Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler og i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab.

Det foreslås, at i § 3 d, stk. 1, ændres »Statens Kunstfond« til »Kulturministeriet«.

Den foreslåede ændring, vil medføre, at Kulturministeriet overtager ansvaret med at kunne yde statsligt tilskud til musikalske grundkurser. Fremadrettet vil kulturministeren fastsætte nærmere regler for det statslige tilskud til de musikalske grundkurser på bekendtgørelsesniveau, herunder organisering og kursusfaglige retningslinjer.

Til nr. 2

Det fremgår af musiklovens § 3 d, stk. 1, at Statens Kunstfond kan yde tilskud til musikalske grundkurser.

De musikalske grundkurser er i øvrigt ikke reguleret ved anden lovgivning.

Statens Kunstfond fastsætter formål for de musikalske grundkurser i forbindelse med, at der ydes tilskud, ligesom det også er Statens Kunstfond, der fastsætter krav til organisering af musikalske grundkurser og tilskudsfordeling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formålet med de musikalske grundkurser fremover vil være direkte fastsat i musikloven.

Oprindeligt blev det musikalske grundkursus oprettet for at sikre konservatorieforberedende undervisning, der ellers ikke var tilgængelig uden for de store byer. Den foreslåede bestemmelse er en fortsættelse af det nuværende formål og i overensstemmelse med intentionen ved oprettelsen af de første musikalske grundkurser tilbage i 1976.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 3, hvormed formålet for de musikalske grundkurser fastsættes i loven. Dette formål medfører ikke ændringer af indholdsmæssig karakter sammenlignet med det formål for de musikalske grundkurser, som hidtil har været fastsat af Statens Kunstfond.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 d, stk. 4 , hvorefter kulturministeren kan til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser, herunder om organisering, tilskudsfordeling og fælles kursusfaglige retningslinjer mv.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for de musikalske grundkurser. Der vil blive fastsat regler om organisering og fælles kursusfaglige retningslinjer mv. på bekendtgørelsesniveau med udgangspunkt i den foreslåede bestemmelse.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 43, stk. 3 i folkeoplysningsloven, at kommunalbestyrelsen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel 4 i folkeoplysningsloven for personer, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.

Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved en fejl blev folkeoplysningsloven ikke taget med i lovændringen.

Det foreslås i § 43, stk. 3 , at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9 b ved lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor begrebet handlekommune anvendes konsekvent.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 2

(Til § 51 a)

Det følger af finansloven i dag, at kulturministeren yder tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Til varetagelse heraf nedsætter kulturministeren Europa-Nævnet.

Europa-Nævnet er et uafhængigt nævn, der har til formål at ruste danskerne til stillingtagen til europapolitiske spørgsmål. Det sker gennem upartisk uddeling af puljemidler til oplysnings- og debatskabende initiativer om EU i den danske offentlighed. Nævnet træffer efter ansøgning beslutning om, hvem der skal modtage puljemidlerne. Partier, organisationer, virksomheder og privatpersoner kan søge puljemidlerne.

Tilskuddene til fremme af debat og oplysning om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes på bevilling på de årlige finanslove. Her fremgår det blandt andet, at der af bevillingen fordeles midler til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. Det fremgår videre, at der af bevillingen fordeles midler til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati ved tre puljer til henholdsvis støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som hovedformål, støtte til EU-oplysning for organisationer med EU som delformål og støtte til EU-oplysning.

Kulturministeren nedsætter således allerede i dag et uafhængigt Europa-Nævn, der træffer afgørelse om, hvem der skal modtage puljemidlerne, som fastsættes på de årlige finanslove.

Dette videreføres med lovforslagets 2, nr. 2, hvor kulturministeren efter den foreslåede § 51 a, stk. 1 nedsætter et Europa-Nævn.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, som indebærer, at kulturministeren nedsætter Europa-Nævnet, men med hjemmel i folkeoplysningslovens regler i stedet for regler på de årlige finanslove.

Europa-Nævnet træffer i dag afgørelse om upartisk tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU efter afsøgning fra partier, organisationer, virksomheder og privatpersoner.

Med lovforslaget lægges der ikke op til en ændring af dette. Det foreslås derfor med stk. 2 , at Europa-Nævnet er uafhængigt og træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati.

Europa-Nævnet er allerede i dag et uafhængigt nævn, og den foreslåede bestemmelse er en tydeliggørelse af dette. Den foreslåede bestemmelse sikrer således Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske system og sikrer en fri samfundsmæssig debat om europapolitiske spørgsmål.

At Europa-Nævnet er uafhængigt indebærer blandt andet, at nævnet ikke kan modtage tjenestebefalinger fra en minister eller andre, og at nævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Dette vurderes særligt relevant, da Europa-Nævnet blandt andet fordeler tilskud til partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet.

Bestemmelsen indebærer, at der skal indsendes en ansøgning for at komme i betragtning til at modtage tilskud.

Lovforslaget ændrer ligeledes ikke ved, at tilskuddets størrelse og fordeling i puljer fastsættes på de årlige finanslove for at give den fornødne fleksibilitet for så vidt angår bevillingens samlede størrelse og fordeling af beløb til de enkelte puljer.

Med stk . 3 foreslås det, at Europa-Nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser udstedt i medfør af loven og vilkår for tilskud.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnet blandt andet kan afkræve tilskudsmodtagerne dokumentation for overholdelse af vilkårene og vil kunne kræve at få forelagt de oplysninger, som nævnet finder nødvendige for at kunne konstatere, om en tilskudsmodtager opfylder vilkårene for tilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede stk. 5 , hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om administration af ordningen, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, dokumentation, udbetaling og betaling af forskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Europa-Nævnet er i dag et uafhængigt nævn, hvilket betyder, at nævnets afgørelser om tildeling af støtte er endelige og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter det foreslåede stk. 4 kan Europa-Nævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er således tale om en videreførelse af, hvad der allerede gælder i dag, og den foreslåede bestemmelse indebærer, at Europa-Nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil gælde både afgørelser om bevilling af tilskud og om tilbagebetaling m.v.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med Europa-Nævnets generelle uafhængighed af det politiske system og sikring af en fri samfundsmæssig debat.

Nævnets afgørelser vil i lighed med andre afgørelser, som er truffet af fagkyndige organer, kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand eller domstolene.

Den nærmere fordeling af midlerne og administration af ordningen med Europa-Nævnet, herunder nævnets virke er i dag fastsat i tre bekendtgørelser med hjemmel i de årlige finanslove.

Da lovforslaget ikke har til hensigt at ændre ved den eksisterende ordning for Europa-Nævnet, fastsætter kulturministeren efter det foreslåede stk. 5 nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Forslaget vil medføre, at kulturministeren fortsat fastsætter nærmere regler om Europa-Nævnets virke og om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om ansøgningsform, udbetaling, tilbagebetaling og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt andet vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om Europa-Nævnets virke, herunder regler for fratrædelse og genbeskikkelse af nævnets medlemmer, vederlag til nævnets medlemmer, om nævnets beslutningsdygtighed m.v., og at nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Det er hertil hensigten, at den foreslåede bestemmelse vil blive brugt til at fastsætte regler om sekretariatsbetjening af Europa-Nævnet, som forventes at skulle varetages af Slots- og Kulturstyrelsen, som tilfældet er i dag.

Det er desuden hensigten, at den foreslåede bestemmelse blandt andet vil blive brugt til at fastætte regler om regnskabsaflæggelse og revision i overensstemmelse med til enhver tid gældende regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, herunder også om at Europa-Nævnet kan kræve udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetalt og tilbagekalde tilsagn om tilskud, hvis tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med ansøgning eller dokumentation m.v.

Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at projekter, der er givet tilskud til – som det også er tilfældet i dag – kan ændres i projektperioden efter dialog med Europa-Nævnet.

(Til § 51 b)

Europa-Nævnet består i dag af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer.

Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre i sammensætningen af Europa-Nævnet.

Med § 51 b, stk. 1 foreslås det derfor, at Europa-Nævnet består af fem medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra de fem største partier i Folketinget. Medlemmerne kan ikke samtidig være medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Med stk. 2 foreslås det, at kulturministeren udpeger nævnets formand blandt nævnets medlemmer.

De foreslåede bestemmelser indebærer en videreførelse af ordningen, som den er i dag, da der med bestemmelsen ikke lægges op til at ændre i nævnets sammensætning.

(Til § 51 c)

Det foreslås med § 51 c , at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske, nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

Det bemærkes i øvrigt, at bestemmelserne skal fortolkes i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af højskoleloven § 32, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 32, stk. 1, fra en anden kommune for elever, for hvilke den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.

Den sociale retssikkerhedslov blev i 2023 ændret ved lovforslag 95, 2022/2, hvor § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt. blev videreført som § 9 a, stk. 1, 4 og 6. Ændringen medførte en række konsekvensrettelser på andre ministeriers område, men ved en fejl blev højskoleloven ikke taget med i lovændringen.

Det foreslås i § 32, stk. 3 , at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a, stk. 1, 2, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de gennemførte ændringer af §§ 9-9 b i lov om ændring af retssikkerhedsloven m.fl., hvor begrebet handlekommune anvendes konsekvent og skal ses i sammenhæng hermed.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer, og det vurderes ikke, at fejlen har haft betydning i praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Kilde

Det foreslås, at ændringsloven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

§§ 1, 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemærkes, at kulturområdet er et sagsområde, som er overgået til Grønlands selvstyre.