Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og integrationsloven (Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet, social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine)

Kilde

Til nr. 1

Til § 20 a

Kommunerne kan inden for kommunalfuldmagten etablere og drive vandrerhjem (inkl. forplejningsmuligheder) mod at opkræve betaling (kostprisen). Kommunerne har ikke inden for kommunalfuldmagtens rammer hjemmel til at udvide vandrerhjemskapaciteten eller på andet grundlag skaffe overnatnings/boligfaciliteter med henblik på at tilvejebringe kost og logi til fordrevne fra Ukraine, fordi kommunen herved ville varetage en boligforsyningsopgave samt forplejning af enkeltpersoner. Kommunerne har derfor ikke en generel hjemmel til at tilbyde kost og logi til personer i Danmark, der er fordrevet fra Ukraine.

På baggrund af situationen i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine blev der med aktstykke nr. 213 tiltrådt den 10. marts 2022, aktstykke nr. 219 tiltrådt den 16. marts 2022 og aktstykke nr. 232 tiltrådt den 4. april 2022 etableret midlertidig hjemmel til, at kommunerne kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Efter aktstykkerne er der afsat penge til at dække kommunale udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den 1. april 2022 aftale om, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at tilbyde fordrevne fra Ukraine indkvartering og forplejning forud for en eventuel opholdstilladelse, og at der snarest muligt skal etableres lovhjemmel hertil.

På denne baggrund foreslås der indsat et nyt kapitel 4 a om kommunal indkvartering og forplejning i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven). Kapitlet har til hensigt at lovfæste en ordning, hvorefter kommunerne kan tilbyde indkvartering og forplejning til fordrevne fra Ukraine, mens de afventer udlændingemyndighedernes afgørelse om opholdstilladelse efter særloven.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter reglerne i dette kapitel tilbyde indkvartering og forplejning, jf. dog stk. 3 og 4, til en udlænding, der har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelse efter kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, indtil der er truffet endelig afgørelse om ansøgningen. Adgangen til at modtage kommunal indkvartering og forplejning gælder dog ikke, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af §§ 1 eller 2.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 2, kan en udlænding som nævnt i stk. 1, der er blevet meddelt opholdstilladelse efter denne lov, efter reglerne i dette kapitel tilbydes indkvartering og forplejning af kommunalbestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 30, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde indkvartering og forplejning til udlændinge, der er fordrevet fra Ukraine, og som har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, frem til, at ansvaret for den pågældende udlænding ved meddelelse af opholdstilladelse overgår til kommunalbestyrelsen efter særlovens § 30, stk. 2.

Den personkreds, som kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde indkvartering og forplejning, er udlændinge, der opholder sig her i landet og har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, indtil ansvaret for den pågældende udlænding ved meddelelse af opholdstilladelse overgår til kommunalbestyrelsen efter særlovens § 30, stk. 2, eller der meddeles afslag.

Det betyder, at fordrevne fra Ukraine, der ikke har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven eller som ikke inden for fem hverdage indgiver en sådan ansøgning, således ikke vil være omfattet af ordningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være udlændingens eget ansvar at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, herunder at dette sker inden for fem hverdage.

Ved hverdage forstås alle dage med undtagelse af helligdage, søndage og lørdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Fristen for indgivelse af ansøgning løber fra den dag, hvor udlændingen lader sig indkvartere og modtager forplejning af kommunalbestyrelsen. Hvis en udlænding lader sig indkvartere og modtager forplejning af kommunalbestyrelsen en søndag, vil udlændingen senest om fredagen ugen efter skulle have indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, hvis udlændingen fortsat skal kunne være omfattet af den kommunale indkvartering og forplejning.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at udlændingen ikke rettidigt inden for fem hverdage har indgivet ansøgning efter særloven, vil kommunalbestyrelsen ikke længere have mulighed for at dække udgifterne til den pågældendes underhold. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke er afskåret fra at opfordre udlændingen til straks at indgive ansøgning, og at kommunalbestyrelsen efter det foreslåede § 20 b, jf. længere nedenfor, i øvrigt vil kunne medvirke til indgivelse af ansøgning.

Det betyder endvidere, at udlændinge, der benytter sig af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter særlovens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, ikke også vil kunne benytte sig af den foreslåede ordning. Det tilsigtes hermed, at de pågældende udlændinge rent faktisk ikke er undergivet statslig forsørgelse efter særlovens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a. Det bemærkes i den forbindelse, at det faktum, at de pågældende udlændinge opfylder betingelserne for at være undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter de nævnte bestemmelser, ikke bevirker, at den pågældende personkreds ikke er omfattet af det foreslåede § 20 a, stk. 1 eller 2, så længe de pågældende har valgt ikke at benytte sig af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter de nævnte bestemmelser.

Det vil være frivilligt for de pågældende kommunalbestyrelser, hvorvidt de ønsker at tilbyde indkvartering og forplejning efter den foreslåede ordning. Den enkelte kommunalbestyrelse vil således kunne beslutte, om kommunen ønsker at medvirke til indkvartering og forplejning af personer, der er fordrevet fra Ukraine, og i hvilket omfang og på hvilken måde kommunen ønsker at medvirke hertil.

Kommunalbestyrelserne skal i sin administration af ordningen overholde almindelige grundsætninger om saglighed og lighed.

Beslutning om indkvartering og forplejning af en udlænding, der har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov sker på kommunalbestyrelsens eget initiativ og forudsætter ikke nogen særskilt ansøgning herom.

Det bemærkes, at når de foreslåede bestemmelser slår fast, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde indkvartering og forplejning, indebærer det i overensstemmelse med den terminologi, der normalt anvendes i opgavelovgivning, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaven. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med almindelige regler om intern delegation i kommunen frit overlade opgaver vedrørende indkvartering og forplejning og beslutninger herom til et kommunalt udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Det vil ligeledes være frivilligt for udlændingen, hvorvidt denne ønsker at modtage indkvartering og forplejning efter den foreslåede ordning. Det vil således stå enhver udlænding, der er omfattet af ordningen, frit for at sige nej til kommunens tilbud. Såfremt pågældende ønsker offentlig forsørgelse, må denne i stedet henvises til at benytte sig af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter særlovens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, hvis vedkommende opfylder betingelserne herfor.

De ydelser, som kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde efter de foreslåede bestemmelser, er indkvartering og forplejning. Herved forstås bl.a. kost og logi, inkl. køkken- og badefaciliteter, men også andre ydelser, der har naturlig sammenhæng med forplejning, f.eks. hygiejneartikler, vil kunne være omfattet. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der afgør, hvilke ydelser der er behov for at tilbyde.

Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. efter sundheds- og sociallovgivningen er ikke omfattet af bestemmelserne. Om sådanne ydelser kan tilbydes persongruppen, afhænger af reglerne i den pågældende lovgivning.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 3, gælder stk. 1 og 2 ikke for udlændinge, der har indgået ægteskab med en herboende person eller som mindreårig er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde foreligger.

Den foreslåede undtagelse skyldes, at de pågældende personer er undergivet en offentligretlig forsørgelsespligt fra vedkommendes ægtefælle eller forældre.

Den foreslåede undtagelse svarer til den tilsvarende undtagelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 2 og 5.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 4, gælder stk. 1 og 2 ikke i det omfang, udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse i kommunen efter anden lovgivning.

Det er alene i det omfang, de pågældende har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning, at de pågældende udlændinge ikke vil være omfattet af muligheden for at modtage kommunal indkvartering og forplejning. Hvis den hjælp til forsørgelse, som de pågældende har ret til efter anden lovgivning, kun dækker dele af de ydelser, kommunalbestyrelsen kan tilbyde efter den foreslåede § 20 a, vil kommunalbestyrelsen kunne tilbyde øvrige ydelser efter den foreslåede § 20 a.

Det vil alene være ret til hjælp til forsørgelse i kommunen efter anden lovgivning, der bevirker, at det foreslåede § 20 a, stk. 4, finder anvendelse. Den foreslåede bestemmelse gælder enhver anden lovgivning end særloven og udlændingeloven og enhver form for hjælp til forsørgelse i form af en økonomisk ydelse og/eller i form af indkvartering, indlæggelse eller frihedsberøvelse. Der skal dog være tale om en forsørgelsesydelse og ikke om en ydelse, der udbetales som et supplement hertil.

Det må i øvrigt bero på reglerne om forsørgelse i den pågældende lovgivning, i hvilket omfang de pågældende har ret til hjælp til forsørgelse.

Efter det foreslåede § 20 a, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 og 2 skal henvises til Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 2 skal henvises til forsørgelse af den kommune, hvortil udlændingen er visiteret efter § 30, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med eller efter en henvisning bestemme, at den kommunale indkvartering og forplejning ophører.

Den foreslåede mulighed for at henvise udlændinge omfattet af stk. 1 og 2 til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter særlovens kapitel 4 hænger sammen med, at den foreslåede ordning efter særlovens kapitel 4 a skal ses som et supplement til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter de nævnte bestemmelser.

Henvisning til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse vil kunne ske til enhver tid, og således både i indledningen af den pågældende udlændings kontakt med kommunen og senere i forløbet.

Kommunalbestyrelsen vil for så vidt angår udlændinge omfattet af stk. 2 også kunne vælge at henvise til den kommune, hvortil udlændingen er visiteret efter særlovens § 30, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med eller efter en sådan henvisning kunne beslutte, at indkvartering og forplejning ophører fra kommunens side.

Til § 20 b

Efter det foreslåede § 20 b kan kommunalbestyrelsen medvirke til indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen, hvorvidt og på hvilken måde kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke. Kommunalbestyrelsens medvirken vil f.eks. kunne ske i form af vejledning om, hvor og hvordan udlændingen kan indgive ansøgning efter særloven, herunder ved hjælp til at indhente og udfylde et ansøgningsskema, ligesom kommunalbestyrelsen bl.a. vil kunne udlevere ansøgningsskemaer til de pågældende.

Til § 20 c

Efter det foreslåede § 20 c kan kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a tilvejebringes i samarbejde med private aktører eller andre myndigheder, herunder ved oprettelse og drift af indkvarteringssteder. Dette kan ske ved udbetaling af kontante ydelser. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning og samarbejde med private aktører eller andre myndigheder efter dette kapitel.

Det vil være valgfrit for kommunalbestyrelsen, om og i hvilket omfang kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a tilvejebringes i samarbejde med private aktører eller andre myndigheder. Med udtrykket ”private aktører” forstås enhver privat fysisk eller juridisk person.

Kommunalbestyrelsen vil, hvis kommunalbestyrelsen finder dette relevant, kunne fastsætte generelle retningslinjer for kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter § 20 a og for samarbejdet med private aktører og andre myndigheder efter § 20 b. Dette gælder såvel ydelsernes indhold og omfang, fremgangsmåden for udbetalingen af ydelserne og for samarbejdet med andre, herunder afregningsform.

Kommunalbestyrelserne vil således inden for rammerne af det foreslåede kapitel 4 a og eventuelle fastsatte regler af udlændinge- og integrationsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 d, kunne vælge forskellige ordninger for kommunes tilbud om indkvartering og forplejning til udlændinge, der er fordrevet fra Ukraine.

Kommunalbestyrelsens eventuelle erstatningsansvar over for private i forbindelse med indkvartering af personer i henhold til det foreslåede kapitel 4 a, vil skulle afgøres efter lovgivningens almindelige regler om erstatning inden for og uden for kontrakt.

Til § 20 d

Efter det foreslåede § 20 d kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsernes indkvartering og forplejning og samarbejde med private aktører og andre myndigheder efter dette kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren i takt med, at situationen i Ukraine, og dermed også i Danmark, udvikler sig, vil kunne fastsætte nærmere regler, som er tilpasset den til enhver tid aktuelle situation om kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning og om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder og private aktører.

Der vil således som følge af antallet af fordrevne personer fra Ukraine og persongruppens aktuelle sammensætning i forhold til f.eks. ressourcesvage, aldersgrupper mv. kunne opstå behov for, at der fastsættes nærmere regler for den kommunale indkvartering.

Udlændinge- og integrationsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om omfang og indhold af de ydelser, som kan tilbydes personer, der har indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Ministeren vil efter bestemmelsen endvidere kunne fastsætte regler om, hvilken fremgangsmåde, der skal benyttes for udbetalingen af ydelserne. Herudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvordan samarbejdet med private aktører og andre myndigheder skal udmøntes, herunder hvilken afregningsform, der kan eller skal benyttes.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

Det foreslås, at i § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 dage fra« til: »4 hverdage efter«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ansvaret for den pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til den pågældende kommune senest fire hverdage efter, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse og visitering. Det betyder f.eks., at hvis Udlændingestyrelsen – i en almindelig uge uden helligdage - træffer afgørelse om visitering på en tirsdag, så vil den pågældende person overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om mandagen. Det betyder endvidere, at hvis Udlændingestyrelsen – i en almindelig uge uden helligdage - træffer afgørelse om visitering om mandagen, så vil den pågældende overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret til, senest om fredagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ændringen ikke vil medføre et indgreb i forhold til den enkelte person, som ændringen vedrører, idet ændringen alene har betydning for beregningen af antal dage, der går fra Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse og visitering og indtil den enkelte person overgår til visiteringskommunen, og derfor reelt alene vedrører forholdene mellem Udlændingestyrelsen og visiteringskommunen. Den foreslåede ændring vil i visse tilfælde i stedet være til gavn for den enkelte person, idet visiteringskommunen med den foreslåede ændring vil have bedre mulighed for at tilrettelægge modtagelsen af den pågældende person, hvilket må anses at være til gavn for den pågældende persons videre forløb i visiteringskommunen.

Det bemærkes, at reglerne om, at tidspunktet for ansvarets overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag, fortsat vil være gældende.

Det bemærkes endvidere, at når kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den enkelte, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det fortsat være integrationslovens regler om, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen har over for flygtninge, der finder anvendelse for de pågældende personer, idet de pågældende er omfattet af integrationslovens regler som flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6.

Det følger af den foreslåede ændring i § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at ansvaret for de familiesammenførte, som meddeles opholdstilladelse efter loven, men som har indgivet ansøgning uden for landet, påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

Det kan være i tilfælde, hvor f.eks. en ægtefælle får opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, mens pågældende opholder sig i udlandet, og først indrejser på et senere tidspunkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at familiesammenførte, der får opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fortsat vil indgå i den særskilte fordeling til kommunerne og blive visiteret til en kommune i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen. Men i de tilfælde, hvor personen har ansøgt om opholdstilladelse fra udlandet vil ansvaret for den pågældende først overgå til kommunalbestyrelsen, når den pågældende er indrejst i Danmark.

Til nr. 4

Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine indeholder ikke særlige regler om boligplacering af de fordrevne. Det betyder, at det er integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge, herunder integrationslovens § 12, der finder anvendelse.

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i stedet anvise en bolig til en flygtning, som er omfattet af 1. pkt., jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.

Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes, jf. § 12, stk. 1, 3. pkt.

Ifølge integrationslovens § 12, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger mv.

Ifølge § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. forstås ved et udsat boligområde et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det foreslås at indsætte § 30 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvorefter kommunalbestyrelsen uanset integrationslovens § 12, stk. 2, kan anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det vil dog forudsætte, at kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger i kommunen, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og

planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold m.v. Det bemærkes, at byggeloven ikke finder anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine, jf. § 31, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at beslutte, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted. Der kan f.eks. være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholdssted, f.eks. omdannelse af eksisterende bygninger, herunder tidligere plejecentre eller skoler, privat indkvartering og indkvartering på hoteller, i ledige ældreboliger eller lignende.

Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Det betyder f.eks., at den pågældende ikke kan påberåbe sig lejelovens opsigelsesregler. I forhold til privat indkvartering vil det være kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtningen, som dernæst betaler et bestemt lejebeløb. Kommunen vil ved midlertidig indkvartering være ansvarlig for lejemålet, herunder skulle hæfte for eventuelle skader på boligen mv.

Forslaget ændrer ikke på integrationslovens § 12, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen alene har pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, og har mulighed for i stedet for et midlertidigt opholdssted at anvise en bolig.

Kommunalbestyrelsen vil kun kunne anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen i hvert konkret tilfælde skal vurdere, om der findes andre midlertidige opholdssteder eller boliger i kommunen, som ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., og som vil kunne anvises til den boligsøgende.

I vurderingen vil indgå, hvor mange ledige pladser, der findes på anvisningstidspunktet. Det omfatter både midlertidige opholdssteder og boliger, som kommunalbestyrelsen får stillet til rådighed efter almenboliglovens regler herom.

Forslaget forventes at give kommunalbestyrelsen bedre muligheder for at opfylde sin pligt efter integrationslovens § 12, stk. 1.

Til nr. 5, 6, 7 og 8

Til § 31, stk. 2

Det foreslås, at overskriften til kapitel 9 ændres, således at der i overskriften efter »indkvartering« indsættes »m.v.«

Det betyder, at kapitlets anvendelsesområde vil udvides til også at kunne omfatte bl.a. eksisterende bygninger og transportable konstruktioner til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende.

De gældende regler i byggeloven, samt regler fastsat i medfør af byggeloven, herunder bygningsreglementet, skal som udgangspunkt overholdes ved nyopførelse af byggeri, samt ved anvendelsesændringer, der er væsentlige set i forhold til loven.

Der kan dispenseres fra de materielle bestemmelser, når dispensationen skønnes forenelig med de hensyn, der ligger til grund for de enkelte bestemmelser. Dispensationsadgangen omfatter ikke funktionskrav, hvor hensynet bag er brand- eller sikkerhedshensyn. Der kan ikke efter gældende ret dispenseres fra de formelle krav, herunder kravet om byggetilladelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 31, således at byggeloven ikke finder anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for fordrevne fra Ukraine. Det betyder, at bebyggelse til dette formål kan tages i brug uden ansøgning om byggetilladelse.

Til § 31, stk. 3

Det foreslås, at der i § 31, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes »eller 2«.

Det betyder, at bygningen på tilsvarende vis, som ved midlertidig indkvartering efter bestemmelsens anvendelsesområde, vil skulle frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og konstruktionsmæssig henseende, og der skal indhentes en udtalelse fra kommunalbestyrelsen forud for ibrugtagning.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er, at der med kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse skal kunne etableres midlertidige dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for fordrevne fra Ukraine, f.eks. i erhvervsejendomme, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte plejehjem. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse på transportable konstruktioner, såsom telte og pavilloner, og kan anvendes af kommuner, udlændingemyndigheder, organisationer mv.

Til § 31, stk. 4

Det foreslås, at der § 31 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen skal orientere redningsberedskaberne, når der gives udtalelse efter stk. 3 til mere end 50 personer eller 10 sovepladser. Kommunalbestyrelsen skal anmode redningsberedskaberne om at gennemføre vejledende og informerende besøg i det omfang, det findes nødvendigt.

Formålet med den forslåede bestemmelse er at sikre, at brandforholdene fortsat er opretholdt i den tid, som bygningen er brug.

Til nr. 9

Til nyt kapitel 9 a (§ 31 a)

Det fremgår af servicelovens § 66 b, stk. 1, at netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Efter § 66 b, stk. 2, skal den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan i henhold til § 66 b, stk. 3, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter § 66 b, stk. 4, skal den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværksplejefamilien, ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Efter § 66 b, stk. 5, kan afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste påklages efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Social- og ældreministeren kan efter § 66 b, stk. 7, fastsætte nærmere regler om godkendelse, jf. § 66 b, stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. § 66 b, stk. 4. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler om netværksplejefamilier, herunder om godkendelse, grundkursus, efteruddannelse, supervision, faglig støtte, intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse, tabt arbejdsfortjeneste mv. i plejefamiliebekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 a om særlige bestemmelser på social- og ældreområdet indeholdende forslag til et § 31 a.

Det foreslås med bestemmelsen i § 31 a, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om anbringelsessted for et barn eller en ung, der skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om social service, kan godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i lov om social service som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.

Bestemmelsen vil medføre, at der vil ske en udvidelse af den personkreds, efter hvilken kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune vil kunne godkende en netværksplejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung, der har fået meddelt ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der vil skulle træffe afgørelse om anbringelsessted for et barn eller en ung, der skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om social service, vil kunne godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i serviceloven som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.

Med kriteriet ”kulturelt og sprogligt fællesskab” vil der kunne lægges vægt på hensynet til, at der vil kunne skabes tryghed i form af, at barnet eller den unge vil kunne kommunikere med netværksplejefamilien på sit eget sprog samtidig med, at det vil kunne sikres, at netværksfamilien vil kunne møde barnet eller den unge med en forståelse for deres kulturelle ophav. Hermed vil de ukrainske børn og unges kultur og sprog samt deres sproglige udvikling kunne blive understøttet af familien. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at én netværksplejeforælder opfylder det anførte kriterie om et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsens godkendelse vil derudover fortsat bero på en konkret og samlet vurdering af netværksplejefamiliens egnethed i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung.

Det fremgår af forarbejderne til servicelovens § 66 b, at i kommunens vurdering af, om der er tale om en netværksplejefamilie eller eksempelvis en almen plejefamilie, der skal generelt godkendes af socialtilsynet, er det afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 8 som fremsat, side 18. Den foreslåede bestemmelse i § 31 a vil dermed indebære, at kriteriet om en personlig relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge vil kunne fraviges i kommunalbestyrelsens godkendelse af en netværksplejefamilie. Kriteriet for godkendelse vil efter den foreslåede bestemmelse blive udvidet til, at der i stedet vil kunne blive lagt vægt på et kulturelt og sprogligt fællesskab mellem familien og barnet eller den unge. Såfremt det kulturelle og sproglige fællesskab mellem familien og barnet eller den unge vil være afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, vil der således være tale om en netværksanbringelse.

Det fremgår videre af forarbejderne til servicelovens § 66 b, at kriteriet for, at en netværksplejefamilie vil kunne godkendes er, at familien har de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge vil have behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Dette vil fortsat være en betingelse for godkendelse. Netværksplejefamilier vil derfor ikke kunne godkendes til børn og unge med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de vil være omfattet af målgruppen af børn og unge, der vil skulle anbringes på en specialiseret døgninstitution eller opholdssted. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børn samtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien vil i de tilfælde skulle have en godkendelse for hvert enkelt barn, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 8 som fremsat, side 19.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 31 a er at fastholde kulturen, sproget og den sproglige udvikling for et barn eller en ung, der har fået meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Formålet med bestemmelsen er endvidere at understøtte et godt match mellem barnet eller den unges behov og netværksplejefamiliens kompetencer. Ministeriet vurderer, at et kulturelt og sprogligt fællesskab mellem netværksplejefamilien og det konkrete barn eller den konkrete unge vil understøtte den nødvendige tryghed, forståelse og omsorg for barnet eller den unge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.2.1.

Til nyt kapitel 9 b (§ 31 b)

Elever i folkeskolen og ungdomsskolen modtager undervisning på dansk. Undervisningssproget på friskoler og private grundskoler er som udgangspunkt dansk. Der er ikke krav om dansk som undervisningssprog på efterskoler og frie fagskoler. Undervisningssproget i en kommunal international grundskole er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.

Den almindelige undervisning på Børne- og Undervisningsministeriets område baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervisningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 b om særlige bestemmelser på børne- og undervisningsområdet indeholdende forslag til et § 31 b.

Efter det foreslåede § 31 b, kan pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset bestemmelser på Børne- og Undervisningsministeriets område foregå på engelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører.

For at imødekomme den særlige situation med ekstraordinær stor tilstrømning af fordrevne lægges der med nærværende forslag op til, at fordrevne fra Ukraine med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan undervises på engelsk og ukrainsk samt at der kan gøres brug af fjernundervisning i undervisningen.

Ved fjernundervisning forstås en undervisningsform, hvor lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via digitale medier.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situationer, hvor eleverne er samlet og modtager undervisning fra en lærer, der ikke er til stede fysisk. Der vil også være tale om fjernundervisning i tilfælde, hvor nogle elever, på baggrund af en pædagogisk, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde med videre, mens andre elever modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernundervisning vil gælde for alle skoler og institutioner på børne- og undervisningsministeriets område, herunder for modtageklasser i folkeskolen samt for særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede elever. Skolerne og institutionerne vil fortsat have pligt til at føre fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, som er omtalt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.1.2 tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold til de yngre elever. Fjernundervisning vil derudover kun kunne anvendes i et vist omfang i forhold til ældre elever.

Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer, hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.

Forslaget vil give mulighed for, at fordrevne fra Ukraine med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan blive undervist på engelsk og ukrainsk samt ved brug af fjernundervisning. Herved gives der en fleksibilitet til kommunernes og institutionernes tilrettelæggelse af undervisning til fordrevne børn og unge fra Ukraine, således at gruppen kan få mest muligt ud af undervisningen. Den store migration af børn og unge fra Ukraine vil betyde, at der vil være et elevgrundlag, der giver mulighed for, at modtageklasser kan bestå udelukkende af børn og unge fra Ukraine. Henset hertil vil modtageklasserne have en særlig sammensætning med sammenfald af kultur og sprog samtidig med, at gruppen består af børn i en krigsramt situation, der især vil kunne drage fordel af undervisning på ukrainsk.

Fleksible sprogmuligheder både på engelsk og ukrainsk kan efter omstændighederne bidrage til en tilrettelæggelse af undervisningen, der giver bedre vilkår for læring og en mere stabil hverdag. Brug af fjernundervisning vil også give mulighed for at benytte undervisningsmateriale fra ukrainske aktører, herunder det materiale, der er udsendt fra Ukraines undervisningsministerium og derfor målrettet den omfattede gruppe. Disse muligheder vurderes samlet at bidrage til de fordrevne børn og unge fra Ukraine får bedre muligheder for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her i landet, uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet. Der ændres således ikke på målene med undervisningen. Der er alene tale om fleksible rammer for at organisere og tilrettelægge undervisningen på den mest hensigtsmæssige måde.

Dette vil betyde, at de fleksible muligheder vil skulle benyttes således, at niveauet for undervisningen fortsat står mål med den undervisning, der gives i et tilsvarende tilbud. Dette indbefatter også, at undervisningen ikke udelukkende eller primært kan være baseret på fjernundervisning, hvor eleverne ikke er fysisk til stede.

Beslutning om brug af de engelsk og ukrainsk samt fjernundervisning skal træffes lokalt ud fra en saglig skønsvurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af denne elevgruppe. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke kan henvise børn og unge til de særlige tilbud, såfremt det vurderes, at de ikke vil drage fordel af mulighederne for undervisning på engelsk og ukrainsk eller af brugen af fjernundervisning.

Som anført vil det foreslåede ikke ændre på de almindelige kvalitetskrav eller ansvars- og tilsynsregler på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det er således forudsat, at beslutning om brug af engelsk og ukrainsk samt fjernundervisning vil alene kunne træffes, så længe tilbuddet til enhver tid opfylder folkeskolelovens mål for undervisningen henholdsvis står mål med folkeskolens. Det ændrer ligeledes ikke ved forældrenes almindelige muligheder for at til- og fravælge folkeskolen, herunder ved kommunens mulighed for at henvise til modtageklassers om led folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Forslaget vil medføre, at hvis fritids- og klubtilbud eller skolefritidsordninger har pasningstilbud, herunder opdelte hold inden for en institution, hvor der alene er elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan tilbuddene lade pasningen foregå på engelsk og ukrainsk.

Det foreslås dertil, at for så vidt angår elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk, som fortsat skal foregå på dansk. Det vil være muligt at lade dele af undervisningen foregå virtuelt, evt. ved brug af materiale fra det ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører.

Det foreslås videre, at friskoler og private grundskoler, som alene har optaget elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, i særlige tilbud om grundskole-undervisning til visse tosprogede elever kan lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk, som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslåede vil videre medføre, at hvis efterskoler og frie fagskoler har bestemte kurser og undervisningstilbud, som alene har optaget elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan skolen lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk, som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslås dertil, at hvis ungdomsskolen har undervisningstilbud, der er omfattet af lov om ungdomsskoler, og hvor der alene optages elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan ungdomsskolen lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk, som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslås endvidere, at kommunale internationale grundskoler kan lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk, hvis skolen kun har elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, i en klasse. Forslaget omfatter også kommunale internationale grundskoler, der har fået godkendt tysk eller fransk som undervisningssprog, således at de skoler kan lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk.

Forslaget vil indebære, at administrativt fastsatte bestemmelser om undervisningssproget på det gymnasiale område og for almene voksenuddannelser ikke vil omfatte undervisning af personer, der har midlertidig opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Bekendtgørelserne forventes justeret i overensstemmelse hermed.

Det foreslåede vil på det øvrige ungdoms- og voksenuddannelsesområde betyde, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne tilbyde undervisningen på engelsk eller ukrainsk, hvis der er de fornødne lærerkompetencer og et elevgrundlag for det. Forslaget vil ikke i øvrigt indebære ændringer i de pågældende personers adgang (adgangskrav og -forudsætninger) til uddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af uddannelserne.

Det vil efter det foreslåede 2. pkt. være muligt for undervisningstilbud på børne- og undervisningsministeriets område, hvor der alene undervises elever med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at lade dele af undervisningen foregå som fjernundervisning, evt. ved brug af materiale fra det ukrainske undervisningsministerium. Det vil være den enkelte skole og institution, der træffer beslutning om, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges med hensyn til f.eks. vægtning af engelsk, ukrainsk og evt. brug af materiale fra ukrainske undervisningsministerium. Undervisningen skal følge hhv. stå mål med undervisningen i folkeskolen. På ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil det forudsætte som efter gældende regler, at den konkrete undervisning ikke forudsætter fysisk tilstedeværelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærkninger.

Til nyt kapitel 9 c (§ 31 c)

Det fremgår af § 7 i sundhedsloven, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til ydelser efter sundhedsloven. Dette vil eksempelvis være sygehusbehandling og adgang til et almen medicinsk tilbud. For nærmere beskrivelse af ovenstående, henvises til de almindelige bemærkninger.

Personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som har fået ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, opfylder betingelsen om bopæl i sundhedslovens § 7, når de er folkeregistreret i CPR og dermed kan få et sundhedskort. Personer, der er fordrevet fra Ukraine, der har ansøgt om – men endnu ikke fået - opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har ret til nødvendige sundhedsydelser, jf. bekendtgørelse nr. 442 af 9. april 2022 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for personer uden opholdstilladelse fordrevet fra Ukraine. En sundhedsmæssig ydelse eller behandling anses i praksis for nødvendig, hvis den er smertelindrende eller uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan vente, fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige mén, udvikling af svær progression af sygdom eller kronificering af tilstanden. Som eksempel på smertelindrende behandling kan nævnes tandlægebehandling for huller i tænderne.

Sundhedslovens § 233 muliggør, at sundhedsministeren kan fravige sundhedslovens bestemmelser, hvis et regionsråd eller en kommunalbestyrelse ønsker at indføre en forsøgsmæssig ordning og ansøger om dispensation til dette formål. Bestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes som hjemmel til at ændre i behandlingstilbud mv., hvis behovet er begrundet i ressourcemangel.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang behandler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over bl.a. sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9. Efter loven behandler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn bl.a. klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang dækker patienterstatningsordningen skader, der er påført ved enhver undersøgelse, behandling eller lignende, som foretages på et behandlingssted i Danmark, det vil sige på sygehus, i almen praksis, i speciallægepraksis osv. Desuden er skader ved enhver undersøgelse, behandling eller lignende, der foretages af en autoriseret sundhedsperson, efter loven omfattet af patienterstatningsordningen. Efter praksis omfatter »undersøgelse« også manglende undersøgelse i de tilfælde, hvor patienten burde være undersøgt, og der er sket en skade.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 9 c om særlige bestemmelser på sundhedsområdet indeholdende forslag til et § 31 c.

Det følger af den foreslåede § 31 c, stk. 1, at sundhedsministeren for fordrevne fra Ukraine, der har ansøgt eller er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, eller som er blevet folkeregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), når dette er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud, kan fastsætte regler, som supplerer eller fraviger sundhedslovens bestemmelser, om følgende:

1. Regionsråds, kommunalbestyrelsers, private virksomheders, herunder sådanne virksomheders varetagelse af opgaver m.v. for offentlige myndigheder, sundhedspersoners og sundhedstjenesteyderes gennemførelse, organisering, tilrettelæggelse og planlægning af virksomhed og indsatser på sundhedsområdet.

2. Retten til ydelser efter sundhedsloven for personer, som benytter sundhedstilbud efter nr. 1. 1. pkt. omfatter ikke sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80 og behandling af livstruende sygdomme efter sundhedslovens § 88. Sundhedslovens bestemmelser om informeret samtykke, selvbestemmelsesret, aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse og indhentelse af oplysninger og om sundhedspersoners ansvar kan ikke suppleres eller fraviges.

Det følger af den foreslåede § 31 c, stk. 2, at sundhedsministeren kan fastsætte regler, som sætter regionsråd og kommunalbestyrelser i stand til at gennemføre de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 31 c, stk. 3, at regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede ændring er overordnet at give sundhedsministeren mulighed for at sikre den bedst mulige prioritering af ressourcerne i et i forvejen udfordret sundhedsvæsen, som følge af den nuværende og forventede fortsatte betydelige ankomst til landet af fordrevne fra Ukraine.

Den foreslåede bemyndigelse tilsigter navnlig at muliggøre lokal fleksibilitet, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Den foreslåede bemyndigelse i § 31 c, stk. 1, vil alene kunne anvendes i forhold til fordrevne fra Ukraine.

Den foreslåede ændring i § 31 c, stk. 1, vil bl.a. medføre, at sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler, som bemyndiger regioner og kommuner til at beslutte, at der lokalt etableres særlige tilbud, herunder med ny eller tilpassede organisationsformer, for den omfattede målgruppe, når det lokalt skønnes nødvendigt som følge af tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine, herunder at tilbuddene kan være af en anden karakter end sædvanlige tilbud, f.eks. med færre behandlingsmuligheder.

Den foreslåede ændring i § 31 c, stk. 1, vil endvidere kunne medføre, at sundhedsministeren fastsætter regler, der muliggør og kan foranledige ændringer og/eller oprettelse af nye til sundhedstilbud, herunder under anvendelse af nye eller tilpassede organisationsformer, specifikt målrettet personer, der er fordrevet fra Ukraine med ophold i Danmark.

Dette vil også gælde i tilfælde, hvor problemet ikke er landsdækkende, men begrænset til en region eller kommune. Det vil således også være muligt at give regioner og kommuner mulighed for efter egen beslutning at indgå aftale om lokale løsninger, såfremt det er nødvendigt for at sikre kvaliteten i det sundhedsfaglige tilbud til gavn for alle.

Regulering forventes at kunne blive relevant i tilfælde, hvor det vurderes at sundhedsvæsenet eller sundhedstilbuddet bliver udfordret i en grad, således at det kan gå ud over såvel tilgængeligheden til som den sundhedsfaglige kvalitet i tilbuddet.

Det er ikke p.t. muligt fuldt ud at konkretisere omfanget eller det nærmere indhold af, hvilke tilpasninger der kan vise sig behov for at iværksætte efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Den nærmere udmøntning vil afhænge af udviklingen, antallet af fordrevne fra Ukraine, deres konkrete sygdomsbillede og i øvrigt karakteren af de udfordringer, der måtte opstå i den kommende tid.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at fordrevne fra Ukraine generelt må forventes at have behov for sundhedsydelser svarende til den danske befolknings.

Sundhedsvæsenet forventes dog at ville se øget efterspørgsel i det primære sundhedsvæsen, navnlig almen praksis og kommunale sundhedsydelser som f.eks. sundhedsplejerske til mindre børn, støtte til mental sundhed og lettere psykiske lidelser samt tandpleje til børn og unge. Der vurderes ligeledes at kunne komme øget efterspørgsel i den regionale voksenpsykiatri og børne- og ungepsykiatrien, til psykologbehandling efter psykologordningen, hvilket dog er et skøn med en vis usikkerhed, samt på fødeområdet.

Hertil vurderes der at kunne komme øget efterspørgsel med hensyn til udsatte grupper, såsom uledsagede mindreårige og gravide, akutte infektioner, mulig øget risiko for post-traumatisk stress (PTSD), øget forekomst af visse smitsomme sygdomme (f.eks. tuberkulose, hiv og mæslinger), lav vaccinationstilslutning hos børn med fokus på vaccinerne i børnevaccinationsprogrammer og for voksne særligt vaccination mod covid-19 og evt. andre relevante vacciner. Derudover kroniske og andre sygdomme, som har været utilstrækkeligt behandlet grundet konflikten.

Det foreslåede vil eksempelvis kunne anvendes til, at der i de omhandlede tilfælde (men ikke nødvendigvis udelukkende) lokalt træffes beslutning om, at sundhedstilbud i relation hertil vil blive indskrænket eller helt bortfalde på grund af prioritering af ressourcer.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til, at sundhedstilbud for den omfattede målgruppe gives et andet sted eller i en anden form end almindeligvis. En stor koncentration af fordrevne fra Ukraine på få steder vil eksempelvis kunne gøre det nødvendigt at anvende bemyndigelsen til, at der lokalt kan træffes beslutning om at oprette særlige almen medicinske tilbud i tilknytning til særligt oprettede faciliteter for fordrevne fra Ukraine, fordi det kan være nødvendiggjort af selve opgavens omfang og karakter, eller der kan være udtalt mangel på ledig kapacitet hos alment praktiserende læger i området.

Tilsvarende vil det foreslåede kunne anvendes til, at det for den omfattede målgruppe ikke vil være muligt at vælge såkaldt egen læge, at f.eks. børne- og ungdomstandpleje, hjemmesygepleje, kommunal genoptræning og sundhedspleje, i et lokalområde, som er udfordret på kapaciteten mv., vil kunne omlægges, tilpasses, indskrænkes mv., eller at adgang til kommunale forebyggende tilbud som rygestop vurderes mere nøje.

Herunder følger en række ikke-udtømmende eksempler på, hvad ovenstående vil kunne indebære, hvis den foreslåede bemyndigelse udnyttes.

Tilbud vil kunne justeres og tilpasses lokalt, så de f.eks. først startes op, når nybagt mor har fået tildelt midlertidigt ophold og dermed en blivende bopælskommune med sigte på at undgå start-stop situationer. Kommunerne vil kunne give nødvendigt tilbud efter konkret vurdering, snarere end efter fast model.

Sundhedspleje i regi af dagtilbud og folkeskole vil kunne tilrettelægges målrettet fordrevne fra Ukraine på både anden vis og på andet niveau end rutinetjek fra skole-sundhedsplejersken. Kommunerne vil kunne tilpasse tilbuddets intensitet afhængig af vurdering af behov, muligheder, timing mv.

Henvisning til genoptræning og rehabilitering efter sygehusindlæggelse, herunder de faciliteter, der stilles til rådighed i hjemmet, vil kunne ske med større fleksibilitet med hensyn til timing og tilrettelæggelse, f.eks. baseret på, om de fordrevne fra Ukraine har eller ikke har fået blivende bopælskommune. Med hensyn til indkvarteringsfaciliteter, der for fordrevne fra Ukraine ikke nødvendigvis vil være sammenlignelige med eget hjem, vil kommunerne kunne give andre rammer for træning mv.

Endelig vil det foreslåede kunne anvendes til, at den enkelte region lokalt vil kunne beslutte at ændre i andre rettigheder efter sundhedsloven, herunder udredningsretten og udvidet frit sygehusvalg, eller ved meget stort pres på sygehuskapaciteten justere eller suspendere det udvidede frie sygehusvalg i en afgrænset periode for den omfattede målgruppe.

Det forudsættes tilstrækkeligt, at risikoen for, at tilgængeligheden til eller den sundhedsfaglige kvalitet i tilbud er udfordret, er til stede, for at den foreslåede bemyndigelse vil kunne udnyttes. Dette vil betyde, at kvaliteten ikke de facto vil skulle være forringet, inden bemyndigelsen vil kunne bringes i anvendelse. Det vil dog være en forudsætning, at risikoen vil skulle have en sådan karakter, at kriteriet om, at tiltag er nødvendige af hensyn til at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud, er opfyldt.

På den anden side vil det foreslåede krav om, at foranstaltninger vil skulle være nødvendige af hensyn til at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud, samtidig indebære, at iværksættelse af de konkrete foranstaltninger mv., alene vil kunne ske på baggrund af en proportionalitetsvurdering af, om disse står i rimelig forhold til det, der begrunder foranstaltningen. Det bemærkes herved, at regler, som tilsigter at sætte regioner og kommuner i stand til at foretage tilpasninger mv., således vil kunne udstedes relativt tidligt, men at de konkrete foranstaltninger mv., som regioner og kommuner måtte ønske at sætte i værk, vil skulle overholde det foreslåede nødvendighedskrav, inden de konkret føres ud i livet.

Den foreslåede formulering i § 31 c, stk. 1, hvorefter sundhedslovens bestemmelser vil kunne »suppleres eller fraviges« vil medføre, at eksisterende bestemmelser i loven vil kunne suppleres eller fraviges. Det foreslåede vil endvidere medføre, at der vil kunne fastsættes bestemmelser i bekendtgørelse, som ikke i dag er beskrevet i loven, forudsat dette ligger inden for kriteriet om, at iværksættelse af tiltag er nødvendigt af hensyn til at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Med hensyn til det foreslåede § 31 c, stk. 3, bemærkes indledningsvis, at den foreslåede bemyndigelse i det foreslåede stk. 1 materielt set alene vil kunne anvendes med hensyn til sundhedsloven.

Således er det ikke hensigten, at patientrettigheder efter klage- og erstatningsloven på sundhedsområdet skal kunne fraviges med den foreslåede bemyndigelse. Tilsvarende gælder for autorisationsloven.

Lovforslaget vil på den baggrund ikke indebære ændringer med hensyn til, at fordrevne fra Ukraine, uanset deres opholdsgrundlag i Danmark, vil være omfattet af patienterstatningsordningen ved opståede patientskader. Det bemærkes dog hertil, at der i tilfælde, hvor sundhedstilbud efter det foreslåede § 31 c, stk. 1, ved lokal beslutning måtte blive indskrænket eller bortfalde på grund af prioritering af ressourcer, og der sker en patientskade, imidlertid ikke vil være noget erstatningsansvar. Er en patient, der ikke var akut syg eller ikke led af en livstruende sygdom, f.eks. ikke blevet henvist til behandling i det offentlige sundhedssystem eller på privathospital, fordi ressourcerne efter det foreslåede § 31 c, stk. 1, lokalt måtte være blevet prioriteret anderledes, og der er sket en skade, vil der ikke være noget erstatningsansvar.

Lovforslaget vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til eksisterende klagemuligheder i forbindelse med udførelse af behandling mv., der gives til fordrevne fra Ukraine. Fordrevne fra Ukraine, som modtager behandling mv. vil – uanset om dette sker i det almindelige sundhedssystem eller i et særligt tilbud oprettet eller tilrettelagt lokalt i medfør af det foreslåede stk. 1 – således for denne behandling mv. opretholde de klagemuligheder, der gælder efter klage- og erstatningsloven.

Det er derimod ikke hensigten med lovforslaget, at eventuelle lokale tilpasninger af sundhedstilbud og organiseringsformer eller ændring i rettigheder skal kunne udløse klageadgang vedrørende sådanne tilpasninger eller omlægninger i sig selv eller vedrørende manglende behandling mv., som lokalt måtte være indskrænket eller bortfaldet på grund af prioritering af ressourcer.

Det foreslåede § 31 c, stk. 3, vil indebære, at det i regler, som måtte blive udstedt i medfør af det foreslåede § 31 c, stk. 1, vil kunne fastsættes, at muligheden for at klage efter klage- og erstatningsloven ikke omfatter klage over oprettelse eller tilrettelæggelse af sundhedstilbud efter det foreslåede § 31 c, stk. 1, nr. 1, eller indskrænkning eller bortfald retten til ydelser efter § 31 c, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1, 2, 3, 4 og 5

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte finder reglerne kapitel 11 om lån til betaling af indskud mv. til flygtninge anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter de bestemmelser i udlændingeloven, der er nævnt i § 65 i boligstøtteloven, herunder bl.a. konventionsflygtninge og udlændinge med humanitær opholdstilladelse. Kapitel 11 i boligstøtteloven omfatter pligtlån og frivillige lån til privat udlejningsbyggeri mv. til flygtninge, istandsættelsesgaranti og tomgangsleje.

§ 66 i boligstøttelovens kapitel 11 omfatter pligtlån til betaling af beboerindskud til alle almene boliger uanset opførelsestidspunkt, med og uden køkken, herunder også ungdomsboliger uden eget køkken.

Efter § 67 i boligstøttelovens kapitel 11 skal pligtlån endvidere ydes til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende i ikke-alment byggeri, typisk privat eller kommunalt udlejningsbyggeri.

Ifølge § 68 i boligstøttelovens kapitel 11 kan kommunen yde frivillige lån til betaling af indskud mv. til alt byggeri.

Efter § 70 i boligstøttelovens kapitel 11 gælder, at når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Af § 71 fremgår, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunen til brug for de i § 65 nævnte personer, og accepteres tilbuddet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Statens refusion for kommunens udgifter efter kapitel 11 fremgår af § 75 i boligstøttelovens kapitel 14.

I Lov om almene boliger m.v. henvises til § 65 i lov om individuel boligstøtte.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 1-3, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal aftale, hvorledes udlejningen af almene familieboliger, der mærkes som almene familieboligbofællesskaber, herunder kollektive bofællesskaber, skal udlejes.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 51 a, stk. 1-3, kan beslutte, at almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, jf. § 3, stk. 2, 5 og 6, efter den 1. juli 2016, skal udlejes til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen anviser til alle ledige værelser. Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., at kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker, og kommunalbestyrelsen garanterer for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte værelset ved fraflytning. Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 5, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan udlejningen i øvrigt finder sted.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at såfremt en almen boligorganisation stiller ledige familieboliger eller ledige ungdomsboliger til rådighed for flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i § 59, stk. 1, vedrørende kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning tilsvarende anvendelse. Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., at overdragelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 2, at reglerne i § 61 om klageadgang finder tilsvarende anvendelse på flygtninge, som afvises i medfør af almenboliglovens § 62, stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 3, at kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af almenboliglovens § 62, stk. 1, § 51 a, stk. 5, og § 59, stk. 1, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 4, at flygtninge tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af almenboliglovens § 62, stk. 1, § 51 a, stk. 5, og § 59, stk. 1, til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter den pågældendes økonomiske forhold.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 11 ændres »flygtninge« til »flygtninge m.v.«.

Forslaget vil indebære, at overskriften afspejler, at kapitel 11 ikke kun vedrører flygtninge, men også andre udlændinge der får opholdstilladelse.

Det foreslås, at i § 65, nr. 4, ændres »til en sådan person, eller« til: »til en sådan person,«.

Det foreslås herudover, at i § 65, nr. 8, ændres »efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller« til: »efter udlændingelovens § 7 eller 9 c,«.

Det foreslås endvidere, at i § 65, nr. 9, ændres »efter udlændingelovens § 7.« til: »efter udlændingelovens § 7,«.

Ændringerne er af teknisk karakter og skal ses i sammenhæng med forslaget om indsættelsen af nr. 10 og 11 i § 65.

Det foreslås, at der i § 65 i boligstøtteloven indsættes et nr. 10 og 11, således at reglerne i kapitel 11 i boligstøtteloven også skal finde anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter §§ 1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og efter §§ 1 og 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil indebære, at personerne også bliver omfattet af kapitel 11 i boligstøtteloven og dermed af retten til pligtlån til privat udlejningsbyggeri og frivillige lån samt kommunernes garanti over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning, tomgangsleje, dvs. den leje kommunen betaler fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejningen sker og refusion fra staten efter § 75 i boligstøtteloven.

Den foreslåede ændring af boligstøttelovens § 65 vil betyde, at bestemmelserne i almenboliglovens § 51 a, stk. 4, og § 62 også omfatter personer, der har fået opholdstilladelse efter lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

Den foreslåede ændring vil betyde bl.a., at kommunalbestyrelsen fremover kan beslutte, at ledige almene familieboliger skal udlejes til personer i ovennævnte personkreds, jf. almenboliglovens § 51 a, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsens udgifter ved udlejning efter almenboliglovens § 51 a, stk. 5, og 59, stk. 1, til ovennævnte personkreds refunderes af staten med 100 pct.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler vil udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., tidligst kunne opnå ret til ordinært og ekstra børnetilskud efter 1 års bopæl, særligt børnetilskud efter 3 års bopæl og flerbørnstilskud efter 1 års bopæl her i riget.

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8 kan opnå ret til børnetilskud på tidspunktet for opholdstilladelsen, hvis de øvrige betingelser i lov on børnetilskud og forskudsvis udbetalt børnebidrag i øvrigt er opfyldt. Disse udlændinge er dog omfattet af optjeningsprincippet i § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag således, at der tidligst kan udbetales ydelser efter loven efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og § 10 a, stk. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indsættes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Med forslaget vil udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., kunne opnå ret til børnetilskud og flerbørnstilskud på tidspunktet for opholdstilladelsen dog således, at de, som udlændinge med ophold efter udlændingelovens §§ 7 og 8, omfattes af optjeningsprincippet i § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. De vil med forslaget tidligst kunne få udbetalt børnetilskud efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).

Ukrainere og afghanere med andet opholdsgrundlag i Danmark, eksempelvis en arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, vil fortsat tidligst kunne opnå ret til ordinært og ekstra børnetilskud efter 1 års bopæl, særligt børnetilskud efter 3 års bopæl og flerbørnstilskud efter 1 års bopæl her i riget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af integrationslovens § 4 b, stk. 1, at integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., suspenderes i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i § 4 b, stk. 1, at ændre »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 2, hvori det foreslås at ændre integrationslovens § 4 b, stk. 2, om forlængelse af suspensionsordningen for kommunerne.

Ændringen vil medføre, at der i integrationslovens § 4 b, stk. 1, henvises til den foreslåede fravigelse i § 4 b, stk. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af integrationslovens § 4 b, stk. 2, at i tilfælde af massetilstrømning kan suspensionsperioden i § 4 b, stk. 1, forlænges i yderligere op til tre måneder.

Det foreslås at affatte § 4 b, stk. 2, således »Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om forlængelse af suspensionsperioden som anført i § 4 b, stk. 1, for en bestemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge suspensionsperioden efter 1. pkt.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om forlængelse af suspensionsperioden. Det forudsættes i den forbindelse, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, hvor længe suspensionsperioden skal forlænges, om forlængelsen skal gælde for samtlige kommuner, eller kun enkelte samt om der kan ske forlængelse af flere omgange.

Med betingelsen om, at regler i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1. pkt., alene kan fastsættes for en bestemt periode, stilles der krav om, at bekendtgørelse udstedt i medfør af bestemmelsen skal indeholde en solnedgangsklausul, eller en anden form for begrænsning, således at det sikres, at suspensionen efter § 4 b, stk. 1, ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt. Dette krav vil ikke være til hinder for, at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en ny vurdering kan beslutte at forlænge en bekendtgørelse udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, så længe også en forlængelse er afgrænset til en nærmere bestemt periode.

Med betingelsen om, at suspensionsperioden alene kan forlænges, når det som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde med modtagelse af nyankomne udlændinge, afgrænses anvendelsesområdet til de situationer med ekstraordinært pres, hvor tilstrømningen af fordrevne udlændinge fra Ukraine medfører eller risikerer at medføre en sådan belastning for kommunerne i forhold til bl.a. de krav, der stilles til tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, som kommunerne ikke vil kunne honorere

Det følger af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1. pkt., skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge suspensionen af integrationslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og omfanget at virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Herved understreges det, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1. pkt., uanset fastsat begrænsning, ikke må opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.

Den foreslåede ændring vil ikke indebære en ændring i forhold til, hvilke dele af integrationsloven eller lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. der kan suspenderes fra.

Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på, at det fortsat er udgangspunktet, at kommunerne skal tilvejebringe tilbud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, såfremt kommunerne fortsat har kapacitet hertil. Dette fremgår tillige af § 4 b, stk. 3, der fortsat er gældende.

Det bemærkes, at reglerne om suspension i integrationslovens § 4 b fortsat gælder i forhold til alle nyankomne udlændinge under integrationslovens program.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ikke kan anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det foreslås i integrationslovens § 12, stk. 2, at indsætte », jf. dog § 30 a i lov nr. 324 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.« efter »i lov om almene boliger m.v.«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvori det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvorefter kommunen kan anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter den lov, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Ændringen vil medføre, at der i integrationslovens § 12, stk. 2, henvises til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 30 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger samt § 1, nr. 4, oven for.

Til nr. 4

Det fremgår af overskriften til kapitel 12, at kapitlet vedrører definitioner.

Da kapitlet imidlertid indeholder øvrige regler, foreslås det i overskriften at indsætte ”m.v.” for at tydeliggøre, at kapitlet har et bredere indhold.

Til nr. 5

Det er i integrationslovens kapitel 3 om boligplacering af flygtninge forudsat, at familiesammenførte til flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4, som altovervejende hovedregel ikke fordeles til en kommune og ikke omfattes af kommunalbestyrelsens boliganvisningsforpligtelse efter integrationslovens § 12, da den familiesammenførte forventes at tage ophold hos den person, der er sket familiesammenføring til.

Med de ændringer, der blev foretaget i integrationsloven i forbindelse med indførelsen af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, defineres alle udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter loven som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6. Det betyder, at familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine som altovervejende hovedregel indgår i de forholdsmæssige kommunetal og fordeles til en kommune, som samtidig får boliganvisningsforpligtelsen efter integrationslovens § 12.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 5, i integrationsloven, en udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12. Udlændingestyrelsen kan dog, hvis der foreligger ganske særlige personlige forhold, træffe afgørelse om, at en udlænding omfattet af 1. pkt., skal anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12.

I enkelte tilfælde, hvor den pågældende ikke har mulighed for at tage ophold hos den herboende på grund af ganske særlige personlige forhold, vil den pågældende således undtagelsesvist kunne blive omfattet af kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fortsat skal fordeles til en kommune og dermed indgå i de forholdsmæssige kommuneandele for fordelingen af personer, der meddeles opholdstilladelse efter loven.

Men med forslaget vil disse personer som altovervejende hovedregel afskæres fra adgangen til at få anvist et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter integrationslovens regler, når de pågældende meddeles opholdstilladelse som familiesammenførte efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Baggrunden herfor er, at den familiesammenførte forventes at tage ophold hos den person, der er sket familiesammenføring med. Den foreslåede ændring sikrer samtidig en videreførelse af de regler om kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven, som i dag gælder for familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Den foreslåede nye bestemmelse indebærer således, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om boligplacering skal beslutte, dels hvilken kommune, der skal have ansvaret for den pågældende. Dels vurdere, om der foreligger sådanne ganske særlige personlige forhold, at den pågældende undtagelsesvist skal have anvist et sted at bo i medfør af integrationslovens regler, og at kommunalbestyrelsen herefter skal anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter integrationslovens § 12.

Kilde

Det foreslås i § 5, stk. 1, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den fortsat ekstraordinære situation og behovet for at tilpasse lovgivningen hertil, som er baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget. Der er derfor behov for, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt efter stadfæstelse og bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at § 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også finder anvendelse for udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager indkvartering og forplejning efter aktstykke nr. 232. For disse udlændinge gælder fristen i § 20 a, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, om inden for fem hverdage at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsens fortsat kan yde indkvartering og forplejning for udlændinge, som allerede er undergivet kommunalbestyrelsens forplejning efter aktstykke nr. 232.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at udlændinge, som allerede er undergivet kommunalbestyrelsens forplejning efter aktstykke nr. 232 og endnu ikke har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, som er fordrevet fra Ukraine, vil skulle indgive ansøgning inden for fem hverdage efter lovens ikrafttræden, såfremt de ønsker fortsat at modtage kommunal indkvartering og forplejning.

Det foreslås med § 5, stk. 3, at § 31, stk. 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, også finder anvendelse for kommunalbestyrelsens udtalelser efter § 31, stk. 2, i lov nr. 324 af 16. marts 2022, der er afgivet før lovens ikrafttræden. For udtalelser afgivet før lovens ikrafttræden orienteres redningsberedskabet senest 14 dage efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at særlovens § 31, stk. 4, også skal gælde for allerede etablerede indkvarteringssteder, hvor kommunalbestyrelsen har afgivet en udtalelse efter særlovens § 31 inden lovens ikrafttræden. For udtalelser afgivet før lovens ikrafttræden vil redningsberedskabet skulle orienteres senest 14 dage efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås med § 5, stk. 4, at § 31 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17. marts 2024.

Det foreslås således, at § 31 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine alene finder anvendelse indtil den 17. marts 2024, idet opholdstilladelser efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine er tidsbegrænsede til den 17. marts 2024, jf. § 3, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Der vil således efter denne dato ikke kunne ske anbringelse af børn i netværkspleje efter de særlige regler i den foreslåede bestemmelse i § 31 a. Børn, der er anbragt i netværkspleje på tidspunktet for den foreslåede ophævelse af § 31 a vil have dannet en sådan relation til netværksplejefamilien, at netværksplejen vil kunne videreføres efter de almindelige regler i serviceloven.

Der foreslås i § 5, stk. 5, at § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17. marts 2024, jf. dog 2. pkt. Sundhedsministeren kan forlænge bemyndigelsen til den 17. marts 2025, hvis udlændinge- og integrationsministeren efter § 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse meddelt efter loven forlænges til den 17. marts 2025.

Det foreslåede har sammenhæng med, at opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2024, dog således at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at opholdstilladelse kan forlænges til den 17. marts 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine maksimalt vil kunne finde anvendelse anvendelse indtil den 17. marts 2025. Der vil derfor ikke efter denne dato kunne udstedes nye regler i medfør af § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Regler udstedt efter bemyndigelsen vil således også maksimalt kunne finde anvendelse frem til 17. marts 2025.

Det bemærkes for så vidt angår de øvrige ændringer af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, af lov om individuel boligstøtte, af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt af integrationsloven, at disse efter deres indhold naturligt har en midlertidig karakter frem til senest den 17. marts 2025, hvor opholdstilladelser meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, de fordrevet fra Ukraine, senest vil ophøre, jf. lovens § 3.

Kilde

Lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine, gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 42, stk. 1. Lovens §§ 1-34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. § 42, stk. 2.

Integrationsloven, lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag gælder ikke for Færøerne og Grønland, ligesom lovene heller ikke vil kunne sættes i kraft ved kongelig anordning.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at lovens § 1, nr. 1-3 og nr. 6-8, og § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder, at de nævnte ændringer af lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine – i overensstemmelse med hvad der gælder for hovedloven – ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser dog ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder endvidere, at lovens ændringer af integrationsloven, lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke vil gælde for Færøerne og Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da de pågældende hovedlove ikke gælder og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.