Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet samt digital kommunikation)

Kilde

Til nr. 1

Den gældende fodnote i genteknologiloven indeholder en udtømmende opregning af de direktiver, som genteknologiloven gennemfører.

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel nyaffattes, således at fodnoten er i overensstemmelse med de ændringer, der er sket i de EU-retsakter, som fodnoten henviser til.

Det foreslås derfor, at fodnoten til lovens titel affattes således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001, nr. L 106, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, EU-Tidende 2009, nr. L 125, side 75.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten opdateres som følge af den ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som følger af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU. Derudover ajourføres de øvrige henvisninger.

Til nr. 2

Af genteknologilovens § 17 b, stk. 2, fremgår det, at oplysninger vedrørende udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, der er omfattet af artikel 25, stk. 4, jf. stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12 marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, altid skal udleveres, hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.

Bestemmelsen implementerer den hidtil gældende bestemmelse i udsætningsdirektivets art. 25, stk. 4.

Efter den hidtil gældende bestemmelse i udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 1, må Europa-Kommissionen og de kompetente myndigheder ikke videregive fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til udsætningsdirektivet, til tredjemand, og skal beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne data. Efter artikel 25, stk. 2, kan anmelderen angive, hvilke af oplysningerne i anmeldelsen i henhold til udsætningsdirektivet, der bør behandles som fortrolige, fordi afsløring af dem kan skade anmelderens konkurrencemæssige stilling. Der skal i så fald vedlægges en verificerbar begrundelse herfor.

Den kompetente myndighed afgør efter samråd med anmelderen, hvilke oplysninger der vil blive behandlet som fortrolige, og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf. den hidtil gældende artikel 25, stk. 3.

Efter den hidtil gældende artikel 25, stk. 4, må følgende oplysninger under ingen omstændigheder behandles som fortrolige, når de forelægges i henhold til udsætningsdirektivet artikel 6, 7, 8, 13, 17, 20 eller 23:

– en generel beskrivelse af GMO'en eller GMO'erne, anmelderens navn og adresse, formålet med udsætningen samt stedet for udsætningen og den påtænkte brug

– metoder og planer for overvågning af GMO'en eller GMO'erne samt for beredskabsplan

– miljørisikovurderingen

Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset grunden hertil, skal de kompetente myndigheder og Kommissionen respektere oplysningernes fortrolige karakter, jf. det hidtil gældende udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 5.

Med forordning 2019/1381 om åbenhed og bæredygtighed i EU’s risikovurdering i fødevarekæden ændres udsætningsdirektivets artikel 25, der vedrører fortrolighed i forbindelse med anmeldelse af GMO til udsætning i miljøet. Med ændringen af udsætningsdirektivets artikel 25 vil den nuværende henvisning til direktivets bestemmelser om fortrolighed i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, ikke være korrekt.

Det foreslås, at § 17 b, stk. 2 , ændres til en bemyndigelse til ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri. Det foreslås, at ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, herunder regler om hvilke oplysninger, der kan indrømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse og indhold af en anmodning om fortrolighed og regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemføre de dele af artikel 25 i udsætningsdirektivet, som denne er affattet ved ændringsforordningens artikel 9, nr. 3, som vedrører behandling af anmodninger om fortrolighed og afgørelse heraf for så vidt angår danske myndigheder.

For så vidt angår ændringsforordningens artikel 9, nr. 3, henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der kan indrømmes fortrolig behandling, jf. den ændrede bestemmelse i udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3. Det drejer sig i dag om oplysninger om fremstillings- og produktionsprocessen, kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør og anmelderen og kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi, jf. udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3, litra a. Det drejer sig også om oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden, jf. artikel 25, stk. 3, litra b, og så drejer det sig om oplysninger om forædlingsmønstre og -strategier, jf. artikel 25, stk. 3, litra c.

Der vil ikke med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om fortrolighed i videre omfang, end hvad der er påkrævet for at gennemføre udsætningsdirektivets artikel 25.

Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler i tilknytning til afgørelsen om fortrolighed. Det drejer sig f. eks. om krav til anmodningen, herunder krav om at den skal ledsages af en verificerbar begrundelse, hvor anmelderen påviser, at videregivelse af oplysningerne potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad.

Der vil efter den foreslåede § 17 b, stk. 2, kunne fastsættes regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed, herunder om myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre visse oplysninger. Det drejer sig om tilfælde, hvor en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, jf. artikel 25, stk. 7, litra a.

Fortrolighed meddelt efter regler, der er fastsat med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, vil have konsekvenser i forhold til, hvilke oplysninger den offentlige myndighed kan offentliggøre.

Indrømmet fortrolighed vil ikke i sig selv betyde, at oplysninger undtages fra aktindsigt. Selvom der er indrømmet fortrolighed, vil der fortsat skulle tages konkret stilling til undtagelse af oplysninger, hvis der anmodes om aktindsigt i disse. Fortrolighedsordningen, der skal fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil derfor heller ikke udgøre en lovbestemt undtagelse fra reglerne om aktindsigt i miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven.

Ved vurderingen af om der skal indrømmes fortrolighed for en oplysning, skal der også lægges vægt på, om der er tale om en oplysning, der vil skulle udleveres i forbindelse med en anmodning aktindsigt efter reglerne i miljøoplysningsdirektivet.

For så vidt angår aktindsigt henvises der i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.

Til nr. 3

Der findes i dag ikke særlige regler om obligatorisk digital kommunikation og brug af standardiserede dataformater i genteknologiloven.

Det fremgår imidlertid af udsætningsdirektivets artikel 6, stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2, at anmeldelser skal indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-retten.

Det vurderes derfor, at der er behov for at tilvejebringe hjemmel til at fastsætte krav om brug af standardiserede dataformater med henblik på at implementere udsætningsdirektivets art. 6, stk. 2 a og art. 13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens artikel § 9, nr. 1 og 2. Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren hver for sig og inden for deres respektive områder som noget nyt i genteknologiloven § 29 a bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation.

Med den foreslåede § 29 a, stk. 1, 1. pkt. kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren hver for sig og inden for deres respektive områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Ministrene vil kunne anvende den foreslåede bemyndigelse både på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hensigtsmæssigt, at der indføres krav om digital kommunikation og generelt for større områder. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i første omgang, sammen med den foreslåede bemyndigelse i § 29 a, stk. 2, vil blive udnyttet til at fastsætte regler om digital kommunikation og brug af standardiserede dataformater, i forbindelse med indgivelse af ansøgning om godkendelse efter udsætningsbekendtgørelsens §§ 4 og 5, med henblik på implementering af udsætningsdirektivets artikel 6, stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2. Kravet om brug af standardiserede dataformater vil blive udmøntet løbende og i takt med, at disse defineres i henhold til EU-retten.

Det foreslåede krav om at kommunikation skal foregå digitalt, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der formfrihed for virksomheden eller borgere til at henvende sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger bl.a. af lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff.

Kravet om digital kommunikation kan udmøntes således, at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis en henvendelse sendes på en anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at myndigheden har pligt til at vejlede om, hvorledes manglerne kan afhjælpes. Kun hvis der f.eks. inden for en fastsat frist ikke er rettet op på de mangler, som den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan henvendelsen afvises, eller oplysninger anses for ikke at være modtaget.

Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatoriske digitale kommunikation er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis begrundelse.

Ministrene vil i bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsen i § 29 a, stk. 1, 1. pkt. kunne fastsætte, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, og om hvilke forhold og på hvilken måde kommunikation skal foregå.

Det foreslås i § 29 a, stk. 1, 2. pkt., at ministrene kan fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Genteknologiloven retter sig mod erhvervsdrivende, og det forventes, at virksomhederne som udgangspunkt har tilstrækkelige forudsætninger for at anvende digital kommunikation allerede i dag. Der kan dog med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. fastsættes regler om undtagelse fra de fastsatte krav. Det forventes dog, at dispensation kun undtagelsesvist vil blive givet.

Et krav om obligatorisk digital kommunikation vil finde anvendelse parallelt med lov om offentlig digital post, hvorefter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Kommunikationen vil derfor kunne foregå mellem virksomhed og myndighed ved brug af de digitale postkasser.

For så vidt angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post, henvises der i det hele til de regler, som Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) har fastsat om henholdsvis fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig en fritagelse for pligten fastsat i medfør af genteknologiloven.

Det forhold, at en virksomhed oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin offentlige digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende selv at overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til en fritagelse fra pligten til at anvende digital kommunikation. Dog vil det være mulighed for at ansøge om dispensation i helt ekstraordinære situationer, hvor det på grund af akut opståede omstændigheder i en kort periode ikke er muligt at kommunikere digitalt, hvor dette er muligt inden for EU-rettens rammer.

Ministrene vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne ekstraordinære tilfælde, hvor en virksomhed eller en borger anmoder om fritagelse.

Det foreslås i § 29 a, stk. 2, at de pågældende ministre kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lignende. Der vil efter forslaget kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lignende i forbindelse eksempelvis digitale selvbetjeningsløsninger og it-portaler for at sikre, at myndighederne har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være. Der vil også kunne fastsættes regler om brug af fælleseuropæiske it-systemer ved ansøgning.

De foreslåede bestemmelser i § 29 a, stk. 1 og 2, indebærer, at der i forbindelse med fastsættelse af krav om digital kommunikation tillige kan fastsættes krav om f.eks. anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsninger og særlige digitale formater som elektroniske formularer og skemaer og særlige digitale formater m.v. Den nærmere specificering af disse krav vil blive udmøntet i bekendtgørelserne, som udstedes i medfør af bestemmelserne i § 29 a.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 29 a, stk. 1 og 2, vil blive benyttet til at fastsætte krav om brug af standardiserede dataformater i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om godkendelse i henhold til §§ 4 og 5 i udsætningsbekendtgørelsen. Bemyndigelsen forventes udmøntet i takt med, at disse standardiserede formater bliver vedtaget i EU.

Myndighederne vil skulle iagttage de databeskyttelsesretlige regler i forbindelse med håndtering af personoplysninger, som indsendes digitalt, samt ved udviklingen og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger. De centrale regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger findes i databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

De it-systemer, der i medfør af den foreslåede bestemmelse kan stilles krav om anvendelse af, vil blive udformet således, at de er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midler for behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover gælder det efter databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1 og 2, at den dataansvarlige og databehandlerende skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende risici.

Slutteligt foreslås det fastsat i § 29 a, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Der er således principielt tale om samme retsvirkninger som ved fysiske breve, der lægges i en modtagers fysiske postkasse.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedernes meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtagere af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig Digital post, eller modtageren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afviser at modtage meddelelser.

Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin offentlige digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten selv at overvinde.

En hvilken som helst kommunikation, som foretages digitalt, er omfattet af bestemmelsen. Virksomheden eller borgeren er ansvarlig for, at dennes it-udstyr kan modtage meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndighederne på det tidspunkt, hvor disse kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00.

It-problemer hos myndighederne (nedbrud, midlertidige kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til myndighederne.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedernes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Opstår der problemer tæt på en eventuel tidsfrist for indgivelse af meddelelsen, og kan problemet føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt. Tiden for at gøre meddelelsen tilgængelig for myndigheden vil således ikke kunne trækkes unødigt ud, hvis meddelelsen skal kunne anses for modtaget rettidigt.

Det vil således ikke komme virksomheden eller borgeren til skade, at meddelelsen modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndighederne.

Kilde

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 25. marts 2021. Ikrafttræden kan ikke udskydes til næstkommende faste ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2021, da fristen for implementering af ændringen sf udsætningsdirektivet derved ikke vil kunne overholdes.

Det bemærkes, at loven ikke vil kunne gælde eller sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da genteknologiloven ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.