Kilde

Til nr. 1

Det følger af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 kan afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, efter »retsstridigt« indsættes »eller chikanøst«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 fremover vil kunne afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis anmodningen må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at aktindsigtsanmodninger, der tjener et chikanøst formål, kan afslås efter bestemmelsen, uanset at formålet ikke nødvendigvis er retsstridigt.

Det forudsættes med ændringen af § 9, stk. 2, nr. 2, at tærsklen for, hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, samtidig sænkes betydeligt. Bestemmelsens anvendelsesområde vil fremover ikke være begrænset til »klare tilfælde af misbrug«, men vil også omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at anmodningen er helt eller delvis motiveret af den aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hensigt m.v.

Udtrykket »chikanøst« omfatter for det første chikanøs kontakt, hvad enten denne sker mundtligt eller skriftligt. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en borger foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller fremsender et uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden for kort tid til den samme person eller offentligt ansatte. Der kan endvidere være tale om, at en borger under møder med en myndigheds ansatte har udvist en aggressiv eller intimiderende adfærd, f.eks. ved at være fysisk opfarende eller fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.

Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks. tilfælde, hvor en borger følger efter, iagttager eller overvåger en offentligt ansat eller opsøger denne på den ansattes private bopæl.

Udtrykket omfatter endelig andre former for chikane, f.eks. hadefulde opslag på sociale medier eller på internettet i øvrigt om navngivne personer, videooptagelse eller fotografering af en person i privat sammenhæng eller videregivelse, herunder offentliggørelse, af private personoplysninger. Opregningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, vil således omfatte alle former for chikanøs adfærd, og vil – som hidtil – finde anvendelse, uanset om adfærden retter sig mod offentligt ansatte eller andre personer uden tilknytning til den offentlige forvaltning.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2, vil indebære, at en række af de tilfælde, som hidtil har været omfattet af udtrykket »el.lign.« i bestemmelsen, fremover vil skulle kvalificeres som anmodninger, der må antages at tjene et chikanøst formål. Der vil dog fortsat kunne forekomme tilfælde, som hverken kan kvalificeres som retsstridige eller chikanøse i bestemmelsens forstand, men hvor der desuagtet er tale om en adfærd, som offentligt ansatte ikke bør tåle. Udtrykket »el.lign.« vil dermed fremover sigte til den form for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig eller chikanøs, men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Det forudsættes, at indholdet af denne standard vil kunne ændre sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det formål at genere eller forfølge en person m.v., ligesom der kan lægges vægt på, om ansøgeren tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har fået aktindsigt i, til retsstridige eller chikanøse formål. Der kan endvidere – som hidtil – lægges vægt på, om ansøgeren ved møder eller telefonisk har optrådt truende.

Det forudsættes imidlertid med den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2, at myndigheden fremover vil skulle lægge betydelig vægt på den aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd. Myndigheden vil i den forbindelse skulle hense til den tid, der er gået, siden den retsstridige eller chikanøse adfærd eller lignende er udvist.

Såfremt myndigheden har kendskab til, at den aktindsigtssøgende tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v., og aktindsigtsanmodningen har sammenhæng med det sagsforløb, hvorunder denne adfærd er udøvet, vil myndigheden kunne afslå at behandle anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, medmindre det står klart, at anmodningen ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Tilsvarende vil myndigheden kunne afslå at behandle en anmodning efter § 9, stk. 2, nr. 2, hvis den aktindsigtssøgende gentagne gange tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v. i forbindelse med andre sager, f.eks. andre sager om aktindsigt, medmindre det står klart, at den aktuelle anmodning ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Den omstændighed, at den aktindsigtssøgende bestrider at have udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd, er ikke til hinder for, at myndigheden kan afslå at behandle anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, med henvisning til denne adfærd, såfremt myndigheden finder oplysningerne herom tilstrækkeligt underbyggede.

Det er ikke en betingelse for at afslå en anmodning efter bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, at den aktindsigtssøgende tidligere har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd. Såfremt aktindsigtsanmodningen eller omstændighederne i øvrigt, f.eks. myndighedens korrespondance med den aktindsigtssøgende i forbindelse med aktindsigtssagen, giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tjener et retsstridig eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden også kunne afslå at behandle anmodningen.

Formålet med reglerne om aktindsigt. er bl.a. at understøtte offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, herunder at afdække eventuel inhabilitet eller ulovlige forhold i forvaltningen. Det forhold, at en anmodning om aktindsigt tilkendegiver at have til formål at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte, vil ikke i sig selv kunne begrunde et afslag med henvisning til den foreslåede ændring i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. En sådan anmodning vil dog kunne afslås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmodningen i øvrigt giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Ligeledes vil ændringen ikke indebære en begrænsning af pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forudsættes således, at behandlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af medieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut fortsat kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til risiko for retsstridige forhold eller lignende. Forslaget indebærer i den henseende ikke en ændring i den hidtidige retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt bortset fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller ikke andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager).

Det fremgår imidlertid af lovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at i sager som nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter der ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.

Den foreslåede ændring vil indebære, at oplysninger om navnet på en offentligt ansat vil kunne undtages fra retten til aktindsigt, hvis der foreligger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.

Bestemmelsen sigter i første række til offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgere, og som derfor er særligt udsatte for repressalier, trusler, chikane m.v. Det er ikke en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at den ansattes arbejdsopgaver består i fysisk kontakt med borgerne. Bestemmelsen vil også finde anvendelse, hvis kontakten med borgerne alene eller fortrinsvis foregår digitalt, og hvor den ansattes arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med borgerne. Endvidere sigter bestemmelsen også til tidligere ansatte, som under deres tidligere ansættelse varetog borgernære funktioner, hvor der var en høj risiko for konflikt med borgere.

Bestemmelsen vil navnlig omfatte – men er ikke begrænset til – ansatte i politiet, kriminalforsorgen og i psykiatrien og ansatte på det sociale område. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse på andre offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvor der findes at være et tilsvarende beskyttelsesbehov, f.eks. ansatte i Skatteforvaltningen, Hjemrejsestyrelsen, Udlændingestyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil derimod som det klare udgangspunkt ikke omfatte offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v., der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt. Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist vil finde anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.

Efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., skal myndigheden foretage en vurdering af, om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed taler imod udlevering af oplysninger om den ansattes navn.

Denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den ansattes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet.

Det følger af offentlighedslovens § 41, at myndigheden i forbindelse med en anmodning om aktindsigt i en konkret personalesag skal underrette den ansatte om anmodningen med angivelse af, hvem der har fremsat denne. Det må antages, at myndigheden i disse sager kan stille krav om, at den aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på at kunne videregive oplysningen til den ansatte i forbindelse med underretningen efter § 41. Formålet med underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse af aktindsigtsspørgsmålet.

Det forudsættes, at myndigheden i sager, hvor der er særlig anledning hertil, i forbindelse med underretningen efter offentlighedslovens § 41 gør den ansatte opmærksom på adgangen til efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., at undtage den ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til dennes tryghed taler imod meddelelse af indsigt.

Det forudsættes endvidere, at såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, jf. nedenfor, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger om den ansattes navn.

At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed indebærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til den ansattes tryghed vil kunne medføre, at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil udløse en følelse af utryghed hos den ansatte, vil således ikke vil være tilstrækkelig. Tilsvarende vil den omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i en lidt hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der foreligger en uoverensstemmelse mellem den ansatte og den aktindsigtssøgende, normalt ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den ansattes navn.

Såfremt den ansatte tidligere har været udsat for vold, repressalier, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller fra personer med tilknytning til denne, vil der derimod som det klare udgangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Bestemmelsen vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor den ansatte som følge af trusler, chikane m.v. fra andre end den aktindsigtssøgende har udviklet en arbejdsrelateret psykisk belastningsreaktion eller lignende, og det må frygtes, at udlevering af den ansattes navn til den aktindsigtssøgende vil medføre en forværring af den ansattes helbredsmæssige tilstand.

Såfremt en forvaltningsmyndighed indhenter bemærkninger fra en offentligt ansat i medfør af offentlighedslovens § 41 til brug for behandlingen af en anmodning om aktindsigt, finder reglerne om partshøring i forvaltningslovens kapitel 5, herunder undtagelsesbestemmelserne, anvendelse.

Hvis betingelserne for at undtage oplysninger om den ansattes navn er opfyldt, jf. den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil disse oplysninger kunne undtages fra aktindsigt alle steder, hvor de optræder i personalesagen. Indgår den ansattes navn i andre oplysninger, f.eks. i en e-mailadresse, vil den del af oplysningen, som omfatter den ansattes navn, kunne undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen.

Hvis aktindsigtsanmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden helt kunne afslå at behandle anmodningen i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, vil myndigheden skulle meddele indsigt i oplysningerne om den ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, medmindre der foreligger meget tungtvejende hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller chikane m.v. fra personer, der via medierne får kendskab til den pågældendes identitet.

Såfremt den ansatte ikke på baggrund af myndighedens underretning efter offentlighedslovens § 41 fremkommer med bemærkninger om udleveringsspørgsmålet, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at nægte indsigt i oplysninger om den ansattes navn efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår klart af sagens oplysninger eller omstændighederne i øvrigt, at der foreligger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den ansatte på grund af den aktindsigtssøgendes tidligere chikanøse adfærd er sygemeldt og som følge heraf er ude af stand til at afgive bemærkninger i forbindelse med aktindsigtssagen.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., giver alene hjemmel til at undtage oplysninger om den ansattes navn fra aktindsigt. Myndigheden kan således ikke med henvisning til bestemmelsen undtage andre oplysninger i den ansattes personalesag, som efter bestemmelsens 1. pkt. omfattes af retten til aktindsigt, herunder oplysninger om den ansattes stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger vil således – forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter lovens almindelige regler – skulle udleveres i anonymiseret form.

Når myndigheden har truffet afgørelse i aktindsigtssagen, skal myndigheden i overensstemmelse med ordningen i offentlighedslovens § 41 underrette den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen, der er udleveret, herunder om myndigheden har udleveret oplysninger om den ansattes navn. Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, underrettes den ansatte også om dette.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil alene omfatte anmodninger om aktindsigt i konkrete personalesager som nævnt i bestemmelsens stk. 2. Oplysninger om ansattes navne vil dog ofte indgå i andre sager end personalesager. Eksempelvis vil den ansattes navn kunne fremgå af en mailkorrespondance i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en afgørelsessag. De beskyttelseshensyn, som begrunder den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil også kunne gøre sig gældende i disse situationer.

Det forudsættes, at oplysninger om ansattes navne vil kunne undtages fra aktindsigt, uanset om oplysningerne indgår i en konkret personalesag omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 2 og 3, eller en anden sag omfattet af offentlighedsloven, eller anmodningen vedrører partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler.

Indgår oplysningerne i en anden sag omfattet af offentlighedsloven, forudsættes oplysningerne at kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Er der tale om en anmodning om partsaktindsigt efter forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den ansattes navn at kunne undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Det bemærkes, at undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, forudsætter, at afgørende – og ikke blot væsentlige – hensyn til den ansattes tryghed taler herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til partens (den aktindsigtssøgendes) behov for at kunne varetage sine interesser i sagen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at myndigheden i tilfælde, hvor det overvejes at undtage oplysninger om den ansattes navn fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, underretter den ansatte om aktindsigtsanmodningen, jf. princippet i offentlighedslovens § 41, og følger den ovenfor beskrevne procedure. Det forudsættes endvidere, at myndigheden i disse tilfælde vil tillægge det betydelig vægt i vurderingen, såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering, og dette er nærmere begrundet.

Det bemærkes, at der ikke vil være anledning til at underrette den ansatte om aktindsigtsanmodningen i alle sager, hvor der anmodes om aktindsigt i oplysninger om en offentligt ansats navn eller i sager eller dokumenter, hvori sådanne oplysninger indgår. Underretning vil således alene være relevant i sager, hvor myndigheden overvejer at undtage oplysningerne om den ansattes navn fra aktindsigt.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter, der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. I afgørelsessager, hvor der er grundlag for at afslå partens anmodning om indsigt i navnet på en offentligt ansat efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., forudsættes det, at underskriftskravet i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, opfyldes ved, at den ansattes overordnede underskriver – og dermed godkender – afgørelsen.

Det bemærkes, at et afslag på aktindsigt i den ansattes navn efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at parten efter omstændighederne ikke vil få oplyst navnet på samtlige medarbejdere, som har været involveret i behandlingen af partens sag. Parten vil dog altid få oplyst navnet på den overordnede medarbejder, der forudsættes at underskrive (og dermed godkende) afgørelsen i sagen, jf. ovenfor.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af offentlighedslovens § 21, herunder udgangspunktet efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i konkrete personalesager i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Der henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af forvaltningslovens § 9 a, at en anmodning om partsaktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort bekendt med.

Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Dog er det forudsat i bemærkningerne til § 9 a, at en forvaltningsmyndighed, hvis en parts anmodning om aktindsigt helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, vil kunne afslå at behandle anmodningen. Der henvises til bemærkningerne til § 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.

Det foreslås, at der i forvaltningslovens § 9 a indsættes et nyt stk. 2, hvorefter behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan afslås, uanset at stk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Med den foreslåede ændring lovfæstes den i loven forudsatte adgang til at afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Det forudsættes med den foreslåede § 9 a, stk. 2, at behandlingen af en anmodning om partsaktindsigt som hidtil kun helt undtagelsesvis vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen. I modsætning til, hvad der lægges op til med den foreslåede ændring af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 1), vil den foreslåede lovfæstelse af forudsætningen i bemærkningerne til forvaltningslovens § 9 a ikke indebære en ændring i retstilstanden. Der lægges således ikke op til at sænke barren for, hvornår en anmodning om partsaktindsigt kan afslås.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Fra dette tidspunkt vil §§ 1 og 2 kunne anvendes i sager om aktindsigt, uanset på hvilket tidspunkt de dokumenter m.v., som begæringen om aktindsigt vedrører, er oprettet eller indgået til den pågældende forvaltningsmyndighed.

Det forudsættes, at §§ 1 og 2 finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som der ikke inden ikrafttrædelsestidspunktet er truffet afgørelse om. Såfremt en afgørelse om aktindsigt er truffet inden lovens ikrafttræden, men først påklages efter lovens ikrafttræden, skal klagen afgøres efter de (på det tidspunkt) tidligere gældende regler. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en klage indgives inden lovens ikrafttræden, men endnu ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden. Klageren vil i det omhandlede tilfælde ved at fremsætte en ny anmodning efter lovens ikrafttræden kunne få sin ret til aktindsigt bedømt efter de nye regler.

Kilde

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven ikke skal gælde for sager om færøske og grønlandske forhold, men at bestemmelserne ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette vil dog kun gælde for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder ikke for sager om færøske eller grønlandske forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder kun for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder. Ændringerne af offentlighedsloven og forvaltningsloven vil dermed have samme territoriale gyldighedsområde som hovedlovene.