meddelelser om udstilling eller salg. Bestemmelsen implementerer Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra j. Ifølge direktivbestemmelsen skal der imidlertid være tale om en offentlig udstilling, førend der kan ske gengivelse i kataloger. Dermed er adgang til at gengive værker i kataloger mere snæver efter EU-retten på grund af det pågældende offentlighedskriterium.

Det foreslås, at § 24, stk. 1, ændres således, at ordet »offentlig« indsættes. Ændringen vil betyde, at bestemmelsen bl.a. vil komme til at finde anvendelse på kunstværker, der udstilles offentligt samt for meddelelser om sådanne offentlige kunstudstillinger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den såkaldte katalogregel fremover vil være mere direktivkonform. Det vurderes ikke, at forslaget i nævneværdig grad vil påvirke brugerens adgang til at gengive kunstværker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Der gælder i dansk ophavsret et ulovfæstet parodiprincip, som giver adgang til at bruge beskyttede værk med henblik på at skabe parodisk indhold. Parodiprincippet er også slået fast af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue). Det fremgår af dommen, at parodibegrebet i dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med det EU-retlige parodibegreb, sådan som det er defineret af EU-Domstolen i C-201/13 (Deckmyn).

Det følger af denne EU-dom, at parodibegrebet er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet i de medlemslande, som opererer med en parodiundtagelse i national ret.

Den EU-retlige parodiregel findes i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k. EU-Domstolen har angivet, at en parodi skal have som sit væsentligste kendetegn, at den dels vækker forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den udviser synlige forskelle i forhold til dette, og dels er udtryk for humor eller en latterliggørelse. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at parodien har sin egen originale karakter, dvs. lever op til originalitetskravet. Det er heller ikke et krav, at parodien skal ramme selve originalværket. Et værk må således gerne anvendes til brug for latterliggørelse af noget andet. Endvidere må der ikke stilles krav om kildeangivelse. Den EU-retlige parodiregel har til formål at sikre en rimelig balance mellem rettighedshavernes interesser på den ene side og ytringsfriheden for brugerne af værker på den anden side.

I ophavsretsloven eksisterer der allerede en parodiregel i den gældende § 52 c, stk. 10, som har hjemmel i DSM-direktivets artikel 17, stk. 7, litra b. Denne er dog afgrænset til kun at gælde i de tilfælde, hvor en bruger uploader eller stiller værker til rådighed på en onlineindholdsdelingstjeneste med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Derudover er den underlagt kravene i § 11, som opstiller de almindelige betingelser for at gøre indskrænkninger i ophavsretten. Bestemmelsen angiver i stk. 1, at man ved brug af værker skal respektere navneangivelses- og respektretten i henhold til § 3. Stk. 2 indeholder et krav om kildeangivelse i overensstemmelse med god skik, og stk. 3 indeholder et krav om lovligt forlæg.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 24 b, stk. 1 , som vil gøre det tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche. Reglen kodificer det ulovbestemte parodiprincip, og skal gælde generelt, dvs. også for brugere af onlineindholdsdelingstjenester. Reglen finder tilsvarende anvendelse på andre beskyttede frembringelser, jf. §§ 65-70. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 37, 38 og 41.

Parodibegrebet i den foreslåede § 24 b vil skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, hvilket indebærer, at det EU-retlige parodibegreb og de dertil knyttede kriterier skal anvendes. Begreberne karikatur og pastiche vil også skulle fortolkes EU-konformt, om end det dog bemærkes, at det alene er parodibegrebet, som på nuværende tidspunkt er EU-harmoniseret.

Som noget særligt foreslås det i stk. 2 , at bestemmelsen undtages fra de almindelige betingelser i § 11, stk. 1 og 2, som indeholder krav om anvendelse i overensstemmelse med respekt- og navneangivelsesretten i § 3 samt opfyldelse af kravet om kildeangivelse.

Dette hænger sammen med, at reglen vil skulle fortolkes EU-komfort og i overensstemmelse med det parodibegreb, som er fastslået af Højesteret. Ifølge Højesteret skal parodiprincippet ikke tillægges et andet anvendelsesområde, når det gælder respektretten efter § 3, stk. 2, end når det drejer sig om de økonomiske rettigheder efter § 2. Derfor foreslås det, at bestemmelsen bør undtages fra kravet om, at en parodi, karikatur eller pastiche skal respektere ophavspersonens respektret, jf. § 11, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.

Med hensyn til kravet om navneangivelse, jf. § 11, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, bemærkes det, at de ideelle rettigheder ikke er reguleret af EU-retten, men at det imidlertid vurderes uhensigtsmæssigt at underkaste parodireglen kravet om kildeangivelse. Ved at undtage den foreslåede § 24 b fra dette krav undgås risikoen for på en uproportional måde at indskrænke brugerens ret til at ytre sig gennem parodi, karikatur og pastiche.

I modsætning til navneangivelsesretten følger det direkte af EU-Domstolens afgørelse i C-201/13 (Deckmyn), at der ikke må stilles krav om kildeangivelse i forbindelse med brug af værker med henblik på parodi. Som konsekvens heraf foreslår Kulturministeriet, at den forslåede § 24 b, skal undtages fra kravet herom i § 11, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om respektretten bemærkes det, at adgangen til at anvende værker med henblik på parodi, karikatur og pastiche ikke vil være ubegrænset. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en lovlig parodi, karikatur, eller pastiche. Ved denne vurdering vil der skulle tages højde for tretrinstesten i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5, hvoraf følger, at undtagelserne kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.

I stk. 3, fastsættes det, at bestemmelsen ikke vil gælde for edb-programmer og databaser, hvilket skyldes, at disse typer af værker er særskilt reguleret af programdirektivet og databasedirektivet, som ikke indeholder en undtagelse om parodi, karikatur og pastiche.

Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil få vidtrækkende konsekvenser, da det allerede følger af det ulovbestemte parodiprincip, at det kan være lovligt at anvende beskyttede værker som led i parodi (bredt forstået). Det lægges til grund, at princippet tilsvarende gælder for karikatur og pastiche, uanset om disse måtte blive underlagt en anden fortolkning end den, som EU-Domstolen har underlagt parodibegrebet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 30, stk. 1, i ophavsretsloven, at DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i radio eller fjernsyn kan udsende udgivne værker, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen gælder ikke for sceneværker og filmværker.

Aftalelicensvirkningen er beskrevet i § 50, stk. 3, i ophavsretsloven.

Det foreslås, at 30, stk. 1, nyaffattes, således at DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder, andre radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere vil kunne udsende offentliggjorte værker i radio eller fjernsyn og stille offentliggjorte værker til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. den foreslåede § 2, stk. 4, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1. pkt. vil finde tilsvarende anvendelse på den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen. Bestemmelsen i 1. pkt. vil ikke gælde for sceneværker og filmværker.

Ændringen vil for det første medføre, at bestemmelsen udvides til også at omfatte andre radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere end DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder og for det andet, at disse fremover vil kunne anvende ”offentliggjorte” værker, som udsendes i radio eller fjernsyn – ikke kun ”udgivne” værker. Offentliggjort er bredere end udgivet og omfatter enhver lovlig tilgængeliggørelse for almenheden. For det tredje vil ændringen medføre, at fjernsynsforetagenderne og onlineindholdsudbyderne fremover også vil kunne stille offentliggjorte værker til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4.

Den foreslåede udvidelse af aftalelicensen i § 30, stk. 1, 1. pkt., vil give DR, TV 2/Danmark A/S og de regionale TV 2-virksomheder, andre radio og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere (forbundne såvel som selvstændige) adgang til med aftalelicensvirkning at erhverve rettigheder til tilrådighedsstillelse, jf. den foreslåede § 2, stk. 4, af offentliggjorte værker, der anvendes i deres audio- og audiovisuelle produktioner, ved at indgå aftale med en forvaltningsorganisation eller flere forvaltningsorganisationer, der er godkendt i henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 4.

For så vidt angår pkt. 2, så medfører ændringen, at der kan foretages eksemplarfremstilling. I forslaget angives, at: »Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen.« Dette vil skulle fortolkes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i ophavsretslovens § 30 a, stk. 1, 2. pkt., således at aftalelicensen omfatter eksemplarfremstilling, der er nødvendig for, at produktionerne kan stilles til rådighed on demand, f.eks. via internettet, men vil ikke finde anvendelse i det omfang, at § 31 om efemere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser hjemler en eksemplarfremstilling, samt at den ikke vil omfatte den første eksemplarfremstilling, der foretages ved sammenstilling af lyd og billede.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 1,vil betyde, at radio- og fjernsynsforetagender i bred forstand og onlineindholdsudbydere (forbundne såvel som selvstændige) i henhold til aftalelicensen vil kunne fremstille et eksemplar af en produktion indeholdende præeksisterende værker med henblik på, at dette eksemplar kan benyttes til at give brugere adgang til produktionen på et individuelt valgt sted og tidspunkt. I forhold til den gældende bestemmelse vil der være tale om en udvidelse af de subjekter, der kan benytte bestemmelsen, på to områder. For det første vil det ikke længere kun være DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder, der direkte er omfattet af bestemmelsen. Den bemyndigelse, som kulturministeren har i den gældende bestemmelse til at udvide bestemmelsen til at gælde for andre radio- og fjernsynsforetagender, ophæves jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og sådanne andre radio- og fjernsynsforetagender foreslås direkte omfattet af bestemmelsens stk. 1. For det andet udvides stk. 1 tilsvarende til at omfatte onlineindholdsudbydere.

I den foreslåede pkt. 3 angives det på samme måde som i den eksisterende bestemmelse, at bestemmelsen i 1. pkt. ikke vil gælde for sceneværker og filmværker, og der ændres ikke i gældende ret på dette område.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 30, stk. 2, i ophavsretsloven, at ophavsmanden over for radio- eller fjernsynsforetagendet kan nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold til stk. 1. Dette betyder, at en ophavsmand kan vælge ikke at være omfattet af den aftale, som indgås med aftalelicensvirkning.

Det foreslås, at i § 30, stk. 2, ændres »værkets udsendelse« til: »eksemplarfremstilling, udsendelse og tilrådighedsstillelse af værket«.

Den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 2, vil betyde, at ophavspersoner på samme måde som tidligere vil kunne vælge ikke at være omfattet af den aftale, som indgås med aftalelicensvirkning. .

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

Til nr. 16

Det følger af den gældende § 30, stk. 3, i ophavsretsloven, at kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i § 30, stk. 1 og 2, skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender. Hjemlen til at gøre dette er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1192 af 1. september 2016.

Det foreslås, at § 30, stk. 3, ophæves.

Med den foreslåede udvidelse i § 30, stk. 1, vil bestemmelsen omfatte andre radio og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere med henblik på en mere teknologineutral bestemmelse. Dette vil indebære, at andre onlineindholdsudbydere end DR, TV 2 og de regionale TV 2 virksomheder omfattes af bestemmelsen. Dermed er bekendtgørelse nr. 1192 af 1. september 2016, som udvidede bestemmelsens omfang, ikke længere nødvendig henset til, at dækningsområdet i stedet reguleres direkte i lovbestemmelsen.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.2.

Til nr. 17

Det følger af de gældende §§ 65 og 66, at udøvende kunstnere og musikproducenter har en eneret i form af en naboret, således at udøvende kunstnere og musikproducenter har samme økonomiske enerettigheder, som tilkommer ophavsmænd i henhold til ophavsretslovens § 2 ved at der i §§ 65 og 66 henvises til § 2.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 33, således at radio- og fjernsynsforetagender, onlineindholdsudbydere og godkendte kollektive forvaltningsorganisationer vil får mulighed for at indgå en samlet aftale vedrørende rettigheder til lydoptagelser i form af udøvende kunstneres rettigheder efter den gældende § 65 og musikproducenters rettigheder efter den gældende § 66.

Den foreslåede § 33, stk. 1, vil give adgang for radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere til at indgå aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation om brug af rettigheder til lydoptagelser, jf. § 65 om udøvende kunstnere og § 66 vedrørende fonogramproducenter.

Den foreslåede aftalelicensbestemmelse vil for det første omfatte tilrådighedsstillelse, som defineret i den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 2, og dækker over, at almenheden kan få adgang til lydoptagelserne på et individuelt valgt sted og tidspunkt. For det andet vil bestemmelsen også omfatte eksemplarfremstilling, som er nødvendig for at kunne stille produktioner til rådighed for almenheden. Bestemmelsen vil ikke omfatte den første eksemplarfremstilling, der foretages ved sammenstilling af lyd og billede.

I lighed med den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, vil det i den foreslåede § 33, stk. 2, være muligt for den enkelte rettighedshaver at nedlægge forbud mod, at deres rettigheder indgår i aftalen med aftalelicensvirkning, hvis rettighedshaveren ikke ønsker at være omfattet af aftalen. Det vil også gælde i forbindelse med den foreslåede nye aftalelicens i § 33 vedrørende lydoptagelser, der stilles til rådighed on demand af radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere.

Den foreslåede § 33, stk. 3, indeholder en adgang til Ophavsretslicensnævnet i tilfælde af tvister. Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de pågældende aftaler med aftalelicensvirkning i modsætning til individuelle aftaler. Det vil være alene aftalens parter, som får adgang til at forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet. På samme vis som efter gældende ret vil dette kunne gøres inden en aftale er opnået. Adgang til nævnet forudsætter således ikke, at der er indgået en (urimelig) aftale. Nævnet vil kunne fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør blive lagt vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn. Idet den foreslåede § 33 ikke er underlagt direktivmæssige krav, finder Kulturministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at nævnet vil kunne meddele tilladelse i tilfælde af parternes uenighed. I lighed med de øvrige aftalelicensbestemmelser vil det være tilstrækkeligt, at nævnet kan træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men uden at have kompetence til at meddele selve tilladelsen, som det dermed fortsat vil være op til parterne at tage stilling til. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1-3 vil betyde, at radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere vil kunne indgå aftale med aftalelicensvirkning på on demand-området for offentliggjorte lydoptagelser, og der vil være mulighed for mægling og nævnskompetence i tilfælde af tvister. Dette vil indebære, at radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere, som benytter lydoptagelser, vil kunne indgå én aftale, som dækker alle rettigheder under forudsætning af, at betingelserne for aftalelicens er opfyldt. Aftalen vil kunne indgås med en organisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for de rettigheder, som den påtænkte brug omfatter. Bestemmelsen vil også medføre, at en rettighedshaver forstået som et udeforstående musikselskab eller udøvende kunstner vil får mulighed for at vælge at stå uden for aftalen og hindre, at dennes rettigheder benyttes i henhold til den pågældende aftale, således at det står rettighedshaveren frit for at indgå individuelle aftaler.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.

Til nr. 18

Fire steder i ophavsretsloven henvises der til § 2, stk. 4, nr. 1, som indeholder en definition af begrebet offentlig fremførelse i form af overføring til almenheden. Ifølge bestemmelsen skal dette forstås som ”trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt”.

Det foreslås, at der i § 35, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 66 a, stk. 1, nr. 2, og § 75 l, stk. 1, nr. 1 , ændres »§ 2, stk. 4, nr. 1« til »§ 2, stk. 4,«. Dette sker som konsekvens af lovforslaget § 1 nr. 3, 4 og 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1. for så vidt angår ændringen af § 2, stk. 4.

Til nr. 19

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 37, stk. 2, nr. 2, foreslås det at ændre »tredjemand« til »tredjepart«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 47, stk. 1, 2. pkt., foreslås det at ændre »formand« til »forperson« og i 3. pkt. »Formanden« til »Forpersonen«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens § 47. Nævnet træffer endelige administrative afgørelser i sager, der forelægges for nævnet efter regler fastsat i ophavsretsloven blandt andet i forhold til vederlagsbetaling til rettighedshaverorganisationer og spørgsmål om adgang til materiale, som er påført effektive tekniske foranstaltninger. Nævnets kompetenceområde fremgår af den gældende § 47, stk. 2.

Ophavsretslicensnævnet har således kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de pågældende aftaler med aftalelicensvirkning. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn. I lighed med de øvrige aftalelicensbestemmelser kan nævnet træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men har ikke mandat til at meddele selve tilladelsen, som det dermed vil være op til rettighedshavernes organisation at tage stilling til.

Det foreslås at ændre § 47, stk. 2, 1. pkt., således at henvisningen til § 33 tilføjes til oplistningen, mens § 55 b ændres til § 55 c. Henvisningen til den foreslåede § 33 vil indebære, at Ophavsretslicensnævnet kan behandle tvister vedrørende aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede § 33. Herudover skulle lovens henvisning til § 55 b rettelig have været § 55 c, idet § 55 b handler om aftalejustering, mens § 55 c fastslår, at tvister om en sådan aftalejusteringsordning kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet. Den foreslåede ændringen vil ikke medføre ændringer af gældende ret.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnævnet kan behandle tvister vedrørende aftalelicensbestemmelsen i den foreslåede § 33.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.3.

Til nr. 22

Den gældende § 48, stk. 1, indebærer, at Ophavsretslicensnævnet på begæring kan meddele tilladelse og fastsætte vilkår, hvis en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår.

Det foreslås, at der tilføjes en ny § 48, stk. 2 , således at opstår der spørgsmål om, hvorvidt et radio- og fjernsynsforetagende i samarbejde med en organisation, der er godkendt efter § 50, stk. 4, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale om udnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 eller 5, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser har ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.

Den foreslåede § 48, stk. 2, vil betyde, at Ophavsretslicensnævnet også vil kunne træffe en samlet afgørelse vedrørende tariffer og andre vilkår, når radio- og fjernsynsforetagender i samarbejde med en organisation godkendt efter § 50, stk. 4, indgår fælles aftaler med brugere vedrørende udnyttelser omfattet af § 35, stk. 4 og 5. Ophavsretslicensnævnets kompetence vil i henhold til den foreslåede bestemmelse kun omfatte radio- og fjernsynsforetagender, når de i samarbejde med en organisation, som er godkendt efter § 50, stk. 4, indgår aftaler om videreudnyttelse omfattet af § 35, stk. 4 og 5. Nævnet vil således ikke få kompetence i relation til onlinetjenesteudbydere (dvs. streamingtjenester m.v.), som også er holdt uden for aftalelicensen efter § 35, stk. 6, 2. pkt. På samme måde vil radio- og fjernsynsforetagender, som indgår aftaler direkte med brugere uden et samarbejde med de øvrige rettighedshavere, heller ikke blive underlagt nævnets kompetence. Nævnets afgørelser vil som hidtil ikke være bindende, og dermed indebærer bestemmelsen ikke et indgreb i radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder.

Om baggrunden for Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.1.

Til nr. 23

Det fremgår af § 48, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2 kun finder anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 3. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at i § 48, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2« til »stk. 3«. Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 24

Det følger af ophavsretslovens § 50, stk. 1, at aftalelicens efter lovens bestemmelser om specifik aftalelicens kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark. § 50, stk. 1, indeholder en oplistning af de eksisterende specifikke aftalelicenser.

Det fremgår af ophavsretslovens § 50, stk. 1, at de specifikke oplistede aftalelicenser i §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17, stk. 3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, således at en repræsentativ organisation af rettighedshavere kan indgå aftaler på vegne af alle rettighedshaverne med en bruger om brug af indhold.

Det foreslås, at der foretages en ændring i § 50, stk. 1, således at § 33 indsættes efter § 30 a.

Ændringen vil medføre, at der kan indgås aftaler med aftalelicensvirkning for radio- og fjernsynsforetagenders tilrådighedsstillelse af lydoptagelser, såfremt betingelserne i § 50 er opfyldt.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.

Til nr. 25

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 50, stk. 3, 2. pkt., foreslås det at ændre »ophavsmænds« til »ophavspersoners«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Det følger af ophavsretslovens § 52, stk. 1, at hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i §§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 3, §§ 24 a, 29 a og 30 a ikke fører til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.

§ 50, stk. 2, indebærer, at en aftalelicens kan påberåbes af brugere, der inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område (den generelle aftalelicens).

Det foreslås, at ændre § 52, stk. 1, således, at § 30, § 33 og § 50, stk. 2, tilføjes til oplistningen af bestemmelser, således at de pågældende aftalelicensområder (aftalelicens på on demand-området for præeksisterende værker, aftalelicens på on demand-området for offentliggjorte lydoptagelser og den generelle aftalelicens) vil kunne behandles af mægler

Den foreslåede ændring vil betyde, at § 50, stk. 2, og § 33 omfattes af muligheden for, at en af parterne kan kræve mægling svarende til lovens øvrige bestemmelser om specifik aftalelicens.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der er en forhandlingsordning, som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af en mægler, når der er udfordringer med at indgå en kollektiv aftale om værksudnyttelse.

Baggrunden for ændringen er at fremme aftaleindgåelsen for aftaler efter den generelle aftalelicens ved, at parterne kan kræve mægling.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2.1., 2.3.2.2. og 2.4.2.

Til nr. 27

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at »forligsmand« ændres til »mægler«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at »Forligsmanden« ændres til »Mægleren«, og »voldgiftsmænd« ændres til »voldgiftsdommere«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at »Forligsmanden« ændres til »Mægleren«, og »forligsmanden« ændres til »mægleren«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 30

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at »Forligsmanden« ændres til »Mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 31

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at »Forligsmanden« ændres til »Mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 32

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at »forligsmanden« ændres til »mægleren«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 33

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 6, foreslås det, at »forligsmand« ændres til »mægler«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 34

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 52, stk. 7, foreslås det, at »forligsmandens« ændres til »mæglerens«.

Den foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Til nr. 35

Ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, giver brugere tilladelse til at uploade eller tilrådighedsstille værker og andre frembringelser på en onlinelindholdsdelingstjeneste, hvis det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche. Bestemmelsen gennemfører den obligatoriske regel i DSM-direktivets artikel 17, stk. 7, litra b. Der er her tale om en undtagelse om parodi m.v., som kun gælder i de tilfælde, hvor et værk eller anden frembringelse gengives på et socialt medie eller lignende internettjenester. Parallelt med denne bestemmelse gælder en ulovbestemt parodiundtagelse, hvilket er fastslået af Højesteret i UfR 2023.3772 H (Den lille havfrue).

Det foreslås, at § 52 c, stk. 10, ophæves. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 24 b, som fastsætter en generel undtagelse for parodi, karikatur og pastiche. Da denne vil gælde generelt, vil § 52 c, stk. 10, blive overflødig og uden et selvstændigt indhold. Anvendelsesområdet i § 52 c, stk. 10, vil med andre ord opsluges af den foreslåede § 24 b.

Ophævelsen har til formål at undgå dobbeltregulering og dermed fremme gennemskueligheden for brugere, der ønsker at anvende værker m.v. med henblik på parodi, karikatur og pastiche, uanset om anvendelsen sker på sociale medier, i trykte blade eller på anden vis.

For en nærmere gennemgang af den foreslåede parodiregel henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at ændre »Ophavsmandens« til »Ophavspersonens«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Ophavsretslovens § 65 regulerer udøvende kunstneres rettigheder. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf.

Ophavsretslovens § 66 regulerer rettighederne for producenter af lydoptagelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på fonogramproducenters rettigheder.

Det foreslås, at § 65, stk. 6, og § 66, stk. 2, ændres således, at der efter »§ 22,« indsættes »§ 24 b,«, og der efter »§ 31,« indsættes »§ 33,«. At § 65, stk. 6, suppleres med de to nye henvisninger til henholdsvis den foreslåede § 24 b, om parodi, karikatur og pastiche og den foreslåede § 33 om aftalelicens for lydoptagelser på on demand-området til radio- og fjernsynsforetagender vil betyde, at udøvende kunstneres fremførelser og optagelser heraf fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche og med henblik på at indgå aftale med aftalelicensvirkning for tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.

At § 66, stk. 2, suppleres med de to nye henvisninger til henholdsvis den foreslåede § 24 b, om parodi, karikatur og pastiche og den foreslåede § 33 om aftalelicens for lydoptagelser på on demand-området til radio- og fjernsynsforetagender vil medføre, at fonogramproducenters rettigheder fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche eller med henblik på at indgå aftale med aftalelicensvirkning for tilrådighedsstillelse af lydoptagelser for radio- og fjernsynsforetagender.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38

Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse til fremstillere af billedoptagelser. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at en række ophavsretlige bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.

Ifølge ophavsretslovens § 69 a har radio- og fjernsynsforetagender en naboretlig beskyttelse, hvorefter en radio- eller fjernsynsudsendelse ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke må udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den.

Ophavsretslovens § 69 a regulerer området for pressepublikationer. Det fremgår af ophavsretslovens § 69 a, stk. 5, at en lang række af de bestemmelser, der gælder for ophavsretslovens øvrige bestemmelser, tilsvarende finder anvendelse på de pressepublikationer, der er nævnt i § 69 a, stk. 1.

Det foreslås, at i § 67, stk. 2, § 69, stk. 3, og § 69 a, stk. 5, indsættes »24 b,«. Ændringen indebærer, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi, karikatur og pastiche.

Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at billedoptagelser fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.

For det andet vil den medføre, at radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder i henhold til stk. 1. fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.

Den foreslåede ændring vil for det tredje medføre, at pressepublikationer fremover vil kunne anvendes af andre uden presseudgivernes samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39

Den gældende § 67 indeholder en naboretlig beskyttelse til fremstillere af billedoptagelser. Den gældende § 55 a indeholder en gennemsigtighedsforpligtelse for erhververe af udøvende kunstnere og ophavsmænds rettigheder, således at disse informeres om brugen af deres rettigheder.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 67 a med en oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.

Det foreslås i stk. 1, at udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester fremover skal give opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billedoptagelser eller dennes repræsentant samt, at oplysningerne navnlig vil skulle omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang alle genererede indtægter og skyldige vederlag.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre en oplysningspligt for udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester over for fremstillere af billedoptagelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester forpligtes til at give fremstillere af billedoptagelser eller dennes repræsentant relevant data, og dermed har fremstillere af billedoptagelser bl.a. krav på oplysninger, som kan hjælpe med at vurdere den økonomiske værdi af rettighederne. Derudover vil den foreslåede § 67 a, stk. 1, 1. pkt. sikre, at fremstillere af billedoptagelsers repræsentanter, f.eks. et fagforbund eller kollektivt forvaltningsselskab, får ret til at modtage oplysninger på fremstillerens vegne.

På samme vis som i den gældende § 55 a, stk. 1, vil forpligtelsen i den foreslåede § 67 a, stk. 1, skulle foretages under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til den pågældende sektor, og der skal kun gives de oplysninger, der må anses for relevante. Det vil blandt andet indebære, at fremstillere af billedoptagelser eller dennes repræsentant ikke kan kræve oplysninger om f.eks. indtjening pr. titel, hvis en udbyder af en audiovisuel informationssamfundstjeneste ikke kan opgøre indtjening pr. titel. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en tjeneste er abonnementsfinansieret, og tjenestens indtjening dermed ikke direkte kan allokeres til de enkelte titler.

Udtrykket ”fremstillere af billedoptagelser” skal forstås på samme måde som efter § 67, dvs. film- og tv-producenter. Dette gælder også ift. erhvervede rettigheder. Ved "udbydere af informationssamfundstjenester" forstås det samme som i ophavsretslovens § 69 a. Forslaget vil således omfatte audiovisuelle on demand-tjenester, som oftest er kommercielle, herunder streamingtjenester.

Det følger af betragtning 75 i DSM-direktivet, som bidrager til fortolkning af direktivets artikel 19, som er gennemført i dansk ret i § 55 a i ophavsretsloven, at oplysningerne bør være ajourførte for at give adgang til de nyeste data, som er relevante for udnyttelsen af værket eller fremførelsen, og som er omfattende, således at de dækker alle kilder til indtægter af relevans for sagen. Den foreslåede § 67 a er en spejling af § 55 a.

Streamingtjenester m.v. er underlagt transparensbestemmelsen i artikel 19, som er gennemført i dansk ret i § 55 a i ophavsretsloven, enten direkte eller som såkaldte underlicenstagere, jf. DSM-direktivets betragtning 76. De omfattes således også af ophavsretslovens § 55 a for så vidt angår ophavspersoner og udøvende kunstnere, som efter § 55 a, stk. 4, kan kræve oplysninger fra underlicenstagere som streamingtjenester via aftaleerhververe, herunder producenter.

I overensstemmelse med ophavsretslovens grundprincip vil den foreslåede 67 a finde anvendelse på handlinger på dansk territorium, dvs. når streamingtjenester m.v. anvendes af brugere i Danmark.

Oplysningerne vil skulle gives på baggrund af en begæring fra en AV-producent, som har overdraget sine rettigheder. Oplysningerne skal herefter gives med en regelmæssighed, der er passende for den relevante sektor og mindst en gang om året.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 67 a stk. 1, 2. pkt., er, at oplysningerne omfatter udnyttelsesmåder og udnyttelsens omfang, herunder i form af antal visninger, afspilninger, streams, seere og forbrugere. Oplysningerne skal opgøres fordelt på antal visninger eller transaktioner på alle relevante territorier i verden, dvs. antal streams m.v. i de enkelte lande.

Det foreslås i § 67 a stk. 1, 3. pkt., at, når den administrative byrde ved at give oplysningerne er uforholdsmæssigt stor, vil forpligtelsen være begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes på samme måde som i den gældende § 55 a.

Behandlingen af personoplysninger, såsom kontaktoplysninger og oplysninger om vederlag, som er nødvendig for at holde fremstillere af billedoptagelser underrettet i forbindelse med udnyttelsen af deres værker og fremførelser, bør foretages i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c, i forordning (EU) 2016/679, jf. betragtning 75. Fremstillere af billedoptagelser og deres aftalepartnere bør kunne indvillige i at hemmeligholde de delte oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelsen ikke vil kunne fraviges til skade for fremstillere af billedoptagelser. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, ligesom i de gældende §§ 55 a-55 d, hvor gennemsigtighedsforpligtelsen, aftalejusteringsordningen og den alternative tvistbilæggelsesordning fastsættes, at bestemmelsen ikke vil kunne fraviges til skade for producenterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved aftale, da formålet med bestemmelsen er at sikre, at producenterne garanteres en ret til, at udbydere af audiovisuelle informationssamfundstjenester på begæring og mindst en gang om året giver opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til producenterne.

Det foreslås i stk. 3, at tvister om oplysningspligten efter § 67 a af enhver af parterne kan indbringes for Ophavsretslicensnævnet.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at træffe afgørelse i tvister efter 67 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tvister efter bestemmelsen kan indbringes for et uafhængigt organ i form af Ophavsretslicensnævnet. Ophavsretslicensnævnet afgør tvister om ophavsretlige vederlag og andre vilkår på en række udvalgte områder. Ophavsretslicensnævnet reguleres i ophavsretslovens § 47. Formålet med nævnet er, at tvisterne skal kunne afgøres af en gruppe uvildige og sagkyndige personer på en enklere, hurtigere og billigere måde, end hvis sagen skulle behandles af domstolene. Nævnets kompetenceområder er oplistet i § 47, stk. 2, og omfatter blandt andet tvangslicens, vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, sager om aftalelicens, Koda-vederlag og tekniske foranstaltninger. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at Ophavsretslicensnævnet ligeledes bliver tildelt kompetence til at afgøre tvister efter § 67 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

I § 69 a, stk. 4, foreslås det, at »Ophavsmænd« ændres til »Ophavspersoner«.

De foreslåede ændringer vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Ophavsretslovens § 70 indeholder en naboretlig beskyttelse for fremstillere fotografiske billeder (fotografer), som giver disse en eneret til at råde over deres billeder ved at fremstille eksemplarer af den og ved at gøre dem tilgængelige for almenheden. Det følger af bestemmelsens stk. 3 at en række af ophavsretslovens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder.

Det foreslås, at i § 70, stk. 3, efter »24 a« indsættes »24«. Ændringen indebærer, at bestemmelsen suppleres med en ny henvisning til den foreslåede § 24 b om parodi, karikatur og pastiche.

Indføjelsen af den foreslåede § 24 b vil betyde, at fotografiske billeder fremover vil kunne anvendes af andre uden samtykke, når det sker med henblik på parodi, karikatur og pastiche.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.

Til nr. 42

Den gældende § 75 a indeholder Koda's koncession (bevilling), hvorefter Koda kan indgå aftaler om offentlig fremførelse af musikværker. Den gældende § 75 a, stk. 3, giver Ophavsretslicensnævnet kompetence til at vurdere, om der stilles urimelige vilkår i disse aftaler for så vidt angår offentlig fremførelse.

Det foreslås, at der i § 75 a stk. 3, efter 1. pkt. indsættes: ”Ophavsretslicensnævnets fastsættelse af vilkår omfatter tillige vilkårene for den eksemplarfremstilling, som er nødvendig for gengivelsen, såfremt organisationen tillige repræsenterer de dermed forbundne rettigheder”. Den foreslåede tilføjelse vil således bevirke, at rettighederne til eksemplarfremstilling, når disse er omfattet af aftalen om rettighederne til offentlig fremførsel, også kan behandles af Ophavsretslicensnævnet i tvister vedrørende aftalen – forudsat at den relevante part også repræsenterer disse rettigheder.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at bedømme den fulde aftale vedrørende offentlig fremførelse af musik, herunder de nødvendige eksemplarfremstillingsrettigheder.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

En række af lovens gældende bestemmelser indeholder kønnede betegnelser som »ophavsmand« og »ophavsmænd« i stedet for kønsneutrale betegnelser som f.eks. »ophavsperson« og »ophavspersoner«. Brugen af kønnede betegnelser har ikke noget selvstændigt formål.

Det foreslås på den baggrund, at alle kønnede betegnelser i loven erstattes med kønsneutrale betegnelser.

Det foreslås, at i § 84, stk. 4, ændres »tredjemands« til »tredjeparts«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Hverken ophavsretsloven eller databeskyttelsesreglerne indeholder i dag en hjemmel til, at private foreninger kan behandle oplysninger om strafbare forhold i form af et register over ulovlige internettjenester/hjemmesider. Det foreslås, at kulturministeren i en ny bestemmelse i ophavsretslovens § 84 c bemyndiges til at fastsætte sådanne særregler.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 84 c , at kulturministeren kan fastsætte regler om behandling af oplysninger om strafbare forhold, herunder om registrering, videregivelse af oplysninger, tavshedspligt og fastlæggelse af slettefrister, foretaget af private foreninger, som har til formål at beskytte rettigheder efter ophavsretsloven.

Ved private foreninger, som har til formål at beskytte rettigheder efter denne lov, forstås en privat forening med organisationer, virksomheder mv. som medlemmer, der med henblik på at modvirke og nedbringe omfanget af ulovlige aktiviteter har til formål at beskytte medlemmernes rettigheder for derved at skabe fundamentet for rimelige og trygge vilkår for lovlige virksomheder og forbrugere.

Ved oplysninger om strafbare forhold forstås adresser på internettjenester, der er dømt ulovlige, enten civil- eller strafferetligt, som følge af krænkelser af ophavsretsloven. Det bemærkes, at det ikke er selve dommene eller de faktiske ophavsretskrænkelser, som listen indeholder, men den ulovlige internettjenestes adresse.

Bestemmelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse, hvori kulturministeren forventes at fastsætte regler om, at en privat forening lovligt kan registrere og opbevare oplysninger om strafbare forhold i form af adresser på internettjenester, hvor der foreligger en domsafsigelse om, at den pågældende internettjene-ste er dømt ulovlig af en dansk domstol. Bestemmelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om den nærmere administration af listen.

Videre forventes kulturministeren at benytte bestemmelsen til at fastsætte regler om, at en forening kan videregive oplysninger om strafbare forhold til virksomheder, organisationer mv., som har tilsluttet sig samarbejdet om at bekæmpe finansiering og tilgængeliggørelse af internettjenester, der driver eller faciliterer ulovlige aktiviteter med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser mv. med en registreret internetadresse. Det kan f.eks. være en virksomhed inden for det digitale annoncemarked, som formidler virksomheders annoncering på forskellige hjemmesider. Det kan også være en betalingstjeneste. Herudover forventes kulturministeren at fastsætte regler om bl.a. tavshedspligt således, at alene relevante aktører modtager information om indholdet af listen samt fastlæggelse af slettefrister med henblik på dataminering, så oplysninger på listen kun er registreret så længe, der er et legitimt formål.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Ophavsretslovens § 86, stk. 1, indeholder de ophavsretlige tilknytningskriterier, hvoraf mindst ét skal være opfyldt for, at udøvende kunstneres fremførelser nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Bestemmelsen angiver, at udøvende kunstneres rettigheder, jf. § 65, dels gælder for fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og dels gælder for fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til § 86, stk. 2.

Det foreslås, at i stk. 1, nr. 1, udgår »og« og i stk. 1, nr. 2, ænders »stk. 2.« til »stk. 2, og«. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 46, nedenfor.

Til nr. 46

Ophavsretslovens § 86, stk. 1, indeholder de ophavsretlige tilknytningskriterier. Kriteriet i stk. 1, nr. 1, vedrører fremførelser, der har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kriteriet i stk. 1, nr. 2, vedrører fremførelser, der er gengivet på lydoptagelser, som er beskyttede i henhold til bestemmelsen i stk. 2. De to tilknytningskriterier har baggrund i en række internationale konventioner og aftaler, herunder Romkonventionens artikel 4-6 samt TRIPS-aftalen og WIPO Performances and Phonograms Treaty, som henviser til Romkonventionen. I medfør af Romkonventionens artikel 4, stk. 1, bogstav c, gælder der imidlertid et tredje tilknytningskriterium, som ikke fremgår af ophavsretsloven.

Det foreslås, at der indføres et nyt § 86, stk. 1, nr. 3, hvorefter § 65 tilmed gælder for fremførelser, der uden at være optaget på et fonogram medtages i en radio- eller fjernsynsudsendelse, som er beskyttet i henhold til § 68, stk. 4, og § 87.

Forslaget har til formål at skabe parallelitet mellem dansk ret og internationale konventioner, således at den tilknytning til Danmark, som kræves, for at en udøvende kunstners fremførelse nyder beskyttelse efter den danske lovgivning, gøres parallel med den tilknytning, som kræves til andre lande for at kunne opnå beskyttelse i henhold til de internationale konventioner og traktater. Den foreslåede ændring vil grundlæggende udvide beskyttelsen for de udøvende kunstnere, hvis fremførelse indgår i en radio- eller fjernsynsudsendelse. Dog ses ændringen ikke at få den store betydning i praksis, idet sådanne udsendelser efter Kulturministeriets opfattelse allerede i praksis bliver bedømt efter ophavsretsloven, når udsendelsen hidrører fra Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Overgangsbestemmelsen i ophavsretslovens § 91 udtrykker det princip, at aftaler om overdragelse af ophavsrettigheder skal bedømmes efter de deklaratoriske regler, der gjaldt ved aftalens indgåelse. Bestemmelsen i stk. 3 angiver, at § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2, ikke finder anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.

Det foreslås at i § 91, stk. 3 , ændres »stk. 5« til »stk. 4«.

Den foreslåede ændring vil ikke have betydning for bestemmelsernes materielle indhold. Der er således tale om videreførelse af gældende ret under hensyntagen til den foreslåede ændring af § 30, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, at Kulturministeriet kan fastsætte nærmere regler om bl.a. studieordninger, jf. § 12, stk. 1, nr. 4. Kulturministeren kan deraf pålægge den enkelte institution at fastsætte interne regler om eksaminer, prøver og bedømmelser i sine studieordninger. Kulturministeren har derimod ikke selv mulighed for at fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser.

Det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 1, ophæves, og at der i steder indsættes tre nye numre.

I nr. 1 foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes niveau, indhold og varighed. Dette er en videreførelse af den gældende nr. 1, 1. led.

I nr. 2 foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser. Den foreslåede nr. 2 er en genetablering af en tidligere bestemmelse, som lov om videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet indeholdt frem til 2016.

I nr. 3 foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om en institutions pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte uddannelser, herunder eventuelle krav til studieaktivitet. Den foreslåede nr. 3 svarer indholdsmæssigt til den gældende nr. 1, 2. led, og vil således videreføre gældende ret i sit eget særskilte nummer.

Som følge af disse ændringer, bliver nr. 2-9 herefter nr. 4-11.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en overgangsbestemmelse, om anvendelsen af den foreslåede nye § 67 a i lov om ophavsret, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, som ikke finder anvendelse på aftaler indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 12, stk. 1, nr. 8, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 12, stk. 1, nr. 10, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. denne lovs § 2, nr. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i lovens § 12, nr. 8, ikke ophæves som følges af rykningsklausulen i lovforslagets § 2, nr. 1, men at de forbliver i kraft i medfør af bestemmelsens nye nr. 10.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at der indføres en territorialbestemmelse, som indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 fastsættes det dog, at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov om ophavsret gælder ikke for Færøerne, da Færøerne har overtaget det ophavsretlige område.

Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet ikke gælder for Færøerne eller Grønland.