LOV nr 177 af 24/02/2015
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyttelse (Obligatorisk digital kommunikation, ændringer i administrationsordningen for udbetaling af skrotningsgodtgørelse og nedsættelse af betalingssats for indsamling af bærbare batterier m.v.) § 1
I lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, som ændret ved lov nr. 385 af 6. juni 2002, § 106 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og lov nr. 1629 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder, uanset om betingelserne i stk. 5, nr. 2 og 3, er opfyldt.«
2. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder kun, hvis samtlige betingelser i stk. 5 er opfyldt.«
3. I § 6, stk. 5, nr. 1, ændres »Centralregisteret for Motorkøretøjer« til: »Køretøjsregisteret«, og »ikrafttræden og« ændres til: »ikrafttræden,«.
4. I § 6, stk. 5, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) der ikke er opnået godtgørelse af registreringsafgiften hos SKAT, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b,
- køretøjet efter afmeldingen fra Køretøjsregisteret ikke har været indregistreret i et andet land og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 4.
5. Efter § 7 indsættes i kapitel 3:
»§ 7 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmodning om godtgørelse skal indsendes digitalt, og at kommunikation mellem administrator og ansøger skal foregå digitalt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og skemaer samt digital signatur.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 7 b. Administrator kan fra andre myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen, herunder om, hvem der er registreret som ejer af det køretøj, for hvilket der ansøges om godtgørelse, og om køretøjet er afmeldt, jf. § 6, stk. 5, nr. 1. Administrator kan herunder foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.«
6. § 8, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Administrationen af godtgørelsesordningen udøves af en administrator, der udpeges af miljøministeren.«
7. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser truffet af administrator i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod, påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klagen indgives skriftligt til miljøministeren.«
8. Efter § 8 a indsættes i kapitel 4:
»§ 8 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyn med, at regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, overholdes hos de virksomheder, der håndterer motorkøretøjer, der er afleveret til affaldsbehandling.
§ 8 c. Tilsynsmyndigheden eller personer, der af tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyn i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 8 b.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.«
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf