Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer) § 1

Til nr. 1

Ligestillingslovens § 1 er en formålsbestemmelse. Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane, jf. § 1, 2. pkt.

Formålsbestemmelsen indeholder således to selvstændige formål. Det første formål, der fremgår af den gældende § 1, 1. pkt., omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, mens det gældende 2. pkt., omhandler forskelsbehandling på grund af køn.

Det foreslås, at ligestillingslovens § 1, 2. pkt. ophæves.

Ændringen betyder, at § 1, stk. 1, fremover kun indeholder det gældende formål om at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige integration i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd.

Ændringen har nær sammenhæng med lovforsalgets § 1, nr. 2, hvor der foreslås indsat et stk. 2 i § 1, der bl.a. vil videreføre, at lovens formål desuden er at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

Til nr. 2

Ligestillingslovens § 1 er en formålsbestemmelse. Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane, jf. § 1, 2. pkt.

Det foreslås, at der i ligestillingslovens § 1 indsættes som stk. 2 , at lovens formål desuden er at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika samt chikane og sexchikane.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med ændringen er at opdele § 1 i to selvstændige stykker og dermed tydeliggøre, at der også fremover vil være to formål med loven, der kan være uafhængige af hinanden.

Det første formål, der omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd videreføres uændret mens det andet formål, der omhandler forskelsbehandling på grund af køn, foreslås udvidet med beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og flyttet til en selvstændigt stykke. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at ligestillingslovens § 1, 2. pkt. foreslås ophævet i forslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre på den brede forpligtelse i forhold til ligestilling mellem kvinder og mænd, som fremgår af ligestillingslovens kapitel 3 og 4.

Til nr. 3

Det fremgår af ligestillingslovens § 1 a, stk. 2, at lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., barselloven, lov om lige løn til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder, der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse love er at betragte som lex specialis i forhold til ligestillingsloven, og at ligestillingsloven er at betragte som en tilbagefaldslov i forhold til kønsdiskrimination.

Det foreslås at nyaffatte ligestillingslovens § 1 a, stk. 2, således, at det fremgår af bestemmelsen, at lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., barselsloven, lov om ligeløn til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. anvendes på de områder, der er omfattet af disse love.

Den foreslåede ændring har til formål at tilrette henvisningen til lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, da dennes titel blev ændret til lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser ved lov nr. 133 af 24. februar 2009. Tilsvarende tilrettes henvisningen til barselloven, da dennes titel blev ændret til barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 2 i ligestillingsloven er ”Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)”.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at overskriften til kapitel 2 ændres, så den vedrører forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Med ændringerne gøres det tydeligt, at bestemmelserne i ligestillingslovens kapitel 2 fremadrettet ikke alene vedrører forskelsbehandling på grund af køn, men også forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrunden seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt. at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket både kønsidentitet og kønsudtryk i ligestillingslovens kønsbegreb. Ligestillingsloven indeholder ikke et forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, 2. pkt., at en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

For så vidt angår instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn, er det en forudsætning, at den person, der afgiver instruktionen har instruktionsbeføjelse eller tilsynsret over for den person, der modtager instruktionen, således at der består et vist over- og underordnelsesforhold.

Bestemmelsen omfatter særligt forholdet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, hvorved arbejdsgiveren instruerer arbejdstageren om at forskelsbehandle i forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde. Også andre forhold, hvor en person har adgang til at instruere en anden person om udførelse af bestemte opgaver, kan være omfattet.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget udvides kredsen af beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven med seksuel orientering og beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes som eksplicitte beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling skal finde anvendelse, uanset om den seksuelle orientering, kønsidentiteten, kønsudtrykket eller kønskarakteristika ikke er som antaget af den, der udøver forskelsbehandlingen. Tilfælde, hvor en person fejlagtigt antages at have f.eks. en bestemt kønsidentitet eller seksuel orientering og forskelsbehandles på grund af den formodede kønsidentitet eller seksuelle orientering, vil således også være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller kvinde.

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, skal ske ved, at personen, der føler sig krænket, skal sammenlignes med, hvordan en person af andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det vil sige, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk person.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 2, stk. 2.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling i ligestillingslovens § 2, stk. 2, omfatter kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og at seksuel orientering indsættes som ny beskyttelsesgrund.

Det forhold, at der kan ske sammenligning med en hypotetisk person, indebærer, at ethvert tilfælde, hvor det kan anses for godtgjort, at der i forbindelse med udførelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde er lagt vægt på personens seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, er omfattet.

Det er uden betydning for, om der foreligger direkte forskelsbehandling, om den person, der udøver forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det nærmere motiv kan derimod have betydning ved tilkendelse af godtgørelse.

Der foreligger endvidere direkte forskelsbehandling uanset den reelle eller formodede seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling omfatter således tillige den situation, hvor en person fejlagtigt formodes at have en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, der udfordre den gængse opfattelse af køn i samfundet.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundende seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2, stk. 1.

Det følger videre af ligestillingslovens § 2 a, stk. 1, at chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 2 a, stk. 1.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at chikane og sexchikane på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er forskelsbehandling og dermed forbudt. Samtidig indsættes seksuel orientering som ny beskyttelsesgrund i forhold til chikane og sexchikane i ligestillingslovens § 2 a, stk. 1.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundende seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2, stk. 1.

Af den gældende § 3 b, stk. 2, fremgår det, at ligestillingslovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det vil være til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i ligebehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 3 b, stk. 2.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring fastslås der, at lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, hvis det ikke vil være til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandles på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Dette er en udvidelse af den gældende bestemmelse, der alene omfatter forskelsbehandling på grund af køn.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2, stk. 1.

Endelig fremgår det af ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, at klager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, jf. 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket både kønsidentitet og kønsudtryk i ligestillingslovens kønsbegreb og således behandlet sager om forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 3 d, stk. 1 .

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede tilføjelse af de nævnte beskyttelsesgrunde i ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, medfører, at der fremover er en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over klager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at de nævnte beskyttelsesgrunde samtidig indsættes i § 2, stk. 1.

Til nr. 6

Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Bestemmelsen foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, udvidet til også at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det følger af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det forslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at indsætte et nyt stk. 3 i ligestillingslovens § 2 , så det kommer til at fremgå, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller hvis det vil stille personer særligt ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dog gælder det ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Den foreslåede ændring betyder, at LGBTI-personer også vil være omfattet af beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling. Ændringen har ikke til hensigt at ændre beskyttelsen mod indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Formålet med forbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte på at hindre anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de fremtræder neutrale dog alligevel vil stille bl.a. LGBTI-personer særligt ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsvurdering).

Det er ikke noget krav, at den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis alene berører f.eks. homoseksuelle, men kan også finde anvendelse, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis, stiller personer, som har forskellige seksuelle orienteringer, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, ringere end andre personer.

Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til målet. Et eksempel på et sagligt og proportionalt formål vil kunne være at henvise en transperson, som alene har fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et separat omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed.

I lighed med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, er det uden betydning, om den person, der udøver forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Det foreslås endvidere, at indsætte et stk. 5 , der bestemmer, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke indebærer en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om, at der skal stilles særlige fysiske faciliteter til rådighed. Der vil derimod være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer forsøges løst i mindelighed, når de opstår. Dette ligger i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis.

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod en pligt med hensyn til særlige fysiske faciliteter vil være rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning først skal ske, når der opstår et konkret behov, hvorimod en forpligtelse til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person fremsætter et ønske om at benytte f.eks. en omklædningsfacilitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Stk. 4, bliver som følge af de foreslåede stk. 3 og 4, til stk. 5.

Til nr. 7

Det følger af ligestillingslovens § 2 a, stk. 2, at der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket kønsidentitet og kønsudtryk i kønsbegrebet i ligestillingsloven.

Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herunder adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane på grund af køn kan forekomme, når en person f.eks. bagtales, generes eller isoleres på grund af sit køn. Såvel den tilsigtede chikane, hvor formålet er at krænke personens værdighed, som den utilsigtede chikane, det vil sige uagtsom chikane som ikke har til formål at krænke personens værdighed, men dog har denne virkning, er omfattet af bestemmelsen. Chikane behøver ikke at være en aktiv handling, men kan for eksempel ske ved at ignorere den pågældende.

Det følger af ligestillingslovens § 2 a, stk. 3, at der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Det nærmere indhold af begrebet sexchikane fastlægges i praksis, hvor det er relevant at se på sexchikane i ansættelsesforhold (ligebehandlingsloven), da der her er en mangeårige praksis for, hvornår det vurderes, at der foreligger sexchikane.

Opfattelsen af, hvad der er uønsket seksuel adfærd afgøres konkret og afhænger bl.a. af den krænkede persons egne grænser, som igen vil være forskellig fra person til person. Der stilles dog krav om, at der skal være tale om en handling, og at denne opleves som uønsket.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i ligestillingslovens § 2 a, stk. 2 og 3.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at der kan foreligge chikane og sexchikane på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika og det fastslås, at chikane og sexchikane kan ske på baggrund af seksuel orientering.

Formålet med at tilføje de fire beskyttelsesgrunde er at sikre en tydelig beskyttelse mod chikane og sexchikane på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, herunder beskyttelse af LGBTI-personer. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i ligestillingslovens § 2, stk. 1 og § 2 a, stk. 1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 3 a, stk. 1, at uanset § 2 er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Bestemmelsen implementerer ligestillingsdirektivets artikel 4, stk. 5, som har følgende ordlyd: ”Dette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. ”

Som opfølgning på en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen af 11. december 2015 vedrørende ordlyden af § 3 a, er der udstedt en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens § 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016, hvor det er præciseret, at § 3 a skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, at ændre ordlyden af ligestillingslovens § 3 a, stk. 1, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at loven ikke er til hinder for forskelsbehandling, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene køn er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Formålet er at præcisere bestemmelsen og derved sikre, at undtagelsesbestemmelsen også fremadrettet vil blive fortolket i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 5. Ændringen vil medføre, at ordlyden svarer til ordlyden af artikel 4, stk. 5, hvilket hidtil er blevet præciseret i en vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens § 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016.

Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring i retstilstanden.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslovens § 3 a, stk. 1, at uanset § 2 er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, at indsætte et nyt stk. 2 i ligestillingslovens § 3 a , efter stk. 1, så det kommer til at fremgå, at uanset ligestillingslovens § 2 er loven ikke til hinder for at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, opretholdes eller vedtages.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører mulighed for at iværksætte specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Specifikke foranstaltninger tager således sigte på at afhjælpe eller mindske de faktiske uligheder i relation til de nævnte beskyttelsesgrunde, herunder faktiske uligheder i relation til LGBTI-personer, der måtte findes.

Adgangen til at foretage specifikke foranstaltninger udgør en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Bestemmelsen regulerer således alene anvendelsen af foranstaltninger, der, hvis ikke foranstaltningen har til formål at forebygge elle opveje forskelsbehandling, vil indebære en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Adgangen til at træffe specifikke foranstaltninger gælder enhver, der i øvrigt er omfattet af lovforslaget, dvs. såvel offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.

Som eksempel på specifikke foranstaltninger inden for lovforslagets anvendelsesområde kan nævnes private foreninger, hvor kun personer med en bestemt seksuel orientering er repræsenteret, frivillige organisationer, hvor f.eks. kun LGBTI-personer er repræsenteret, samt tilrettelæggelse af sportsbegivenheder for kun LGBTI-personer.

Muligheden for at vedtage specifikke foranstaltninger skal betragtes som en undtagelse fra princippet om ligebehandling. Undtagelsen skal være specifik og udelukkende beregnet til at tillade vedtagelse af foranstaltninger, som, selvom de ser ud til at være diskriminerende, reelt har til formål at fjerne eller mindske de nuværende uligheder.

Det foreslås, at der i § 3 a , efter det nye stk. 2, indsættes et stk. 3 , hvorefter specifikke foranstaltninger efter stk. 2, alene kan opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

Som konsekvens af de to nye stykker i § 3 a, bliver det nuværende stk. 2 herefter til stk. 4.

Til nr. 10

Det fremgår af ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, at klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, jf. §§ 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Det foreslås, at der i § 3 a, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2.

Formålet med henvisningen er at tydeliggøre, at der i stk. 2 er en undtagelse i klageadgangen. Det fremgår af § 3 a, stk. 2, at klager over manglende overholdelse af § 4 a, ikke kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Til nr. 11

Det følger af ligestillingslovens § 14, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling uden hensynstagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at ændre ligestillingslovens § 14 så det kommer til at fremgå eksplicit, at Institut for Menneskerettigheder har kompetence til også at fremme, evaluere og overvåge ligebehandling i forhold til seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Med ændringen udvides Institut for Menneskerettigheders kompetence, så det tydeliggøres, at instituttets opgaver på forskelsbehandlingsområdet også omfatter seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.