Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om Udbetaling Danmark (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene, og sidestilling af gifte, men praktisk set enlige, forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i integrationsloven har kommunalbestyrelsen bl.a. ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune.

Det fremgår af § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

Det foreslås at ændre § 30, stk. 2, 1. pkt., således at »4 hverdage« ændres til: »15 hverdage«, og at der efter »§ 10, stk. 1« indsættes: », jf. dog stk. 7«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at ansvaret for den pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, som udgangspunkt overgår til den pågældende kommune senest 15 hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse og visitering. Overtagelsen af ansvaret vil dog fortsat kunne påhvile visiteringskommunerne senest efter fire hverdage, hvis det som følge af en større tilstrømning til landet er vigtigt for at sikre indkvarteringssystemet, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2.

Ændringen til de 15 hverdage vil betyde f.eks., at hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse onsdag i en almindelig uge uden helligdage, så vil ansvaret for den pågældende person overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om onsdagen tre uger senere.

Visiteringskommunen har endvidere mulighed for at modtage de pågældende tidligere end 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, såfremt den enkelte person og kommunen er enige herom.

Til nr. 2

Det fremgår af § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

Med de foreslåede ændringer til § 30, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at 4 hverdage ændres til 15 hverdage. Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 1.

Det foreslås i § 30, stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre, at indkvarteringssystemet ikke bliver unødigt belastet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at perioden for overgivelse af ansvaret er fire hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering efter reglerne i integrationslovens § 10, stk. 1, i stedet for 15 hverdage. Det forudsættes i den forbindelse, at reglerne administrativt vil blive afgrænset tidsmæssigt i forhold til, hvor længe overtagelsestidspunktet skal være fire hverdage.

Ligeledes forudsættes det, at udlændinge- og integrationsministeren ophæver reglerne herom, når der ikke længere er en situation, hvor det som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt med disse for at sikre, at indkvarteringssystemet ikke bliver unødigt belastet. Det forudsættes således, at reglerne alene vil finde anvendelse i det omfang, hvor tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine og andre udlændinge medfører eller risikerer at medføre en unødig belastning af indkvarteringssystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende ret er der ikke hjemmel for kommunerne til at yde tilskud til forsørgelse af et barn til personer, som ikke har forsørgelsespligten over for barnet.

Der er heller ikke hjemmel til at fravige reglerne om udmåling af hjælp i kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der har forsørgelsespligt over for et eller flere børn, og som er gift, men hvor ægtefællen ikke er i stand til at bidrage til forsørgelsen af sin ægtefælle og eventuelle børn.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 8 a, som giver hjemmel til at yde hjælp under disse særlige situationer.

I det nye kapitel fastsættes der regler om kommunens mulighed for at yde økonomisk hjælp til fordrevne voksne fra Ukraine, der har påtaget sig forsørgelsen af ukrainske mindreårige børn, som er kommet til landet uden deres forældre, og hvor forældrene opholder sig i Ukraine, samt beregne ydelser til gifte forsørgere, der praktisk set er enlige, samt adgang til børnetilskud efter børnetilskudsloven for disse praktisk set enlige forsørgere. Det nye kapitel foreslås at omfatte de foreslåede §§ 30 b-30 d.

Det bemærkes, at efter den gældende § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har myndigheden ansvaret for, at sager, der behandles efter loven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Bestemmelsen bygger på officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning. Efter officialprincippet er det som udgangspunkt myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen, at myndigheden skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund ved afgørelsen. Dette gælder også oplysninger indhentet fra en anden myndighed, herunder fra udlandet.

Officialprincippet i § 10 gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område, det vil sige alle de sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved Udbetaling Danmarks behandling af sager vedrørende en række sociale ydelser m.v. finder § 10 i retssikkerhedsloven tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i Udbetaling Danmark-loven.

(Til § 30 b)

Det fremgår af § 13 i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, at forældrene hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Det er således som udgangspunkt et barns forældre, der er forpligtet til at forsørge det.

Det fremgår af § 84 i lov om aktiv socialpolitik, at der kan ydes hjælp til en anden uden forsørgelsespligten over for et barn, idet kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse for hjælpen, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter børnetilskudsloven, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Kommunen kan også efter praksis yde økonomisk hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i en situation, hvor barnet er fyldt 15 år og er i stand til selv at forvalte hjælpen. Hjælpen ydes således med satsen for en ung udeboende på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse til mindreårige uledsagede asylansøgere mellem 15-17 år med opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at barnet er tilstrækkeligt modent til selv at kunne forvalte pengene, og som derfor kan anses som selvstændigt rettighedssubjekt i kontanthjælpssystemet. Børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine (særloven), som er indrejst i Danmark uden ledsager, er ligeledes omfattet af denne praksis i det omfang, at forudsætningerne er opfyldt. Denne gruppe af fordrevne fra Ukraine vil således ikke være omfattet af den foreslåede ordning i § 30 b.

Der er således i dag ikke hjemmel til økonomisk hjælp til forsørgelse af andres børn, som personen har taget til sig efter aftale med barnets forældre eller som følge af de helt særlige omstændigheder for de fordrevne fra Ukraine.

I medfør af § 4, stk. 1, i integrationsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammer eller introduktionsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, introduktionsforløb for indvandrere, udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse til udlændinge omfattet af programmerne, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen.

Det foreslås med forslaget til § 30 b, stk. 1, at kommunen, der har ansvaret for de pågældende udlændinge efter integrationslovens § 4, stk. 1, yder udlændinge, som er omfattet af særloven, et økonomisk tilskud til udgifterne forbundet med at forsørge en mindreårig, som ligeledes er omfattet af særloven.

Det foreslås, at tre betingelser derudover skal være opfyldt: I) forældrene til den mindreårige opholder sig i Ukraine, II) forældrene er ikke i stand til at forsørge den mindreårige, og III) den pågældende udlænding, der afholder udgifter forbundet med at forsørge den mindreårige, og den mindreårige er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse, jf. forslaget til § 30 b, stk. 1, nr. 1-3. Ved forældre forstås barnets retlige forældre. Det bemærkes i forlængelse heraf, at forsørgelsespligten over for et barn følger af det retlige forældreskab og ikke af forældremyndighed, hvorfor man som forældremyndighedsindehaver ikke har forsørgelsespligt over for barnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil både den voksne og den mindreårige således skulle have opholdstilladelse efter særloven for, at det økonomiske tilskud kan ydes.

Det foreslåede vil indebære, at en person, der er fyldt 18 år, vil kunne få udbetalt et økonomisk tilskud, når de tre kumulerede betingelser er opfyldt. Der kan f.eks. være tale om en moster, der har påtaget sig at rejse ud af Ukraine med sine egne og sin søsters børn. Hun har således taget de mindreårige børn til sig, da børnenes forældre måtte blive i Ukraine som følge af den væbnede konflikt.

Det vil være den kommune, som er ansvarlig for den pågældende efter integrationslovens § 4, som vil være ansvarlig for at vurdere, om den pågældende opfylder betingelserne for at få udbetalt det økonomiske tilskud, og som, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herefter er ansvarlig for udbetaling af tilskuddet.

Dokumentationen for forældrenes ophold i Ukraine og deres manglende mulighed for at kunne forsørge den mindreårige vil kunne basere sig på den pågældendes (den voksne, som har taget barnet til sig) afgivelse af oplysninger herom.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at få det økonomiske tilskud.

Det følger således af god forvaltningsskik, at en myndighed, efter omstændighederne, også er forpligtet til at vejlede på eget initiativ. Det betyder, at kommunen har pligt til at vejlede, selvom borgeren, hverken direkte eller indirekte, har bedt om vejledning. Det betyder også, at vejledningen ikke nødvendigvis skal ske i forbindelse med en ansøgning om hjælp, men f.eks. kan ske i forbindelse med bevilling af en anden ydelse eller i forbindelse med opfølgning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren.

For de fordrevne fra Ukraine vil det således være relevant at blive vejledt om tilskuddet, hvis det af omstændighederne fremgår, at en person, der fyldt 18 år, har andre børn boende hos sig end egne børn.

Det foreslås med § 30 b, stk. 2, at tilskuddet efter stk. 1, udgør et månedligt beløb på 1.548 kr. (2024-niveau) pr. mindreårig. Tilskuddet er skattefrit og forudbetales for en måned. Det beløb, der er nævnt i 1. pkt. reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar svarende til reguleringen af normalbidraget, jf. § 14 i lov om børns forsørgelse.

Det foreslåede vil indebære, at tilskuddet vil kunne udbetales første gang for april 2024.

Den foreslåede sats vil svare til det normalbidrag, som en bidragspligtig forælder kan pålægges at betale til en bidragsberettiget forælder, når de ikke bor sammen. Normalbidraget fastsættes efter § 14, stk. 1, 1. pkt., i lov om børns forsørgelse. Heraf fremgår det, at bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste og udgør normalbidraget, jf. § 14 i børnetilskudsloven. Det fremgår videre af § 14 i børnetilskudsloven, at normalbidraget udgør summen af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3. Tillægget vil svare til det tillæg, der er fastsat efter samme lovs § 4, stk. 5.

Det foreslåede vil indebære, at en person, der opfylder betingelser for tildeling af tilskuddet, vil få udmålt det fulde beløb og modtage dette uden at skulle betale skat heraf.

Det foreslås med § 30 b, stk. 3, at tilskuddet ikke indgår i beregningen af forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Med den foreslåede bestemmelse vil kommunen ved udbetaling af andre ydelser skulle se bort fra tilskuddet. Der vil også skulle ses bort fra tilskuddet ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser efter § 35 i integrationsloven.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke vil være en forudsætning for modtagelse af tilskuddet, at modtageren får hjælp til egen forsørgelse i kontanthjælpssystemet.

Endvidere foreslås det i § 30 b, stk. 4, at kommunen følger op på, om betingelserne for at give tilskud efter stk. 1 fortsat er opfyldt. Det foreslås i den forbindelse, at kommunen vil skulle foretage opfølgning senest tre måneder efter første udbetaling efter stk. 1. Herefter sker opfølgning hver 3. måned.

Det foreslåede vil indebære, at der vil skulle ske opfølgning senest tre måneder efter den første udbetaling. Er der f.eks. tale om en person, som på opfølgningstidspunktet er berettiget til at modtage tilskuddet, vil det skulle noteres i sagen, og kommunen vil skulle notere tidspunktet for, hvornår den senest vil skulle genvurderes. Det bemærkes i den forbindelse, at personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 5, foreslås det, at staten refunderer 100 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til økonomiske tilskud til forsørgelse af mindreårige børn efter stk. 2.

Det foreslåede vil indebære, at staten vil afholde kommunernes udgifter til økonomiske tilskud til forsørgelse af mindreårige, der udbetales i medfør af den foreslåede § 30 b.

Endelig foreslås det i § 30 b, stk. 6, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision efter stk. 5.

Det foreslåede vil indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvisningen af refusionen for kommunernes udgifter til økonomiske tilskud til forsørgelse af mindreårige, regnskabsaflæggelsen i forhold hertil og revisionen.

Tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser findes i § 47 i integrationsloven, § 13, stk. 3, i repatrieringsloven og § 10, stk. 10, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

På de nævnte lovområder fastsætter beskæftigelsesministeren således efter forhandling med bl.a. udlændinge- og integrationsministeren generelle regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. Efter forslaget vil tilsvarende gælde for refusionen af tilskuddet efter § 30 b, stk. 5.

For at der kan ske udbetaling efter den foreslåede bestemmelse i § 30 b, vil der skulle behandles oplysninger om bl.a. opholdsgrundlag, økonomiske forhold og bopæl.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse således både blive behandlet almindelige ikkefølsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og behandling af følsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets bemærkninger.

(Til § 30 c)

I Danmark har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden. Tilsvarende er forældre hver for sig forpligtet til at forsørge deres egne børn.

Efter § 2, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for efter evne at forsørge sig selv og sin familie. Det betyder, at kommunen ikke kan yde hjælp til en person, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. Det betyder desuden, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold.

Dette gælder også, selvom den ene ægtefælle opholder sig i udlandet. En ægtefælle er efter dansk ret – uanset om pågældende opholder sig her i landet eller i udlandet – forpligtet til at forsørge sin ægtefælle, så længe ægteskabet består.

Personer, der ikke har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år (opholdskravet) og ikke har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskravet), jf. § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser). Det fremgår af § 22, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Ydelsens størrelse afhænger bl.a. af, om personen har forsørgelsespligt over for eget barn i hjemmet, og om personen reelt er enlig.

Satsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og er reelt enlige, det vil sige har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, er 12.699 kr. (2023-beløb), jf. § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Betingelserne for ret til ekstra børnetilskud fremgår af § 3 i børnetilskudsloven. Det fremgår af bestemmelsen, at der ydes et ekstra børnetilskud, som udgør 3.360 kr. årligt, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter børnetilskudslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3 (når forældremyndighedsindehaveren er reelt enlig forsørger), og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn. Ifølge børnetilskudsloven betragtes personer, der lever i et samlivsforhold, ikke som enlige.

Satsen for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, er 8.886 kr. (2023-beløb), jf. lovens § 22, stk. 2, nr. 2.

Efter de gældende regler opfylder de fordrevne fra Ukraine, som er kommet her til landet første gang den 1. februar 2022 eller senere, ikke opholds- og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv socialpolitik og vil derfor modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik under forudsætning af, at de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet.

Reglerne betyder bl.a., at en gruppe af fordrevne gifte forsørgere (typisk kvinder) fra Ukraine, hvor ægtefællen fortsat er i Ukraine som følge af den væbnede konflikt f.eks. pga. krigstjeneste, modtager en lavere sats i kontanthjælpssystemet, end hvis de havde været reelt enlige.

Det kan være en økonomisk udfordring for den herboende ægtefælle, hvis ægtefællen, som opholder sig i Ukraine, ikke har mulighed for at bidrage til forsørgelsen af sin herboende ægtefælle og sit barn. Når disse forsørgere modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, modtager de satsen for gifte forsørgere, som er væsentligt lavere end satsen for enlige forsørgere.

Det foreslås med § 30 c, stk. 1, at der indføres en regel om, at kommunalbestyrelsen udmåler hjælpen efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, til en gift udlænding med opholdstilladelse efter særloven, når den herboende udlænding forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, den herboendes ægtefælle opholder sig i Ukraine, og den herboendes ægtefælle hverken helt eller delvist er i stand til at forsørge den herboende udlænding og deres eventuelle fællesbørn.

Forslaget indebærer, at gifte fordrevne forsørgere fra Ukraine, som praktisk set kan anses for enlige på grund af ægtefællens ophold i Ukraine, sidestilles med reelt enlige forsørgere i forhold til udmålingen af hjælp i kontanthjælpssystemet, dvs. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Derudover indebærer forslaget, at gifte fordrevne forsørgere ikke vil være berettigede til hjælp efter den foreslåede bestemmelse i § 30 c, såfremt ægtefællen i Ukraine er i stand til at bidrage til den herboende ægtefælles forsørgelse. Der vil således ikke være mulighed for at blive sidestillet med reelt enlige forsørgere, hvis den gifte fordrevne forsørger modtager bidrag til forsørgelsen fra ægtefællen i Ukraine, uanset bidragets størrelse.

Det foreslås med § 30 c, stk. 2, 1. pkt., at den herboende udlænding omfattet af stk. 1 har ret til børnetilskud som enlige forsørger under samme betingelser som enlige forsørgere med opholdstilladelse efter denne lov, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det foreslås endvidere med § 30 c, stk. 2, 2. pkt., at Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter 1. pkt.

Udbetalingen af børnetilskud til enlige forsørgere er omfattet af et optjeningsprincip, hvorefter der tidligst kan udbetales ydelser efter loven efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse kan der udbetales 8, 3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år). Se almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

De foreslåede bestemmelser i § 30 c, stk. 1 og 2, vil indebære, at kommunen vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering, da det bl.a. vil skulle dokumenteres, at ægtefællen opholder sig i Ukraine og ikke kan bidrage helt eller delvist til forsørgelsen af ægtefællen og deres fælles børn.

I de tilfælde, hvor ægtefællen opholder sig i et andet land end Ukraine, herunder hvis ægtefællen opholder sig kortvarigt i Danmark, vil den gifte fordrevne her i landet ikke kunne blive sidestillet som enlig forsørger. Hvis ægtefællen imidlertid f.eks. som led i sin værnepligt kortvarigt modtager militærtræning uden for Ukraine, vil betingelsen om ophold i Ukraine dog efter en konkret vurdering fortsat kunne anses for opfyldt.

Dokumentationen for ægtefællens ophold i Ukraine og manglende mulighed for at bidrage til forsørgelsen vil kunne basere sig på ansøgerens afgivelse af oplysninger herom.

Retten til børnetilskud efter børnetilskudsloven administreres af Udbetaling Danmark, som vil skulle træffe afgørelse og udbetale børnetilskuddet på grundlag af en ansøgning fra den enkelte forsørger. Det bemærkes i den forbindelse, at retten til børnetilskud følger af retten til selvforsørgelses- og overgangsydelse som praktisk set enlig forsørger, jf. forslaget til § 30 c, stk. 2, hvorefter personer omfattet af stk. 1 (ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse som praktisk set enlige) har ret til børnetilskud som enlige forsørger, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag under samme betingelser som enlige forsørgere med opholdstilladelse efter denne lov. Disse forsørgere opnår ret til børnetilskud efter § 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i børnetilskudsloven som en direkte konsekvens af at være omfattet af forslaget til § 30 c, stk. 1. Udbetaling Danmark skal derfor sikre i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen, at der foreligger dokumentation for, at der er truffet afgørelse om udmåling af hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, med forslag til § 30 c, stk. 1.

Det foreslåede vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle lægge kommunens vurdering til grund. Dermed vil Udbetaling Danmark ikke skulle undersøge, om personen evt. samlever med en anden end sin ægtefælle og således ikke kan anses for enlig forsørger. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt Udbetaling Danmark får kendskab til, at den praktisk set enlige forsørger har fælles bopæl med en anden, der kunne være en samlever, bør Udbetaling Danmark videregive denne oplysning til bopælskommunen med henblik på kontrol.

Ophør af retten til børnetilskud efter børnetilskudsloven for gifte praktisk set enlige forsørgere følger de almindelige regler for børnetilskud. Der er ikke tiltænkt særlige regler for så vidt angår udbetaling eller ophør af retten til børnetilskud for denne målgruppe, herunder kortere udbetalingsperioder f.eks. udbetaling pr. måned.

Det følger af § 10, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen skal foretage opfølgning senest tre måneder efter den første henvendelse, og at der herefter skal ske opfølgning hver 3. måned.

Den foreslåede ordning vil indebære, at der vil skulle ske opfølgning senest tre måneder efter den første henvendelse. Er der f.eks. tale om en person, som på opfølgningstidspunktet er berettiget til at modtage tilskuddet, vil det skulle noteres i sagen, og kommunen vil skulle notere tidspunktet for, hvornår den senest vil skulle genvurderes. Det bemærkes i den forbindelse, at personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I de tilfælde, hvor en person på opfølgningstidspunktet ikke længere opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle give besked til Udbetaling Danmark, som herefter ligeledes vil skulle følge op i forhold til retten til børnetilskud efter stk. 2.

For vurderingen af, om en person er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 30 c, vil der skulle behandles oplysninger om bl.a. ægteskab, økonomiske forhold og opholdssted.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse således både blive behandlet almindelige ikkefølsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og behandling af følsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger.

(Til § 30 d)

Tilskud til forsørgelse af mindreårige fordrevne fra Ukraine uden forældre her i landet er et nyt tilskud, og der findes derfor ikke regler om klageadgang.

Tilsvarende findes der heller ikke regler i særloven om udmåling af økonomisk hjælp efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik til fordrevne fra Ukraine eller ret til børnetilskud for praktisk set enlige gifte forsørgere fra Ukraine og dermed heller ingen klageadgang.

Det foreslås i § 30 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 30 b, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Ankestyrelsen vil skulle behandle klager over kommunens afgørelser om tilskud til forsørgelse af mindreårige uden forældre her i landet, jf. § 30 b i særloven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Der vil som følge heraf være behov for udveksling af nødvendige og relevante oplysninger mellem kommunen og Ankestyrelsen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse både blive behandlet almindelige ikkefølsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og behandling af følsomme personoplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Videregivelse af oplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.

De almindelige klageregler i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil finde anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sager om tilskud i det omfang, det er relevant i forhold til sagsbehandlingen.

Det vil medføre, at en klage vil skulle indgives til kommunen, som først vil skulle genoverveje, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Såfremt klagen ikke giver kommunen anledning til at ændre afgørelsen, vil kommunen skulle sende klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsen. Kommunen vil i forbindelse med genvurderingen og forud for, at sagen oversendes til Ankestyrelsen, skulle sørge for, at sagen er fuldt oplyst. Det betyder, at kommunen bl.a. vil skulle foretage en fornyet partshøring efter reglerne i forvaltningslovens § 19, stk. 1, såfremt klagebemærkningerne eller kommunens genvurdering giver anledning hertil.

Det vil være sagens parter, som i udgangspunktet er den udlænding, som er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 3, forslaget til § 30 b, som er klageberettigede.

Forslaget vil i øvrigt indebære, at der vil være en klagefrist på 4 uger for sager om tilskud til forsørgelse af mindreårige uden forældre her i landet.

Det foreslås i § 30 d, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 30 c, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Ankestyrelsen vil skulle behandle klager over kommunens afgørelser om hjælp efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. den foreslåede § 30 c som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Som udgangspunkt vil Ankestyrelsen træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.

Klageadgangen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg svarer til klageadgangen, jf. § 98 i lov om aktiv socialpolitik om klage over kommunens afgørelser efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra afgørelser om hjælp i særlige tilfælde (kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik).

Det foreslås i § 30 d, stk. 3, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 30 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter § 64 a, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Ankestyrelsen vil skulle behandle klager over Udbetaling Danmarks afgørelser om børnetilskud efter § 2, stk. 1, nr. 1, § 3 og § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., i børnetilskudsloven, jf. den foreslåede § 30 c, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Som udgangspunkt vil Ankestyrelsen træffe afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.