Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 529 af 27/03/2021

Social- og Boligministeriet

Lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger og erhvervslejeloven (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) § 1

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 359 af 4. april 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 2079 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 43 a affattes således:

»§ 43 a. Indenrigs- og boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 43, 1. pkt., forlænges.«

2. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Indenrigs- og boligministeren kan som led i håndteringen af covid-19 fastsætte regler om, at fristen i § 64, stk. 6, forlænges.«