Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider)

Kilde

Til nr. 1

Efter gældende ret etablerer miljøbeskyttelseslovens § 21 b en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Inden for 25 meters beskyttelseszonen gælder et forbud mod bl.a. anvendelse af pesticider.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af forureningsfaren udstede påbud eller forbud for at undgå fare for forurening, herunder med pesticider, af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. fastlægge såkaldte "fredningsbælter" på fremmed grund med forbud mod gødskning og anvendelse af pesticider m.v. omkring en vandindvindingsboring. Fredningsbælterne fastlægges typisk med en radius på 10 meter.

Kommunerne har afgrænset BNBO til brug for vurderingen af, om der er behov for at give påbud eller nedlægge forbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter en konkret vurdering udstede påbud om rådighedsindskrænkninger i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan gennemføre tvungne rådighedsindskrænkninger mod fuld erstatning, forudsat at der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens relevante bestemmelser herom, jf. vandforsyningslovens § 13, stk. 1, og § 13 a, stk. 1.

Påfyldning og vask af sprøjter m.v. til udbringning af pesticider og krav til vaskepladser er endvidere reguleret i vaskepladsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen indeholder krav til indretning og placering af vaskepladser og opsamlingsbeholdere, krav om tilstedeværelsen og brug af udstyr til påfyldning og rensning af udbringningsmateriellet samt krav til håndteringen af plantebeskyttelsesmidler.

Den foreslåede bestemmelse i § 21 c er ny.

Efter den foreslåede § 21 c, stk. 1, må der ikke inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, til erhvervsmæssige og offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Med det foreslåede stk. 1 indføres et generelt forbud i miljøbeskyttelsesloven mod i et udpeget BNBO at etablere nye vaskepladser, ligesom der foreslås et forbud mod at opblande pesticider, påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Forbuddet indebærer, at det inden for et udpeget BNBO bliver forbudt at påfylde pesticider på pesticidsprøjten. Det bliver tillige forbudt i BNBO at opblande pesticider uden for sprøjten med et andet pesticid, vand eller lignende, inden den samlede sprøjtevæske påfyldes sprøjten, og at foretage udvendig vask af pesticidsprøjten, traktoren og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider. Forbuddet mod de nævnte aktiviteter vil gælde, hvad enten dette foregår på arealet for udbringningen, på andre arealer eller på en vaskeplads med afløb af vaskevand med pesticidrester til opsamling i beholder på pladsen. Det vil endvidere være forbudt at etablere nye vaskepladser. Der er alene tale om et forbud mod de nævnte pesticidrelaterede aktiviteter og etablering af nye vaskepladser til erhvervsmæssige og offentlige formål, hvorfor private hus- og haveejere ikke berøres af forbuddet.

Ved offentlige formål skal forstås den anvendelse af pesticider, som offentlige myndigheder, stat, region og kommune vil kunne forestå.

Ved boringsnære beskyttelsesområder skal forstås de boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger (BNBO), som udpeges af miljø- og fødevareministeren efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Ved en pesticidsprøjte skal forstås enhver sprøjte, der anvendes til erhvervsmæssig udbringning af pesticider, herunder til offentlige formål, og det indbefatter bl.a. horisontale bomsprøjter, tågesprøjter (vertikale sprøjter) og ATV-sprøjter, der anvendes til udbringning af pesticider udendørs, samt sprøjter, der anvendes i væksthuse (væksthussprøjter). Undtaget er hånd- og rygsprøjter med et maksimalt tankvolumen på 25 liter, hvor sprøjten er konstrueret til under brugen at blive båret i hånden, på ryggen, på skulderen, eller til at blive transporteret på hjul.

Ved en vaskeplads skal forstås et areal til påfyldning, rengøring og vask af sprøjter, traktorer og andet materiel, der bruges til erhvervsmæssig udbringning af pesticider.

Det er kun de sprøjter og vaskepladser, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af forbuddet i stk. 1. Tilsvarende gælder, at forbuddet mod udvendig vask af traktor og andet materiel kun gælder i de tilfælde, hvor traktoren og materiellet anvendes til at udbringe pesticider.

Definitionerne svarer med nødvendige tilpasninger til vaskepladsbekendtgørelsens tilsvarende definitioner, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 8 og 15.

Efter de gældende regler i vaskepladsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, skal påfyldning eller vask af sprøjte på det areal, hvor udbringning finder sted, ske i en afstand af mindst 300 meter fra indvindingsstedet for vand til drikkevandsformål.

Med det foreslåede stk. 2 fastsættes, at opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel til erhvervsmæssige og offentlige formål på det areal, hvor udbringning af pesticidet sker, altid skal finde sted i en afstand af mindst 300 meter fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Med stk. 2 løftes således vaskepladsbekendtgørelsens afstandskrav på 300 meter til en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger for påfyldning og udvendig vask af pesticidsprøjter på det areal, hvor udbringning finder sted, ind i loven. Omfattet af det foreslåede afstandskrav er tillige vask af traktor og andet materiel, som har været anvendt til udbringning af pesticider, i overensstemmelse med intentionerne i vaskepladsbekendtgørelsen. Omfattet er derimod ikke indvendig vask af pesticidsprøjtens tank.

Pesticidsprøjte skal forstås som angivet ovenfor til det foreslåede § 21 c, stk. 1. Det er således kun de sprøjter, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af afstandskravet. Tilsvarende gælder, at afstandskravet for udvendig vask af traktor og andet materiel kun gælder i de tilfælde, hvor traktoren og materiellet anvendes til at udbringe pesticider.

Det foreslåede afstandskrav på 300 meter finder anvendelse, uanset det foreslåede forbud i stk. 1 mod i et BNBO at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt ved udbringningen af pesticider. Afstandskravet vil have betydning i de tilfælde, hvor forbuddet i stk. 1 vil medføre en ringere grundvandsbeskyttelse i forhold til opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel i marken, fordi BNBO ikke omfatter hele arealet beliggende inden for en 300 meters radius omkring boringer, der indvinder drikkevand til almene vandforsyninger. Grundvandsbeskyttelsen inden for BNBO er primært begrundet med den relativt korte afstand til indvindingsboringen, og dermed den relativt ringe mulighed for at gennemføre afværgeforanstaltninger eller andre tiltag, inden en eventuel forurening inden for BNBO når boringen. På arealer beliggende uden for BNBO, men inden for 300 meters zonen omkring indvindingsboringen, kan der stadig være væsentlige beskyttelsesbehov ift. en vandforsyning, idet en forurening inden for 300 meter fra en indvindingsboring, afhængig af de lokale forhold, også vil kunne strømme til boringen. Strømningstiden til boringen for en eventuel forurening på disse arealer vil dog være længere end inden for BNBO. På den baggrund videreføres afstandskravet på 300 meter fra vaskepladsbekendtgørelsen i loven.

Det er vurderingen, at hovedparten af de udpegede BNBO arealmæssigt fuldstændigt vil være beliggende inden for 300 meter beskyttelseszonen.

Vaskepladsbekendtgørelsens øvrige afstandskrav i § 10, nr. 2, vil fortsat gælde, ligesom de aktiviteter, der vil blive omfattet af de foreslåede afstandskrav i loven, i øvrigt fortsat vil være omfattet af bekendtgørelsens relevante regler. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

Reglerne om håndteringen af pesticider i bekendtgørelse nr. 965 af 13. juli 2017 om bekæmpelsesmidler og i vaskepladsbekendtgørelsen vil ligeledes fortsat gælde og vil dermed supplere det foreslåede afstandskrav.

Det foreslåede afstandskrav berører ikke kommunalbestyrelsens eksisterende muligheder for i medfør af lovens § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, at gennemføre en supplerende grundvandsbeskyttelse på arealer beliggende uden for et af Miljøstyrelsen udpeget BNBO efter en konkret vurdering af risikoen for den enkelte vandforsyning. Påbud og forbud, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger kan gives eller nedlægges i det omfang, den enkelte kommune på et fagligt grundlag og ud fra en aktuel og individuel vurdering finder det nødvendigt for at sikre den enkelte boring under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Det bemærkes også, at såvel § 24, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, omfatter andre typer af forurening end forurening med pesticider.

Efter de gældende regler i vaskepladsbekendtgørelsens § 9, nr. 1, skal vaskepladser etableres mindst 50 meter fra en indvindingsboring til en almen vandforsyning.

Med det foreslåede stk. 3 indsættes i loven vaskepladsbekendtgørelsens afstandskrav på 50 meter til en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, for etablering af en vaskeplads til pesticidrelaterede aktiviteter.

Afstandskravet på 50 meter finder anvendelse, uanset det foreslåede forbud i stk. 1 mod i et BNBO at opblande og påfylde pesticider på pesticidsprøjter og foretage udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt ved udbringningen af pesticider på en vaskeplads. Det er vurderingen, at kun få af de udpegede BNBO arealmæssigt fuldstændigt vil være beliggende inden for 50 meter beskyttelseszonen.

Afstandskravet vil have betydning i de tilfælde, hvor forbuddet i stk. 1 vil medføre en ringere grundvandsbeskyttelse i forhold til opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel på en vaskeplads, fordi BNBO ikke omfatter hele arealet beliggende inden for en 50 meters radius omkring boringer, der indvinder drikkevand til almene vandforsyninger.

Vaskepladsbekendtgørelsens øvrige afstandskrav i § 9, nr. 2 og 3, vil fortsat gælde, ligesom de anlæg, der vil blive omfattet af det foreslåede afstandskrav i loven, i øvrigt fortsat vil være omfattet af bekendtgørelsens relevante regler. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

Vaskeplads skal forstås som angivet ovenfor til det foreslåede § 21 c, stk. 1. Det er således kun de vaskepladser, som anvendes til pesticidrelaterede aktiviteter, som er omfattet af afstandskravet.

Forbuddet i BNBO og de afstandskrav, der foreslås fastsat i tilknytning hertil i § 21 c, stk. 2 og 3, omfatter også væksthuse, dog således, at det med bestemmelsen i stk. 4, foreslås, at det i væksthuse, hvor de af forbuddet omfattede aktiviteter foregår på tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar, og hvor der derfor ikke sker afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal, er undtaget herfra. Ved påfyldning og udvendig vask af sprøjter i væksthuse skal det sikres, at evt. spild og vaskevand opsamles i en beholder. Dertil skal underlaget sikre, at der ikke kan ske nedsivning i jorden eller afstrømning til det omgivende område. Materialet under stedet for påfyldning og vask skal derfor være udført af et egnet vandtæt materiale, der skal kunne modstå påvirkning fra redskaber. Konstruktionen skal samtidig sikre, at der ikke sker overløb til omgivelserne. Undtagelsen af væksthuse, der lever op til nævnte vilkår, understøttes tillige af den omstændighed, at væksthuse ofte har fastmonterede sprøjter, som det ikke vil være praktisk muligt at flytte i forbindelse med vask og påfyldning. For ikke-fastmonterede sprøjter, der benyttes i væksthuse, vil der desuden være en øget risiko for punktkildeforurening, hvis påfyldning og vask skal ske på en vaskeplads uden for BNBO.

Ved væksthus forstås normalt et faststående, lukket rum til afgrødeproduktion, som man kan gå ind i, og som er forsynet med sædvanligvis transparente vægge og tag, der giver mulighed for kontrolleret udveksling af materialer og energi med omgivelserne og forhindrer udslip af pesticider i miljøet. Lukkede rum til planteproduktion, hvor vægge og tag ikke er transparente, anses også som væksthuse.

Med det foreslåede stk. 5 kan miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1 og afstandskravene i § 21 c, stk. 2 og 3. Bestemmelsen skal give mulighed for at dispensere fra forbuddet, når særlige lokale forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være relevant at dispensere fra forbuddet for så vidt angår en vaskeplads, hvor vandforsyningen har truffet beslutning om, at den drikkevandsboring, som udpegningen af et BNBO vedrører, inden for en kortere tidshorisont vil blive lukket ned. I dette tilfælde kan det være uforholdsmæssigt, at vaskepladsen omfattes af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, med den tilknyttede mulighed for økonomisk godtgørelse efter det foreslåede § 64 d, stk. 1, når det på forhånd står klart, at drikkevandsboringen skal nedlægges, og vaskepladsen derfor inden for et kortere tidsperspektiv igen vil være lovlig at anvende til de formål, der er omfattet af forbuddet i § 21 c, stk. 1. Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor også de lokale miljømæssige forhold vil skulle inddrages i afvejningen.

Som beskrevet i punkt 2.1.2.1.1. er afstandskravene til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger med lovforslaget videreført fra vaskepladsbekendtgørelsens § 9, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1. Der ses ikke hidtil at være givet dispensation for afstandskravene i vaskepladsbekendtgørelsen, men det skal fortsat være muligt at dispensere fra afstandskravene i de foreslåede § 21 c, stk. 2 og 3, under inddragelse af de miljømæssige konsekvenser ved en dispensation.

Det skal bemærkes, at særligt i forhold til væksthuse, der udelukkende anvender pesticider i form af mikrobiologiske sprøjtemidler, vurderes forbuddet at kunne have for vidtrækkende konsekvenser, hvilket vil kunne begrunde, at der her gives dispensation. Mikrobiologiske sprøjtemidler er midler baseret på mikroorganismer, det vil sige svampe, bakterier eller virus, og de må typisk anvendes både i økologisk og konventionel sammenhæng.

Der vil skulle gives dispensation fra det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, for så vidt angår vaskepladsen i de tilfælde, hvor miljø- og fødevareministeren efter det foreslåede § 64 d, stk. 4, meddeler afslag på godtgørelse til vaskepladsejeren efter det foreslåede § 64 d, stk. 1, fordi udbetaling af godtgørelsen ville betyde en stigning i vandprisen på 1.000 kr. eller derover for de vandforbrugere, der er tilsluttet den almene vandforsyning. I disse tilfælde vil vaskepladsen fortsat kunne benyttes, også til de aktiviteter, der falder ind under det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, forudsat at den opfylder vaskepladsbekendtgørelsens krav til en vaskeplads, selvom vaskepladsen er beliggende inden for et BNBO, som er udpeget efter det foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Se nærmere om loftet for prisstigningen i de specielle bemærkninger til § 64 d, stk. 4.

Der vil herudover skulle meddeles dispensation i de særlige tilfælde, hvor forbuddet vil indebære ekspropriation i grundlovens § 73’s forstand.

Den foreslåede ordning vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at forbuddet vil kunne ramme enkelte atypisk hårdt og i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb.

Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå, om den, der er omfattet af forbuddet, også har dyrkede arealer eller vaskepladser uden for BNBO og derfor har mulighed for at udføre de aktiviteter, der er omfattet af forbuddet, på arealer uden for BNBO.

Loven indeholder ikke i relation til det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, hjemmel til ekspropriation. Ordningen hviler således på en forudsætning om, at miljø- og fødevareministeren har pligt til at meddele dispensation fra forbuddet, hvis gennemførelse af kravet vil have karakter af ekspropriation. I dette tilfælde skal den omfattede enten have dispensation til at anvende sin vaskeplads, eller, hvis vedkommende ikke har en vaskeplads, til at foretage de aktiviteter, der er omfattet af forbuddet i det foreslåede § 21 c, stk. 1, inden for BNBO.

Det forventes, at miljø- og fødevareministerens beføjelse til at dispensere vil blive delegeret til Miljøstyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1. Der forventes endvidere fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages, jf. lovens § 80, stk. 2. Miljø- og fødevareministerens afgørelse om dispensation kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 91, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 6 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 5, og i den forbindelse fastsætte regler om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation. Der kan f.eks. fastsættes regler om dokumentation for størrelsen og udstrækningen af ansøgerens jordareal eller for andre forhold, som er relevante for at vurdere, om ansøgeren er berettiget til en dispensation.

Adgangen til at tidsbegrænse dispensationer efter det foreslåede stk. 6, kan f.eks. anvendes i forhold til væksthuse, der har behov for indrettelsestid for at kunne opfylde kravene om tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar efter det foreslåede § 21 c, stk. 4. Væksthuse, der opfylder betingelserne i det foreslåede § 21 c, stk. 4, vil være undtaget fra forbuddene i de foreslåede § 21 c, stk. 1-3.

Aktuelt vil det foreslåede stk. 6 blive anvendt til at udstede regler i tilknytning til forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1. Se også punkt 2.1.2.1.1. om sagsforløbet i forbindelse med dispensation.

Klageadgangen for afgørelser efter stk. 5 forventes at blive afskåret i forbindelse med ministerens fastsættelse af nærmere regler om adgangen til at dispensere, jf. lovens § 80, stk. 2.

Med bestemmelsens stk. 7 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at udstede regler om, at forbuddet i stk. 1, ikke gælder for vaskepladser.

Udnyttelse af bemyndigelsen vil bero på, om godtgørelsesordningen som foreslået i § 64 d, kan opnå godkendelse under statsstøttereglerne. Der henvises til punkt 7 om forholdet til EU-retten. Såfremt ordningen ikke kan godkendes under statsstøttereglerne, skal forbuddet i § 21 c, stk. 1, ikke gælde for vaskepladser.

Der henvises nærmere til punkt 2.2.2.1 om den foreslåede ordning efter miljøbeskyttelsesloven for så vidt angår godtgørelse og til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 64 d er ny.

Efter gældende ret, jf. § 21 b, stk. 1, er der udlagt en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger, og i § 64 c, stk. 1, er det fastlagt, at almene vandforsyninger udbetaler en årlig godtgørelse på 429 kr. pr. boring til den grundejer, som omfattes af forbuddet mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning inden for 25 meters zonen. Godtgørelsen udbetales i hovedreglen til ejere af grunde, hvorpå en boring er beliggende, jf. miljøbeskyttelseslovens § 64 c, stk. 1.

Herudover er der i § 63 tilknyttet en erstatningsordning i forbindelse med kommunalbestyrelsens udstedelse af påbud eller forbud efter § 24, stk. 1, for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.

Endvidere er der i § 64 a indført en erstatningsordning knyttet til § 26 a, stk. 1, som regulerer kommunalbestyrelsens adgang til at pålægge ejeren af en ejendom beliggende inden for et område, hvor der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, og hvor der ikke har kunnet indgås en aftale herom på rimelige vilkår, rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger mod fuld erstatning, med henblik på at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 2.2.1.1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 64 d fastsættes en godtgørelsesordning indeholdende en éngangsgodtgørelse med det formål at kompensere de ejere af vaskepladser, der omfattes af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, og som er ejere på det tidspunkt, hvor udpegningen af BNBO efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6, får virkning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.2.1. og 2.2.2.2. for en nærmere gennemgang af den foreslåede godtgørelsesordning.

Af det foreslåede stk. 1 følger, at almene vandforsyninger på anmodning af miljø- og fødevareministeren udbetaler en godtgørelse til den ejer af en vaskeplads, som omfattes af forbuddet i § 21 c, stk. 1, og som er ejer af vaskepladsen på det tidspunkt, hvor udpegningen af det boringsnære beskyttelsesområde får virkning efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. Det er en forudsætning for udbetalingen, at vaskepladsen ejes af den pågældende ansøger på det tidspunkt, hvor udpegningen af BNBO får retsvirkning. Som beskrevet ovenfor i punkt 2.2.2.1. er det hensigten, at udpegningen af BNBO vil ske i en bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 11 a, stk. 1, nr. 6, i vandforsyningsloven. Af hensyn til de, som måtte blive omfattet af eller undtaget fra forbuddet, er det hensigten, at bekendtgørelse om udpegning af BNBO vil blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1, vil således først have virkning fra det tidspunkt, hvor BNBO er udpeget, hvilket vil give de berørte tid til at fremsætte krav om godtgørelse, ligesom det vil give miljø- og fødevareministeren tid til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales godtgørelse, inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO.

Efter det foreslåede stk. 2 , træffer miljø- og fødevareministeren afgørelse om godtgørelsen. Den, der omfattes af stk. 1, skal fremsætte krav om godtgørelse over for miljø- og fødevareministeren. Kravet skal fremsættes skriftligt og skal indeholde angivelse af navn, adresse og dokumentation vedrørende vaskeplads, herunder om ejerforhold, etableringsår, udgifter til etablering af vaskeplads og skattemæssige afskrivninger.

Ejerforholdet til jorden, hvor vaskepladsen i et BNBO er beliggende, kan f.eks. dokumenteres ved en udskrift af kommunens BBR-meddelelse herom. Ved etableringsår forstås det år, hvor vaskepladsen er opført til det af lovforslaget omhandlede formål. Dette kan dokumenteres f.eks. med endelig faktura fra bygherre eller kvittering for eventuel kommunal byggesagsbehandling i relation til vaskepladsen. Etableringsomkostningerne kan dokumenteres ved at fremsende regningen for anlægsarbejdet vedrørende vaskepladsen eller ved at fremsende to eller flere uafhængigt indhentede tilbud på etablering af en tilsvarende vaskeplads. Det er således alle dokumenterbare etableringsomkostninger, der kompenseres for, både til materialer og arbejdsløn.

Det fremsatte krav skal ledsages af en erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger. Det følger af § 161 i straffeloven, at med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i straffelovens § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. En falsk erklæring på tro og love, som krævet efter det foreslåede § 64 d, stk. 2, i forhold til de pligtige oplysninger i en ansøgning om godtgørelse for etableringsomkostningerne til en vaskeplads omfattet af forbuddet i den foreslåede § 21 c, stk. 1, er således omfattet af straffelovens § 161.

Nærmere dokumentationskrav om vaskepladsen kan endvidere fastsættes administrativt med hjemmel i det foreslåede stk. 5.

Om beregningen af godtgørelsen henvises til punkt 2.2.2.1. i de almindelige bemærkninger. Godtgørelsen beregnes med udgangspunkt i etableringsomkostningerne, hvorfra trækkes de foretagne skattemæssige afskrivninger.

Med det foreslåede stk. 3 kan miljø- og fødevareministeren pålægge vandforsyningerne at afgive alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen af en ansøgning om godtgørelse. Det vil f.eks. være oplysninger om antallet af ejendomme vandforsyningen leverer vand til, og om vandforbrug hos de tilsluttede vandforbrugere opgjort pr. måler eller lignende betegnelse.

Vandforsyningens oplysninger vil danne grundlag for at vurdere, om loftet for stigningen i vandprisen med 1.000 kr. vil blive aktuelt. Det følger således af det foreslåede stk. 4, at miljø- og fødevareministeren meddeler afslag på godtgørelse, hvis den samlede udbetaling af godtgørelser til vaskepladsejere inden for et boringsnært beskyttelsesområde, jf. § 21 c, stk. 1, vil indebære, at prisen på vand vil stige med 1.000 kr. eller derover for en vandforbruger, der er tilsluttet den berørte vandforsyning. Om loftet nås, beregnes af Miljøstyrelsen på baggrund af oplysninger fra den almene vandforsyning om vandforbruget i m3 for det senest opgjorte år pr. måler. Loftet skal sikre, at ingen vandforbruger, tilsluttet en almen vandforsyning, belastes med en stigning i prisen på vand på 1.000 kr. eller derover. Tilsvarende vil miljø- og fødevareministeren dispensere efter den forslåede § 21 c, stk. 5, såfremt loftet for stigning i vandprisen nås, således at ejeren af en vaskeplads inden for et BNBO omkring en vandforsyning, hvor prisstigningen vil belaste en vandforbruger med en stigning i prisen på vand på 1.000 kr. eller derover, uændret kan bruge vaskepladsen til opblanding, påfyldning og udvendig vask af pesticidsprøjter m.v. inden for BNBO.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 5 giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om godtgørelsesordningen, herunder om udbetaling af godtgørelsen, frist for fremsættelse af krav om godtgørelse og dokumentation af oplysninger. Af hensyn til de, som bliver omfattet af forbuddet, og som vil ansøge om godtgørelse for en vaskeplads, er det hensigten, at bekendtgørelse om udpegning af BNBO vil blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Forbuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1, vil således først have virkning fra det tidspunkt, hvor BNBO er udpeget, hvilket vil give de berørte tid til at fremsætte krav om godtgørelse, ligesom det vil give miljø- og fødevareministeren tid til at træffe afgørelse om dispensation eller godtgørelse, inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO. Fastsættelsen af frister for ansøgning om godtgørelse vil tage hensyn til, om et BNBO udpeges i forbindelse med den indledningsvise udpegning, eller dette først sker ved en senere udpegning på baggrund af oprettelsen af en ny drikkevandsboring.

Der vil tillige kunne fastsættes regler om udbetalingen af godtgørelsen, således at den almene vandforsyning med frigørende virkning kan overføre godtgørelsesbeløbet til ejeren af vaskepladsen.

Der kan endelig fastsættes særlige krav til formen for dokumentation af oplysninger. Det kan f.eks. være krav til fornøden dokumentation, herunder evt. en revisorpåtegning.

Det forventes, at miljø- og fødevareministerens beføjelse til at modtage krav og træffe afgørelse i sager om godtgørelse vil blive delegeret til Miljøstyrelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1. Der forventes endvidere fastsat regler om, at Miljøstyrelsens afgørelser ikke kan påklages, jf. § lovens § 80, stk. 2.

Miljø- og fødevareministerens afgørelse om godtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 91, stk. 1.

Til nr. 3

Efter miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 1, fastsættes hvilke overtrædelser af loven, der kan medføre bødestraf. Det foreslås, at der indsættes en strafhjemmel i den gældende lovs § 110, stk. 1, nr. 1, således, at den, der overtræder det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, eller de foreslåede afstandskrav i § 21 c, stk. 2 og 3, kan straffes efter lovens almindelige bestemmelser herom. Det følger heraf, at der, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, og at straffen kan stige til fængsel under nærmere angivne skærpede omstændigheder. Ansvarssubjektet er den, der overtræder forbuddet i § 21 c, stk. 1, eller afstandskravene i § 21 c, stk. 2 eller § 21 c, stk. 3. Strafansvar for overtrædelse af bestemmelserne vil primært blive gjort gældende over for virksomheder. Det er således hensigten, at virksomhedsansvaret vil være det primære, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999, der er revideret 17/4 2015. Strafansvar over for eksempelvis en ansat (udover for virksomheden), kan dog fortsat komme på tale, hvis denne har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Med forslaget til § 21 c, stk. 2 og 3, indsættes i loven de afstandskrav, der i dag er fastsat i vaskepladsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1 og § 10, stk. 1, nr. 1, for boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Overtrædelse af afstandskravet i § 10, stk. 1, nr. 1, for aktiviteter, der ikke er omfattet af § 21 c, stk. 2, og afstandskravene i § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i forhold til boringer, der indvinder grundvand fra ikke almene vandforsyninger, vil forsat være strafbelagt i medfør af vaskepladsbekendtgørelsen. Vaskepladsbekendtgørelsen forventes at blive revideret i 2018.

For en nærmere gennemgang af § 21 c, stk. 1-3, henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Kilde

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af forslaget i lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der indsættes et nyt nr. 6, i § 11 a, stk. 1.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af forslaget i lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved der indsættes et nyt nr. 6, i § 11 a, stk. 1.

Til nr. 3

Den gældende lovs § 11 a, stk. 1, indeholder bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til i bekendtgørelsesform at udpege drikkevandsressourcer som led i grundvandsbeskyttelsen. Den gældende lov indeholder ikke hjemmel til at udpege BNBO som led i grundvandsbeskyttelsen.

Med forslaget til § 11 a, stk. 1, nr. 6, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler, hvorved der udpeges boringsnære beskyttelsesområder til boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger.

Ved BNBO forstås et nærområde til en vandforsyning, hvor der er kort strømningstid til vandindvindingsboringen og dermed kort tid til at træffe forholdsregler ved en eventuel forurening af grundvandet, samt inden for hvilket område, der sker en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening.

Ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. En almen vandforsyning kan således være kommunalt såvel som privat ejet af enten en privatperson eller en juridisk enhed. Almene vandforsyninger, der er den anvendte terminologi i vandforsyningsloven, er defineret i vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Det er hensigten, at bemyndigelsen for nærværende skal udnyttes til i bekendtgørelse at udpege BNBO med henblik på, at det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, mod til erhvervsmæssige og offentlige formål at etablere nye vaskepladser, foretage opblanding og påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter og udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider, kan få retsvirkning efter sit indhold.

Der kan gives dispensation fra forbuddet i særlige tilfælde efter den foreslåede § 21 c, stk. 5. Dette vil dels være relevant for de ejere af vaskepladser, som ikke kan opnå økonomisk godtgørelse for deres vaskeplads efter den foreslåede § 64 d, stk. 4, og derfor skal have dispensation for forbuddet efter den foreslåede § 21 c, stk. 5, og dels for øvrige dispensationer i andre særlige tilfælde, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.2.1.2. og 2.2.2.1. For at få tid til at gennemføre den administrative sagsbehandling af sager om dispensation inden forbuddet i § 21 c, stk. 1, får virkning for et udpeget BNBO, vil bekendtgørelser om udpegning af BNBO blive udstedt med en udskudt ikrafttrædelse af virkningen af udpegningen af et BNBO på typisk 12 måneder. Miljøstyrelsen vil i forbindelse med høringen af udkastet til bekendtgørelsen om udpegning af BNBO, informere om det foreslåede forbud samt om muligheder for dispensation og godtgørelse samt om frister for ansøgning om godtgørelse.

Forbuddet i den foreslåede § 21 c, stk. 1, vil i praksis bestå i en periode efter, at en boring er nedlagt og indtil det tilhørende BNBO er ophævet. Sagsbehandlingsperioden i forbindelse hermed forventes ikke at overstige 6 måneder. BNBO vil blive ophævet enten ved den førstkommende udpegningsbekendtgørelse, eller om nødvendigt i en særskilt ophævelsesbekendtgørelse, hvorved virkningen af forbuddet ophører.

Udpegning muliggør endvidere, at BNBO fremadrettet kan anvendes som en afgrænsning i forhold til andre foranstaltninger, der yder en beskyttelse af almene drikkevandsboringer.

Udpegning af BNBO forventes at ske ud fra beregninger gennemført efter retningslinjerne i den eksisterende vejledning, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelsesområder – BNBO samt efterfølgende præciseringer i Vejledende notat om Boringsnære beskyttelsesområder – BNBO af 12. december 2011 og Præciseret vejledning om beregning af størrelse på boringsnære beskyttelsesområder, BNBO af 2. juli 2013. Vejledningen forventes at blive opdateret i 2018.

Til nr. 4

Den gældende lovs § 11 b fastsætter bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriets udgifter til kortlægning og udpegning af grundvandsressourcer som nævnt i den gældende lovs § 11 og § 11 a dækkes ved opkrævning af et bidrag pr. m3 afgiftspligtigt vand efter § 3, stk. 2, i lov om afgift af ledningsført vand.

Den foreslåede ændring af § 11 b undtager udgifter, der afholdes til gennemførelse af udpegning af BNBO, fra de udgifter, der kan finansieres via den afgift, der med hjemmel i vandafgiftslovens § 3, stk. 2, opkræves hos vandforbrugerne.

I forbindelse med vedtagelse af lov nr. 538 af 29. april 2015 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om afgift af ledningsført vand, jf. Folketingstidende, 2014-15, tillæg A, hvorved § 3, stk. 2, i vandafgiftsloven blev nyaffattet var det ikke forudsat, at udpegning af BNBO ville være indeholdt i de aktiviteter, der ville kunne finansieres via afgiften. Der er i Pesticidstrategi 2017-2021 afsat midler til udpegning af BNBO, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4. De i Pesticidstrategi 2017-2021 afsatte midler til finansiering af udpegning af BNBO omfatter perioden 2017-2020. For så vidt angår finansiering af udpegning af BNBO i 2021, skal dette punkt tages op, når der i 2019 skal tages stilling til den videre grundvandskortlægning efter 2020.

Til nr. 5

Den gældende lovs § 52 a, stk. 1, indeholder en udtømmende opregning af de udgifter, som en almen vandforsyning kan indregne i vandprisen under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Omfattet heraf er f.eks. udgifter til administration og udgifter til dækning af en fastsat økonomisk godtgørelse, jf. § 64 c i lov om miljøbeskyttelse.

Loven indeholder ikke i dag en bestemmelse om, at udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelsesordning, som foreslået med § 64 d, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, kan indregnes i vandprisen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 12 i § 52 a, stk. 1, hvorefter udgifter til dækning af en økonomisk godtgørelse efter § 64 d, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse kan indregnes i prisen ved levering af vand fra almene vandforsyninger under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som måtte være fastsat for forsyningen i medfør af § 6 eller § 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Med den foreslåede bestemmelse i § 52 a, stk. 1, nr. 12, sikres det, at det er de lokale vandforbrugere, som drager nytte af det foreslåede forbud i § 21 c, stk. 1, der bidrager til finansieringen af den økonomiske godtgørelse, som en ejer af en vaskeplads kan få udbetalt af vandforsyningen i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven.

Beregningen af den omkostning, som skal finansieres, vil ske efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 64 d, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2018.

Miljøbeskyttelseslovens § 21 c får først virkning efter sit indhold, når der foretages udpegning af BNBO efter regler udstedt i medfør af vandforsyningslovens § 11 a, stk. 1, nr. 6. Udpegning af BNBO i bekendtgørelsesform forventes foretaget i løbet af 2018.

Det følger af stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen i § 64 d om godtgørelse for forbuddet til ejere af vaskepladser. Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af godtgørelsesordningen foreligger, jf. punkt 1.1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette svarer til det, der gælder for miljøbeskyttelsesloven i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og for vandforsyningsloven, jf. § 90.