LOV nr 2591 af 28/12/2021
Digitaliseringsministeriet
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) § 8
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Marselisborg Slot, den 28. december 2021
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Peter Hummelgaard
Forarbejder til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) § 8
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.
Det følger af stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
§§ 1-3, som vedrører lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og lov om Ligebehandlingsnævnet, skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
§ 4, som vedrører straffeloven, skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.
Det foreslås i stk. 2 , at lovforslagets § 5, som vedrører lov om forskelsbehandling på grund af race m.v., ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovforslagets § 5 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da Færøerne har overtaget det strafferetlige område."
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 6, som vedrører lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.