Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af boligreguleringslovens § 45, stk. 1, at reglerne i kapitel VII gælder for boliger med køkken, der er eller har været benyttet til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf. dog § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., § 50 stk. 1, 2. pkt., og § 52 a, stk.1, 3. pkt.

Reglerne i kapitlet finder anvendelse på alle boligtyper, herunder lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger. Der er således tale om alle former for beboelseslejligheder, hvad enten de benyttes af ejeren selv eller af en lejer. Det afgørende er, at der er tale om en helårsbolig med køkken.

Boliger, som indeholder erhvervslokaler (blandede lejemål) er omfattet af reglerne, mens rene erhvervslokaler ikke er omfattet.

Reglerne i kapitlet forudsætter, at der er tale om boliger, som benyttes til beboelse. Boliger i nyopførte ejendomme, som aldrig har været beboede, falder efter den gældende § 45, stk. 1, uden for kapitel VII. Dette gælder, selv om boligerne i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.

Ifølge boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., har ejeren pligt til at indhente kommunalbestyrelsens samtykke til at nedlægge enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Ifølge boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 3. pkt., har ejeren pligt til at sørge for, at enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, fortsat benyttes til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Ifølge boligreguleringslovens § 50 stk. 1, 2. pkt., har ejeren pligt til at indhente kommunalbestyrelsens samtykke til at tage enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, i brug til sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Ifølge boligreguleringslovens § 52 a, stk. 1, 3. pkt., forstås ved et lejemål såvel en lejlighed som et enkeltværelse. Denne definition vedrører reglerne om beboermaksimum, som er fastsat i boligreguleringslovens §§ 52 a-c.

Henvisningen i boligreguleringslovens § 45, stk. 1, til lovens § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., og § 50 stk. 1, 2. pkt., indebærer, at reglerne i kapitel VII om nedlæggelse af boliger, fortsat benyttelse til helårsbeboelse og midlertidig benyttelse også finder anvendelse på enkeltværelser, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Henvisningen i boligreguleringslovens § 45, stk. 1, til lovens § 52 a, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at reglerne i kapitel VII om beboermaksimum også finder anvendelse på enkeltværelser. Det vil sige såvel separate, som enkeltværelser, som er en del af udlejerens beboelseslejlighed.

Det foreslås, at der i § 45, stk. 1, indsættes, at reglerne i kapitel VII tillige gælder for boliger med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.

Med forslaget udvides kapitel VII´s anvendelsesområde med henblik på at omfatte boliger med køkken opført i en bebyggelse, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og som i dag først bliver omfattet af reglerne i kapital VII fra tidspunktet for benyttelse af boligen til helårsbeboelse, dvs. i forbindelse med første indflytning med henblik på fast bopæl.

Som helårsboliger skal anses boliger opført i en bebyggelse, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. En bestemmelse i en lokalplan om, at en bygning skal anvendes til beboelse, vil således ikke i sig selv indebære, at boliger omfattes af kapital VII. Disse boliger vil som udgangspunkt først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når de bliver taget i brug til helårsbeboelse, dvs. i henhold til de gældende regler om bopælspligt. Hvis kommunalbestyrelsen i en lokalplan ikke udtrykkeligt har stillet krav om, at en bolig skal anvendes til helårsbeboelse, vil denne således ikke være omfattet af bopælspligt, indtil boligen tages i brug til helårsbeboelse. Det er således afgørende, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan præcist fastlægger anvendelsen til helårsboliger, hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at boligerne skal omfattes af bopælspligt efter boligreguleringslovens regler herom allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug foreligger.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentlig bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan, vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder uanset om, at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Boliger til helårsbeboelse skal i boligreguleringslovens forstand forstås som boliger, der anvendes til en persons primære ophold og overnatning. Boligen skal bruges som bopæl for en person, som har sine ejendele i boligen. Denne persons midlertidige fravær på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende ændrer ikke herpå. Typisk vil der være tale om, at boligen bebos af en person, som på grund af benyttelsen af boligen vil opfylde kravene for folkeregistertilmelding på adressen. Det er dog ikke afgørende for bestemmelsens anvendelse, at personen er tilmeldt eller skal tilmeldes folkeregistret.

Det vil være tilstrækkeligt for forslagets anvendelse, at det fremgår af en lokalplan, at boligerne er fastlagt til helårsboliger. Der vil desuden i redegørelsen for lokalplanen kunne henvises til, at boligerne vil være omfattet af boligreguleringslovens regler om bopælspligt. Dette vil dog ikke være en betingelse for, at forslaget finder anvendelse.

I medfør af henvisning til boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., og § 50 stk. 1, 2. pkt., vil reglerne i kapitel VII fremover også gælde for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Formålet med forslaget er at sikre, at nyetablerede boliger og enkeltværelser bliver benyttet til helårsbeboelse, så snart kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug foreligger. Efter byggelovens § 16 A stilles der krav om, at en bygning skal have en ibrugtagningstilladelse, før bygningen må tages i brug. Ibrugtagningstilladelsen gives af kommunalbestyrelsen efter, at den har gennemgået dokumentationen for de tekniske forhold for byggeriet og konstateret, at der foreligger fyldestgørende dokumentation.

Det bemærkes, at det fremgår af § 45, stk. 2, i boligreguleringsloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i kapitel VII er endelige.

Det vil sige, at kommunalbestyrelsens afgørelser for så vidt angår skønsspørgsmål er endelige. De kan derfor ikke påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Det er således overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skønne over, om samtykke til hel eller delvis nedlæggelse af boliger bør gives. Kommunalbestyrelsen bør udøve dette skøn på baggrund af en vurdering af, om der er en mærkbar boligmangel i kommunen eller ej.

Kommunalbestyrelsens afgørelse er kun endelig i forhold til selve skønsspørgsmålet om, hvorvidt samtykke bør meddeles eller ej, hvorimod spørgsmålet om, om samtykke er nødvendigt efter reglerne, eller om kommunalbestyrelsen har overskredet sine beføjelser efter loven, kan prøves for domstolene.

Til nr. 2

Ifølge boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., er det ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvist tages i brug til andet end beboelse, jf. boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.

Efter boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., gælder 1. og 2. pkt., om forbud mod at nedlægge en bolig helt eller delvis uden kommunalbestyrelsens samtykke, tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Kommunalbestyrelsens afgørelse beror på et skøn. Vurderingen foretages under hensyntagen til boligsituationen i kommunen, herunder behovet for og efterspørgsel efter boliger på det lokale boligmarked.

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler afslag på samtykke, finder reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag. Det betyder, at ejeren inden for 6 uger skal sørge for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har herefter mulighed for at anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. § 48, stk. 3. I den forbindelse er kommunalbestyrelsen berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. § 48, stk. 4.

Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at denne har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse, jf. § 48, stk. 5.

En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49, jf. § 50, stk. 4, 2. pkt.

Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i henhold til § 46 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig, jf. § 51, stk. 1.

Hvis boligen er ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen, jf. § 51, stk. 2. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt, jf. § 51, stk. 3.

Foreligger fornødent samtykke ikke, kan ejeren ifalde straf i henhold til lovens § 53, stk. 1, litra a.

Boligreguleringslovens § 46, stk. 1, 3. pkt., indebærer, at ejeren har pligt til at indhente kommunalbestyrelsens samtykke til at nedlægge enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Det foreslås, at § 46, stk. 1, 3. pkt. , ændres, således at § 46, stk. 1 og 2, gælder for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Ifølge den foreslåede § 45, stk. 1, vil reglerne i kapitel VII, herunder § 46, fremover gælde ikke kun for boliger med køkken, der er eller har været benyttet til helårsbeboelse, men tillige for boliger med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Hermed udvides tillige omfanget af boliger, som forudsætter kommunalbestyrelsens samtykke til eventuel nedlæggelse, således at også boliger med køkken, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, men endnu ikke har været benyttet til helårsbeboelse, vil være omfattet af samtykkekravet efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Med den foreslåede § 46, stk. 1, 3. pkt., sikres det, at også nedlæggelse af enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, vil kræve kommunalbestyrelsens samtykke, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Foreligger fornødent samtykke ikke, kan ejeren ifalde straf i henhold til boligreguleringslovens § 53, stk. 1, litra a.

Formålet med forslaget er at sikre, at både enkeltværelser, som hidtil har været benyttet til helårsbeboelse, og enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, kun vil kunne nedlægges, hvis kommunalbestyrelsen giver samtykke hertil dels under hensyn til boligsituationen i kommunen, dels under hensyn til ejendommens lejere, herunder disses muligheder for at opnå anden passende bolig.

Til nr. 3

Efter boligreguleringslovens § 47, stk. 2, må en bolig, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke. Ejeren af en bolig må således ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke undlade at udleje boligen samlet. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en ejer udlejer en bolig til en person, som fremlejer værelser.

Foreligger fornødent samtykke ikke, kan ejeren ifalde straf i henhold til lovens § 53, stk. 1, litra c.

Det foreslås, at § 47, stk. 2 , ændres, således at en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Hermed udvides den gældende § 47, stk. 2, således at det ikke kun er boliger, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, der ikke må udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke, men tillige boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Foreligger fornødent samtykke ikke, vil ejeren kunne ifalde straf i henhold til boligreguleringslovens § 53, stk. 1, litra c.

Formålet med forslaget er at sikre, at boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, ikke bliver udlejet som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

Til nr. 4

Efter boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., skal ejeren af en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvist til helårsbeboelse, sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse, hvis boligen bliver ledig.

Bestemmelsen indebærer en udtrykkelig pligt for ejeren til at sørge for, at dennes lejlighed til stadighed bliver benyttet til beboelse og pligt for ejeren til at anmelde ledige lejligheder, når der er gået 6 uger, fra ledigheden indtrådte, uden at lejligheden på ny er taget i brug.

En lejlighed anses for ledig, når den ikke benyttes som beboelseslejlighed, medmindre den manglende benyttelse skyldes den hidtidige brugers midlertidige fravær på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Reglen omfatter beboelseslejligheder, der helt eller delvist har været anvendt til helårsbeboelse. Beboelseslejligheder, som endnu ikke er taget i brug til helårsbeboelse, er ikke omfattet af bestemmelsen, dvs. at ejeren ikke har pligt til at anmelde disse boliger.

Mens rene erhvervslejemål falder uden for reglen, er blandede lejemål omfattet af denne.

Anmeldelsespligten indtræder, når boligen har været ledig i mere end 6 uger, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 2. Det er kommunalbestyrelsen, der kan anvise en lejer, som ejeren har pligt til at indgå en lejeaftale med, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 3. Hvis ejeren afviser at indgå lejeaftale med lejeren, er kommunalbestyrelsen berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 4.

Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 5.

Kommunalbestyrelsens anvisningsret gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 6.

Ifølge boligreguleringslovens § 53, stk. 2, straffes det med bøde, hvis man undlader at indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.

Det foreslås i § 48, stk. 1, 1. pkt. , at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse.

Den gældende § 48, stk. 1, 1. pkt., der bliver 2. pkt., hvorefter ejeren af en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvist til helårsbeboelse, skal sørge for, at boligen ikke er eller bliver ledig, vil gælde uændret. Det betyder, at der også fremover vil opstå bopælspligt for enhver bolig, som hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, uanset om boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig eller ej.

Med forslaget udvides ejerens pligt til sikre benyttelse af boliger, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, til at omfatte boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage boligen i brug foreligger.

Afgørende for anvendelse af den foreslåede bestemmelse vil være, om en bolig ifølge bestemmelserne i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig.

En bolig vil således være omfattet af bestemmelsen, hvis boligen i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig.

Hvis kommunalbestyrelsen i en lokalplan ikke udtrykkeligt har stillet krav om, at en bolig skal anvendes til helårsbeboelse, vil denne således ikke være omfattet af bopælspligt, indtil boligen tages i brug til helårsbeboelse. Det er således afgørende for den foreslåede § 48, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelse af en lokalplan præcist fastlægger anvendelsen til helårsboliger, hvis kommunalbestyrelsen ønsker, at boligerne skal omfattes af bopælspligt efter boligreguleringslovens regler herom allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug foreligger.

Nyetablerede boliger kan først tages i brug, efter at kommunen har givet en ibrugtagningstilladelse, jf. byggeloven § 16 A, 1. pkt. Ibrugtagningstilladelsen gives af kommunalbestyrelsen efter, at den har gennemgået dokumentationen for de tekniske forhold for byggeriet og konstateret, at der foreligger fyldestgørende dokumentation. Kommunalbestyrelsen har på visse vilkår mulighed for at give delvis ibrugtagningstilladelse i forbindelse med et større byggeri, selvom byggearbejdet endnu ikke er afsluttet, f.eks. til et større byggeri. Ved en delvis ibrugtagningstilladelse kan kommunalbestyrelsen stille en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen.

For anvendelsen af bestemmelsen vil det være afgørende, om der foreligger en ibrugtagningstilladelse, således at den konkrete bolig må tages i brug. Om ibrugtagningen bygger på en midlertidig (delvis) tilladelse eller en endelig ibrugtagningstilladelse gældende for hele ejendommen, vil være uden betydning for den foreslåede bestemmelses anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal tage boligen i brug til helårsbeboelse, så snart boligen er færdiggjort og må tages i brug. Ejeren kan enten selv benytte boligen, udleje boligen eller sælge den. I sidstnævnte tilfælde vil køberen overtage pligten til at tage boligen i brug til helårsbeboelse.

Mens rene erhvervslejemål vil falde uden for reglen, vil blandede lejemål være omfattet af reglen.

Anmeldelsespligten vil indtræde, når boligen har været ledig i mere end 6 uger. Det er kommunalbestyrelsen, der herefter vil kunne anvise en lejer, som ejeren vil have pligt til at indgå en lejeaftale med. Hvis ejeren afviser at indgå lejeaftale med lejeren, vil kommunalbestyrelsen kunne opnå handlingsdom over ejeren.

Det er udlejeren, der fastsætter leje og øvrige lejevilkår inden for de grænser, der fremgår af den gældende lejelovgivning.

Undlader ejeren at indgive den i § 48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse, eller indgiver ejeren anmeldelse efter udløbet af den angivne frist, vil ejeren kunne straffes med bøde, jf. lovens § 53, stk. 2.

Det bemærkes, at der i tilfælde af konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Forslaget forventes at sikre, at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, straks vil blive taget i brug. Hermed vil man dels effektivisere udnyttelse af den nyetablerede boligmasse, dels undgå, at der står ubeboede nye boliger i kommuner, hvor der hersker en stor boligefterspørgsel.

Til nr. 5

Efter boligreguleringslovens § 48, stk. 1, 3. pkt., gælder ejerens pligt til at sikre fortsat benyttelse af helårsboliger fastsat i lovens § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Bestemmelsen indebærer, at ejeren har pligt til at sørge for, at enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, fortsat benyttes til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Det foreslås, at § 48, stk. 1, 3. pkt. , der bliver 4. pkt., ændres således, at ejerens pligt fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Fremover vil den gældende § 48, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., således tillige gælde for enkeltværelser i boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamiliehus, som udlejeren bebor.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Formålet med forslaget er at sikre, at nyetablerede enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, også omfattes af reglerne om bopælspligt, når de etableres i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til nr. 4.

Til nr. 6

Efter boligreguleringslovens § 48, stk. 6, gælder lovens § 48, stk. 3 og 4, ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

Anmeldelsespligten indtræder, når boligen har været ledig i mere end 6 uger, jf. boligreguleringslovens § 48, stk. 2. Ifølge boligreguleringslovens § 48, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen efter udløbet af den angivne frist anvise en boligsøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. § 48, stk. 4.

Baggrunden for bestemmelsen i boligreguleringslovens § 48, stk. 6, er, at reglerne om anmeldelse af ledige boliger samt kommunalbestyrelsens ret til at anvise en lejer også gælder for ejere af enfamilieshuse og ejerlejligheder, og at det kan forekomme urimeligt for netop denne ejerkreds.

Derfor skulle bestemmelsen i boligreguleringslovens § 48, stk. 6, sikre, at reglerne om kommunalbestyrelsens ret til at anvise og indsætte en lejer i den ledige bolig, ikke gælder for ejere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den. En hus- eller lejlighedsejer, som fraflytter sin bolig, skal herefter fortsat anmelde den ledige bolig til kommunalbestyrelsen og på kommunalbestyrelsens forlangende kunne dokumentere, at der udfoldes rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske vilkår. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at betingelserne, som er nævnt i § 48, stk. 6, er opfyldt, vil kommunalbestyrelsen kunne anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. § 48, stk. 3.

Det foreslås i § 48, stk. 6 , at § 48, stk. 3 og 4, ikke gælder for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, samt for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg.

Bestemmelsens første led er en videreførelse af den gældende § 48, stk. 6.

Bestemmelsens andet led vil indebære en udvidelse af kredsen af ejere og andelshavere, som er undtaget fra kommunalbestyrelsens anvisningsret i § 48, stk. 3, således at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne anvise lejere til boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og som opføres med henblik på salg.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at boliger, som sættes til salg, ikke skal omfattes af kommunalbestyrelsens anvisningsret, idet boligerne er sat på boligmarkedet, og boligsøgende kan erhverve dem.

Ejere og andelshavere vil stadigvæk være omfattet af anmeldelsespligten efter lovens § 48, stk. 2. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke kunne anvise en bolig, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at ejeren eller andelshaveren udfolder rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske vilkår, f.eks. salgsmetode, pris m.v.

For så vidt angår ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset derpå ikke har kunnet afhænde den, vil disse være omfattet af den foreslåede § 48, stk. 6.

Ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden denne er klar til at blive taget i brug, skal tage den nye bolig i brug inden for 6 uger efter, at boligen er overtaget og klar til at blive taget i brug. Dette kan ske ved ejerens indflytning eller udlejning til andre.

Hvis ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden denne er klar til at blive taget i brug, vælger at sætte boligen til salg, når boligen er klar til at blive taget i brug, vil de blive omfattet af den foreslåede § 48, stk. 6.

Ejere og andelshavere, som køber deres bolig, efter denne er klar til at blive taget i brug, skal benytte boligen inden for 6 uger efter overtagelsen. Dette kan ske ved indflytning eller udlejning.

Hvis ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, efter denne er klar til at blive taget i brug, efter overtagelsen vælger at sætte boligen til salg, vil de blive omfattet af den foreslåede § 48, stk. 6.

Udlejningsejendomme vil ikke være omfattet af bestemmelsen, idet formålet med opførelsen af disse boliger er at udleje dem. Kommunal anvisning vil i givet fald tillige være i udlejerens interesse.

Hvis der er tale om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige anvendelse, jf. forslagets § 2, stk. 2. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Det forventes, at bestemmelsen vil sikre, at investorerne, som opfører nye boliger med henblik på salg, fortsat kan opføre nye boliger med henblik på salg og uden risiko for, at der vil blive indsat en lejer, hvilket dels vil vanskeliggøre salget, dels påvirke salgsprisen.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.

Det bemærkes, at en lokalplan kun regulerer fremtidige dispositioner. Lovligt eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før offentliggørelsen af lokalplanforslaget og som ikke er i overensstemmelse med denne, kan fortsættes som hidtil. Hvis det f.eks. bestemmes i en lokalplan, at et område udlægges til parcelhusbebyggelse, forpligtes grundejerne i området til kun at opføre parcelhuse, hvis og når de ønsker at opføre ny bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke – alene med henvisning til lokalplanen – give ejerne påbud om at opføre parcelhuse. Skulle der på tidspunktet for planens tilvejebringelse findes f.eks. en etageboligbebyggelse i området, kan denne bebyggelse fortsat bestå. Ejerskifte medfører heller ikke pligt til at ændre de eksisterende forhold.

Et byggeri eller en (ændret) anvendelse af en ejendom, der etableres, efter at lokalplanens retsvirkninger er indtrådt, skal være i overensstemmelse med planen, medmindre der gives dispensation efter planlovens § 19.

Hvis der er tale om en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021, og som indeholder et krav om helårsboliger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder boliger etableret i henhold til en lokalplan uden noget krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte med den hidtidige lovlige anvendelse. Forslaget vil først omfatte disse bygninger, når deres anvendelse bliver ændret.

Det bemærkes, at en bolig, som er etableret i henhold til en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, først vil blive omfattet af reglerne i kapitel VII, når boligen har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, dvs. efter de samme regler, som i dag gælder i lovens § 45, stk. 1. Dette gælder, uanset at boligen i lokalplanen er fastlagt til helårsbolig.

Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor forslaget ikke vil komme til at gælde for disse landsdele.