Den gældende fodnote til titlen til miljøbeskyttelsesloven indeholder en opregning af de EU-direktiver, som miljøbeskyttelsesloven
helt eller delvist gennemfører.
Det foreslås, at fodnoten
ændres, så det kommer til at fremgå, at loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024
om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller
importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.
Det foreslås i § 9 j, stk. 1, 1. pkt.,
at tidspunktet »efter den 31. december 2005« udgår.
Med forslaget udgår datoen den 31. december 2005. Ændringen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår elektrisk og elektronisk
udstyr er omfattet af forpligtelsen efter stk. 1, ikke vil være fastsat i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen skal ses i sammenhæng
med indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte
tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller
importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2
i § 9 j,
hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og
elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i stk. 1.
Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra a og b,
og pkt. 3, første afsnit, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 1, og som differentierer
tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af bestemmelserne. Reglerne skal
afspejle, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et
åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.
Den forudsatte udmøntning vil indebære, at tidspunktet for, hvornår produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af
forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, vil blive differentieret og dermed afspejle, at anvendelsesområdet for 2003-direktivet er
blevet udvidet, samt at fotovoltaiske paneler blev omfattet af 2012-direktivet fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet i
2012-direktivet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1.
januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt i forhold til
deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2
i § 9 l, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke
er omfattet af stk. 1.
Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra c, der
ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 4, og som undtager bestemte produkttyper fra bestemmelsen i forbindelse med historisk
affald. Reglerne skal afspejle, at forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger ikke gælder
for fotovoltaiske paneler eller elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018. Det
bemærkes, at reglerne forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
Den forudsatte udmøntning vil indebære, at fotovoltaiske paneler, som er tilføjet til anvendelsesområdet fra den 13. august 2012,
og elektrisk og elektronisk udstyr, som er tilføjet til anvendelsesområdet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018,
vil være undtaget fra forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger.
Til nr. 5-6
§ 9 n, stk. 4, henviser til § 9 l, stk. 4 og 5.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 l foreslås det, at der i § 9 n, stk. 4,
henvises til § 9 l, stk. 4 og 5, i stedet for § 9 l, stk. 3 og 4.
§ 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henviser til § 9 j, stk. 5.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 j foreslås det, at der i § 9 ø, stk. 1, nr. 1,
og § 110, stk. 1, nr. 1,
henvises til § 9 j, stk. 6, i stedet for § 9 j, stk. 5.
Det foreslås med stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås med stk. 2,
at regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 2-4, og § 9 l, stk. 2-4, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11.
oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 3-5, og § 9 l, stk.
3-5, i miljøbeskyttelsesloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler, som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven, og som
rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves eller nye indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter fastsat i medfør af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller ændret ved denne lov.
De ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der foreslås med denne lov, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da
miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og heller ikke kan sættes i kraft
for Færøerne eller Grønland.
Gældende
LOV nr 743 af 20/06/2025
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ændringer:
0
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr)
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 807 af 9. juni 2020, lov nr. 1468 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024 og senest ved § 35 i lov nr. 468 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af« til: »dele af«, og efter »EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1« indsættes: », og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024«.
2. I § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter den 31. december 2005«.
3. I § 9 j, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 9 l, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 l, stk. 3 og 4« til: »§ 9 l, stk. 4 og 5«.
6. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j, stk. 5« til: »§ 9 j, stk. 6«.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 2-4, og § 9 l, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 3-5, og § 9 l, stk. 3-5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.
Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Magnus Heunicke
Officielle noter
EU Noter
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.