Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (Genåbning af låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift som følge af covid-19) § 1

Til nr. 1

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I § 9, 1. pkt., i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved lov nr. 572 af 5. maj 2020, er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020. I § 9, 2. pkt., i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er det bestemt, at beløbsgrænsen i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021 udgør 100 mia. kr.

Formålet med bestemmelsen er at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med loven gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Da udskydelsen er obligatorisk for alle virksomheder, vil også virksomheder uden et likviditetsbehov skulle indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms til skattekontoen på senere tidspunkter end ellers. Dette vil potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle stå på en konto hos et pengeinstitut. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 i Folketingstidende 2019-20, A, L 175 som fremsat, side 13.

Det foreslås, at § 9, 2. pkt., i lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, ændres, således at »1. april 2021« ændres til den »1. november 2021«.

Den foreslåede genåbning af låneordningen vedrørende moms og lønsumsafgift, jf. lovforslagets § 2, gør det nødvendigt tillige at foreslå en forlængelse af perioden, hvor beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen maksimalt kan udgøre 100 mia. kr. Det skyldes, at det i forslaget om genåbning af låneordningen foreslås, at alle lån skal tilbagebetales senest den 1. november 2021.

For at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, dvs. den 1. november 2021, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, jf. ovenfor om gældende ret, foreslås det at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. april 2021 skal gælde til og med den 1. november 2021.