§ 1 i lov om mediestøtte opregner lovens tilskudsordninger.
Det fremgår af § 1 i lov om mediestøtte, at der ydes tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier i
form af redaktionel produktionsstøtte, projektstøtte eller saneringsstøtte.
Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade
samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og
ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden
betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet. Der henvises til
bemærkningerne til §§ 3-5 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en
beskrivelse af adgangskriterierne for, at et trykt eller skrevet internetbaseret nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel
produktion af nyheder samt en beskrivelse af den såkaldte supplementsordning, hvorfra der kan ydes et ekstra tilskud til små
landsdækkende dagblade.
Projektstøtte ydes til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier. Der henvises til
bemærkningerne til §§ 6-9 i forslag til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en
beskrivelse af den type aktiviteter, hvortil der kan ydes projektstøtte i form af etableringsstøtte og udviklingsstøtte.
Der kan ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en
umiddelbart forestående lukning og medvirke til at sikre mediets videreførelse. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i forslag
til lov om mediestøtte, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, der indeholder en beskrivelse af saneringsstøtten, der
kan ydes til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
Det foreslås, at § 1
nyaffattes.
Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1,
vil der kunne ydes tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier som redaktionel produktionsstøtte, jf.
§§ 3-5.
Den redaktionelle produktionsstøtte ydes til trykte nyhedsmedier eksempelvis dagblade, dagbladslignende publikationer og fagblade
samt til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, herunder indhold via apps og tablets. Herudover er det muligt at støtte nye og
ukendte medieplatforme med henblik på det størst mulige udbud og udbredelse af nyheder. Det er således i denne forbindelse uden
betydning, hvilken kategori et nyhedsmedie tilhører, og hvilken platform der benyttes til udbredelse af mediet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som redaktionel
produktionsstøtte til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier.
Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2,
vil der kunne ydes tilskud som redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a.
Ved ugeaviser forstås trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer, der har et indhold, som er redigeret til et
lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer
ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremadrettet også vil kunne ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte
til ugeaviser.
Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3,
vil der kunne ydes tilskud som redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b.
Ved publicistiske magasiner forstås trykte og digitale publicistiske magasiner og magasinlignende publikationer, der er redigeret
til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af
samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige
oplysning, meningsdannelse og debat.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremadrettet også vil kunne ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner.
Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4,
vil der kunne ydes tilskud som projektstøtte, jf. §§ 6-9.
Projektstøtte ydes til etablering af nye nyhedsmedier og til udvikling af eksisterende nyhedsmedier.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som projektstøtte.
Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 5,
vil der kunne ydes tilskud som saneringsstøtte, jf. § 10.
Der kan ydes saneringsstøtte til nyhedsmedier, som er kommet i likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en
umiddelbart forestående lukning og medvirke til at sikre mediets videreførelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret for, at der kan ydes tilskud som saneringsstøtte.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2,
kan tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende
billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog fortsat udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.
Med den foreslåede bestemmelse vil det ikke alene være nyhedsmedier, der primært består af skrevne nyheder, der kan ydes
redaktionel produktionsstøtte. Den skrevne nyhedsformidling vil hermed i højere grad kunne suppleres af øvrige formater, fx
levende billeder, lyd, radio, podcast, animation m.v., og den redaktionelle produktionsstøtte bliver mere platforms- og
teknologineutral.
Det foreslås dog, at skrevne nyheder fortsat vil skulle udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold forstået som
minimum én tredjedel af nyhedsmediets samlede indhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at nyhedsindholdet samtidig skal have en selvstændig værdi. Med selvstændig værdi forstås,
at det skrevne nyhedsindhold skal være uafhængigt af nyhedsmediets øvrige indhold.
Skrevet indhold, der understøtter videoindslag, podcast m.v., f.eks. i form af transskribering, billedtekst, shownotes m.v., vil
således ikke kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold med selvstændig værdi. Skrevet indhold, der baserer sig på videoindslag,
podcast mv. vil således kun kunne betragtes som skrevet nyhedsindhold, såfremt det indeholder ekstra elementer, der giver
indholdet en anden funktion for brugeren.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3,
at kan tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd
m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes projektstøtte efter §§ 6-9 i form af etableringsstøtte og tilskud til
eksisterende nyhedsmediers udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v.,
herunder f.eks. radio, podcast, animation m.v. Der er i bestemmelsen ikke krav om, at skrevne nyheder vil skulle udgøre en
betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Projektstøtten gøres dermed platforms- og teknologineutral.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3., pkt. 3.4. og pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Lov om mediestøtte § 3 omhandler redaktionel produktionsstøtte.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, nr. 6, at det er en betingelse for at opnå tilskud, at et nyhedsmedie har et indhold, hvor
mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt
nyhedsstof.
Ved den foreslåede ændring af lovens § 3, stk. 2, nr. 6,
udgår ”i form af artikler m.v.”.
Formålet med ændringen er at gøre beskrivelsen af redaktionelt stof mere platforms- og teknologineutral.
Redaktionelt stof defineres som indhold, der ikke er annoncer. Indholdsfortegnelser, introer, navigationsfunktioner m.v. tæller
med som redaktionelt indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende med henblik på, at der kan tages hensyn til den journalistiske
innovation. Særskilt annonceindhold, der er adskilt fra det redaktionelle indhold vil ikke indgå i vurderingen. Det er hensigten
at foretage vurderingen af skrevne internetbaserede nyhedsmediers indhold på baggrund af opmåling af nyhedsmediets wireframe, dvs.
en internetsides ramme. For indhold, der består af levende billeder, lyd, mv., vil opmålingen ske i tid. Dvs. for fx podcast vil
opmålingen således tage udgangspunkt i dens fulde længde.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslag til de nye bestemmelser i lovens § 1, stk. 2 og 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.
Det foreslås, at lovens § 3, stk. 4,
ændres således, at »17,5 mio. kr. « ændres til: »12,5 mio. kr.«.
Det foreslås, at titelloftet ændres, så et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 12,5 mio. kr. årligt.
Ved titelloftet forstås en grænse for, hvor stort et tilskud det enkelte nyhedsmedie kan modtage årligt.
Forslaget udmønter ”Medieaftale for 2023-2026” og vil medføre, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte
for landsdækkende nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr. med henblik på at styrke lokal og regional journalistik
ved at sikre en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra større landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale
nyhedsmedier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr.
4 og 6.
Til nr. 4
Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at et nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 17,5 mio. kr. årligt.
Det foreslås, at der i lovens § 3, stk. 4,
indsættes efter »årligt«: », jf. dog § 3 a, stk. 6«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringen af titelloftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter et nyhedsmedie
maksimalt vil kunne opnå redaktionel produktionsstøtte på 12,5 mio. kr. årligt.
Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med den foreslåede § 3 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvoraf det
fremgår, at et lokalt eller regionalt nyhedsmedie maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr.
3 og 6.
Til nr. 5
Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om et koncernloft i forhold til tilskud til nyhedsmedier som redaktionel
produktionsstøtte. Et koncernloft sætter en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt koncern kan
oppebære. Det fremgår af lovens § 11, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet
fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.
Det foreslås, at der i lovens § 3 indsættes et nyt stk. 5,
hvorefter en virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, maksimalt kan opnå redaktionel produktionsstøtte
på op til 90,0 mio. kr. årligt. Det følger endvidere, at ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne
virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed der modtager redaktionel produktionsstøtte efter lovens §§ 3-4 maksimalt
kan opnå redaktionel produktionsstøtte på op til 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet vil alle koncernforbundne
virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, blive betragtet som en enkelt virksomhed. Redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner efter lovforslagets § 1, nr. 10, vil
således ikke medgå i beregningen af støtteloftet. Koncernloftet vil sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede
mediestøtte en enkelt koncern kan oppebære. Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb,
der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer koncernloftet vil ske med udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af
ansøgningen om tilskud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og
dermed som én virksomhed.
Det foreslåede vil betyde, at koncernloftet vil sætte en grænse for, hvor stor en andel af den samlede mediestøtte en enkelt
koncern kan oppebære.
Formålet med det foreslåede loft er at understøtte, at omfordelingen af redaktionel produktionsstøtte fra større landsdækkende
nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier sker uden at skabe incitament til øget koncentration af lokale og regionale
medier, så der derved vil eksistere et mangfoldigt og relevant udbud af nyhedsmedier både lokalt, regionalt og nationalt.
Den foreslåede bestemmelse om koncernloft vil kunne medvirke til at hindre, at de største koncerner kan støttemaksimere ved at
flytte redaktionelle omkostninger mellem nyhedsmedierne og dermed omgå beløbsloftet på 12,5 mio. kr. for landsdækkende
nyhedsmedier og 18,5 mio. kr. for lokale og regionale nyhedsmedier. Et koncernloft vil imidlertid kunne få betydning for
fremtidige konsolideringer i markedet for nyhedsmedier, herunder om der er aktører, der ønsker at købe eller fusionere med f.eks.
lukningstruede nyhedsmedier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler
selvstændigt journalistisk bearbejdet stof. Det fremgår af lovens § 11, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud i henhold
til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til
loven samt vilkår for tilskud.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse med adgangskriterierne for, at der kan ydes øget tilskud til lokale og regionale
nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Det foreslås i stk. 1,
at der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fra hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte kan ydes øget tilskud til
lokale og regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Det foreslås i stk. 2,
at det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betingelse for at opnå øget tilskud, at nyhedsmediet opfylder
adgangskriterierne for, at et nyhedsmedie kan modtage tilskud til redaktionel produktion af nyheder i hovedordningen i den
redaktionelle produktionsstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3,
at ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om
en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,
en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende
geografiske område,
der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område,
nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område, og
nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende
geografiske område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et nyhedsmedie vil skulle opfylde en række parametre for opnåelse af øget tilskud som
lokalt eller regionalt medie. Den skønsmæssige vurdering af, om de enkelte ansøgende nyhedsmedier kan betragtes som et lokalt
eller regionalt medie, der kan opnå øget støtte, foretages ud fra en række relevante parametre, som tilsammen danner grundlag for
en afgørelse om tilskud. Parametrene fungerer ikke som ekskluderende regler. Der lægges op til, at parametrene, der indgår i en
samlet afvejning, taler for, at nyhedsmediet er et lokalt eller regionalt nyhedsmedie.
For den foreslåede stk. 3, nr. 1,
gælder, at stof fra nyhedsbureauer kan medregnes i opgørelsen i forhold til, om en væsentlig andel af nyhedsmediets redaktionelle
stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område.
Det foreslås i stk. 4,
at et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale
profil, jf. stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et nyhedsmedie ved ansøgning om øget tilskud som lokalt eller regionalt nyhedsmedie,
skal beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil.
Det foreslås i stk. 5,
at ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved pågældende geografisk område som angivet i den foreslåede § 3 a, stk. 3, nr.
1-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, forstås den eller de kommuner, som ansøger ved ansøgningen angiver som nyhedsmediets
dækningsområde.
Det foreslås i stk. 6,
at et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.
Den forslåede bestemmelse vil betyde, at det samlede årlige tilskud som redaktionel produktionsstøtte til et lokalt eller
regionalt nyhedsmedie maksimalt kan udgøre 18,5 mio. kr.
Det foreslås i stk. 7,
at i beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale
nyhedsmedier med en faktor på 1,3.
Den forslåede bestemmelse vil betyde, at de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier i beregningsgrundlaget
for hovedordningen i den redaktionelle produktionsstøtte vægtes med en faktor på 1,3. I udmålingen af den redaktionelle
produktionsstøtte fordeles støtten forholdsmæssigt mellem de nyhedsmedier, der opfylder adgangskriterierne, i forhold til
redaktionelle omkostninger forbundet med produktion af redaktionelt indhold i de enkelte nyhedsmedier, jf. dog støttelofterne i
hovedordningen. Tilskuddene vil blive fastsat således i relation til det enkelte nyhedsmedies redaktionelle omkostninger og
midler, der er afsat til hovedordningen det pågældende år. Vægtningen af de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale
nyhedsmedier foreslås at ske inden den forholdsmæssige fordeling af støtten.
Det foreslås i stk. 8,
at tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i
året forud for ansøgningen.
Den forslåede bestemmelse vil betyde, at tilskuddet til lokale og regionale nyhedsmedier, som for øvrige støttemodtager i
hovedordningen, maksimalt kan udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger. Loftet over den maksimale støtteandel
indføres ud fra ønsket om, at også de lokale og regionale nyhedsmedier skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at
agere forretningsmæssigt forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og
relevant produkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af lovens § 3, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede
ændring vil sikre en styrkelse af lokal og regional journalistik ved at sikre en omfordeling af mediestøtten fra større
landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier.
Medienævnets vurdering af, om en ansøger kan betragtes om et lokalt eller regionalt nyhedsmedie vil ske med udgangspunkt i
ansøgerens ansøgning. Medienævnet vil som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver kunne foretage en
selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af lovens betingelser for dette, jf. § 3 a i lov om
mediestøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 4, stk. 5, i lov om mediestøtte, at det samlede årlige tilskud til et nyhedsmedie ikke kan overstige 17,5 mio.
kr.
Det foreslås, at lovens § 4, stk. 5,
ændres således, at »17,5 mio. kr.« ændres til: »12,5 mio. kr.«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det samlede årlige tilskud til et internetbaseret nyhedsmedie, der ydes supplerende
tilskud, sænkes fra ikke at kunne overstige 17,5 mio. kr. til ikke at kunne overstige 12,5 mio. kr.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte for landsdækkende
nyhedsmedier sænkes fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af lovens § 4, stk. 3, at der ydes et supplerende tilskud til trykte nyhedsmedier, der er omfattet af stk. 1, nr. 1,
såfremt det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, er mindre end det beløb, som mediet samlet modtog i tilskud i det senest
afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade. Tilskuddet
udgør differencen.
Det foreslås, at der i lovens § 4 indsættes et nyt stk. 6,
der regulerer det maksimale supplerende tilskud i årene 2024, 2025, 2026 og efterfølgende år, så det supplerende tilskud efter
stk. 3 kan
i 2024 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 96 pct. af det beløb, som
nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om
tilskud til distribution af dagblade,
i 2025 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 92 pct. af det beløb, som
nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om
tilskud til distribution af dagblade, og
i 2026 og efterfølgende år maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3 og 88 pct. af det
beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold
til lov om tilskud til distribution af dagblade.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det supplerende tilskud ikke overstiger en vis procentdel af det beløb, nyhedsmediet
tidligere har modtaget i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen.
Forslaget om at sænke det maksimale supplerende tilskud i 2024, 2025, 2026 og efterfølgende år vil medføre, at det maksimale
tilskudsbeløb for landsdækkende medier med supplerende tilskud sænkes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedsættelse af det maksimale tilskudsbeløb for redaktionel produktionsstøtte
for landsdækkende nyhedsmedier fra 17,5 mio. kr. til 12,5 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 5, i lov om mediestøtte, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som
selvstændigt, og om beregningsgrundlaget for de redaktionelle omkostninger og udformning af de tilskudsordninger, der er nævnt i
§§ 3 og 4, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.
Det foreslås, at i lovens § 5
indsættes der efter »selvstændigt,«: »lokalt og regionalt,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«.
Det foreslås, at der i lovens § 5, stk. 1, indsættes hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår et
nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt.
Det foreslås også, at henvisning til tilskudsordningerne ændres fra §§ 3 og 4 til §§ 3-4.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 1, udvides til, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om, hvornår et nyhedsmedie kan anses som værende lokalt og regionalt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres mulighed for, at der ydes øget tilskud til lokale eller regionale
nyhedsmedier, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte
til publicistiske magasiner.
Der er materiel hjemmel på tekstanmærkning nr. 242 ad 21.11.62 til § 21 på finansloven for finansåret 2023 om støtte til
ugeaviser. Det fremgår af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser og
vilkår for at opnå støtte, om ansøgning, tidsfrister, tilbagebetaling af støtte og renter, dokumentation, regnskab, revision og
rapportering samt tilsyn og kontrol. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
eller lignende. Det fremgår endvidere af tekstanmærkningen, at kulturministen bemyndiges til at delegere forvaltningen af støtten
til lokale ugeaviser til Medienævnet, herunder afgørelses-, tilsyns- og kontrolkompetencen. Det fremgår endvidere af
tekstanmærkningen, at Medienævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at der i lov om mediestøtte i kapitel 1 efter § 5 indsættes en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser og en ny overskrift og en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske
magasiner.
(Til § 5 a)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser.
Det foreslås i stk. 1,
at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk
publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som
hidrører fra forskellige kilder.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at støtten ydes til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion, der
fremmer lokaljournalistik til borgerne. Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt
indhold, så ugeaviserne øger deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt i det lokale eller
regionale område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale lokale ugeaviser, der har et indhold, som
er redigeret til et lokalt dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det blandede indhold, der
karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at
kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder hvad der anses som ugeaviser
mv., jf. stk. 5.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de
enkelte ugeaviser og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på ansøgningstidspunktet på
baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme fordelingsprincip som i den
redaktionelle produktionsstøtte.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt.,
at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til en ugeavis maksimalt kan udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle
omkostninger i året forud for ansøgningen.
Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra
hensynet til, at ugeaviserne skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt forsvarligt og
dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.
Formålet med loftet er desuden, at flere ugeaviser vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte
mangfoldigheden.
Det foreslås i stk. 3,
at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en ugeavis maksimalt kan opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet vil begrænse støtten til de store ugeaviser, så flere ugeaviser kan
få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden, herunder mindre og nye ugeaviser.
Det foreslås i stk. 4,
at tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§
3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås
endvidere, at støtte efter stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december
2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af
redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller etableringsstøtte, da støtte fra
flere ordninger medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.
Det foreslås i stk. 5,
at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår
for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder
tro- og loveerklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt
tilsyn og kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt
dansk publikum.
Nærmere regler om betingelser for tilskud vil f.eks. kunne være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et
selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk
bearbejdet indhold, lokalt fokus i et geografisk afgrænset lokalt område, om indholdet har interesse for beboerne i et geografisk
afgrænset område, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.
Nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Det er herunder hensigten, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgere under strafansvar på tro og love ved
ansøgning skal erklære rigtigheden af opgørelsen af ugeavisens redaktionelle omkostninger i tilfælde, hvor de redaktionelle
omkostninger udgør mindre end 285.000 kr. Det vil indebære, at man vil være undergivet det skærpede strafansvar efter
straffelovens § 161.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 5 b)
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om den pulje, der foreslås oprettet til publicistiske magasiner.
Det foreslås i stk. 1,
at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret til et bredere dansk publikum, formidler
selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel
karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at fremme magasiner med en redaktionel produktion af samfundsmæssig, politisk eller
kulturel karakter, der bidrager til den offentlige debat, samfundets oplysning, meningsdannelse eller kulturel berigelse.
Tilskuddet vil skulle bidrage til at øge eller styrke produktionen af redaktionelt indhold, så de publicistiske magasiner øger
deres samfundsmæssige værdi og leverer et efterspurgt og relevant produkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der kan ydes tilskud til trykte og digitale publicistiske magasiner, der er redigeret
til et bredere dansk publikum, formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og har det alsidige og mangfoldige indhold af
samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner og som bidrager til den offentlige
oplysning, meningsdannelse og debat. Der henvises til den foreslåede bemyndigelse til, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder hvad der anses som publicistiske magasiner, et
bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, jf. stk. 5.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at tilskud vil skulle beregnes i forhold til de redaktionelle omkostninger for de
enkelte publicistiske magasiner og det beløb, der er afsat til formålet på finansloven. Omkostningerne opgøres på
ansøgningstidspunktet på baggrund af det seneste regnskabsår, hvor der foreligger årsregnskab. Hermed anvendes samme
fordelingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt.,
at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i
året forud for ansøgningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskuddet til et publicistisk magasin maksimalt kan udgøre 35 pct. af det
publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Loftet på, hvor stor en procentvis andel af de redaktionelle omkostninger støtten maksimalt vil kunne udgøre, indføres ud fra
hensynet til, at de publicistiske magasiner skal have en vis egenfinansiering og et incitament til at agere forretningsmæssigt
forsvarligt og dermed en reel interesse i at være af samfundsmæssig værdi og levere et efterspurgt og relevant produkt.
Formålet med loftet er desuden, at flere publicistiske magasiner vil kunne få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at
understøtte mangfoldigheden.
Det foreslås i stk. 3,
at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et publicistisk magasin maksimalt kan opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beløbsloftet begrænser støtten til de store publicistiske magasiner, så flere
publicistiske magasiner kan få en rimelig andel i støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldigheden.
Det foreslås i stk. 4,
at støtten alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4,
redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, eller etableringsstøtte, jf. § 7. Det foreslås endvidere, at støtte efter
stk. 1 alene kan ydes til medier, der ikke samtidig ydes tilskud efter lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud
til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at det samme medie ikke på samme tid vil kunne oppebære støtte i form af
redaktionel produktionsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser eller etableringsstøtte, da støtte fra flere ordninger
medfører risiko for overkompensation i form af parallel støtte til samme formål.
Det foreslås i stk. 5,
at kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om
betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag og udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav
til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, rapportering samt tilsyn og
kontrol. Det foreslås endvidere, at kulturministeren fastsætter regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere
dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.
Nærmere regler om betingelser for tilskud kan f.eks. være krav til redaktionelle årsværk, krav til at mediet skal være et
selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør, krav til at det redaktionelle stof dækker flere forskellige emner eller at ét
emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler, krav til at en andel af det redaktionelle stof behandler
politiske, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer, andelen af redaktionelt indhold, andelen af selvstændigt journalistisk
bearbejdet indhold, om der er redaktionelt indhold fra forskellige kilder, udgivelsesfrekvens m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 6 i lov om mediestøtte, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier
ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier. Projektstøtte er nærmere beskrevet i forarbejderne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 16.
Det foreslås, at lovens § 6
nyaffattes. Det foreslås, at det videreføres, at projektstøtte til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede
nyhedsmedier ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.
Det foreslås endvidere, at der kan ydes projektstøtte til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. i
form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier vil kunne
ydes til trykte nyhedsmedier, skrevne internetbaserede nyhedsmedier og nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder,
lyd m.v. Projektstøtten vil dermed være platforms- og teknologineutral.
Formålet er, at støttekriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale, så støtten vil kunne
ydes til projekter i relation til nyhedsformidling via skrift, levende billeder lyd m.v., herunder f.eks. radio, podcast,
animation m.v. Der vil ikke længere være krav om, at hovedindholdet af projektet skal vedrøre et skrevet nyhedsmedie.
Det foreslås, at der alene kan ydes projektstøtte til den type aktiviteter, der er nævnt i bestemmelsen.
Risikovilligheden i forhold til etableringsstøtten forventes at skulle være forholdsvis høj, idet hensigten med denne støtte er,
at pluralisme og innovation i mediebilledet skal understøttes. Den forventede effekt og bæredygtigheden i projektet skal dog
inddrages i vurderingen af, om der skal ydes etableringsstøtte.
Det forudsættes, at udviklingsprojekter, der ydes støtte til, har en vis overordnet betydning for det pågældende nyhedsmedie, idet
der skal gælde en formodning om, at gennemførelsen af projektet vil have en mere langsigtet effekt på nyhedsmediet ved
støtteperiodens udløb. Udviklingsstøtten forventes at være underlagt en mindre risikovillighed end etableringsstøtten, da støtten
ydes til allerede eksisterende nyhedsmedier, hvilket afspejles i ordningens konkrete indretning herunder kravet om
egenfinansiering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 7, stk. 4, i lov om mediestøtte, at i projektperioden kan der ikke samtidig opnås redaktionel produktionsstøtte,
udviklingsstøtte eller saneringsstøtte til det nyhedsmedie, der etableres.
Det foreslås, at i lovens § 7, stk. 4,
indsættes der efter »redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte«: », redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel
produktionsstøtte til publicistiske magasiner«.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lovens § 7, stk. 4, også vil omfatte redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser og
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil medføre, at nyhedsmedier, der etableres med etableringsstøtte i projektperioden, ikke
samtidig kan opnå tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser,
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner eller saneringsstøtte. Hermed sidestilles støtte i form af redaktionel
produktionsstøtte til ugeaviser og redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner med støtte i form af redaktionel
produktionsstøtte, udviklingsstøtte eller saneringsstøtte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres en ny pulje til ugeaviser og en ny pulje til publicistiske magasiner, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. og pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 8 i lov om mediestøtte, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af
omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie. Tilskud til udvikling er nærmere beskrevet i
forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 20 som fremsat, side 18.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ordene »omstilling eller«.
Det foreslås, at det videreføres, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende,
selvstændigt nyhedsmedie.
De foreslås, at det udgår, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af ”omstilling”.
Med forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud til tilpasning af et nyhedsmedie til forholdene på det eksisterende marked,
men til udvikling med perspektiv på fremtiden og hermed understøtte den innovative udvikling i mediebranchen. Ved udvikling
forstås tiltag, der f.eks. understøtter nytænkning og innovation. Der vil eksempelvis kunne gives tilskud til forsøg med
anvendelse af ny teknologi eller den infrastruktur, som anvendes til formidling af nyhedsmediers indhold. Bestemmelsen er ikke
udtømmende. Tilskud til udvikling vil kunne ydes til projekter, som eksempelvis retter sig mod produktudvikling, markedsudvikling,
forretningsudvikling og indholdsudvikling, så længe det ansøgende projekts hovedformål vedrører formidling af det redaktionelle
indhold. Bestemmelsen er ikke udtømmende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Der fremgår af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, at tilskud til udvikling ydes til forundersøgelser og projekter om gennemførelse af
omstilling eller udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie, der i hele projektperioden har en redaktion bestående af
en ansvarshavende redaktør, hvis ansættelse sammen med de redaktionelle medarbejdere udgør mindst ét lønnet årsværk.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, nr. 1,
udgår et ”og” sidst i bestemmelsen.
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt nr. 3 i lovens § 8, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 15
Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt
nyhedsmedie, skal nyhedsmediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og
til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og betingelserne i stk. 2,
nr. 1 og 3-9.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, nr. 2,
udgår »stk. 1 og«, og »3-9.« ændres til: »3-9, og«.
Ændringen vil betyde, at henvisningen til lovens § 3, stk. 1, og dermed henvisningen til trykte nyhedsmedier og skrevne
internetbaserede nyhedsmedier udgår, så der vil kunne ydes projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers
udvikling til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at projektstøtte i form af tilskud til eksisterende nyhedsmediers udvikling bliver mere
platformsneutral, så støtten vil kunne ydes til nyhedsmedier med nyhedsformidling via skrevne nyheder, levende billeder, lyd m.v.
Den foreslåede bestemmelse følger op på ”Medieaftale for 2023-2026” i forhold til, at projektstøtten gøres mere platform- og
teknologineutral, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 samt pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om mediestøtte, at for at yde tilskud til udvikling af et eksisterende, selvstændigt
nyhedsmedie, skal nyhedsmediet opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at tilskud ydes til trykte nyhedsmedier og
til skrevne internetbaserede nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof, og betingelserne i stk. 2,
nr. 1 og 3-9.
Det foreslås, at i lovens § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3,
hvorefter det er et krav, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Ændringen foreslås, da kravet fremgår af lovens § 3, stk. 1, som der ikke længere henvises til i § 8, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 15.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved projektstøtte er krav om, at nyhedsmediet formidler selvstændigt journalistisk
bearbejdet stof. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, og følger op på et ønske om, at projektstøtten
gøres mere platforms- og teknologineutral, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 11 samt pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Der er ikke en bestemmelse i lov om mediestøtte med et omsætningsloft for at yde projektstøtte i form af udviklingsstøtte til et
eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie. Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at Medienævnet behandler ansøgninger om tilskud
i henhold til lov om mediestøtte, at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af lov om mediestøtte, bestemmelser
fastsat i henhold til loven samt vilkår for tilskud.
Det foreslås, at der i lovens § 8 indsættes et nyt stk. 2,
hvorefter virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at alene virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud til
forundersøgelser og projekter om udvikling af et eksisterende, selvstændigt nyhedsmedie.
Det følger af den foreslåede bestemmelse stk. 2, 2. pkt.,
at ved beregning af en virksomheds omsætning betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.
Koncernbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det udvidede virksomhedsbegreb, der fremgår af artikel 2 (2) i Kommissionens
forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte.
Medienævnets vurdering af, om en ansøger rammer omsætningsloftet vil ske med udgangspunkt i de oplysninger, som fremgår af
ansøgningen om tilskud. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en enhed betragtes som kontrolleret af en anden enhed og
dermed som én virksomhed. Medienævnet kan som led i behandlingen af en ansøgning eller i forbindelse med stikprøver foretage en
selvstændig vurdering af en ansøgers eller tilskudsmodtagers opfyldelse af mediestøttelovens betingelser for støtte.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at omsætningsloftet sætter en grænse for, hvor stor en omsætning nyhedsmedier og koncerner
kan have, hvis de skal kunne ydes tilskud til udvikling. Omsætningsloftet er foreslået for at understøtte udviklingen af nye
mindre og uafhængige nyhedsmedier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om mediestøtte, der ændres til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud til udvikling, ansøgningens indhold, ansøgningsfrister, udbetaling af tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision.
Det foreslås, at der i lovens § 8, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgningens indhold,«: »beregning af en virksomheds omsætning, jf. stk. 2,«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om
beregning af en virksomheds omsætning.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der etableres et omsætningsloft i lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 19
Der findes ikke regler om digital kommunikation i den gældende lov om mediestøtte.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel og en ny bestemmelse om digital kommunikation efter kapitel 2.
Med den foreslåede § 16 a, stk. 1,
kan kulturministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse bl.a. vil blive udnyttet til at fastsætte regler i bekendtgørelse om, at
indgivelse af ansøgning om tilskud skal foregå digitalt, og at ansøgninger, der ikke indgives ved denne form for digital
selvbetjening, afvises af Medienævnet.
Endvidere foreslås det i § 16 a, stk. 2,
at kulturministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Efter den foreslåede bestemmelse kan der i bekendtgørelse fastsættes bestemmelse om krav om anvendelse af bestemte it-systemer,
digitale formater og digital signatur eller lignende.
Anvendelsen af bemyndigelsen skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om den danske nationale eID-løsning
og den fællesoffentlige digitale infrastruktur.
Det foreslås i § 16 a, stk. 3,
at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem på
det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
Det foreslås i stk. 1,
at kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Ændringen af mediestøtteloven skal anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen, forinden loven kan sættes i kraft, hvorfor
det foreslås, at kulturministeren, når Europa-Kommissionens godkendelse foreligger, fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Det foreslås endvidere, at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter, da
Europa-Kommissionens godkendelse kan ske etapevis.
Det foreslås i stk. 2,
at loven ikke finder anvendelse på tilsagn om tilskud efter lov om mediestøtte eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, som er
afgivet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne tilsagn skal behandles efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 3,
at regler, som i dag er fastsat i medfør af § 3, stk. 5 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret
ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i
lov om mediestøtte.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 5 i § 3 i lov om mediestøtte (jf. lovforslagets § 1, nr. 5), har
den konsekvens, at det gældende § 3, stk. 5, bliver til § 3, stk. 6.
Det foreslås i stk. 4,
at regler, som i dag er fastsat i medfør af § 8, stk. 2 i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret
ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i
lov om mediestøtte.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 8 i lov om mediestøtte (jf. lovforslagets § 1, nr. 17), har
den konsekvens, at det gældende § 8, stk. 2, bliver til § 8, stk. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder
eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtt...
Gældende
LOV nr 1558 af 12/12/2023
Kulturministeriet
Ændringer:
1
Lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner)
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internetbaserede nyhedsmedier kan ydes som
redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5,
redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a,
redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b,
projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller
saneringsstøtte, jf. § 10.
Stk. 2. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold.
Stk. 3. Tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.«
2. I § 3, stk. 2, nr. 6, udgår »i form af artikler m.v.«
4. I § 3, stk. 4, indsættes efter »årligt«: », jf. dog § 3 a, stk. 6«.
5. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. En virksomhed, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2.
Stk. 3. Ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om
en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,
en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk bearbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område,
der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område,
nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågældende geografiske område og
nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område.
Stk. 4. Et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3.
Stk. 5. Ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmediets dækningsområde.
Stk. 6. Et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt.
Stk. 7. I beregningsgrundlaget for den redaktionelle produktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lokale og regionale nyhedsmedier med en faktor på 1,3.
Stk. 8. Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.«
i 2024 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 96 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade,
i 2025 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 92 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade, og
i 2026 og efterfølgende år maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 88 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade.«
9. I § 5 indsættes efter »selvstændigt,«: »lokalt og regionalt,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«.
10. Efter § 5 indsættes:
»Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser
**§ 5 a. ** Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser, der
har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum,
formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksimalt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum.
Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner
§ 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der
er redigeret til et bredere dansk publikum,
formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og
har det alsidige og mangfoldige indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakteriserer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat.
Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske magasiners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publicistisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publicistiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen.
Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, herunder om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske magasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfundsmæssig, politisk eller kulturel karakter.«
11. § 6 affattes således:
»§ 6. Projektstøtte til trykte nyhedsmedier, til skrevne internetbaserede nyhedsmedier og til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.«
12. I § 7, stk. 4, indsættes efter »redaktionel produktionsstøtte, udviklingsstøtte«: », redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner«.
»Stk. 2. Virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1. Ved beregning af en virksomheds omsætning betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
18. I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgningens indhold,«: »beregning af en virksomheds omsætning, jf. stk. 2,«.
19. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital kommunikation
§ 16 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«
Stk. 1. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud efter lov om mediestøtte, lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, som er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i lov om mediestøtte.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, i lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i lov om mediestøtte.
Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023