Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 11

Forarbejder til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) § 11

Lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.) regulerer en gennemførelse af Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1) om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata.

Grunddataprogrammet har i løbet af 2017 oparbejdet en forsinkelse på tre måneder. Det har givet et sammenfald i tidsplaner, så grunddataregistrene ville skulle implementeres i den samme periode som flere øvrige digitale udviklingsprojekter til ejendomsbeskatningen. Derfor har de offentlige parter revurderet programmets implementeringsplaner ud fra en samlet betragtning af ejendomsområdets kompleksitet og risici. På den baggrund udsættes den del af Grunddataprogrammet, som vedrører ejendomsdata (GD1), derfor med 12 måneder, dvs. idriftsættelse i maj 2019 i stedet for maj 2018.

Der er dog delelementer af GD1, som det vil være hensigtsmæssigt at implementere før maj 2019. Med den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren kun sætte loven i kraft i sin helhed. Der er således ikke mulighed for at sætte loven eller dele af lovens bestemmelser i kraft etapevis.

Det er hensigten, at delelementer af GD1, der angår samlet fast ejendom (jordstykker og grunde), kan implementeres tidligere. Geodatastyrelsen vil herved kunne idriftsætte en ny indberetningsportal, der indfører øget digital sagsbehandling og kommunikation med landinspektørerne og kommunerne. Endvidere vil Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten kunne sætte den såkaldte tinglysningssløjfe i drift, for så vidt angår matrikulære forandringer af jordstykker. Endelig vil kravet om etablering og vedligeholdelse af en korrekt relation mellem BBR og matriklen kunne indføres ved matrikulære ændringer, således at BBR’s oplysninger om bygningers og tekniske anlægs placering refererer til det rette jordstykke i matriklen. Det forventes, at det er muligt, at sætte disse systemer i drift allerede i 1. halvår af 2018.

Det foreslås derfor i nr. 1 , at den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse i § 7 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), der regulerer en gennemførelse af Grunddataprogrammets delaftale 1 (GD1) om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata ændres, så energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med justitsministeren, skatteministeren og erhvervsministeren kan iværksætte en etapevis ikrafttræden af loven.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være muligt at sætte de dele af loven i kraft, der kan gennemføres uafhængigt af grunddataprogrammet, tidligere end resten.

Lov nr. 80 af 24. januar 2017 ændrer i love, der hører under fire ministres ressort. Udstykningsloven ligger under energi-, forsynings- og klimaministerens ressort, tinglysningsloven og retsplejeloven ligger under justitsministerens ressort, lov om bygnings- og boligregistrering ligger under skatteministerens ressort, mens ejerlejlighedsloven ligger under erhvervsministerens ressort.

For så vidt angår ikrafttrædelsen af ændringerne i tinglysningsloven forudsættes bemyndigelsen til etapevis ikrafttræden at blive anvendt til at sætte § 3, nr. 1, og § 3, nr. 3-5, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft på samme tid medio 2018.

Det drejer sig om ændring af tinglysningslovens §§ 19 og 21-23, sådan at tinglysningssløjfen kan sættes i drift. Tinglysningssløjfen indebærer, at registrering af matrikulære forandringer behandles i en digital sagsgang mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen.

Det følger af den nye bestemmelse i § 23, stk. 1, i tinglysningsloven (§ 3, nr. 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017), at de nye §§ 21 og 22 (§ 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017) finder tilsvarende anvendelse på opdeling i ejerlejligheder. Indtil den nye bestemmelse i ejerlejlighedslovens § 4 a (§ 6 i lov nr. 80 af 24. januar 2017) sættes i kraft, vil registrering af ejerlejligheder – som hidtil – blive foretaget af Tinglysningsretten. Når GD1 i sin helhed er sat i kraft, vil kompetencen til at registrere opdeling i ejerlejligheder overgå til Geodatastyrelsen.

Det følger endvidere af det nye § 23, stk. 2, i tinglysningsloven (§ 3, nr. 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017), at retten ved sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet. Sammenlægning af bygningsblade vil ikke kunne finde sted, før § 3, nr. 2 (tinglysningslovens § 19, stk. 2-5), i lov nr. 80 af 24. januar 2017 er trådt i kraft. Et panthaveropgør ved sammenlægninger af bygningsblade, hvor to bygninger på samme fremmede grund får samme ejer, vil således først blive indført når sidste del af GD1 sættes i kraft. Derimod vil panthaveropgør ved nedlæggelse af bygningsblade, når ejeren af en grund og en bygning på (hidtil) fremmed grund bliver den samme, blive indført medio 2018.

Ud over at sætte dele af § 3 (vedrørende tinglysningslovens § 19 og §§ 21-24 og § 32) i kraft på forskellige tidspunkter forudsættes bemyndigelsen også at ville blive anvendt til at sætte § 4 (ændring af retsplejelovens § 573) i lov nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft medio 2018.

For så vidt angår ikrafttrædelsen af ændringerne i lov om udstykning og anden registrering i matriklen forudsættes bemyndigelsen til etapevis ikrafttræden at blive anvendt til at sætte § 1, nr. 2-6, 8-10, 12 og 15, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 i kraft medio 2018.

Det drejer sig om ændring af §§ 25-27, 30 og 33, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, sådan at tinglysningssløjfen kan sættes i drift for så vidt angår samlet fast ejendom (jordstykker og grunde). Desuden drejer det sig om lovens §§ 47 a og 47 b, som bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at beskikkede landinspektører, kommuner og andre offentlige myndigheder skal kommunikere digitalt, når landinspektøren forbereder en matrikulær forandring, og hertil skal anvende et it-system, som Geodatastyrelsen stiller til rådighed.

For at sikre, at en etapevis ikrafttræden ikke medfører uforudsete og utilsigtede konsekvenser, foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren først kan iværksætte en etapevis ikrafttræden efter forhandling med de øvrige ministre.

Det foreslås i nr. 2 , at loven ikke finder anvendelse på sager, der er under behandling ved lovens ikrafttræden. For disse sager vil de hidtil gældende regler finde anvendelse. Det gælder også i tilfælde, hvor myndigheden har modtaget en anmodning m.v., men endnu ikke har påbegyndt en egentlig sagsbehandling.

Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten vil på lovens ikrafttrædelsestidspunkter have en større mængde sager under behandling, bl.a. sager om matrikulære ændringer. Med forslaget sikres det, at disse sager kan færdigbehandles efter de hidtil gældende regler af den myndighed, der har påbegyndt sagsbehandlingen eller modtaget en anmodning mv.