Kilde

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 3 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., kan erhvervsministeren fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration af administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særligt ramt af indefrysningsordningen. Denne bemyndigelse er udmøntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implementeringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv., samt ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.

Efter gældende ret er det kun små varmeforsyningsvirksomheder, som har haft mulighed for at opnå tilskud til deres implementeringsomkostninger. Der er derimod ikke en generel hjemmel til at yde tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, udvider lovens formål til også at omfatte tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskud til dækning af energivirksomhedernes faktiske omkostninger forbundet med implementeringen og administrationen af ordningen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i lovens Kapitel 2, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, nyaffattes, så det i 1. pkt. fremgår, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån i henhold til loven, ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringen på likviditetslånet til andre.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, hvorefter Erhvervsstyrelsen kun kan udbetale likviditetslånet til energivirksomheden.

Der foreslås endvidere i 2. pkt., at Energivirksomheder ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringer på indefrosne krav mod deres kunder til andre end Erhvervsstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at det kun er Erhvervsstyrelsen, der kan overtage energivirksomhedens krav mod dens kunder vedrørende henstand ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Begrænsningen i adgangen til overdragelse af fordringer mod energivirksomhedens kunder omfatter selve det indefrosne beløb samt eventuelle renter heraf. Der gælder ikke tilsvarende begrænsninger for så vidt angår energivirksomhedens krav mod dens kunder vedrørende administrationsgebyrer forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger eller eventuelle rykkergebyrer grundet kundens misligholdelse af aftalen om indefrysning.

Det foreslås endvidere i 3. pkt., at de førnævnte fordringer mod Erhvervsstyrelsen, jf. 1. pkt., og energivirksomhedens kunder, jf. 2. pkt., ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse afskærer eksempelvis energivirksomhedens kreditorer fra at gøre udlæg i et bevilget likviditetslån, som endnu ikke er kommet til udbetaling, eller i de beløb som kunderne har fået indefrosset hos energivirksomheden.

Det foreslås i 4. pkt., at ved en energivirksomheds konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør skal samtlige fordringer, jf. 2. pkt., overgå til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås dermed, at Erhvervsstyrelsen indtræder som kreditor for samtlige fordringer mod den konkursramte energivirksomheds kunder vedrørende indefrysning ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger i stedet for energivirksomheden eller boet efter denne.

Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virkning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at kurator eller likvidator i boet efter energivirksomheden udleverer materiale vedrørende fordringerne nævnt i 2. pkt., herunder en liste over kunder, der har fået ydet henstand i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger, jf. konkurslovens § 82.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der efter § 3, stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen i tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil kunne søge dækning for en eventuel difference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i konkursboet efter reglerne i konkursloven.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at hvis der er en forskel i størrelsen på de likviditetslån, energivirksomheden har optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, vil Erhvervsstyrelsen være henvist til at anmelde krav i konkursboet for så vidt angår differencen.

De gældende bestemmelser i stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., herunder energivirksomhederne der yder lån i form af indefrysning, foretage kvartalsvis indberetning om lånene, de har ydet. Indberetningspligten omfatter alene låntagere, der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indeholde oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det sidste kvartal i kalenderåret.

Ved siden af den kvartalsvise indberetning skal energivirksomhederne efter skatteindberetningslovens § 13 indberette årligt om de indefrosne beløb og årets renter.

Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende energiselskabernes indberetningspligt for så vidt angår de lån, de yder deres kunder i henhold til indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås at indsætte en ny § 3 a i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter energivirksomheder ikke er omfattet af renteindberetningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens § 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil energivirksomhederne midlertidigt blive undtaget fra den kvartalsvise indberetningspligt, som følger af skatteindberetningslovens § 15, for så vidt angår den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle indberetningspligt efter skatteindberetningsloven, og energivirksomhederne er således ikke pligtige til at foretage kvartalsvise indberetninger vedrørende den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Energivirksomhederne har dog fortsat pligt til at indberette den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger på årlig basis, jf. skatteindberetningslovens § 13

Til nr. 5

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysningsordningen. Der er dog ikke hjemmel til at fastsætte generelle regler om tilskud til energivirksomheders omkostninger til implementering og administration af indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt kapitel 4 a i loven, som muliggør etableringen af en tilskudsordning for energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, fastslår, at energivirksomheder inden for de bevillinger, der afsættes på Finansloven, kan ansøge om tilskud til dækning af de faktiske omkostninger, som er forbundet med implementeringen og administrationen af ordningen i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen muliggør således etableringen af en pulje, hvorfra energivirksomhederne kan ansøge om tilskud til dækning af deres faktiske implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen.

Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskuddets størrelse samt de kriterier, som en energivirksomhed skal opfylde for at modtage tilskud efter kapitlet, herunder om ansøgning og om virksomhedens dokumentation for de faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at afholde de pågældende omkostninger.

Det forudsættes, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om det maksimale tilskudsbeløb samt om den indbyrdes fordeling af tilskudsmidlerne mellem ansøgerne i tilfælde af at deres samlede tilskudsberettigede implementerings- og administrationsomkostninger overstiger den afsatte ramme. Det forudsættes endvidere, at der kun kan ydes tilskud til implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger, som energivirksomheden dokumentérbart har disponeret inden den 27. marts 2023. Der kan kun ydes tilskud til omkostninger, som ikke på anden vis er dækket, herunder ved andet offentligt tilskud eller gebyrindtægter fra virksomhedens kunder.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknyttede rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en del af hovedfordringen.

Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente af en fordring på det indefrosne beløb ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret, så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 7

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknyttede rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en del af hovedfordringen.

Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente af en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ligeledes ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret, så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte lån og tilskud efter loven.

Efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Efter stk. 3 og 4 kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra henholdsvis Energinets datahub og fra Evida.

Efter stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling. Styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforening mv. revisorbistand.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter stk. 6, pålægge enhver, der udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1 , kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 14, stk. 5, 1. pkt. om Erhvervsstyrelsens beføjelser i forhold til ansøger i sagsoplysningsfasen frem til afgørelsen om bevilling af lån eller tilskud i medfør af loven. Efter den foreslåede nyaffattelse vil Erhvervsstyrelsen fortsat af egen drift kunne udtage ansøgninger af særlig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomheden eller den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan ligeledes være ansøgninger, hvor der er indikationer på misbrug af ordningen.

Efter det foreslåede stk. 2 , pålægges Erhvervsstyrelsen at føre løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. lovens kapitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. lovens kapitel 4.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1. Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere og verificere de udbetalte beløb. Efter loven kan likviditetslån udbetales på baggrund energivirksomhedens forventninger til kundernes brug af indefrysningsordningen. Bestemmelsen udgør dermed et værn mod forsøg på omgåelse eller misbrug af ordningen ved optagelse af større likviditetslån end den faktiske efterspørgsel tilsiger.

Efter det foreslåede stk. 3 , 1. pkt. , kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrollen efter de to foregående stykker pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug herfor.

Bestemmelsen samler op på Erhvervsstyrelsens sagsoplysningsbeføjelser i forhold parten i sagen. Med bestemmelsen vil Erhvervsstyrelsens adgang til, i kontroløjemed, at pålægge ansøgere at fremlægge supplerende dokumentation for, at låne- eller tilskudsbetingelserne er opfyldt, blive udvidet, også efter lånet eller tilskuddet er kommet til udbetaling. Formålet med ændringen er at tydeliggøre Erhvervsstyrelsens mulighed for at kræve supplerende dokumentation i forbindelse med den stikprøvevise kontrol efter udbetalingen af likviditetslånet eller tilskuddet, herunder i forbindelse med modtagernes afstemning af de ydede lån.

Endvidere vil Erhvervsstyrelsen efter det foreslåede i 2. pkt., kunne pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand i forbindelse med kontrollen.

Pålæg om revisorbistand kan eksempelvis komme på tale i særlige tilfælde, hvor den af ansøger indsendte dokumentation, ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumenterer, at støttebetingelserne er opfyldt, og det vurderes, at parten ikke selv vil kunne afhjælpe usikkerheden om de faktiske forhold.

Efter det foreslåede stk. 4, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 14, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse har Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for kontrol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data fra andre myndigheder for at kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Den foreslåede bestemmelse henviser derfor til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til at etablere de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, herunder om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Efter det foreslåede stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen desuden i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 3. Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle data fra Energinets datahub, samt at det er foreneligt med Energinets formål at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsen. Energinet vil dermed både være berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af loven.

Endelig foreslås det i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida i kontroløjemed.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 4. Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida A/S, der er landsdækkende gasdistributør. Evida er dermed ligeledes berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har virkning fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023.

Det foreslås således i stk. 2, at energivirksomhedernes fritagelse for indberetning i 2023 og 2024 efter skatteindberetningslovens § 15, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dette ikrafttrædelsestidspunkt skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, hvorefter fritagelsen foreslås at have virkning allerede for indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023. Med det tidlige ikrafttrædelsestidspunkt, vil Skattestyrelsen allerede fra ikrafttrædelsestidspunktet kunne undlade at håndhæve den gældende indberetningspligt.

Det foreslås således endvidere i stk. 3, at fritagelsen efter skatteindberetningslovens § 15 skal have virkning allerede fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023.

Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttrædelsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.

Endelig foreslås det i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3-5 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., jf. lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implementeringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. samt bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. Disse bekendtgørelser vil således forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 efter den foreslåede lovændring.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., ikke gælder for Færøerne og Grønland.