Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 13

Forarbejder til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 13

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at § 11 træder i kraft den 1. maj 2018.

Implementering i 1. halvår af 2018 af de delelementer af Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1), der angår samlet fast ejendom (jordstykker og grunde), er afhængig af, at ændringer til udstykningsloven, tinglysningsloven og BBR-loven vedtaget ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 træder i kraft.

Derfor foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren kan sætte dele af lov nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft etapevis fra den 1. maj 2018.

Lov nr. 80 af 24. januar 2017 gennemfører Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1). I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at udgangspunktet for lovens ikrafttræden var Grunddataprogrammets tidsplan, hvori var forudsat, at idriftsættelse kunne ske på et tidspunkt i 1. halvår 2018.

Grunddataprogrammets bestyrelse har vedtaget en revideret tidsplan, hvor de delelementer af GD1, der vedrører jordstykker og grunde, skal sættes i drift i perioden maj til juni 2018. GD1 som helhed vedrører driften af 13 ejendomsdataregistre, der hører under fire ministres ressortområde og landets kommuner. Planlægning af en etapevis idriftsættelse af Grunddataprogrammets delaftale 1 er særdeles kompliceret, da det ikke må kollidere med afgørende hensyn i planlægningen hos de involverede. Dette har samlet betydet, at der findes et tidsmæssigt »vindue« i perioden maj til juni 2018, hvor delelementer af GD1, der vedrører jordstykker og grunde, kan sættes i drift.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 9 og 10 har virkning fra og med den 1. januar 2018.

De ovennævnte ændringer i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 3, i ejendomsværdiskatteloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovforslagets § 5, nr. 2-4 og 7, og i lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), vedrører alle den nye ejendomsvurderingslov, der trådte i kraft den

1. januar 2018. Det foreslås derfor, at ændringerne skal have virkning fra samme dato som ejendomsvurderingsloven.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-4 og 7, og §§ 9 og 10 gennemgås nærmere nedenfor.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 1, at det i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., fastlægges, at der foretages omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 5, af boliger beboet af ejere på landbrugs- og skovejendomme og af fritidsboliger beliggende på sådanne ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 30.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af ejendomme, der skal omvurderes efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Dette vurderes ikke at være bebyrdende.

Forslaget vil imidlertid ikke have faktisk virkning, før der kan være grundlag for at omvurdere landbrug- og skovejendomme. Da landbrugs- og skovejendomme først pr. 1. september 2019 skal vurderes almindeligt efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83, vil der tidligst være grundlag for at omvurdere landbrugs- og skovejendomme pr. 1. september 2020. Forslaget vil dermed først få faktisk virkning pr. 1. september 2020.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 2, at ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 5, affattes, så det tydeligt fremgår, at der ikke skal fastsættes en ejerboligværdi af boliger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., som ikke anses for færdigbyggede og beboelige, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af nyopførte boliger, for hvilke der først skal fastsættes en ejerboligværdi, når de anses for færdigbyggede og beboelige, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1. Forslaget er således ikke bebyrdende.

Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering af landbrugs- og skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven. Landbrugs- og skovejendomme skal først pr. 1. september 2019 vurderes almindeligt efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83, og at der således tidligst vil være grundlag for at omvurdere landbrugs- og skovejendomme pr. 1. september 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 6.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, at der kan ansættes en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 også i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for ansættelsen af gaveafgift. Endvidere foreslås, at det ligeledes skal være muligt at indhente en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 i de tilfælde, hvor en værdiansættelse af ejendommen er relevant for værdiansættelse af aktier eller anparter i det selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen, til brug ved ansættelse af bo- og gaveafgift efter lov om afgift af dødsboer og gaver.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget udvider ejernes adgang til at indhente en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 4, at ejendomsvurderingslovens § 20, der regulerer, hvornår og hvordan der foretages grundværdiansættelse ud fra faktisk anvendelse og udnyttelse, nyaffattes.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Det kan ikke udelukkes, at forslaget, der ændrer reguleringen af, hvornår og hvordan der foretages grundværdiansættelse ud fra faktisk anvendelse og udnyttelse, vil få betydning for de værdiansættelser, der vil blive foretaget på grundlag af ejendomsvurderingslovens § 20. Det vurderes imidlertid, at betydningen vil være marginal, da forslaget er begrundet i ønsket om at foretage en mere præcis normering af den vurderingsmetode, der allerede ved fremsættelsen af forslaget til den gældende ejendomsvurderingslov var tiltænkt.

Forslaget får endvidere ikke faktisk virkning, før der første gang skal foretages en grundværdiansættelse efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. ved den første vurderingstermin efter ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, pr. 1. september 2018.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 5, at ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der på anmodning fra ejeren ansættes en ejendomsværdi for lejligheder i ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, uanset om ejendommen har tre-seks beboelseslejligheder.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget udvider kredsen af lejligheder i ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, for hvilke der kan ansættes en ejendomsværdi, således at kredsen af lejligheder, der ejendomsværdiansættes, udgør den kreds, der er omfattet af ejendomsværdisbeskatningen efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8. Hvis ejere, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, ikke får en ejendomsværdi, der kan danne grundlag for beskatningen, vil de i stedet blive beskattet af rådigheden på grundlag af den faktiske markedsleje. Det vil i langt de fleste tilfælde føre til højere beskatning, idet det dog ikke kan udelukkes, at ændringen kan blive bebyrdende for nogle. I så fald kan disse ejere dog undlade at anmode om en sådan værdiansættelse. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, dvs. ved vurderingen pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 4 og 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 6, at der indføres en § 27 a i ejendomsvurderingsloven, hvorefter der for boliger, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, hvis boligen var beboet af ejeren, på anmodning fra ejeren ansættes en særskilt ejendomsværdi, når betingelserne i ligningslovens § 12 A er opfyldt. En sådan ansættelse skal efter forslaget foretages, som hvis boligen var beboet af ejeren.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget giver ejere af aftægtsboliger, der opfylder betingelserne for at blive beskattet efter ligningslovens § 12 A, mulighed for at anmode om en ejendomsværdiansættelse, der kan danne grundlag for beskatningen af aftægtsboligen. Forslaget er således ikke bebyrdende.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 7, at kredsen af boliger på landbrugs- og skovejendomme, for hvilke der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi samtidig med vurderingen, udvides til også at omfatte fritidsboliger på sådanne ejendomme.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Med forslaget får ejere af fritidsboliger på landbrugs- og skovejendomme, der anvendes af ejeren, et grundlag for beskatning efter ligningsloven for rådigheden over boligen. Hvis rådigheden i stedet blev beskattet på grundlag af den objektive markedsleje, ville ejerne blive beskattet højere. Forslaget er dermed ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven af landbrugs- og skovejendomme, dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 8, som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 7, at grundarealet for boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, beliggende på landbrugsejendomme eller skovejendomme, som ikke er omfattet af § 31, stk. 1, anses for at udgøre 1.000 m2, medmindre et større areal blev lagt til grund ved den sidste ansættelse foretaget inden denne lovs ikrafttræden, idet dette større areal i så fald anvendes i stedet.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge det grundareal, der skal lægges til grund for de ansættelser, der skal foretages i medfør af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2, jf. forslagets § 3, stk. 7, herunder at grundarealet for ejendomme, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, skal være mindre end grundarealet, der fastlægges efter stk. 1. Dog med det forbehold, at hvis et større areal er blevet lagt til grund ved den sidste ansættelse, inden ejendomsvurderingslovens ikrafttræden, anvendes dette. Forslaget er ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering af landbrugs- og skovejendomme efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 9, som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 7, at for boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, anses grundarealet efter ejendomsvurderingslovens § 9 for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge det grundareal, der skal lægges til grund for de ansættelser, der skal foretages efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 7, når der er tale om boliger, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1 eller 2, og som er beliggende på landbrugs- eller skovejendomme. For sådanne grunde anses grundarealet for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal. Forslaget har til formål at fastlægge, at værdien af mindre ferieboliger, der ikke har karakter af fritliggende boliger, ikke ansættes på grundlag af et for stort areal. Forslaget er således ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering af landbrugs- og skovejendomme efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. ved de almindelige vurderinger pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 10 og 11, at det i ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 4, og ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 2, fastlægges, at der ikke foretages en fordeling efter § 35 henholdsvis § 37, hvis boligdelen ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og de foreslåede ændringer skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslagene har til formål at fastlægge, at der ikke skal foretages ejerboligfordeling, før boligdelen anses for færdigbygget og beboelig. Forslaget er således ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 12, at der efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 3, foretages tilbageregning til basisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilbageregningen efter stk. 1 var helt eller delvis fritaget for grundskyld efter §§ 7-9 i lov om kommunal ejendomsskat.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge, at der også skal foretages tilbageregning til basisåret, hvis en ejendom på tidspunktet for tilbageregning er helt eller delvis fritaget for grundskyld efter lov om kommunal ejendomsskat. Forslaget kan ikke karakterises som bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 13, at det i ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 2, fastlægges, hvilket basisår, der skal anvendes hvis en nyopstået ejendom er udstykket fra flere ejendomme.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge, hvilket basisår, der i så fald skal anvendes, når en nyopstået ejendom er opstået fra flere ejendomme. Forslaget eliminerer usikkerhed omkring gældende regler og kan ikke karakteriseres som bebyrdende. Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 14, at det i ejendomsvurderingslovens § 42, stk. 3, fastlægges, at hvis en ejendom opstår af ejendomme, der ikke tidligere har været vurderet, anvendes det basisår, som er fastsat for omkringliggende sammenlignelige ejendomme.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge, hvilket basisår, der i den beskrevne situation skal anvendes som basisår, for at elimere usikkerhed omkring gældende regler. Forslaget kan ikke karakterises som bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 15, at ejendomsvurderingslovens § 52 ændres, så det også for boliger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og boliger beliggende på ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35 og § 37, stk. 1, skal gælde, at der først skal foretages ejendomsværdiansættelse, når boligen er færdigbygget og beboelig.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydeliggøre, at der heller ikke for boliger omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1,

1. pkt., og boliger på ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35 og § 37, stk. 1, skal foretages ejendomsværdiansættelse, før boligen er færdigbygget og beboelig. Forslaget er således ikke bebyrdende. Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 16, at ejendomsvurderingslovens § 58 ændres, så vurderingsmyndigheden i vurderingsarbejdet efter eget skøn kan anvende oplysninger, som er registreret i forbindelse med tidligere vurderinger, uanset om disse oplysninger er registreret i forbindelse med tidligere vurderinger efter ejendomsvurderingsloven eller tidligere vurderinger efter tidligere lovgivning. Den gældende § 58 i ejendomsvurderingsloven regulerer alene vurderingsmyndighedens adgang til i vurderingsarbejdet efter eget skøn at anvende oplysninger registreret i forbindelse med vurderinger efter tidligere lovgivning.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge, at vurderingsmyndighedens adgang til efter eget skøn at anvende oplysninger, som registret i forbindelse med tidligere vurderinger, også skal gælde for så vidt angår oplysninger, der er registret ved tidligere vurderinger efter ejendomsvurderingsloven. Forslaget vil indebære, at ejendomsejere, der én gang har gjort et konkret forhold gældende over for vurderingsmyndigheden, skal gøre dette forhold gældende på ny, hvis vurderingsmyndigheden ikke har skønnet, at oplysningen er relevant for en efterfølgende vurdering.

Ejendomsejers behov for at rette henvendelse til vurderingsmyndigheden vil imidlertid i så fald være klart for ejendomsejer, når ejendomsejer modtager deklaration eller anden partshøring om de oplysninger, der forventes lagt til grund for vurderingen. Ejendomsejer kan således gøre forholdet gældende på ny samtidig med, at ejendomsejer gør eventuelle andre forhold eller indsigelser gældende i forlængelse af deklarationen. Der vil, for så vidt det forhold, oplysningen angår, er anset som relevant for tidligere vurderinger, endvidere som altovervejende udgangspunkt være tale om oplysninger, som ejendomsejer under alle omstændigheder ville blive bedt om at dokumentere på ny. Forslaget vurderes på den baggrund ikke at være bebyrdende.

Forslaget vil endvidere først få faktisk virkning, når der skal foretages almindelig vurdering eller omvurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 17, at ejendomsvurderingslovens § 64 ændres, så tilbagebetalingsordningen ikke omfatter de situationer, i hvilke, der aldrig vil kunne udsendes tilbud om tilbagebetaling, dvs. de situationer, hvor der enten ikke foreligger en vurdering efter ejendomsvurderingsloven, der kan danne grundlag for en sammenligning med tidligere vurderinger, og de situationer, hvor der ikke findes en tidligere vurdering, den nye vurdering kan sammenlignes med. De nævnte situationer er oplistet i den foreslåede bestemmelse.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at fastlægge, hvornår vurderingsmyndigheden kan undlade at udsende afgørelse om, at en ejendom eller vurdering ikke skal modtage tilbud om tilbagebetaling, jf. ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, og at give ejendomsejerne et overblik over situationer, hvor der aldrig vil blive udsendt tilbud om tilbagebetaling. Forslaget er ikke bebyrdende, og vil endvidere først få faktisk virkning, når der sendes tilbud om tilbagebetaling i forlængelse af, at der foretages vurderinger efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. efter den 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, jf. også ejendomsvurderingslovens § 67.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 18, at ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, affattes, så det tydeligt fremgår, at vurderingsmyndigheden i de tilfælde, hvor vurderingsmyndigheden i forlængelse af en vurdering, der er foretaget i afgørelsesperioden, skal træffe afgørelse om genoptagelse af vurderingen ud fra oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, først skal sende tilbud om tilbagebetaling, når vurderingsmyndigheden har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydeliggøre, at tilbud om tilbagebetaling først skal udsendes, når vurderingsmyndigheden har truffet sin endelige afgørelse om den vurdering efter ejendomsvurderingsloven, der skal danne grundlag for tilbud om tilbagebetaling. Forslaget er ikke bebyrdende, og har endvidere først faktisk virkning, når der er truffet afgørelse om almindelig vurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 19, at ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, ændres, så det tydeligt fremgår, at gældende fradrag for forbedringer i grundværdien, jf. § 22, henføres til ejendommens produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, med samme beløb pr. arealenhed.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydeliggøre, hvorledes gældende fradrag for forbedringer i grundværdien fordeles på den jord, for hvilken der fastsættes en gennemsnitlig hektarpris, og har til formål at eliminere tvivl om, hvorledes gældende fradrag for forbedringer i grundværdien fordeles, når principperne for vurdering af landbrugs- og skovejendomme ændres. Forslaget kan ikke anses som bebyrdende, og får først faktisk virkning, når der foretages almindelig vurdering af landbrugs- og skovejendomme efter reglerne i vurderingsloven, dvs. pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 83.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 20, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, ændres, så det tydeligt fremgår, at det afgørende for, om en ejendom anses som en landbrugs- eller skovejendom omfattet af § 83 er, om ejendommen ved den seneste vurdering efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme var vurderet som en landbrugs- eller skovejendom.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejendom, der ved ejendomsvurderingslovens ikrafttræden den 1. januar 2018 var vurderet som en landbrugs- eller skovejendom, ikke vil blive anset for omfattet af overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83, hvis ejendommen i perioden fra lovens ikrafttræden til den første vurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven er blevet omvurderet som andet end en landbrugs- eller skovejendom efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2. Det kan på denne baggrund ikke udelukkes, at der er et meget begrænset antal ejendomme, der var vurderet efter reglerne for landbrugs- og skovejendomme ved lovens ikrafttræden, der med den foreslåede ændring ikke vil blive omfattet af overgangsordningen. Forslaget har imidlertid til formål at rette op på en ikke-tilsigtet konsekvens af den gældende § 83 i ejendomsvurderingsloven, der også har til formål at sikre, at overgangsordningen skal gælde for ejendomme, der udelukkende skifter karakter på grund af skiftet i vurderingslovgivningen, og ikke på grund af ændringer af selve ejendommen. Forslaget kan derfor ikke anses som bebyrdende.

Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages vurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven af ejendomme, der ved lovens ikrafttræden var vurderet som en landbrugs- eller skovejendom, dvs. pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 83 og 87.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 21, at det ved en ændring af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, tydeliggøres, at overdragelse til længstlevende ægtefælle ikke anses som en overdragelse, der skal føre til, at valg af overgangsordning, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, bortfalder.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejendom, for hvilken der er valgt en overgangsordning, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, fortsat vil blive behandlet efter den valgte ordning, uanset om ejendomsejer går bort, og ejendommen overdrages til længstlevende ægtefælle. Forslaget er ikke bebyrdende, og får endvidere først faktisk virkning, når der skal foretages vurdering af landbrugs- og skovejendomme, dvs. pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 83 og 87.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 22, at ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 4. pkt., der under henvisning til lovforslagets § 3, nr. 21, bliver 5. pkt., affattes, således at det tydeligt fremgår, at hvis en ejendom efter valg af ordning, jf. § 83, ændres på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter ejendomsvurderingsloven, medmindre der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på ændringen.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en ejendom, der undergår ændringer, som udgør en grund til omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, fortsat skal behandles efter den valgte ordning, hvis ændringen ikke sker på ejerens eller ejernes foranledning, og ejeren eller ejerne ikke har haft indflydelse på ændringen. Forslaget er ikke bebyrdende, og får endvidere først faktisk virkning, når overgangsordning er valgt, hvilket tidligst kan ske i forbindelse med den almindelige vurdering pr. 1. september 2019, jf. ejendomsvurderingslovens § 83.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 23, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, ændres, så det tydeligt fremgår, at der ikke foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af ejendomme, der er opstået efter seneste vurderingstermin efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 2. oktober 2017, selvom ejendommen ikke skal vurderes pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvis ejendommen pr. 1. oktober 2018 er en ejendom, der skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil indebære, at en nyopført ejendom, der efter sin art skal vurderes i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, f.eks. en nyopført ejerbolig, der ikke skal vurderes pr. 1. september 2018, typisk fordi ejendommen ikke er færdigbygget og beboelig på dette tidspunkt, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, men som er færdigbygget og beboelig pr. 1. oktober 2018, ikke skal vurderes pr. 1. oktober 2018. Sådanne ejendomme skal vurderes første gang ved vurderingen pr. 1. september 2019 efter ejendomsvurderingsloven. Forslaget er ikke bebyrdende og har ikke faktisk virkning, før der skal foretages vurdering af ejendomme, der ikke eksisterede ved seneste vurdering, pr. 1. oktober 2017, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 24, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 2, ændres, så det udtrykkeligt fastsættes, at ejendomme, der efter bestemmelsens 1. pkt. omvurderes efter lov om vurdering af landets faste ejendomme den 1. oktober 2018, skal vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, uanset at dette ikke følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Virkningen af forslaget vil være, at ejendomme, der efter ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 1, skal vurderes pr. 1. oktober 2018, skal vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven pr. 1. september 2019, uanset om vurderingen pr. 1. oktober 2018 efter reglerne i § 87 skal foretages ved en videreført vurdering eller ved en omvurdering efter reglerne lov om vurdering af landets faste ejendomme, og uanset om ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 skulle vurderes pr. 1. september 2019. Forslaget er ikke bebyrdende, og får ikke faktisk virkning, før de nævnte ejendomme skal vurderes pr. 1. september 2019.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 25, at ejendomsvurderingslovens § 87, stk. 5, og § 89, stk. 1 og 2, affattes, så det tydeligt fremgår, at vurderingsmyndigheden i de tilfælde, hvor vurderingsmyndigheden i forlængelse af en vurdering, der er foretaget i afgørelsesperioden, skal træffe afgørelse om genoptagelse af vurderingen ud fra oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, først skal sende særskilte meddelelser om de videreførte vurderinger, når vurderingsmyndigheden har truffet afgørelse i genoptagelsessagen, dvs. tidsmæssigt nogenlunde sammenfaldende med det tidspunkt, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 67 skal sendes tilbud om tilbagebetaling, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget har til formål at tydeliggøre, at meddelelse om de videreførte vurderinger først skal sendes, når vurderingsmyndigheden har truffet sin endelige afgørelse om den vurdering efter ejendomsvurderingsloven, der skal danne grundlag for tilbud om tilbagebetaling. Forslaget er ikke bebyrdende, og har endvidere først faktisk virkning, når der er truffet afgørelse om almindelig vurdering efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. tidligst pr. 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 26 og 27, at det udtrykkeligt fastlægges i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, at de videreførte vurderinger tidligst kan påklages den 1. januar 2019, hvis de modtages før den 1. januar 2019, og at de videreførte vurderinger, hvis de modtages før den 1. januar 2019, kan påklages i tre måneder fra og med den 1. januar 2019.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil have den betydning, at ejendomsejere, der modtager særskilt meddelelse om de videreførte vurderinger før den

1. januar 2019, ikke vil kunne klage over disse videreførte vurderinger før den 1. januar 2019, uanset at sådan klage efter gældende regler kan indgives i tre måneder fra modtagelsen af den særskilte meddelelse. Det vil uændret være muligt at klage i tre måneder, dog i tre måneder fra og med den 1. januar 2019. Forslaget er nødvendiggjort af, at klager over de videreførte vurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven, som først træder i kraft den 1. januar 2019. Den foreslåede ændring vil herudover alene få betydning for adgangen til at klage over videreførte vurderinger, for hvilke der udsendes særskilt meddelelse før den 1. januar 2019, hvor den nye klagestruktur træder i kraft. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at være bebyrdende.

Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der udsendes vurderinger efter ejendomsvurderingsloven og i forbindelse dermed særskilte meddelelser om de videreførte vurderinger og tilbud om tilbagebetaling, dvs. tidligst den 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvilket dog må anses som rent teoretisk, når henses til den proces, der med reglerne i skatteforvaltningsloven er tilrettelagt for vurderingsarbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhængen med lovforslagets § 13, nr. 9, ved hvilken fristen for at klage over de nye vurderinger og afgørelser om afslag på genoptagelse af disse tilsvarende udskydes til den 1. januar 2019, hvis afgørelse modtages af ejer før den

1. januar 2019.

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, ændres, så begrebet »tofamiliesejendomme« erstattes af »ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder«.

Ejendomsværdiskatten omfatter efter ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, tofamiliesejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder. »Tofamiliesejendomme« er imidlertid ikke den korrekte betegnelse for de ejendomme, som bestemmelsen omfatter i praksis.

Omfattet af begrebet »tofamiliesejendomme« er efter gældende praksis tillige »tofamilieshuse«, hvorved der efter bygningsreglementet forstås beboelsesbygninger med to selvstændige beboelseslejligheder, der ligger oven på hinanden (vandret skel), »dobbelthuse«, hvor beboelseslejlighederne ligger ved siden af hinanden (lodret skel), og ejendomme med to fritliggende enfamilieshuse.

I ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 2, anvendes begrebet »tofamiliesejendomme« ikke, men i stedet anvendes »ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder«.

På baggrund heraf foreslås det at ændre affattelsen af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 2, så der ikke anvendes begrebet »tofamiliesejendomme« men i stedet »ejerboliger, der indeholder to selvstændige boligenheder«.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato.

Med den foreslåede ændring ensrettes begreberne i ejendomsvurderingsloven og ejendomsværdiskatteloven samt praksis. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende.

Det foreslås i lovforslagets § 5, nr. 2-4, at indfasningsordningen for nytilplantede skovarealer i § 1, stk. 7-9, i lov om kommunal ejendomsskat udvides, så ordningen også vil skulle gælde for nye fredsskovspligtige arealer, der tilhører ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som landbrugsejendom.

Efter ejendomsvurderingsloven skal den grundværdi, der ansættes for en skovejendom, være den samme pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet, eller den er hugstmoden. Imidlertid vil der gå en vis tid, før en nytilplantet skov vil have samme værdi som omkringliggende skovarealer.

I lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev der i lov om kommunal ejendomsskat indført en indfasningsordning, hvorefter grundværdien af nytilplantede skovarealer, hvor der ikke hidtil har været skov, ikke indgår i beregningen af grundskyld med det fulde beløb, men i stedet indfases over en årrække.

Indfasningsordningen forudsætter imidlertid, at det nye fredsskovspligtige areal tilhører en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som skovejendom. Indfasningsordningen skal imidlertid også gælde for ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er kategoriseret som landbrugsejendom.

Lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft den 1. januar 2018, hvorfor den foreslåede ændring efter forslaget skal have virkning fra samme dato. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende, da den udvider anvendelsesområdet for indfasningsordningen.

Det foreslås i lovforslagets § 5, nr. 7, at henvisningen til almindelig vurdering og omvurdering ændres fra §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme til ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Lov om vurdering af landets faste ejendomme blev ophævet og erstattet af ejendomsvurderingsloven den 1. januar 2018. Der er derfor behov for at ændre henvisningen i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, sådan at der i stedet henvises til reglerne i ejendomsvurderingsloven. Efter ejendomsvurderingslovens regler foretages der almindelige vurderinger efter lovens § 5 og omvurderinger efter lovens § 6.

Det foreslås i lovforslagets § 9,

1. pkt., at der indsættes et nyt stykke 12 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter lovens § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 først vil få virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Som følge af den nye ejendomsvurderingslov blev der foretaget en række konsekvensændringer ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, herunder ændringer i afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.

De nævnte ændringer har til formål at ændre henvisninger i den respektive lovgivning, således at der i de tilfælde, hvor der tidligere har været henvist til en fordeling eller en kategorisering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, i stedet henvises til en fordeling eller kategorisering efter ejendomsvurderingsloven. Lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft den 1. januar 2018.

Efter ejendomsvurderingsloven vurderes ejerboliger første gang pr. 1. september 2018 og ejerboliger, hvis grundareal udgør to hektar eller mere, ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, samt landets øvrige ejendomme vurderes første gang pr. 1. september 2019. Fordelinger og kategoriseringer efter ejendomsvurderingsloven vil ligeledes blive foretaget første gang i forbindelse med de første vurderinger efter ejendomsvurderingsloven.

De nævnte ændringer indebærer således, at der i afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, henvises til fordelinger og kategoriseringer i ejendomsvurderingsloven, der endnu ikke er foretaget.

Arbejdet med det nye ejendomsvurderingssystem pågår frem til, at der skal foretages nye vurderinger efter ejendomsvurderingslovens regler. Der er derfor heller ikke på nuværende tidspunkt etableret systemunderstøttelse til foretagelse af fordelinger og kategoriseringer efter ejendomsvurderingsloven. Der er dermed heller ikke på nuværende tidspunkt etableret systemunderstøttelse til foretagelse af de fordelinger og kategoriseringer, der efter ændringerne i afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, skal foretages efter 1. januar 2018. Disse fordelinger og kategoriseringer vil udelukkende kunne foretages manuelt.

Det foreslås, at forslagets § 9 skal have virkning fra og med den 1. januar 2018.

Da det ikke kan udelukkes, at der er ejendomsejere, der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med 27. februar 2018 direkte eller indirekte har overdraget en ejendom, og som vil være bedre stillet, hvis de skattemæssige konsekvenser af overdragelsen reguleres efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, herunder for så vidt angår fordeling eller kategorisering, foreslås det i 2. pkt., at der indføres en overgangsordning, der giver ejerne mulighed for selv at bestemme, om beskatningen i forbindelse med overdragelsen skal ske på baggrund af reglerne i ejendomsvurderingsloven, dvs. den retstilstand, der er gældende efter lov nr. 688 af 8. juni 2017, eller på baggrund af reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme, dvs. den retstilstand, der var gældende frem til 1. januar 2018, og som foreslås genindført i 1. pkt.

Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende, idet en ejer af en ejendom, der direkte eller indirekte har overdraget denne inden lovforslagets fremsættelse, og dermed inden ændringen kommer til ejerens kundskab, netop selv har mulighed for at bestemme, om det er kategoriseringen eller fordelingen efter ejendomsvurderingsloven eller lov om vurdering af landets faste ejendomme, som skal lægges til grund for beskatningen i forbindelse med direkte eller inddirekte overdragelse.

Det foreslås i lovforslagets § 10, at reglerne i lov om individuel boligstøtte ændres, så det sikres, at der kan ydes boligstøtte samtidig med lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020, dog således at beløb vedrørende lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020 ikke skal medregnes i opgørelsen af boligudgiften.

De foreslåede ændringer i lov om individuel boligstøtte er en konsekvens af den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som har virkning for lån til betaling af stigninger i grundskylden for skatteårene 2018-2020. Det foreslås derfor, at ændringerne skal have virkning fra samme dato som den foreslåede midlertidige indefrysningsordning. Den foreslåede ændring er ikke bebyrdende.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med det første indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, udmønter den del af forliget, der vedrører indførelsen af et forsigtighedsprincip for så vidt angår ejendomsværdiskatten.

Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen. Det foreslås derfor, at forsigtighedsprincippet skal have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser vurderinger, der er foretaget efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, som beskatningsgrundlag.

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., vurderes ejerboliger i lige år. De vurderinger, der foretages efter det nye vurderingssystem pr. 1. september 2018, vil for de fleste ejerboliger danne grundlag for ejendomsværdiskatten første gang for indkomståret 2018.

Har ejerboligen et grundareal på mere end to hektar, eller er der på ejerboligen registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, skal ejendommen dog vurderes i ulige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 2. pkt. I disse tilfælde vil vurderingen pr. 1. september 2019 danne grundlag for ejendomsværdiskatten første gang for indkomståret 2019. Det betyder, at forsigtighedsprincippet for sådanne ejendomme vil blive anvendt første gang, hvor vurderingen foretaget efter ejendomsvurderingsloven anvendes som beskatningsgrundlag.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 4, nr. 4-6, har virkning fra og med det indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for danske ejendomme er ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Forsigtighedsprincippet skal som udgangspunkt gælde for både ejendomme beliggende i Danmark og i udlandet.

For så vidt angår udenlandske ejendomme foreslås det i lovforslagets § 4, nr. 4-6, at forsigtighedsprincippet skal gælde i tilfælde, hvor beskatningen sker på grundlag af en udenlandsk vurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering, hvor anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end indeksering af anskaffelsessummen, lægges til grund for værdifastsættelsen, jf. lovforslagets § 4, nr. 5, og hvor SKAT i øvrigt fastsætter værdien ved et skøn, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen.

Det foreslås derfor, at forsigtighedsprincippet for udenlandske ejendomme skal have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatningsgrundlag.

På den måde sikres det, at forsigtighedsprincippet for udenlandske ejendomme vil få virkning fra samme tidspunkt som forsigtighedsprincippet for danske ejendomme, jf. lovforslagets § 10, stk. 4 og bemærkningerne hertil.

Til stk. 6

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 5, nr. 1 og nr. 5-6, har virkning fra og med det første skatteår, for hvilket beregningsgrundlaget for grundskylden er grundværdien og forskelsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Lovforslagets § 5, nr. 1 og nr. 5-6, udmønter den del af forliget, der vedrører indførelsen af et forsigtighedsprincip for så vidt angår grundskylden.

Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme ejendomsejerne til gode ved, at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen.

Det foreslås derfor, at forsigtighedsprincippet skal have virkning i takt med, at de nye vurderinger, der foretages i medfør af ejendomsvurderingsloven, afløser de eksisterende vurderinger som beskatningsgrundlag.

Ejerboliger vurderes i lige år og første gang efter den nye ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2018. Vurderingen pr. 1. september 2018 vil danne grundlag for grundskylden for skatteåret 2019.

Ejerboliger med et grundareal på mere end to hektar, og ejerboliger, hvorpå der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, samt andre ejendomme end ejerboliger vurderes i ulige år og første gang efter den nye ejendomsvurderingslov pr. 1. september 2019. Vurderingen pr. 1. september 2019 vil danne grundlag for grundskylden for skatteåret 2020.

Til stk. 7

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at stigninger i grundskylden for skatteåret 2018, der er betalt senest den 30. juni 2018, fradrages i den grundskyld, der skal betales den 1. juli 2018 eller senere.

Efter bestemmelsen vil lån, der ydes for skatteåret 2018, også skulle omfatte stigninger i grundskylden, der vedrører rater, der er betalt fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018. Konkret betyder dette, at stigninger i grundskylden for skatteåret 2018, der er forfaldne og betalt før lovens ikrafttræden, skal fradrages i det beløb, der skal betales efter lovens ikrafttræden.

Er stigningen forfalden til betaling senest den 30. juni 2018, men ikke betalt, fradrages det pågældende beløb ikke, men beløbet vil så skulle behandles efter de foreslåede regler, der gælder efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2018. Det pågældende beløb vil dermed skulle behandles på samme måde som de stigninger i grundskylden, der vedrører andet halvår 2018, og som forfalder og almindeligvis også skal betales i andet halvår 2018, og som der efter forslaget ydes lån til at betale.

Lån, der ydes for skatteåret 2018 efter lovens § 1, forhøjes efter 2. pkt. tilsvarende med det beløb, der fradrages i den betalte grundskyld efter 1. pkt. På den måde stilles ejeren, som om der allerede fra den 1. januar 2018 var ydet lån.

Med forslaget vil det sikres, at personer omfattet af den foreslåede indefrysningsordning, vil skulle ydes lån til stigninger i grundskylden vedrørende første halvår 2018, selv om loven efter forslagets § 13, stk. 1, først vil træde i kraft den 1. juli 2018, hvilket er i overensstemmelse med forliget Tryghed om boligbeskatningen, hvorefter der skal gælde en midlertidig indefrysningsordning for skatteårene 2018-2020.

På den måde vil stigninger i grundskylden vedrørende første halvår 2018 skulle behandles efter de foreslåede regler om en midlertidig indefrysningsordning, hvorefter den løbende grundskyldsbetaling ikke vil stige i perioden 2018-2020, idet stigningerne først vil skulle betales i forbindelse med f.eks. et salg af ejendommen, hvor sælgeren typisk realiserer en gevinst.

Til stk. 8

Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at er der efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter ydet lån til hel eller delvis betaling af grundskyld, der omfatter stigninger i grundskyld vedrørende første halvår 2018, nedskrives dette lån med et beløb svarende til det beløb, lånet, der ydes for skatteåret 2018 efter denne lovs § 1, nr. 4, forhøjes med efter stk. 8, 2. pkt.

Dette vil gælde, uanset om f.eks. en pensionist er ydet lån til betaling af en del af eller hele grundskylden efter de gældende regler for pensionistlåneordningen. Er f.eks. en pensionist ydet lån til betaling af halvdelen af grundskylden efter pensionistlåneordningen, vil lånet ydet efter pensionistlåneordningen skulle nedskrives med et beløb svarende til hele stigningen i grundskylden for første halvår 2018, der er ydet lån til efter den foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter lovforslagets § 13, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der i overgangsperioden ikke ydes lån til den samme del af stigningen i grundskylden for 2018 to gange.

Forslaget vil indebære, at lån, der er ydet til betaling af grundskyld vedrørende første halvår 2018 efter den gældende pensionistlåneordning, vil skulle nedskrives med den del af grundskylden, der udgør stigningen i grundskylden for første halvår 2018. Et beløb, der svarer til det beløb, lånet ydet efter pensionistlåneordningen efter forslaget nedskrives med, vil blive overført til den foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter lovforslagets § 13, stk. 7.

Det vil sige, at det med forslaget sikres, at lån til betaling af stigningen i grundskylden for første halvår 2018 vil skulle ydes på de vilkår, der gælder for den foreslåede midlertidige indefrysningsordning, hvorefter der bl.a. ikke vil gælde noget krav om sikkerhedsstillelse ved tinglysning af pant i ejendommen eller friværdi, ligesom lånene ikke forrentes. Dermed vil lån til betaling af stigningen i grundskylden for første halvår 2018 ikke skulle ydes på de vilkår, der gælder for pensionistlåneordningen (som bl.a. indebærer sikkerhedsstillelse ved tinglysning af pant i ejendommen, krav om friværdi og forrentning). På den måde sikres det, at pensionister m.fl. i videst mulig udstrækning kan ydes lån uden krav om sikkerhedsstillelse og friværdi samt forretning af lånebeløbene.

Efter § 3 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter forrentes lånebeløb, der er optaget i medfør af pensionistlåneordningen, med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år. Efter § 3, stk. 1, i lov om lån til betaling af ejendomsskatter tilskrives renten lånebeløbet ved årets udgang.

Idet renten for lån ydet i medfør af den gældende pensionistlåneordning først tilskrives lånebeløbet ved året udgang, vil renter vedrørende pensionistlån for første halvår 2018 først skulle tilskrives ultimo 2018. På dette tidspunkt vil den foreslåede midlertidige indefrysningsordning efter forslaget være trådt i kraft, og efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 13, stk. 7 og 8, vil det lånebeløb, der er optaget efter pensionistlåneordningen, være nedskrevet med et beløb svarende til stigningerne i grundskylden for første halvår 2018. Det lånebeløb, der tilskrives renter efter pensionistlåneordningen, vil således ved årets udgang ikke omfatte lån til stigningen i grundskylden vedrørende første halvår 2018, hvorfor der efter lovforslaget ikke vil skulle betales renter heraf.

Til stk. 9

Det foreslås i stk. 9, at vurderingsmyndighedens afgørelser om almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, og vurderingsmyndighedens afgørelser om afslag på genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, og § 33, af almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 efter ejendomsvurderingsloven, tidligst skal kunne påklages til Skatteankestyrelsen fra og med den 1. januar 2019 og tre måneder frem.

Ejendomsvurderingsloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og den foreslåede ændring skal efter forslaget have virkning fra samme dato. Forslaget vil have den betydning, at ejendomsejere, der modtager en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingsloven eller en afgørelse om genoptagelse af en almindelig vurdering efter ejendomsvurderingsloven, ikke vil kunne klage over afgørelsen før den 1. januar 2019, uanset at klage efter gældende regler kan indgives i tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Det vil dog uændret være muligt at klage i tre måneder, dog i tre måneder fra den 1. januar 2019.

Forslaget er begrundet i, at klager over de nye ejendomsvurderinger og dermed klager over afgørelse eller beslutning om genoptagelse af de nye ejendomsvurderinger skal behandles i den klagestruktur og efter de regler om behandling af klager over ejendomsvurderinger, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven, som først træder i kraft den 1. januar 2019.

Den forslåede ændring vil alene få betydning for adgangen til at klage over afgørelser, der er modtaget før den 1. januar 2019, hvor den nye klagestruktur træder i kraft, og der vil fortsat være adgang til at klage i tre måneder. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at være bebyrdende.

Forslaget får endvidere først faktisk virkning, når der udsendes vurderinger efter ejendomsvurderingsloven og efterfølgende afgørelser om genoptagelse af disse. Vurderinger kan tidligst udsendes ved vurderingsterminen den 1. september 2018, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, hvilket dog må anses som rent teoretisk, når henses til den proces, der med reglerne i skatteforvaltningsloven er tilrettelagt for vurderingsarbejdet.

Forslaget skal ses i sammenhængen med lovforslagets § 3, nr. 26 og 27, hvorved fristen for at klage over de videreførte vurderinger tilsvarende udskydes til den 1. januar 2019, hvis de særskilte meddelelser om disse modtages af ejer før den 1. januar 2019.